- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4492,4493,4494

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tagaler ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tagaler

taksi(o)-

W. H. Taft. R. Tagore.

ne bestemmes af den måde, hvorpå de
hældende tagflader skærer hinanden. (Se
£11. sp. 4490-91).
ta’ga’ler, malajisktalende folk på Luzon,
Filipinerne; europ. påvirkede, kristne;
agerbrugere. Tagalisk ei. ta’galog er
fra 1946 off. sprog på Filipinerne.
Taganrog [-’rok], by i RSFSR, Sovj., ved
N-kysten af Det Azovske Hav; 189 000
indb. (1939). Jernudsmeltning (kul fra
Donbass, malm fra Kertj på Krim),
havneby for Donbass og Rostovområdet.
Grl. 1696 af Peter d. St. Besat af tyskerne
19. 10. 1941 - 29. 8. 1943.
tagbjælkelag, bjælkelaget over en
bygnings øverste fulde etage,
tagblik, tynde metalplader til
tagbeklædning. Zink er mest brugt, bly er let at
forme, kobber er varigst,
tagdækningsmateriale skal være tæt,
varigt, let, varmeisolerende,
brandsikkert. Mest brugt er tegl, tagpap, tagblik,
Eternit, skifer, strå, støbeasfalt og i ringe
omfang tagspån,
tage op betegner i jagtsproget, at
støveren har fundet vildtets spor.
Ta’getes, slægt af kurvblomster
(astersgruppen) fra Amer.s varme egne. Fl. arter
dyrkes i haver, ofte kaldt fløjlsblomster.
Tagger [’tagar], Theodor, Ferdinand

Bruckners egl. navn.
Tagliacozzo [talja’k3t:so], ital. by, 75
km NV f. Rom; 11 000 indb.; ved T slog
Karl 1. af Anjou 1268 Konradin af
Hohen-staufen.

Tagliamento [talja’mento], 170 km 1.
nordital. flod fra De Carniske Alper til
Adriaterhavets nordligste del.
Taglioni [tal’joni], Marie (1804-84),
sv.-fr. danserinde; den romantiske periodes
berømteste danserinde ved sin poet.
fremtræden.

Tagore (eng. [ts’gå:] ind. Thäkura
[’ta:-]), Debendranäth (1817-1905),
indisk forkynder af en indisk-kristelig,
unitaristisk religion, også omfattende eur.
rel. ideer. Fader til Rabindranäth T.
Tagore (eng. [’ta’gå:] ind. Thäkura
[’ta:-]), Rabindranäth (1861-1941), ind.
digter og rel. filosof, fornemste
repræsentant for Bengalens ind. intelligens. T har
ført traditionen fra Räm Mohan Roy og
Brähma-Samäj videre og ændret den efter
nutidens krav. Hos T forenes Vedäntas
enhedstanke og Bhaktifromhedens
kær-lighedsbetonede gudsopfattelse til en
skønhedsharmoni præget af mystikerens
uendelighedsfølelse. T, der var ind.
nationalist, har gjort et stort praktisk arbejde
inden for det folkelige højere
undervisningsvæsen i Indien og gav det desuden
et videre perspektiv med oprettelsen af
en verdenshøjskole, hvor Vestens og
Østens kulturer skulle mødes og lære af
hverandre. Nobelpris i litt. 1913. (Portr.).
tagpap, tagdækningsmateriale af råpap ei.

uldfilt imprægneret med tjære ei. asfalt.
Tagpix (lat. pix beg), asfaltholdig vædske
til fastklæbning og overfladebehandling
af tagpap.

tagrender anbringes under tagskægget og

leder regnvandet til tagnedløbene,
tagryg ei. tagrygning, den øverste kant af

taget hvor fladerne mødes,
tagrytter, opbygn. på en tagryg, som kun
hviler på tagværket; t kan enten
udformes som et lille hus, gnm. hvis vægge der
kommer lys ei. luft ind, ei. som et spir, der
kun tjener dekorative formål,
tagrør (Phrag’mites), slægt af græsfam.,

et indtil 2,5 m højt topgrass med vidt

krybende jordstængler. I Danm. vokser
t (P. communis) ved søbredder, ofte i

Hippolyte Taine. C.-M. de Talleyrand.

tætte bevoksninger; er i øvrigt udbredt
over hele Jorden. Det stive, rørformede
strå benyttes til tækkemateriale og som
underlag for puds på mure.
tagskifer, hård, mørk (vejrfast) lerskifer,
der kan kløves i tynde blade og anv. til
tagbeklædning; betegn, t anv. også om
Eternit til tagbeklædning,
tagskæg, den nederste del af en tagflade,

som når ud over muren,
tagspån, tagdækningsmateriale af kløvet,
savskåret ei. knivskåret (høvlet) ved af
eg, fyr ei. gran.
tagsten, tagdækningsmateriale af tegl ei.

cementmørtel,
tagtjære, beg ei. bitumen opløst i tung
tjæreolie, anv. til vedligeholdelse af
tagblik ei. tagpap,
tagu’a’n (tagalisk ord) (Petau’rista ’oral),
sydøst-asiat, flyveegern m. stor, busket
hale.

Ta’harka, i G. T. kaldet Tirhaka, ægypt.
konge (ca. 700-667 f. Kr.) af 25.,
ætiopi-ske, dynasti; støttede syr. fyrsters
modstand mod Assyrien; kom derved i krig
med Assarhadon, som erobrede Ægypten.
T søgte tilflugt i Nubien.
Ta’hiti (ei. [’taäti:] (fr. [tai’ti])), den
største af Selskabsøerne. 1042 km2; ca.
23 000 indb. Består af Store T, en
vulkankegle, hvis dalfurede sider er berømt
for deres skønhed (2237 m), forbundet
med Lille T ved den smalle Taravao
Tange. Omgivet af voldrev. Trop.
regnskov. Beboet af polynesiere og indførte
kinesere. Plantager med kokos og vanille,
tai’fu’n (kin. tai-fung kraftig vind), også
teifun, tyfon, typhon, heftige hvirvelstorme
i Det Kin. Hav.
taigun [taigur?], jap. titel for shögunen.
Taihöku, jap. navn på Formosas
hovedstad Tai-peh.
Tai-hu [thaifu], sø i Ø-Kina S for Yang-

tze-kiangs munding; 2500 km2.
Taikyü [taikju:], jap. navn på Taegu, by i
Korea.

taille [’talja] (fr. tailler tilskære), figur;
liv, midje.

tailor-made [’tæilamæid] (eng:
skræddersyet), skræddersyet damespadseredragt af
enkelt snit.
Tai-nan [thai nan], by på SV-Formosa;

142 000 indb. (1940). Flyveplads.
Tainaron [’tænaron], gr. navn på Kap
Matapan.

Taine [tæn], Hippolyte (1828-93), fr.
tænker og kritiker; gennemførte en
deterministisk metode i litt.hist., mente at
kunne forklare kunstværket ud fra racens,
milieuets og øjeblikkets indflydelse på
forf.; således i Lafontaine et ses fables
(1860), Histoire de la littérature anglaise
(1864). Har anv. samme metode på alm.
hist. iOrigines de la France contemporaine
(1875-94). (Portræt).
Tai-peh [thai bæi], jap. Taihöku, Formosas

hovedstad; 340 000 indb. (1940).
t’ai-p’ing[’thai’phiT)](kin: almindelig fred),
kin. religiøs bevægelse, der fra ca. 1850
rejste oprør mod Manchu-dynastiet og en
tid beherskede Sydkina. Vendte sig i
1860erne mod europæerne, knækkedes
1864-65 af Peking-reg. og eur. tropper,
bl. a. under Gordon.
Tai-wan [thaiwan], kin. navn på Formosa.
Tai-yüan [thaijyan], hovedstad i Shan-si

i N-Kina; ca. 100 000 indb.
Taj’ga (fra jakutisk), russ. navn på Sovj.s

nåleskovsbælte.
Täj Mähal (eng. [’ta:d3 ma’ha:!])
(forvansket af arab. mumtäz - i - rnahall paladsets

udvalgte, yndlingshustruens titel),
berømt ind. marmor-mausoleum i Agra (løg

kuplet, flankeret af minareter), opført
1632-50 af stormogulen Shähjahän over
yndlingshustruens Mumtäz’s grav. (111.
se nedenfor og under Agra).
Tajmyr-halvøen [-’mir], ubeboet halvø

i N-Sibirien.
Ta jo [’tafå] (sp.; portug: Tejo [’tæ3u]), 910
km 1. flod på Pyrenæerhalvøen;
udspringer i De Iberiske Bjerge,
gennemstrømmer de sp. landskaber Ny-Castilien og
Estremadura og udmunder ved Lisboa i
Portugal. T er i Portugal sejlbar for
større skibe til Santarém.
’Takanen, Johannes (1849-85), fi.
billedhugger; hovedværker: buste af J. V.
Snell-man (1884, Kuopio), Aino (1876) m. m.
Takao, jap. navn på Ta-kow på Formosa.
’takin (tibetansk ta kyin heste-stenbuk)
(Bu’dorcas ta’xicolor), okselign. gemse.
SØ-Asien.

takkeklap (Bunias orientalis), art af
kors-blomstfamilien. Kraftig, hvashåret plante
med gule blomster i top og 1-frøede
skulper. Hist og her omkr. byer i Danm.;
indslæbt fra SØ-Europa.
’takkel (holl.), søv., svær talje,
takkelage [-’la:Ja] (af takkel), søv., et skibs
master, stænger og ræer med dertil
hørende tovværk,
takker, 1) med., populær betegn, for
hæmorroider; 2) zool., hjortenes benede
udvækster på panden. Findes oftest kun
hos hannen, fældes årlig.
Takla-Ma’kan, busksteppe- og
ørkenområde i Østturkestan.
takle (holl.), søv., 1) omvikle tampen
(enden) af et tov med tyndere garn for at
forhindre det i at flosse op (lægge en
takling); 2) gl. ord for at rigge.
Tako’radi, en i 1928 åbnet havn i
Guld-kyst-kolonien, beskyttet af 3l/i km lange
bølgebrydere. Eneste læhavn for
oceanskibe ml. Sierra Leone og Nigeria (2000
km). Udskibning af kakao.
Ta-kow [da gou], jap. Takao, havneby

på SV-Formosa; 152 000 indb. (1940).
taks (’Taxus), slægt af nåletræer med
flade og spidse nåle, særbo.
Kogler ikke til stede.
Frøanlægget sidder enligt på
spidsen af en kort gren. Frøet
omgives af en rødlig, saftig
frøkappe (dyrespredning).
Veddet har ikke harpiks.
Findes endnu vildt i skove
ved Vejle; plantet i haver og
på kirkegårde. Giftig, især
for heste, bør ikke findes i
nærheden af folde,
taksa’me’ter (lat. taxare
vurdere + -meter), apparat, som
på drosker angiver den
betaling, der skal ydes for
kørslen. t drives ved
tandhjuls-forb. til et af hjulene, resp.
af et urværk, der sættes i
gang, når vognen holder,
taksation (lat.), vurdering; i skovbrug:
bestemmelse af vedmassen; tak’se’re,
vurdere.

takseret police, søforsikringskontrakt,
hvor en fastsat forsikringssum anføres i
policen (mods. generalpolice),
tak’si’er (gr. taksis orden), bevægelser hos
fri tbe væge lige planter ei. plantedele, hvis
de foregår hen mod ei. bort fra en pirring,
der ved kemotaksi udøves af et stof, ved
foto taksi af lys.
taksi(o)- (gr. taksis ordning, opstilling),
vedr. orden, ordning, opstilling; -tak’si’,
orden; -’taksis, indstilling, især om
planters og cellers bevægelset.

Mumtäz’s grav i Täj Mähal.

4492

4493

4494

Taks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free