- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4495,4496,4497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tagaler ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

takt

Talmud

takt (lat. tactus berøring), 1) mus., den
metriske gruppering af tonerækker efter
accenten. Grupperingen tydeliggøres for
øjet bl. a. ved lodrette streger (t-streger)
igennem liniesystemerne. Det rum, der
ligger mellem 2 sådanne t-streger, kaldes
en t. Tempoet angives ved t-slag af
dirigenten; 2) psyk., finfølelse m. h. t.
optræden over for andre,
tak’tik (gr. taktiké (techné), af taksis
ordning), 1) troppernes føring på slagmarken
(jfr. strategi); 2) i overført bet.
fremgangsmåde for at nå et bestemt mål;
’taktiker, en i taktik kyndig, især mil. person.
Taku [da gu], by i NØ-Kina, befæstet
forhavn til Tientsin.
takvinger (Va’nessa), slægt af store
dagsommerfugle, ofte m. sorte og røde
vinger. De fleste overvintrer som voksne.
Hertil nældens takvinge, stor ræv,
dagpåfugleøje, sørgekåbe, tidselsommerfugl,
admiral og perlemorsommerfugl,
tal 1) mat., opr. antallene, d. v. s. de hele
positive tal 1, 2, 3... For at kunne udføre
de fire regningsarter ubegrænset, har man,
delvis allerede i oldtiden, udvidet
t-be-grebet med brøkerne, nul og de negative
t. Sammenfattende kaldes disse t
rationale. Med bevarelse af regnereglerne for
de rationale t har man yderligere udvidet
t-begrebet ved indførelse af de irrationale
og de imaginære t. De rationale og de
irrationale t sammenfattes under navnet
reelle t, medens samlingen af alle reelle
og imaginære t betegnes som komplekse
t. - 2) gramm., d. s. s. numerus.
ta’la’r (lat. talaria ankellang klædning, af
talus ankel), opr. lang, orientalsk præget
tunika i senrom. tid. Nu rom.-kat.
præstedragt; i forsk, lande også dommers og
professors embedsdragt.
Ta’lara, vigtigt oliefelt i den nordvestl.
del af Perus ørkenagtige kystslette.
Produktion 1947: 1,7 mill. t. Olien findes i
600 m dybde. Kun 10% af olien raffineres
på stedet, resten udføres som råolie.
Feltet udnyttes af en canadisk afd. af
Standard Oil. Under 2. Verdenskrig havde
USA en luftbase i T.
Talavera de la Reina [-’ßæra- -’ræina],
sp. by 100 km SV f. Madrid med berømt
valfartskirke; 19 000 indb. (1940).
Talbot [’tå:lbat], eng. adelsslægt af
normannisk afstamning; jfr. Shrewsbury.
’Talca [-ko], by i Mellemchiles længdedal,
200 km S f. Santiago; 57 000 indb. (1940).
Talcahuano [-ka’wanå],Chiles krigshavn,
400 km S f. Valparaiso; 42 000 indb.
(1940).

talchirkonglomerat (eng. [tarl’tXis-]
(efter Tälcher indisk fyrstestat), forstenet
moræne fra permo-karbone istid i Indien,
talefigur, d. s. s. figur (retorisk),
talefilm, d. s. s. tonefilm,
tale’gallahøns (madagassisk taleva
vand-li øYie + lat. gallus hane), Megapo’didae,
fam. af jordboende hønsefugle. Bagtåen i
højde m. fortæerne. Skrabefødder m.
lange, lige kløer. Uanselige farver. Lever
på jorden i skov og krat. Planteædere.
Udruger ikke æggene selv, men
anbringer disse i store jord- og løvbunker.
Ungerne er næsten flyvefærdige, når de
kommer frem. Ny Guinea, Australien,
talekor, dramatisk kunstform bestående
i kollektiv fremsigen af en tekst, ofte
ledsaget af rytmiske bevægelser. Særlig i
ty. teater har t været brugt - ikke mindst
i opførelser af gr. stykker, skrevet til
sådan fremførelse,
talekunst, d. s. s. retorik,
talelidelser, udtalefejl (læspen, snøvlen,
stammen osv.), skyldes dels sygelige
tilstande i strubehoved ei. mund, svælg og
næse (hareskår, ganespalte, vegetationer,
osv.), dels ikke anat. påviselige
forandringer i hjernen. Sværere former
behandles på Statens Institut f. Talelidende.
Talelidende, Statens Institut for,
grl. 1898, modtager elever fra hele landet
til ambulant ei. stationær behandling af

de forsk, talelidelser (f. eks. stammen,
læspen, snøvlen). Afdelinger i Hellerup
og Århus.

talelidendeforsorg, i Danm. påbegyndt
1895. t består dels af operativ behandling,
dels af taleundervisning på Statens
Institut for Talelidende. For trængendes vedk.

dækkes udgifterne som særforsorg, hvis
der ikke kan ydes hjælp af
invalideforsikringen.

talemetoden for døvstumme indførtes af
Samuel Heinicke (i Danm. af Georg
Jørgensen) går ud på v. hj. af syn og følelse
at lære døvstumme talens brug. Kaldes
også den ty. metode mods. den fr.
(håndalfabet),
talende våben, herald, betegn, for våben,
der hentyder til slægtsnavnet, f. eks.
Trolle: en trold osv.
ta’len’t (gr. tdlanton vægt), 1) oldgræsk
vægtenhed = 60 miner å 100 drachmer.
t varierede med de forsk, møntsystemer;
i det attiske var den 26,196 kg sølv; 2)
(efter lignelsen om talenterne i N.T.)
medfødt anlæg for bestemte præstationer;
3) person med sådanne anlæg,
ta’len’terne, lignelse af Jesus, Matth.
25,14-30, hvori nogle tjenere får forsk,
pengesummer betroet, udmålt i en af
tidens pengeenheder, talenten (ca. 4000
kr.); t er her billede på betroede opgaver,
ikke, som i den moderne anv. af ordet,
evner.

Taleren, 100 m h. klintparti på Møns
Klint.

talesprog, det talte sprog i modsætning
til skriftsproget ei. (sjældnere) til
foredrags* (og prædiken-)sprog. t adskiller
sig fra skriftsproget ved sine rigere
virkemidler i betoning, tonefald, gestus,
minespil osv. og især sin ofte formløsere
sætningsbygning, fra foredragssproget ved
sin skødesløsere artikulation, og fra dem
begge ved sin ringe brug af arkaiserende
former.

talfølge, en samling af uendelig mange
tal, opstillet i bestemt rækkefølge, skrives

alt a2, ...a„......

talg, tælle, animalsk fedtstof, isaer fra
oksen (okset), men også af fåret (fåret);
t udvindes ved udsmeltning og presning.
Anv. til margarine-, sæbe- og
lysfabrikation. Til margarinefremst. anv. okset
udsmeltet ved lav temp., godt afklaret
og med mindre end 0,5% fri fedtsyre;
dårlige kvaliteter okset kan indeholde
25% ei. mere. (Jfr. oleomargarine).
’Talgai-kraniet (efter austr. lokalitet),
forhist. kranium, fundet i Queensland,
Australien. Det er enten et
neandertal-menneske ei. en repr. for den australske
mennesketype i dens tidligste udvikling,
talgkirtler, hudkirtler hos pattedyr.
Afsondrer en fedtagtig masse. Ligger
hyppigst op ad hårsækkene,
talgved (eng. tallow-wood), ved af
australsk træ (Eucalyptus microcorys),
fedtrigt og meget holdbart.
Ta-lien [daliæn], kin. navn på Dairen.
tali’o’nsprincippet (lat. talio gengæld)
gengældelsesprincippet i strafferetten i
strengeste form (»øje for øje og tand for
tand«),

talisman [’ta:-], (arab. tilsam, lånt fra gr.
télesma magisk ceremoni), sten- ei.
metalgenstand med (formentl.) magiske
virkninger, f. eks. »Solomos ring«.
’Talis Qualis [’kva:-] (lat: en sådan, som-),

pseud. for C. V. A. Strandberg,
’talje (holl.), apparat til ophejsning af
byrder v. hj. af et tov, der er lagt om 2 ei. fl.
tovskiver i en fast ophængt blok og en i
tovet ophængt underblok, der bærer
byrden. Ved en differens-t (s. d.) overføres
kraften ved en endeløs kæde. Vedskrue-t
gnm. snekke og snekkehjul, ved
tandhjuls-t gnm. tandhjulsudvekslinger.
taljeløber, søv., tovværksende ml. (skåret
ml.) to blokke, hvorved en talje dannes,
talk (arab.), HiMgsSiiO^, lyst gråligt,
blødt mineral, der forekommer som
skællede ei. bladede aggregater.
Hovedmineralet i t-skifer, klæbersten og spæksten,
’talkum, pulveriseret talk, anv. som

smøremiddel og pudder.
Tallahassee [täla’häsi], hovedstad i
Flo-. rida, USA; 18 000 indb. (1945).
tal’lerken (mnt. tallerken (lille tallor), fra
fr. tailloir skærebræt), opr. en brødskive,
hvorpå kødet lagdes, senere, lavet af træ,
i den yngre middelalder af tin, senere af
guld ei. sølv; fra omkr. 1700 blev fajancet
alm., samtidig kom kin. porcelænst til
Danm. gnm. Ostindisk Kompagni,
tallerkennegre, populær betegn, for afr.

folk, der ved indsætning af træskiver i
over- og underlæbe giver disse en
tallerkenagtig, fremstående form.
Talleyrand- Périgord [tal’rä-peri’go:r],
Charles-Maurice de (1754-1838), fr.
politiker. 1788 biskop af Autun. 1789 med
trediestand, foreslog at inddrage
kirkegodserne. 1797-1807 fr. udenrigsmin.,
brød med Napoleon 1809. 1814 leder af
provisorisk reg., fik Napoleon afsat og
Ludvig 18. på tronen. Fr. udsending i
Wien 1814-15, forhandlede på lige fod
med de andre stormagter, svækket ved
Napoleons kup 1815 og gik af. Støttede
Ludvig Filip 1830, fr. gesandt i London
1830-34. (Portræt sp. 4493).
Tallien [ta’ljæ], Jean (1769-1820), fr.
politiker. Tilhørte Bjerget, kuede 1793 oprør
i Gironde. Truet af Robespierre bidrog T
til hans fald 1794, mistede snart efter
indflydelse. Hans elskerinde, senere
hustru Thérése Cabarrus [kaba’ry]
(1773-1835) hørte til direktorietidens mest
omsværmede damer,
tallinien, ret linie, hvor der til hvert punkt
tænkes knyttet et reelt tal på følgende
måde: Til et vilkårligt punkt O af linien
knyttes tallet 0, og til ethvert andet punkt

-1.5 -1 0 0,5 1 2 2y 3

. i_i i_i_i_i_i_

O

det tal, der angiver dets afstand fra O,
målt med en vilkårlig fastlagt måleenhed,
og taget positivt ei. negativt, eftersom
punktet ligger på den ene ei. den anden
side af O. En jævn skala ei. en målestok
er en del af en t.
Tallinn [’tol:in:], ty. ’Reval, hovedstad i
Estland, ved Den Fi. Bugts S-kyst;
146 000 indb. (1938). Handels- og
havneby med forsk, industri. Baner til
Leningrad-og indlandet. Eksport af tømmer og

fødevarer. Univ. Grl. 1219 af Valdemar 2.
efter sejr over esterne. Under Danm. 1238
-1346, befæstet. Derpå til ty. ridderorden.
Blomstrende hansestad; 1561-1710 sv.,
derpå russ. Hovedstad i Estl. 1918. Besat
af sovj. tropper 17. 6. 1940. Ty. besættelse
efter store ødelæggelser 28. 8. 1941-24.
9. 1944.

’tallolie (sv. tall fyr), olie vundet, især i
Sverige, som biprodukt ved
sulfatcellulosefremstillingen, bestående fortrinsvis
af forsk, fedt- og harpikssyrer. Efter
rensning og behandling med alkali fås
bløde sæber. Ved forestring (jfr. ester) fås
en tørrende olie, som har været anv. som
erstatning for linolie i fernis,
tallotteri, 1) ældre form for lotteri, hvor
man ved udtrækning af et vist antal
(gerne 5) numre fordelte gevinsterne i forh.
til numrenes størrelse; i Danm.
1771-1851. 2) børnespil (lotteri).
Tal’ma, François (1763-1826), fr.
skuespiller. Deb. på Théåtre Français. Til
sin død en af fr. teaters største tragikere;
brød med det konventionelle kostyme og
klædte sig efter rollen.
Talmadge [’tålmid3], Norma (f. 1897),
amer. filmsskuespillerinde. Deb. 1910,
i mange år en af stumfilmens mest
feterede divaer bl. a. i »Kiki« (1925),
»Kameliadamen« (1927).
talman [’ta:lman] (sv: ordfører), titel på
formændene i sv. rigsdags 1. og 2.Kammer,
vælges af kamrene selv.
’talmi (af 7a/(lois) fremstillernes navn +
fr. mi (-or) halvguld) ei, abessinsk guld,
kobberlegering med 8-12% zink og 1 %
tin; anv. til billige smykkegenstande.
’Talmud (hebr: belæring, studium),
samlinger af traditioner, som ved siden af

4495

4496

4497

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free