Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tagaler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tancred af Hauteville
tangarer
Tancred af Hauteville ([’tarjkrsö]
[ot-1 vil]), (11. årh.), ridder fra normandiet,
hvis 10 sønner, bl. a. Robert Guiscard og
Roger 1., grundlagde Normannernes
herredømme i S-Italien,
tand, se tænder.
tandbakterier, kugle-, stav- og
skrueformede bakterieformer, som
forekommer i mundhulen,
tandben, meget hårdt væv, som udgør
hovedmassen af tændernes substans,
tandbyld, absces i kæbebenet, fremkaldt
ved betændelse i en tands pulpa.
tandbæger (Bal’lota), slægt af
læbe-blomstfam. Flerårige urter med
bæger-randen besat med udstående tænder, fra
Middelhavslandene. I Danm. vokser t
(B. nigra) især omkr. byer.
tandbælg (Sie’glingia), slægt af græsfam.
I Danm. nedliggende t (S. decumbens)
på enge og overdrev,
tanddue, d. s. s. samoadue.
■tandem (eng. studenterjargon, af mlat.
tandem endelig; på langs), ordning med
to ensartede led (f. eks. heste, ryttere) i
forlængelse af hinanden (motor, forspand,
cykel); ved tandemcykel styrer den
forreste af de to ryttere, mens den anden
har fast styr; dog har hver sit pedalsæt
at træde.
tandemmaskine, stempelkraftmaskine
m. flere cylindre i hinandens forlængelse
og fælles krumtap,
tandfistel, patologisk dannet kanal, som
fra en tandbyld fører ud gnm. kæbebenet
og slimhinden, til tider endog gnm.
kindmuskulaturen,
tandfugle, tandbærende fugle fra
kridttiden. Vigtigste slægter: Hesperornis og
Ichthyornis.
tandhals, den del af en tand, som ligger
på grænsen ml. tandkrone og tandrod,
tandhjul, hjul, der overfører en
omdrej-ningsbevægelse v. hj. af i hinanden
indgribende tænder, hvis flanker i reglen er
formet efter cirkelafviklere ei. cykloider.
Hvis de bærende aksler er parallelle ei.
ikke skærer hinanden, har man cylindri-
Tandhjul og tandstænger.
ske t, henh. skruehjul; skærer akslerne
hinanden, har man koniske t. Ved
cylindriske t kan tænderne være lige ei.
spiralformede, ved koniske lige ei. krumme.
Til grovere maskineri kan tænderne være
ubearbejdede, men i reglen bearbejdes
de ved fræsning, stikning, ved
præcisions-udførelse også ved slibning, t laves af
støbejern, stål, bronze, råhud m. m.
tandh julsbaner, tandbaner ei.
tandstangs-baner, jernbaner med så stærk stigning,
at adhæsionen ml. lokomotiv og skinner
ikke er tilstrækkelig til togets
fremførelse, hvorfor der midt imellem skinnerne
er anbragt en fastliggende tandstang,
hvori tandhjul på lokomotivet griber ind.
Normalt sker tandhjulsindgrebetfraoven,
men på verdens stejleste t (Pilatusbanen,
480 %o stign.) sker det fra siden. Rene
t har en over hele strækn. gennemgående
tandstang og fremførelsen sker
udelukkende ved lokomotivets tandhjul.
Blandede t er baner, hvor adhæsions- og
tandstrækn. veksler; lokomotiverne på
disse har to drivmaskinerier, eet for
kørsel på den egl. t-strækning og eet for
kørsel på adhæsionsstrækn. Den første
moderne t blev anlagt 1866 i USA
(Mount-Washington-banen). Eur.s første
t er Rigi-banen i Schweiz. I de senere år
har de i anlæg og drift billigere tovbaner
fortrængt t.
tandhvaler (Odonto’ceti), underorden af
hvaler. Forsynet m. ensartede,
kegleformede tænder. Hertil delfiner, næbhvaler,
floddelfiner, kaskelot, narhval m. fl.
tandhøvl, høvl m. savtakket jern. t anv.
t. opruning af hårdt træ for at få lim til
at binde b’edre.
Tan’dil, by i Argentinas pampas, 300 km
S f. Buenos Aires; ca. 65 000 indb. T
ligger ved foden af den 430 m høje
bjærg-kæde Sierra de T. Centrum for
dansk-argentinerne (da. kirke, skole og
boghandel).
tandkarper (Microcy’prini), små,
karpe-lign., trop. fisk. Mangler sidelinie,
kæberne m. tænder. Overvejende
ferskvandsfisk. Mange arter. Ofte kønsdimorfi.
Adsk. t holdes som akvariefisk. Hertil
millionfisk, sværddrager, firøje.
tandkobling, udløseiig kobling ml.
roterende maskindele m. tandformede
kob-lingsflader; jfr. klokobling.
tandkrone, den del af tanden, der skyder
frem i mundhulen.
tandkød, populært gummer (lat. gingiva),
en blød og fugtig slimhinde, som består
af epitelvæv og bindevæv. Ved
tandhalsen er den fastvokset til tanden.
tandkødssygdomme, betændelser ei.
ka-tarralske tilstande i mundslimhinden og
underliggende væv, som ytrer sig ved
hævelse, blødninger fra tandkødet, små
blister ei. blegner i mundhulen. Disse
tilstande kan være følger af almene
sygdomstilstande (f. eks. skarlagensfeber,
skørbug), men kan også opstå på gr. af
en ei. anden irritation af tandkødet. Hvis
betændelsen har en kronisk karakter, kan
den være begyndelse til en
paradentose.
tandlyd, d. s. s. dentaler.
Tandlægeforening, Dansk, grl. 1871,
har arbejdet på forbedring af
tandlægeundervisningen og foranlediget
oprettelsen af Tandlægeskolen 1888, ligesom
den senere har deltaget i forarbejderne
ang. loven af 1916 om udøvelse af
tandlægevirksomhed. Foreningen udgiver
»Tandlægebladet«. 1949: 1865 medl.
Tandlægehøjskole, Danmarks, Kbh.,
statens uddannelsesanstalt for tandlæger,
opr. 1888 på Da. Tandlægeforenings
initiativ. T sorterer direkte under
under-dervisningsmin. 1941 egen bygning i
Universitetsparken. Adgangsbetingelser:
mat.-naturvidensk. studentereks. ei. den
spec. adgangsprøve til T. ei. den fælles
adgangseks. til Polytekn. Læreanstalt,
Farmac. Læreanstalt og Danmarks
Tandlægehøjskole. Studietid: 4 år. Bestået
eksamen giver ret til titlen cand. odont.
tandlægekunsten. De ældste spor af t,
man har fundet, stammer fra Ægypten
(ca. 3700 f. Kr.). På kejsertiden fandtes
der udøvende tandlæger i Rom. Den
arab. læge Razes er måske den første,
som har beskrevet et forsøg på at
plombere en tand (2. halvdel af 9. årh.). I
Eur. var folkemedicinen fremherskende
i hele middelalderen. Barberer udøvede
også tandlægevirksomhed, og udannede
charlataner trak med reklame fra by til
by med deres humbugsmidler mod
tandpine. - I 18. årh. indledtes en ny tid for t
med franskmanden Pierre Fauchard
(1678-1761), som, selv en dygtig
praktiker, skrev den første vidensk.
underbyggede lærebog for tandlæger. Den mod.
t er i hovedsagen konserverende og har
gode hjælpemidler: diagnostisk i
røntgenbilledet, teknisk i de nye
fyldningsmaterialer. Ved tandudtrækning o. a.
tandoperationer indførtes i midten af 19. årh.
den totale bedøvelse ved kvælstofforilte,
æter ei. kloroform; i 80erne fremkom den
nu almen anvendte lokalbedøvelse.
tandpasta, et middel til hj. v.
tandbørstning, som indeholder mekanisk rensende,
antiseptiske og forfriskende elementer
(kridt, tymol, mentol osv.).
tandpodning. Ved t forstås enten, at en
tand, som er blevet slået ud af kæben,
sættes på plads igen (replantation), ei.
at en fremmed tand på lign. måde
indsættes i patientens kæbe
(transplantation). Det sidste bruges ikke mere.
tandregulering, behandling, der går ud
på at rette uregelmæssigheder i de
naturlige tænders stilling. Der kan forekomme
1) enkelte »skæve« tænder inden for
tandbuen under i øvr. normale forhold, 2)
misdannelse af selve tandbuerne, 3)
unormal stilling af tandbuerne i forh. til
hinanden (underbid, overbid og »åbent bid«),
og 4) unormal stilling af hele tandsættet
i forh. til kraniet, uden at der behøver
at være nogen uregelmæssighed inden for
tandrækkerne. - Årsagerne til tændernes
uregelm. stilling kan være rachitis,
ade-noide vegetationer ei. hypertrofiske
mandler, i andre tilf. fingersutten og
brugen af narresut ei. forsømte
mælketænder. - t må helst foregå i
barnealderen, hvor prognosen som oftest er
gunstig, men kan foretages senere.
Amerikaneren E. Angle (1862-1930) indførte i
slutn. af 19. årh. praktiske metoder og
mek. hjælpemidler, som senere er blevet
forenklede og forbedrede,
tandrod, den del af tanden, som sidder
skjult i kæben,
tandrod (Den’taria) bot., slægt af
kors-blomstfam. I Danm. løgbærende t
(D. bulbifera), med yngleknopper i
blad-hjørnerne.
’Tan’drup, Harald (i. 1874), da. forfatter
og journalist. Hans nazistiske
virksomhed under besættelsen var afslutn. på et
ikke uinteressant, broget forf.skab, bl. a.
provinsromanen Kringleby (1912).
tandskifte, den proces i mundhulen, v.
hvilken mælketænderne fældes og
erstattes af de blivende tænder, sædv. fra
7. år.
tandstang, en lige stang forsynet med
tænder, hvori et tandgjul indgriber. (111.
se tandhjul),
tandsten ei. vinsten (’tartarus ’dentium),
en fældning af kalksalte fra spyttet, som
sætter sig på de steder af tænderne, i hvis
nærhed spytkirtler munder, navnlig på
den indre side af undermundens
fortænder.
tandsygdomme. De hyppigste t er caries
og paradentose,
tandtekniker, håndværker, der er
uddannet i kautsjuk-, guld-og porcelæns teknik,
t må i Danm. forfærdige tandproteser,
men må ikke udføre nogen forberedende
behandl, på patienten,
tandvagtler (Odontopho’rinae), underfam.
af fasanfugle. Agerhønselign., kort tykt
næb, undernæbbet m. tandlign.
hornspidser. Arner. Hertil kalifornisk vagtel.
Tanehiko, Ryütei (1783-1842), jap.
forfatter; var en mangesidet begavet mand,
der skrev hist. og litt.hist. værker,
roman-tisk-hist. noveller og en efterligning af
Murasakis »Genji Monogatari«.
T’ang [thurj], kinesisk dynasti 618-907.
tang, værktøj til at fastholde
arbejdsstykker med; benævnes
efter kæbernes form: fladt,
knibt, bidet osv. I kir. anv.
forsk, tænger. Uden
nærmere betegn menes ofte
fødselstang,
tang, bot., betegn, for de i
havet voksende planter,
i-sær algerne. Ved de da.
kyster er det sædv.
bæn-delt, der udgør
hovedbestanddelen af den
opdrevne t, i’ mindre grad
optræder blæret, t er i foderknappe
tider ofte anv. som foder, men anv. i
kystegne sædv. som dækkemateriale til
roer og som gødning.
Tanganyika-søen [tarçga’njika-] 31 400
km2 stor sø på grænsen ml. Belg.
Congo og Tanganyika-territoriet; 645
km 1., 30-80 km bred, indtil 1430 m dyb,
afvandes af Lukuga til Congo.
Tanganyika-territoriet, eng. T.
’Ter-ritory, ([täTjga’njhka-]), brit.
formynder-skabsområde i Østafr. ml.
Tanganyika–søenogDetlnd. Ocean; 949 450 km2, 5,5
mill.indb. (1945), deraf 5000 eur. og 50 000
asiater (især indere). T er et plateauland
med dybe gravsænkninger og flere
mægtige vulkanbjerge, bl. a. Kilima Njaro.
Kysten er rig på havne. Klimaet er
tropisk med sommerregn, plantevæksten
overvejende savanne, befolkningen især
bantunegre med spor af tidl. persisk og
arab. iblanding langs kysten. Agerbrug
og kvægavl leverer de vigtigste
eksportartikler, nemlig sisal, bomuld, kaffe og
huder. Minedriften er ikke betydelig; bl.
a. produceres guld og diamanter. T blev
tysk 1891 (Tysk Østafrika), brit. mandat
1919, formynderskabsområde 1946.
tan’ga’rer (Tanga’ridae) (fra tupi-sprog),
fam. af arner., ofte prægtigt farvede
4501
4502
4503
Fladtang
og knibtang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
