- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4504,4505,4506

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tagaler ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tange

tap

finkelign. småfugle. Fl. holdes som
stuefugle.

tange ei. landtange, et smalt stykke land,
der forbinder to lande og adskiller to
vande.

’tangen’s (lat: som berører), fork. tg ei.
tan ei. tang, betegn, for en trigonometrisk
„ , . sin x
funktion: - — tg x

eos x

’tangen’sboussole [-bu’so :ls] (tangens +
fr. boussole kompas), tidl. anv. app. til
måling af elektr. strøm ved’udslaget af en
kompasnål anbragt i centrum for en
cirkulær strømleder.

tan’gen’t (lat. tangens som berører). 1)
mat. t til en kurve (ei. flade) i et punkt

P defineres som grænsestillingen for er
linie PQ, hvor punktet Q langs kurven
(fladen) rykker mod P. Punktet P kaldes
røringspunktet. 2) mus., opr. ved det
gamle klavichord de små metaltunger ei.
stifter, der anslog strengene; senere er t
gået over til at betegne selve tasten på
orgelet og klaveret. 3) tekn., svingende
vægtstang, der bevæges ved anslag,
tangenti’a’lkraft (nylat. tangentialis
tangent-) kaldes ved en krumlinet bevægelse
kraftens komponent i tangentens retning,
tangentplan (mat.) til en flade i et punkt
P (røringspunktet) er den plan, der
indeholder fladens tangenter i punktet P.
tangentvinkel, mat., vinklen ml. de to
tangenter, man fra et punkt kan lægge
til en cirkel.
Tanger [’tand3ar], arab. Tanja
[’t(s)and3a], sp. Tanger [’taijfær], by
og neutral zone i Marokko ved
Gibraltarstrædet; 580 km!, 100 000 indb. (1941),
deraf 16 500 eur. Udfører jernmalm.
Blev autonom 1912, men overvåges af
en internat, komité. 14. 6. 1940-11. 10.
1945 besat af Spanien.
Tanger-affæren 1905, fr.-ty. konflikt om
Marokko, opstod marts 1905, da kejser
Wilhelm 2. besøgte Tanger og erklærede,
at Marokko skulle forblive frit, åbent
for alle nationer; en udfordring til
Frankr., der med eng. samtykke ville
tage Marokko. Den fr. udenrigsmin.
Delcassé ville tage kampen op, men under
Rusl.s nederlag mod Japan foretrak
ministerpræs. Rouvier forhandling og gik
med til Algeciras-konferencen 1906.
tan’ge’re (lat.), berøre (i eet punkt),

strejfe; ligge nær op ad.
Tangermünde [urør’mynda], ty. by ved
Elben i Sachsen-Anhalt; 14 000 indb.
(1939). Gl. malerisk by med bet.
levnedsmiddelindustri m. v.
Tange Å, vandløb i Jylland, biå til
Gudenåen, udmunder i Tange Sø, en
ved en svær dæmning over Gudenåens
dal dannet 14 km lang sø, der tjener
som kraftkilde for Gudenåcentralen,
tangforløsning, forløsning ved
fødselstang.

tangkawang, d. s. s. borneotalg.
Tangla Bjergene [thoijlha] ei. Dangla

Bjergene, bjegkæde i Ø-Tibet,
tanglopper, 1) d. s. s. amfipoder; 2)
fællesbetegn. f. visse større amfipoder,
dels slægterne Orchestia og Talitrus, der
findes på strandbredder, springende; dels
arter af slægten Gammarus, der findes
på lavt vand. De sidste også i fersk- og
brakvand. Fl. arter i Danm.
tanglus (Ido’thea), slægt af krebsdyr af
isopodernes orden. Langstrakte, 2-3 cm,
på tangblade o. 1. Fl. arter i Danm.
tangmåtte, varmeisolerende, lydblødt
byggemateriale af tang indsyet ml. to
lag papir.

tangnål (Sipho’nostoma ’typhle), nålefisk.
Brystfinner, hannen bærer æggene i en
rugesæk på halens underside. Alm. i
Danm.

’tango (sp., vist opr. negersprog), dans i
’ */, takt, stammer opr. fra Vestindien, kom
i tiden før 1. Verdenskrig over Argentina
til Eur.

’Tango, Egisto (f. 1873), ital. kapelmester.
1896 operadirigent bl. a. i New York,

Rom, Berlin og Budapest. Gæstede
1927-28 Kbh. Gæstedirigerede 1930 på Det
Kgl. Teater og knyttedes 1932 fast hertil
som kapelmester. Har ydet en afgørende
indsats i det danske musikliv,
tangpungaber (Pseudo’chirus), pungaber
m. hånden omdannet til en gribetang,
idet 2 fingre sættes imod de 3 andre.
Austr., omliggende øer.
tangsnarre (Spi’nachia spi’nachia), ca. 20
cm lang fisk, beslægtet m. hundestejlen.

14-15 frie rygpigge, eenårig. Syr tang
sammen til en rede. Alm. i indre da.
farvande.

tangspræl (’Pholis gu’nellus), langstrakt

fisk. En række sorte pletter langs
rygfinnens grund. Alm. kystfisk i Danm.
tangsyre, d. s. s. alginsyre.
tangurt (’Bassia) hører til salturtfam. I
Danm. vokser lådden t (B. hirsuta) ved
strandbredder, især på rådden tang.
tan’guter, nomadiserende tibetanere i
NØ-Tibet.

Ta’nimbar Øerne ei. Timorlaoet Øerne,
øgruppe i Holl. Indien S f. det vestl. Ny
Guinea. 5500 km2; 25 000 indb.
’Tanis, ægypt. oldtidsby i NØ-Nildeltaet,

Biblens Zan.
Tanjore (eng. [tän’d3å:]), by i prov.
Madras, Forindien; ca. 65 000 indb.;
betydelig kunstindustri; stort palads fra
16. årh., berømt pagode. T er et af
missionens hovedsæder i Sydindien; da.
mission, bestod her 1706-1841.
tank (eng: beholder), 1) (flertal tanke), a)
vandtæt rum i skib til opbevaring af
flydende last, til brændselsolie, ferskvand
ei. vandballast; b) beholder til benzin,
olie o. 1.; c) beholder til fremkaldelse af
film uden mørkekammer; 2) (flertal tanks
[tärjksj) ei. kampvogn, pansret, bevæbnet,
motordrevet køretøj, hvis hjul er erstattet
af kæder, der sætter t i stand til at fær-

des i alt terræn, t stammer fra Engl. og
benyttedes første gang i 1. Verdenskrig
(15. 9. 1916 ved Somme). Ordet t
anvendtes fra 1915 for at hemmeligholde
det nye våbens karakter, t har på hver
side en kæde uden ende, der omslutter to
tandhjul og en række ruller, gnm. hvilke
t hviler på kæderne, tandhjulene drives
af t-s motor. Under 2. Verdenskrig
udvikledes t betydeligt og forekom i vægte
på op til 70 tons, pansret med indtil 25
cm panser fortil. (111.).
tanke, led i ei. resultat af en tænkeproces

(tænkning).
Tankebyggarorden, selskab af sv.
skønånder (fru Nordenflycht, Creutz,
Gyllen-borg m’. fl.), stiftet 1753. Udg. Våra
for-sök 3 bd. (1753-56), en saml. poesier i
oplysningstidens ånd.
tankelæsning, en persons opfattelse af,
hvad en anden tænker på uden på normal
måde at give udtryk herfor (jfr. telepati),
tankeoverføring, d. s. s. telepati,
tankeøkonomiske synspunkt, det,
den opfattelse, at videnskabens opgave er
at beskrive og ordne iagttagelser v. hj.
af så få og enkle begreber og teorier som
muligt. Hævdet af Avenarius, Mach m. fl.
tank-gevær, benævnelse på et gevær
af stort kaliber 13 mm), som henimod
slutningen af 1. Verdenskrig anv. til
be-kiempelse af tanks og panservogne.

tankkreds, svingningskreds i radiosender;
betegn, fra eng. tank beholder, idet t er
den kreds, der indeholder den
højfrekvente energi,
tankskib, skib, der v. hj. af tværskibs og
langskibs vandtætte skodder er inddelt i
tanke til transport af olie. Forsynet med
et kraftigt pumpesystem,
tan’na’t, salt af garvesyre (tannin).
’Tannenberg [-bærk], po. Stçbark, landsby
i den fra 1945 polske del af det tidl.
Øst-preussen. 1410 led Den Tyske Orden her
nederlag over for polakkerne og litauerne.
27.-31. 8. 1914 tilintetgjorde Hindenburg
2. russ. armé i omringelsesslag v. T. Til
minde om slaget indviedes her 1927 et
stort mindesmærke, hvor Hindenburg
begravedes 1934; det sprængtes i luften
af tyskerne under tilbagetoget i 1945.
’Tanner, Väinö (f. 1881), fi. soç.dem.
Sagfører, ledende i kooperativt arbejde, fra
1907 (m. afbrydelser) fi. landdags- og
rigsdagsm. 1926-27 leder f. Fini.s første
soc.dem. reg.; finansmin. 1937-39. Deltog
i forhandl, i Moskva okt.-nov. 1939.
Udenrigsmin. dec. 1939-aug. 1940. Fra
krigsudbruddet juni 1941 handels- og
industrimin, finansmin. 1942-aug. 1944.
Udtalte sig med stor skarphed mod Sovj.
Fratrådte som Soc.dem.s leder nov. 1944.
Ved krigsforbryderprocessen idømt 5’/s
års fængsel 21.2. 1946, løsladt nov. 1948.
(Portræt sp. 4508).
’Tannhäuser [-hoyzar], bayersk-østr.
minnesanger (13. årh.). If. en
middelalderlig ballade blev T lokket ind i
Venusbjerget; motivet benyttet af R. Wagner i
operaen T (1845, da. opf. 1875).
tan’ni’n (fr. tan (garver) bark), d. s. s.
garvesyre.

Tannis Bugt, indskæring fra Skagerrak,

ml. Skagen og Hirtshals.
’Tannu-Tu’va ei. Tu’vi’nske Område,
autonomt område i RSFSR, Sovj., NV f.
Mongoliet; ca. 150 000 km2; ca. 70 000
indb. (1939). Hovedstad: Kyzyl Hoto.
Agerbrug og kvægavl. Minedrift (bl. a.
guld og asbest). En væsentlig
indtægtskilde var eksport af frimærker. - Historie:
T kom 1911 ud fra kin. overhøjhed,
derefter under Rusl.s beskyttelse. 1921
nominelt uafhængig rep. m. styre af
sovjet-karakter. Fra 1945 autonomt område i
RSFSR.

Tansman [’tänzman], Alexander (f. 1897),
po. komp. og pianist. 1941 bosat i USA.
Har komp. dram. værker, 5 symfonier
m. v.

’Tanta, ægypt. by i Nildeltaet; 140 000

indb. (1947).
tan’ta’l (efter Tantalos (fordi det var så
vanskeligt at udvinde)), grundstof, kem.
tegn Ta, atomnr. 73, atom vægt 180,9.
Smp. 2850. Beslægtet med niob og
vana-din. Anv. tidl. i glødelamper,
tanta’lit, sort til brunsort, rombisk
mineral, bestående af jern, tantal og ilt
(Fe-Tap„) med 65% tantaloksyd (Ta2Os). t
er isomorft med columbit og der findes
overgange ml. disse mineraler.
Forekommer i pegmatit. Vigtigste råstof for
tantal fremst.

’Tantalos, gr. mytisk person, der i
Underverdenen led den straf sulten og tørstig
at måtte stå i en sø med æbler hængende
på en gren over sit hoved, men alt veg
tilbage, når han rakte efter det - han led
tantaloskvaler.
tantieme [ta?)’tjæ:m] (fr: forholdsvis
andel, af tant så meget), andel i en
forretnings overskud,
’tanto (ital.), mus., så meget,
’täntra (sanskrit: tråd), i ind. rel. navn på
en særlig art ritualbøger indeholdende
magiske formler til opnåelse af
overnaturlige evner, tilknyttet çiva-kultus.
tanzi’mat (arab.: reformer),
nyorientering efter 1839 i Tyrkiets politik og
åndsliv.

tao’isme (kin. tao vej; naturens gang, det

absolutte). Lao-tses naturfilos. system.
Taor’mina, malerisk turistby på Sicilien
45 km SV f. Messina; 8000 indb. (1936).
Ruiner, bl. a. af græsk teater.
Tao-te-king [dau da d3ir)[ (kin. tao det
absolutte, te dyd, king klassisk),
taoismens hovedskrift,
tap, akselende, understøttet i et leje. En

4504

4505

4506

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1674.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free