- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4507,4508,4509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tapa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tapa

tarmkræft

bæret optager tvær-, en sport
længde-kræfter. En gaffelt er en kort aksel,
understøttet i de to grene af en gaffel,
’tapa, polynesiernes navn for barktøj.
Tapa joz [-’33j]> 2000 km 1. sydlig
Amazon-biflod. Kort før udmundingen ved byen
Santarém findes Fords
kautsjukplanta-ger.

tapceller, tapformede sanseceller i
nethinden.

’Tapeshavet (efter muslingen Tapes), geol.,
den del af Litorinahavet, der lå uden for
Østersøen.

ta’pe’t, (gnm. ty. og lat. af gr. tåpés tæppe),
vægbeklædning, opr. altid vævet; i 11.
årh. brugtes læder-, senere gyldenlæder-t,
som i 18. årh. fortrængtes af silketøjer og
af papir. Ved fremstillingen af papir-t
grundedes papiret med et ensfarvet
farvelag; efter tørringen påtrykkes mønstret,
i vore dage mest med rotations tryk.
tapetmøl (Tri’chophaga tapet’zella),
mølart, der angriber klæder, pefsvarer o. 1.
tapet’se’rerbi’, d. s. s. bladskærerbi.
Taphede, opdyrket hedestrækning 0 f.
Viborg. Her slog grev Gerhard 3. 6. 10.
1334 Junker Otto.
Taphrina [-’fri:-] (gr: tdfros grav), d. s. s.

sækdugs vamp.
taphvirvelen (epistropheus), næstøverste
halshvirvel. Har opadtil en tap, omkr.
hvilken ringhvirvelen drejer sig.
tapi’oka (tupi- og guaranisprog), d. s. s.

arrow-roat.
tapioka-mel, ensidigt stivelseholdigt
svinefoder, fremstillet af forsk,
tropeplanters rodknolde (vortemælksfam.).
ta’pi’rer (tupi-sprog) (Ta’piridae),
upar-rettåede hovdyr. 3 tæer på baglemmerne,
4 på forlemmerne; kort snabel. Store,

plumpe. Urskovsdyr, bladædere. En art,
den ind. t (Tapirus indicus), sort og hvid,
Bagindien, Soendaøerne; en anden, den
a m e r i k a n s k e t (T. terres tris), gråligsort,
S-Amer.

tapisserie [-pis’ri] (fr., af tap is tæppe),
vævede og broderede tapeter, betræk
o. lign.

tapotement [tapot’mä] (fr.), bankning,
en form for massage.

tappenstreg (ty. Zapfenstreich, egl: tap
+ slag, vistnok opr. om at slå tappen i
tønden), mil., aftensignal; tidl. brugt i
stedet for »retraite«; nu især om lille
styrke, der med musik går en runde og
ender med signalerne t og retraite.

tapperhedsmedaille, da. mil.
hæderstegn, stiftet 1864, men aldrig uddelt, t
findes i de fleste lande.

tapriffel, riflet forladevåben, ved hvilket
blyprojektilet førtes ind i riffelgangene
ved slag på spidsen med ladestokken;
brugt af den da. hær 1848-1850 og 1864.

’tapto (nty. tapto, egl: tappen i) ei.
tappenstreg, hornsignal til tropper om aftenen,
når de skal til ro.

Taq-i-Kesrfi [täfekæsra:], (iransk:Khusros
bue), kgl. sassanidisk palads i Ktesifon.
Stor ruin: facade og audienshal; højde
ca. 30 m, hallen ca. 44 x 26 m.

’Tärä, i lamaistisk rel. barmhjertighedens
gudinde.

’tara (arab. tarha det bortkastede),
vægten af en vares indpakning.

Taråbulus ei Gharb [ta’ra:blusäl’yarb],
arab. navn på Tripoli i Libyen.

Taråbulus esh Shåm [ta’ra:blus i’Iä:m],
arab. navn på Tripolis i Libanon.

Ta’rakan, lille ø ved østkysten af Borneo;
oliefelt.

Taranaki [tära’näki], maorinavn på Mt.
Egmont; New Zealand.

taran’tel’ (efter Taranto) (Ly’cosa
ta-’rantula), stor, sydeur. jagtedderkop.
Natdyr, skjuler sig om dagen i en hule;
2) neapolitansk dans i hurtig og fyrig

Väinö Tanner. André Tar die u.

3/s ei. •/. takt. Danses af to kvinder ei. en
mand og en kvinde til
tamburinakkompagnement. Anv. også i kunstmusikken
(Rossini). Folketroen fortæller, at bid af
edderkoppen t førte til dansegalskab,
som udløstes i t-dansen.
taran’tisme, en af betegn, for den
middelalderlige dansesyge (hysteri), der mentes
fremkaldt ved bid af tarantellen.
’Taranto, da. Ta’ren’t, sydital. havneby
ved T-bugten, hovedstad i prov. Ionio;
181 000 indb. (1947). Tidl. vigtig
flådehavn. Opr. gr. koloni (gr. ’ Taras; grl. fra
Sparta omkr. 705 f. Kr.); glansperiode
5.-4. årh. f. Kr. Roms mo.dstander i krig
280-272, hvorpå T (lat. Ta’rentum)
indføjedes i det rom. forbundssystem. - Brit.
Iufttorpedoangreb 11. 11. 1940 ødelagde
den ital. hovedflåde. T erobredes af brit.
styrker 10. 9. 1943.
Taranto-bugten, ital. Golfo di Taranto,
største ital. bugt; ml. de sydital. halvøer
Apulien og Calabrien.
Tarapa’cä, Chiles nordligste provins.
Hovedstad: Iquique. Eksport af
chilesalpeter.

Tarascon [-’ska], malerisk sydfr. by ved
Rhöne; ca. 8000 indb. Gl. slot, fuldført af
kong René (15. årh.).
Tara’val, fr. kunstnerfamilie. 1) Guillaume
(1701-58), indkaldtes 1732 til Sthlm.
Udf. dekorationsmalerier til det kgl. slot.
2) Hugues (1729-85), søn og medarbejder
af 1). 3) Louis (1738-94), søn af 1),
arkitekt og kobberstikker.
Ta’raxacum, nylat. (opr. pers.) navn for

mælkebøtte.
Tarbaga’taj, bjergkæde i Centralasien

NØ f. Balhasj-søen.
Tarbes [tarb], sydfr. by ved foden af
Pyrenæerne; 45 000 indb. (1946). Bet.
industri, handel med heste m. v.
Tardenoisien (da. [tardanoa’Jærj]),
sen-palæolitisk kulturgruppe opkaldt efter
første fundsted ved Fére-en-Tardenois,
Aisne, Fr. Karakteristisk er de mange
mikrolitter. T tilhører tiden efter sidste
istids slutn.
Tardieu [tar’djø], André (1876-1945), fr.
politiker. Udenrigspolit. redaktør af »Le
Temps« 1903-14, knyttet til Clemenceau
under 1. Verdenskrig; stor andel i
Versaillesfreden. 1926-29 min. under
Poincaré, ledede kons. min. 1929-30,
1930, 1932, agiterede for hastig udvikling
af erhvervslivet efter amer. forbillede.
1934 medl. af Doumergues min., ønskede
stærkere regering og svagere parlament;
ud af fr. politik efter 1939. Politisk
forfatter. (Portræt),
tardi’gra’der (lat. tardus langsom +
gradi gå) (Tardi’grada), lille dyregruppe
af usikker systematisk stilling, muligvis
beslægtet m. spindlerne. Mikroskopiske,
svagt leddelte, m. 4 par korte,
krogbærende lemmer. I mos, tagrender,
vandpytter o. 1.
tar’di’ve smerter (vulgærlat. tardivus
sildig), sultsmerter. Ses ved mavesår og
sår i tolvfingertarmen,
’tardo (ital.), mus., langsomt,
tare (no.), folkeligt navn på forsk, alger.
Tarek, alm. da. stavemåde for Täriq.
Ta’ren’t, da. navn på byen Taranto.
targe [tars] (fr.), middelald. skjoldtype.
t var firkantet og bagudhvælvet,
forsiden forsynet m. forhøjninger; højre
skjoldrands øverste del en runding til
anbringelse af lansestagen.
Udformningen er meget yndet i heraldikken. (Se
hosstående ill.).
tar’gu’mer (hebr. targün oversætte), frit
omskrivende, aramaiske oversættelser af

G. T., hidrører fra synagogetjenesten
(før N. T.s tid), hvor den hebr. tekst efter
oplæsningen blev oversat til aramæisk,
fordi hebraisk ikke længere forstodes.
Tårgu-Mureç [’tirgu’mure’],rum.
handelsby i Transsilvanien NNV f. Bucureçti,
45 000 indb. (1945).
ta’rif (arab: kundgørelse), fortegn, over
toldsatser, (akkord-)lønsatser,
forsikringspræmier osv.
Ta’rifa, sydligste by i Spanien; 14 800
indb. (1940). Tæt S f. T ligger øen I’sleta
de Ta’rifa med Europas sydligste punkt,
’Punta Marroqui [-’r:oki]; 35° 59’ 50"
n. br.

Tarim [ta:’ri:m], Østturkestans og
Centralasiens hovedflod; kildeflod:
Yarkand-Darya; munder i Lop-nor.
Täriq [’ta:rik], arab. feltherre, slog 711
vestgoterkongen Roderik og erobrede
Spanien. Gibraltar er opkaldt efter T.
Tar kington [’tarkirjtan], Booth
(1869-1946), amer. forfatter til ret
konventionelle romaner og drengebøgerne om
Penrod. Overs, til da.
■tarlatan (fr.), meget åbentvævet, tyndt

og let bomuldsstof, stift appreteret.
Tarm, da. stationsby SØ f. Skern; 1502
indb. (1945). Gymnasium, amtssygehus,
tarmfistel, rørformet forb. ml. tarmen og
overfladen, enten forårsaget af sygdom
ei. anlagt som led i en behandling,
tarmgas ei. tarmluft dannes ved
forgæring og bakterielle spaltninger af
tarmindholdet.

tarmkanalen omfatter hele
fordøjelseskanalen: mund, svælg, spiserør, mavesæk
og tarm. I daglig tale er t
fordøjelseskanalen fra maveporten til
endetarmsåbnin-gen. Den består af tyndtarm og tyktarm.
Overgangen ml. tyndtarm og tyktarm
findes nedadtil og til højre i bughulen og
kaldes ileocoecalstedet. Tarmvæggen
består af flg. lag (indefra og udad): 1.
slimhinden; 2. underslimhindelaget; 3.
muskellaget; 4. bughindelaget. (111. se tavle
Indvolde).

tarmkatarr, 1) enteritis, betændelse i
tyndtarmen. Akut t kan forårsages af
forgiftninger (arsenik) ei. infektion
(paratyfus, paradysenteri, kolera o. a.).
Symptomerne er mavesmerter, diarrhoe, evt.
feber og opkastning. Behandling: i mindst
24 timer gives intet at spise ud over evt.
revne æbler, men rigelig vand at drikke;
derefter te, havresuppe osv; 2) colitis,
betændelse i tyktarmen. Akut
betændelse kan ses i forb. med
tyndtarmsbetændelse. Kronisk colitis viser sig ved
uregelmæssig afføring med vekslende
diarrhoe og forstoppelse, smerter i
underlivet, oppustethed, afgang af rigelig luft,
slim og materie i afføringen. Ulcerøs
colitis er en sjælden, særlig svær form
med sårdannelse i slimhinden.
Behandlingen af colitis er væsentl. diætetisk,
tarmkræft, ondartet svulst i tarmen,
forekommer mest i tyktarmenogsærl. hyppigt
i endetarmen. Viser sig ved
passagehindring, undertiden smerter og i
fremskredne stadier findes blod på afføringen.
Behandles operativt.

Targe fra Toresund kirke,
Södermanland.

4507

4508

4509

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free