- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4510,4511,4512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tapa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tarmperforation

Tatarescu

tarmperforation, hul fra tarm til
bughulen. Opstår ved stik- og skudsår og
ved betændelse. Ved t trænger
tarmindholdet ud i bughulen og fører til
bughindebetændelse, hvorfor hurtig
operation er nødv.
tarmrespiration findes hos enkelte fisk,
f. eks. dyndsmerling, hvis endetarm
tjener åndedrættet,
tarmsaft, sekretet fra tyndtarmvæggens
kirtler. Indeholder foruden vand (ca. 99 %)
bikarbonat samt en .række enzymer:
erepsin, maltase, sakkarase og laktase.
tarmslyng (ileus), hindring af
tarmpassagen. Der skelnes ml. mekanisk ileus,
der skyldes en mekanisk hindring, og
paralytisk ileus, der skyldes en lammelse
af tarmen, forbigående v. operationer,
varig ved bughindebetændelse.
Symptomerne er ophævet afgang af afføring
og tarmluft, koliksmerter, opkastninger.
Den mekaniske ileus behandles ved
operation, den paralytiske ileus ved
kreds-løbsstimulation og saltvandsinfusioner.
tarmsten, konkrement i tarmen; vet., se
enterolit.

tarmsår kan findes ved svære former af
alm. betændelser samt ved tyfus,
tuberkulose og kræft.
Tarn, 1) 375 km 1. biflod til Garonne, fra
Centralmassivet; 2) sydfr.dept. omkr. 1);
5780 km«; 298 000 indb. (1946). Bet.
agerbrug, vinavl, minedrift og industri.
Tarn-et-Garonne [-e ga’ron], sydfr.
dept.; 3731 km2; 168 000 indb. (1946).
Agerbrug og tekstilindustri. Hovedstad:
Montauban.
Tar ’nopol, by i V-Ukraine ØSØ f. Lvov
(po. 1920-39); 36 000 indb. (1936). Forår
1944 ty. hovedstøttepunkt i forsvar af
Galicien, erobret af Sovj.-tropper efter
langvarige kampe april s. å.
Tarnéw [’tarnuf], by i Polen 0 f. Krakow.
33 000 indb. (1946). Jernbanecentrum;
handelsby med glas- o. a. industri.
Tärnovo,1 Tirnovoei. ’Trnovo [’tar-] by i
N-Bulgarien ved N-foden af
Balkanbjergenes mellemste del; ca. 15 000 indb.
-Bulgariens hovedstad til tyrkernes
erobring af landet,
’taro (tahitisk og maori-sprog) (Colo’casia
anti’quorum), trop. plante, der giver
arrow-root.
ta’rok (ital.), gl. orientalsk kortspil, spilles
normalt af 3 deltagere og sædv. med 78
kort. Nu næsten ukendt i Danm.
Tarp, Svend Erik (f. 1908), da. komponist.
Har bl. a. skrevet balletten Den
Detroniserede Dyretæmmer (1944), concertino for
fløjte og orkester, concertino for violin
og klaverkoncert i C, symfonier, Te
Deum, klaverstykker m. v.
tar’pa’n (tyrk.) (’Equus gme’lini),
syd-russ. vildhest. Kortsnudet; forekom vild
til slutn. af 19. årh.; nu kun i fredede
områder.

Tar’pej’iske Klippe, Capitoliums
stejleste side, hvorfra forbrydere nedstyrtedes
i det gl. Rom.
tar’po’n (’Megalops atlanticus), 2 m lang
fisk beslægtet m. sild. Trop. Atlanterhav.
Genstand for sportsfisken.
Tarquinia [-’kwi-], romertidens
Tar-quinii [-’kvini-i], indtil 1922 Cor’neto,
ital. by 75 km NV f. Rom; 8000 indb.
(1936). Var i oldtiden en vigtig etruskisk
stad. På T-s nekropolis er fundet et stort
antal freskosmykkede grave; de ældste
fra 6. årh. f. Kr.
Tarquinius i. ’Priscus [-’kvi-] (lat.
priscus gammel, ærværdig), efter sagnet
Roms 5. konge (etrusker).
Tarquinius 2. Su’perbus [-’kvi-] (lat.
superbus hovmodig), efter sagnet Roms
7. og sidste konge, søn af T i., styrtet
af Brutus 509 f. Kr.
Tarra’gona, nordøstspansk havne-,
handels- og industriby med talrige rom.
ruiner; 31 000 indb. (1940).
Tarra’gona-vine, røde og hvide bord-

og hedvine fra Tarragona i Spanien.
Tar’rasa, sp. industriby tæt NV f.
Barcelona; 45 100 indb. (1940).
tarsal’gi’ (gr. tarsös fodsål + -algi),
smerte i fodroden, i reglen forårsaget af
en sygdom i fodrodens knogler ei. led.
’Tarski, Alfred (i. 1901), polsk-amer.
logiker. Fremragende bidrag til logisk seman-

tik og til den mat. logik. Einführung in
die mathematische Logik und die
Metho-dologie der Mathematik (1937).
’Tarsos, tyrk. Tar’sus, (gr. Tar’sös), tyrk.
by i SØ-Lilleasien; 22 000 indb. (1932).
Paulus’ fødeby. Betydelige levn. fra
oldtiden og islamisk tid. Amer. udgravninger,
’tarsus (nylat., fra gr. tarsös fodsål), 1)
fodrod; 2) bindevævsplade i øjenlåg,
tartan ei. plaid, fr. écossais, uldstoffer
med forsk.-farvet, ternet mønster, som
skotterne anv. til nationaldragt.
Efterlignes nu overalt,
tar’tan ei. turtanu, titel på den assyr. hærs

mil. leder. Omtalt 2. Kongebog 18,17.
tar’ta’rer, urigtig stavemåde for tatarer.
Tartarin [tarta’ræ], helten i tre romaner
af Daudet. T de Tarascon (1872), T sur
les Alpes (1885), Port-Tarascon (1890).
’Tartaros, i gr. rel. Underverdenen,
grav-riget, i senere tid opfattet som de ondes
sted, mods. Elysion.
tarte’letter (fr. tartelette, egl.: lille tærte),
små, åbne, bagte postejer af smør- ei.
mørdejg.

Tar’tessos, gr. Tartes’sös, forhistorisk rige
i S-Spanien, hvis rigdom på sølv, kobber
og tin bragte det i livlig handelsforb.
med fønikerne i beg. af 1. årtus. f. Kr.
Tar’tini, Giuseppe (1692-1770), ital.
violinkomponist. Oprettede 1728 i Padova
en violinskole, hvor han udd. de fleste
af den næste generations betydeligste
violinvirtuoser. Endnu lever hans sonate
Trillo del diavolo (Djævletrillen).
tar’tra’t (fr.), salt af vinsyren,
’tartsche d. s. s. targe.
’Tartu, russ. Jurjev, ty. Dorpat, by i
0-Estland; 59 000 indb. (1935).
Jernbanecentrum. Univ. grl. 1632 af Gustav
Adolf. - I middelalderen hansestad. 1920
fredsslutn. i T (Dorpatfreden) ml. Fini.,
Es ti. og Sovj., juli 1941 besat af Tyskl.
Stormet af Sovj. 25. 8. 1944.
Tartuf(f)e [tar’tyf], komedie af Moliére

(1664); betegn, for skinhellig person.
’Tarzan (da. [-san]), helt i romanserie
(1914 ff.) af den amer. forf. E. R.
Bur-roughs; benyttet til tegneserier og film.
T skildres som opvokset bl. dyrene i den
afr. jungle; i kraft af overlegen styrke og
intelligens behersker han junglens dyr,
hvis sprog han forstår.
Tasermiut [tä’sarmiut], dyb sydgrønl.
fjord, der strækker sig fra 60° 6’ n. br.
i retn. af bunden af Lindenows Fjord.
Talr. nordboruiner (bl. a. munkekloster
og 2 kirker),
’tashi-’läma [täli-], titel for den anden af
de to storlamaer, der behersker den
lama-istiske kirke og landet Tibet, t residerer
i klosteret Tashi Lhunpo (deraf navnet)
og er en lærd åndelig leder, mens
daläi-läma har den ydre magt. t regnes for en
inkarnation af Buddha Amitäbha.
Tashi Lhunpo [täli-], tibetansk kloster v.

Shigatse; tashi-lämas residens.
Tasj’kent [tal-], hovedstad i Uzbekistan
i Sovj.; 585 000 indb. (1939). T ligger på
Turksib-banen og er centrum for et stort
oaseområde med bet. bomuldsavl;
bomulds- og maskinindustri, kulturcentrum
med univ. T kendes tilbage til 7. årh. f.
Kr. som handelsplads, tyrk.
khan-hovedstad; russ. 1865; nyopført;
admin.-cen-trum f. Turkestan.
taskekrabbe (’Cancer pa’gurus), stor
krabbeart. Skjoldets forrand rundtakket.
Spises. I Danm. alm. på lidt dybere vand.
taskenspillerkunst (ty. Taschenspieler,
af Tasche lomme + s pielen lege), kunsten
ved fingerfærdighed at udføre
tilsyneladende naturstridige handlinger,
taskerotter, d. s. s. gophere.
Tasman [’tos-] Abel Janszoon (1602-59),
holl. opdagelsesrejsende; fandt 1642—43
Tasmanien, New Zealand, Tonga Øerne m.
m. og 1644 Carpentaria Bugten.
Tasman Gletscher [’täzmanj på Ø-siden

af Mt. Cook, New Zealand.
Tasman Havet, farvandet ml. Austr. og

New Zealand.
Tas’ma’nien, eng. Tasmania [täz’mæinja],
ø S f. Austr. Den mindste af de austr.
stater; 68 000 km2; 256 000 indb. (1947).
Hovedstad: Hobart. - Opdaget af
hollænderen Tasman 1642.
Tasos, anden stavemåde for Thasos.

Torquato Tasso. Hans Tausen.

TASS, fork. for russ. Tele’grafnoje
’/fgent-stvo So’vjetskogo So’juza, Sovj.s off.
telegrafagentur; oprettet 1925.
Korrespondenter i ind- og udland.

Tassaert [’tasa:rt], Jean Pierre (1727-88),
nederl. billedhugger, virkede fra 1774 i
Berlin. Er især kendt for sine statuer af
Frederik den St.s generaler.

Tassigny [dalatradatasi’nji], Jean de Lattre
de (i. 1889), fr. general. Søgte 1942 at rejse
modstand mod besættelsen af de hidtil
ubesatte dele af Fr., undkom 1943 til
Nordafrika, ledede 1. fr. armé ved
Rhinfronten 1944-45. Fr. øverstkomm. i
Tyskl. til juli 1945. 1948 chef for
landstyrkerne i V-Eur. under Vestunionen.

’Tasso, Bernardo (1492-1569), ital. digter
af adelig slægt. Skrev det i sin tid
berømte digt L’Amadigi di Gaula (1542-60).
Fader til Torquato T.

’Tasso, Torquato (1544-1595), ital. digter.
Den ypperste i 16. årh.s 2. halvdel. Hans
sørgelige skæbne har inspireret digtere,
malere og musikere til kunstnerisk
behandling (Goethe, Delacroix, Liszt,
Gade og fl.). Trods sindssyge og
fattigdom, lange ophold på hospital og hvileløs
strejfen gnm. Italien skrev han
mesterværket La Gerusalemme liberata (1580,
da. 1884), det store kunstepos på
ottaverim om Jerusalems befrielse. Fuldendt
er hans hyrdespil Aminta (1573) og
interessant hans tragedie Torrismondo (1574),
hvor han behandler nord. stof. (Portræt).

Tas’soni, Alessandro (1565-1635), ital.
digter. Evig utilfreds. Hans kritiske
indstilling gav sig udtryk i et af de bedste
komisk-satiriske epos’er La secchia rapita
(1614), hvori samtiden revses.

Tast, Hermann (1490-1551), slesv.
reformator; skal allerede have prædiket
lutherdom i Husum 1522.

taste (ty., af ital. tasto, beslægtet m. tastare
beføle), d. s. s. tangent;
tasteinstrument, et musikinstrument, der er
forsynet med t-r (klaver, orgel, harmonium).

tastning (af taste), udsendelse af
telegraf-tegn over radiosender.

Tastumsø, 1869-72 udtørret sø (7,5 km2)
tæt SØ f. Skive.

Tat, ubeboet skær ved Ertholmene.

Täta [’ta:tä], fam. af ind. købmænd og
industridrivende. Jamsetii T (1839-1904)
grl. 1877 og 1887 Indiens største
bomuldsspinderier. Hans søn Doräbji T (1859
-1912) grl. 1909 Indiens største jernværk
i Jamshedpur.

ta’ta’r, råt, skrabet kød; opkaldt efter
tatarerne, der siges at ynde mere ei.
mindre råt kød.

ta’ta’rer, opr. navn for mongolsk stamme,
hvis høvding Djengizkhan ca. 1200
oprettede centralasiatisk storrige. Derpå
alm. fællesbetegn. for de mongolske og
tyrkiske folk, der i 13. årh.
oversvømmede Østeur. - Som t betegnes nu fl.
hidtil muhamedanske folkegrupper i
Sovj., overv. af tyrk. oprindelse, i
Azer-bajdzjan, ved Volga og i det sydl.
V-Sibi-rien og Turan (de stærkt blandede Ili-t).
t var opr. nomader, men er nu stærkt
europæiserede. Volga-tatarerne dannede
1920 Tatar-republikken under RSFSR.

Tätårescu [tata’resku], Gheorghe (f. 1892),
rum. politiker. Tilhørte opr.
Brätianu-gruppen; jan. 1934-dec. 1937 førstemin.,
bekæmpede Jerngarden, drejede fra
Frankr. over til Aksemagterne, faldt
efter valgnederlag. Førstemin. nov. 1939,
styrtet ved udenrigspolit. sammenbrud
juli 1940. Marts 1945—nov. 1947
udenrigsminister under Groza, søgte
samarbejde med Sovjetunionen, ledende

4510

4511

4512

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free