- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4516,4517,4518

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tapa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TC

teater

Den gamle del af Tbilisi.

TC (fork. f. fr. télégramme collationné)
anføres foran adressen i telegrammer, der, for
at undgå forvanskning undervejs, ønskes
gentaget ved aftelegraferingen. Gebyret
for TC er det påg. telegrams halve takst.
Tc, kem. tegn for technetium.
Tchad [tjad] ei. Tsad, ferskvandssø i det
midterste Sudan; i tørtiden ca. 10 000
km2 ei. mindre og ikke over 1 m dyb, i
regntiden indtil ca. 50 000 km2. Største
tilløb er Chari fra SØ; 2) den nordligste
koloni i Fr. Ækvatorialafr.; 1 194 000
km2, 1 902 000 indb. (1946). Hovedstad:
Fort-Lamy.
Te, kem. tegn for tellur,
te, blade af tebusken (’Thea si’nensis).
Kulturplanten beskæres stærkt (holdes
som lav busk), og bladene af de ny skud
afplukkes. De yngste, endnu uudfoldede
blade giver den fineste te (Pekko), de
mere udviklede, læderagtige blade giver
ringere sorter (Souchong og Congo).
Efter plukningen tørres bladene og rulles,
hvorved cellerne beskadiges, så
enzymerne kan virke og fremkalde tearomaen.
Den påfølgende fermentering fuldender
denne proces. Teens oplivende virkning
skyldes koffein (2-5%). I te findes endv.
garvesyre (8-20%). Verdensproduktionen
af te androg 1938 uden for Kina 490 000
t; Kinas produktion (især i S-Kina)
ansloges til 3-500 000 t. De vigtigste
producenter uden for Kina var 1938:
1000 t.

Indien .... 205 (1946^17: 265)
As-sam, Bengalen.

Ceylon____ 106 (1946-47: 127).

Holl. Indien 81 ves ti. Java.
Japan .... 55 sydl. Honshü.
Andre producenter er Formosa,
Indokina og Sovj. (Transkaukasien). Nyasa og
Kenya i Afr. har stærkt stigende
produktion. - Største delen af Indiens og Ceylons
produktion eksporteres; Kinas eksport er
relativt ringe. Hovedimportørerne er de
engelsk-talende lande (Engl. 1938:
209 000 t). Teforbruget pr. indb. var
1935-37 i Engl. 4,22 kg, i Danm. 0,14 kg.
teaktræ [’ti:k-] (portug. teca, fra malajisk),
ved af forsk. trop. træarter, t i egl.
forstand er veddet af Tectona grandis fra
S-Asien. Veddet, der minder om egetræ,
er tungt, gulligt-brunligt og
modstandsdygtigt over for vand og termitter,
hvorfor det benyttes til skibe og møbler,
team [ti:m], (eng: forspand), hold, gruppe;
team-work [’ti:mw3:kj, sammenspil
inden for et hold, f. eks. i fodbold; en gruppe
videnskabsmænds samarbejde om
løsningen af en fælles opgave.
Teasdale [’ti:zdl], Sara (1884-1933),
arner, forfatterinde. Har skrevet
stemningsmættet lyrik, bl. a. Love Songs 1917,
Dark of the Moon 1926. Begik selvmord.
te’a’ter (gr.théatron, af the’a skuen), en antik
gr. betegn, på tilskuerne, siden
tilskuerpladsen; nu bygningen, hvor skuespil
opføres, og som begreb alt vedr.
skuespilkunstens væsen og virke.

t tilhører i sin rod religionen; det
antikke gr. friluftst opstod i tilknytning til
templerne og var det sted, hvor de
dithy-rambiske kor til Dionysos* ære
fremførtes. (Jfr. fig. 1). Med altret (thymélé) som
centrum virkede koret (som kom fra
sceneindgangene (4)) på en cirkelrund
plads (gr. orchéstra danseplads) (1), herom
sad tilskuerne på halvkredsformede
bænkerader (5), oftest anlagt op ad en
bjergside, hævende sig amfiteatralsk. I de

4516

Fig. 2. Mysteriescene i Valenciennes.

4517

45X8

store dramatikeres årh., 5. f. Kr.,
udviklede t sig yderligere. Skuespillernes
om-klædningstelt (skéné) (3) blev en særlig
bygning med en tilbygning (proskénion,
proscenium) (2), der virkede som
baggrund for spillet. I Athen byggede Lykur-

Fig. 1. Dionysosteatret i Athen.

gos 330 det første sten-t, Dionysos-t, der
fl. gange udvidedes og som i sin største
periode kunne rumme 17 000 tilskuere.
Skuespillerne optrådte i tragedien på høje
sandaler (köthornos) mods. i komedien;
dekorationer kendtes ikke (i hvert fald
ikke som illusionsfremkaldende middel,
men kun i en yderst stiliseret form til
angivelse af sceneskifte). Af scenemaskineri
kendtes kun den kran (gr. méchané
maskine), som bar gudefremstilleren højt
oppe over scenen. Disse t byggede
grækerne overalt hvor de kom frem og heraf
udvikledes det rom. t, der var rigere i
udstyret. Tilskuerpladserne var
halvcirkelformede og spillet foregik på en ophøjet
scene (podium). Efterh. som koret
forsvandt fra det rom. drama blev orchéstra
tilskuerplads for fornemme folk.

Uden forb. med det antikke t opstod
middelaldert, dog også med rod i
religionen. Opr. fremførtes udsnit af Den Hellige
Skrift - som oftest passionen -i kirkerne,
hvor højaltret ei. sidekapeller kunne virke
som scenerum, men senere flyttedes disse
rel. spil uden for på kirkepladserne og
antog efterh. form af mysterier.
Mysterie-scenen (fig. 2) bestod opr. af en lang
tribune, rejst langs kirkemuren med paradis
yderst til højre og helvede (et uhyres gab,
hvorfra flammer slog ud) yderst til
venstre; siden kom fl. midterbygninger til,
samtidig udvikledes maskineriet til
frembringelse af scenetricks. 1920
genoplivedes mysteriescenen bl. a. i Reinhardts
berømte »Det Gl. Spil om
Enhver-opførelser i Salzburg.

Renæssancen bragte med commedia
dell’arte det professionelle t med
omrejsende akrobater og gøglere med
primitive tribunescener. I Engl. udvikles i
samme periode Shakespeare-scenen på
grundlag af omrejsende
skuespilselskabers fremførelser i krogårdene.

Det mod. "t opstår i Italien, hvor
Renæssancens arkitekter først søger at
genoplive det antikke t. Palladios olympiske
t (fig. 3) bygget 1565 i Vicenza er et vidne
om t m. den fastopbyggede dekoration i
pragtstil. Efterh. slås dog den aflange
firkantede sal fast som t-form; barokt og
loget udvikles med scenen som et rum

Fig. 3. Olympisk teater i Vicenza.

for sig adskilt ved rampen og »den
usynlige væg« fra tilskuerpladsen, hvor på
gulvet parketrækker senere afløser
stå-parterre, og etagerne rejser sig stadigt
flere i tal med mere ei. mindre skarpt
adskilte loger. I 19. årh. opføres de største
af disse loget - især til operaer (f. eks.

La Scala i Milano,–-

fig. 4). Selv om
nutidens t oftest
holder sig nær loget
-om end i mindre
størrelse end de
største operahuse
-forsøgte de store
instruktører i
mellemkrigsperioden at
eksperimentere
både med tilskuerrum
og scenerum, bl. a.
Reinhardts forsøg
på i Grosses
Schauspielhaus, Berlin, at
benytte
cirkusmanegen som det
antikke t-s orchéstra.
Til trods for de
mange radikale forslag
kan dog påpeges
to hovedlinier som
med den
traditionelle t-bygning som
udgangspunkt følges i tidens bestræbelser
for at nyskabe og udvikle t-arkitekturen:

fim

Fig. 5. Malmö stadsteater.

dels demokratiseringen af tilskuerrummet
(alle skal se lige godt), dels tilpasningen
af scenen og sceneteknikken til de krav,
et rigt varieret repertoire må stille
(Malmö stadsteater, fig. 5).

Fig. 4. La Scala
i Milano.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free