- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4519,4520,4521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tapa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

teatercensur

Tehrån

teatercensur. I Danm. afløstes 1893
censorerne ved de enkelte privatteatre af en
fælles censor, der tillige er censor ved
varietéforestillinger m. m. Censor skal
påse, at intet i stykkernes indhold strider
mod landets love ei. mod orden og gode
sæder; hans afgørelser kan indankes for
Justitsmin. Det Kgl. Teater er som
statsinstitution fritaget for særl. censur
(teatrets censorer har karakter af litt.
smagsdommere).

teater kikkert ei. Galileis kikkert, lille
kikkert med en spredelinse som okular,
stort synsfelt, stor lysstyrke, men ringe
forstørring (3-4 gange),
teatermaleri, maleri (kulisse, bagtæppe

osv.) til brug for en teaterscene.
Teatermuseet, museum i Kbh., stiftet
1912 og siden ledet af Robert Neiiendam,
har til huse i det gl. Hofteater på
Christiansborg. T omfatter over 25 000 billeder
og genstande til belysning af da. teaters
udvikling fra Holbergs tid.
teaternæring. Bevillinger til opførelse af
skuespil meddeles af Justitsmin. ad
man-datum, i alm. for et år ad gangen. Som
regel må to bevillingshavere ikke
samtidig give forestillinger på samme sted.
For dilettantforestillinger kan politiet i
alm. meddele tilladelse.
Teaterrådet, oprettet 1926 af Justitsmin.,
er rådgivende i sager ang. privatteatrene.
Består af 7 medl. valgt bl. skuespillere,
forfattere og teaterdirektører,
tea’ti’neror’denen, modreformatorisk,
kat. præsteorden, stiftet 1524, opkaldt
efter biskop Caraffas (senere pave Paul
4.s) bispedømme Teate (nu Chieti).
tea’tra’lsk (lat.), som vedrører ei. egner
sig for teater ei. skuespil; højstemt,
affektert.

Tébes’sa, by i Algier, 170 km SØ for byen
Constantine; ca. 12 000 indb. (1936). I
omegnen rige fosfatlejer og zinkgruber. [
rom. kejsertid legionslejr; mange ruiner
fra oldtiden,
te’bet, hos de eftereksilske jøder navn på
årets 10. måned svarende omtr. til januar
tebusk (’Thea), slægt af tefam. Træer ei.
buske fra S- og Ø-Asien.
8 arter. Den dyrkede
plante er en busk med
læderagtige, blanke
blade og hvide, vellugtende
blomster, t dyrkes i
SØ-Asien, Afr. og
varmere egne af Amer.,
ofte i store plantager.
På grund af sin korte
væksttid og sin
hårdførhed over for låve
vin-tertemp. kan t dyrkes
helt op i den temp.
zonç.

tech’ne’tium [-kn-] (gT.technétös kunstig),
grundstof, kem. tegn Tc, atomnr. 43,
atomvægt ca. 99. Tidl. betegnet som
masurium. Fremstillet 1937 som det
første kunstigt fremstillede, hidtil ukendte
grundstof. Er senere fundet blandt
brudstykkerne fra uranspaltningen, men ikke
fundet i naturen.
Technicolor [’tæknikälar] (eng., af gr.
téchné kunst + lat. color farve),
subtrak-tiv metode til farvefotografering.
Tecumseh [ti’kämsi] (1768-1813),
nordamer. indianerhøvding, prøvede 1811 at
samle indianerne til fælles modstand mod
USA-s fremtrængen, søgte forståelse m.
Engl. mod USA, men led nederlag. Faldt
som officer i den eng. hær.
Teda (fork. f. Tegnere, cfønske), betegn, f.
Tegnernes Kunstnerværn, organisation til
beskyttelse af da. tegneres rettigheder.
Tedder [’tæda], Arthur William (1946) 1.
Baron of Glenguin (f. 1890), brit.
luftmarskal. Deltog i 1. Verdenskrig; 1919 i
RAF, 1940—41 vice-øv.kommand., 1941
-43 øv.kommand. f. RAF i mellemste
Østen. Vice-chef f. luftstaben 1943, s. å.
øv.kommand. i Middelhavet, 1943-45
vice-øv.kommand. f. hele invasionen
under Eiscnhower, 1946 chef f. luftstaben.

(Portræt).

Te Deum (lau’damus) [’de:um] (lat:
(vi priser) dig, Gud), oldkirkelig
treenig-hedshymne.
Tedmur, anden stavemåde for Tadmör.

tee [ti:] (eng. vistnok, af T, brugt til
nøjagtig markering af sted), i golf 1) stedet,
hvor slagserien til et hul begynder; 2) en
lille træpløk, hvorpå bolden anbringes til
det første slag.
Tees [ti:z], 130 km 1. eng. flod; fra De
Pen-ninske Bjerge til Nordsøen ved
Middles-brough.

’Tefnut, ægypt. luftgudinde;
dobbeltgænger til guden Sju.
te’frit (gr. tefrös askegrå), en slags basalt,
hvis hovedbestanddele er plagioklas,
augit og leucit (leucitbasalt) ei. nefelin
(nefelin-basalt).
Te’géa, oldgr. by i Arkadien.
Tegel [’te:g3l], nordvestl. bydel i Berlin.
Tegen [’te:gan], Gunhild (i. 1889), sv.
forfatterinde. Har udg. romaner: Eros i
Uppsala och annorstädes (1929, under
pseud. Tor Lilja); Vi kvinnor (1933), og
noveller: Livet går förbi (1937) m.
kvinde-psyk. og erotik som hovedemne.
Tegen [’te:gan], Karl Einar Zacharias (f.
1884), sv. filosof. Tilhænger af
Uppsalaskolen. Har bl. a. skr. Moderne
Willens-theorien (1924-28) og Viljandet i dess
för-hållande till jaget och aktiviteten (1928).
Tegengren, Jakob (f. 1875),
svensksproget fi. forfatter. Har bl. a. skrevet
digtsamlingerne Dikter (1900, 06, 16) og
Nya Dikter (1903); desuden noveller.
Tegernsee [’te:g3rnze:], vintersportssted

i Bayern, S f. München, ved søen T.
Tegetthoff [’te:g3thaf], Wilhelm von
(1827-71), østr. søofficer. Slået af da.
flåde under Suenson v. Helgoland 9. 5.
1864, sejrede over italienerne ved Lissa
20. 7. 1866.
tegl (lat. tegula tagsten), (formet) ler, der er

gjort stenagtigt ved brænding,
teglbrænding kan finde sted i miler ei.
periodiske ovne, men foregår som regel i

Ringovn.

ring- ei. tunnelovne. Ved t bliver leret
hårdt og stærkt; sker t ved høj temp.,
forsvinder teglets porøsitet (klinker).
Temp. følges v. hj. af segerkegler.
tegldæk, jernbetondæk med plan
underside. Vægt og pris er nedsat ved
indstøb-ning af hule teglblokke,
teglrør, drænrør af brændt ler.
teglsten, mursten og tagsten af tegl.
Fremstilles af teglværksler, der efter
forbehandling (sumpning, lermølle,
valseværk) formes ved håndstrygning,
strengpresning ei. anden presning, tørres og
brændes. Jernrigt ler brænder sig rødt,
kalkrigt gult. Alt efter temp. bliver t
halvbrændte, fuldbrændte, hårdbrændte
ei. klinkbrændte. Flamsten er gule t med
røde flammer fra brændslets svovl,
teglværksler, alm. forekommende,
let-smelteligt ler, indeholdende fint sand og
andre urenheder, anvendeligt til
fremstilling af mursten, tagsten, simple fliser,
drænrør og blokke til tegldæk. I Danm.
anv. som t især moræneler og diluvialler,
hvoraf de øverste, forvitrede partier giver
røde, de underliggende kalkholdige
partier gule ei. flammede sten. Endv. anv.
glimmerler o. a. tertiære lerarter som t.
tegnefilm, film, fremstillet v.
fotografering af tegninger, tidl. udført på papir, nu
på celluloid- ei. glasplader, hvor enkelte
dele af tegningen let kan udviskes og
ændres. Filmen kræver 24 tegninger i sek.,
d. v. s. ca. 87 000 på en time. t er af
oprindelse omtrent samtidig med
billed-filmen, men den første verdenskendte
tegnefilmfigur, katten Felix, skabtes
omkring 1920 af amer. Pat Sullivan. Senere

fulgte Max Fleischers »Skipper Skræk«

(Popeye the Sailor), »Betty Boop« og
Walt Disneys »Mikkel Mus« (Mickey
Mouse), »Anders And« (Donald Duck),
»Pluto« o. a. 1929 fremstillede Disney
den første tonetegnefilm »Steamboat-

4520

A. W. Tedder. Esaias Tegner.

Willie«, 1938 den første
helaftenstegne-film »Snehvide«. I Danm. har Storm P.
forsøgt sig med t (»De 3 Små Mænd«),
senere tegneren Dahl-Mikkelsen
(»Ferd’-nand«), 1946 opførtes den da.
helaftens-tegnefilm »Fyrtøjet« tegnet af Finn
Rosenberg o. a.
tegnekunst, kunstnerisk fremstilling v.
hj. af tegnede linier på papir, pergament
ei. a. egnet materiale med blyant,
tuschpen, pensel, kridt, kul ei. lign.; sprøjtning
med fiksativ kan anv. for at fæstne et
flygtigt materiale til tegnegrunden. En
tegning kan danne forarbejde for et
kunstværk som skitse, studie, karton osv.
ei. fremtræde som selvstændigt
kunstværk, portrættegn., ill., karikatur osv.
Tegninger giver ofte værdifulde oplysn.
om en kunstners udvikling, tilblivelsen
af et kunstværk ei. om senere forsvundne
kunstværker.
Tegner [tær)’ne:r], Alice, f. Sandström
(1864-1944), sv. komponist. Børneviser,
bl. a. Mors Lille Ole og Jeg en Gård Mig
Bygge Vil.

Tegner [tæ7)’ne:r]. Esaias (1782-1846), sv.
digter. Magister 1802, prof. i Lund 1812,
Biskop i Växjö 1824. Gennembrud med
de patriotiske digte Det eviga (1810) og
Svea (1811), tilkendt akad.s pris for sin
åndfulde retorik. I polemik mod gamla og
nya skoian fremsættes som program
klarhedens og kraftens enhed i Tale ved
Reformationsfesten (1817) og Epilog ved
magisterpromotionen i Lund (1820).. I
hovedværket Frithiofs saga (1825), epos
i 24 sange, knyttedes T-s humanitetstro
til gl. nord. motiver. Fra 1825 kun
sparsom produktion, festtaler og få personlige
digte. Embedet og depressioner, der
udviklede sig til periodisk sindssyge, tog
hans kræfter. (Portræt).
Tegnér [tæ??’ne:r], Esaias (1843-1928),
sv. orientalist. Afh. om orientalistiske og
almensproglige emner.
Tegner [’tai’nar], Hans (1853-1932), da.
tegner; ill. til Holberg og H. C. Andersen;
arb. bl. a. med porcelæn og bogkunst.
Tegner [’tai’nar], Isaac Wilhelm
(1832-1909), da. jernbaneing., 1869-1906
overingeniør ved og 1889-1902 tillige
gene-raldir. fof DSB.
Tegner f’tai’nar], Rudolph (f. 1873), da.
billedhugger; bl. a. Finsenmonumentet
Mod Lyset (1910, v. Rigshosp., Kbh.),
Danserindebrønden og Herakles og
Hydraen (1918-19, Helsingør). Største delen
af T-s arb. findes i et af ham opført mus.
i Kildekrog v. Hornbæk,
tegningsret, den fortrinsret som ved
udvidelse af aktiekapitalen i et a/s
indrømmes de gamle aktionærer til at erhverve
alle ei. en del af de nye aktier,
tegnsprog, alle signalsystemer undtagen
talesproget, der bruges som
meddelelsesmiddel: skrift, telegrafi, flagsignalering,
gebærdesprog osv.
tegntyder, udlægger af rel. varsler og

orakelsvar.
Tegolimfilm, papir imprægneret med
bakelit. Sælges i ruller med indtil 2 m
bredde. Bruges til limning af træ, idet det
indlægges ml. træstykkerne, der
opvarmes og presses sammen. Opvarmning kan
ske udefra ei. v. hj. af elektr.
modstands-tråde indstøbt i T (Tegowiro-limfilm).
Tegucigalpa [tægusi’galpa], hovedstad i
Honduras; 56 000 indb. (1945); ligger i en
dal på den centrale højslette, uden
jernbaneforbindelse, men vigtig lufthavn.
Tehrån [tæh’ro:n] ei. [-’ru:n], da. i alm.
Teheran, hovedstad i Iran, på højsletten
S f. Elburz-bjergene; 699 000 indb.

4521

Blomstrende gren
af tebusk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free