- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4522,4523,4524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tehrân-konferensen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tehrån-konferencen

telefoncentral

(1942). Trafikcentrum (veje til Bagdad,
Meshed, Kaspihavet osv., station på den
trans-iranske bane, bane til Tabriz og
Sovj.). Handelsby med tekstil-, glas-,
våben-, kemikalie-, tændstik- o. a.
industri. Byen har et moderne præg; enkelte
gl. moskeer og paladser. Hovedstad.
Tehrån- konferencen, so
vj.-eng.-USA-konference i T 28. 11.-1. 12. 1943, m.
deltagelse af Stalin, Roosevelt, Churchill og
mil. chefer. Fastlagde samarb. i
krigsførelsen mod Tyskl. m. tilsagn om
oprét-telse af 2. front; erklæringen udtalte vilje
til samarbejde også efter krigen. Irans
uafhængighed og integritet fastsloges
(rømning 1/, år efter krigsafslutning).
Tehrl [’tæiri:] ei. Garhwäl, indisk
fyrstestat, tilsluttet Hindustan, i Himalaya;
11 700 km1, 397 000 indb. (1941).
Tehuantepec-landtangen [-[tæwantæ-•pæk],-] {+[tæwantæ-
•pæk],+} i det sydl. México ml. Campeche
Bugten (México-golfen) og
Tehuantepec-bugten (Stillehavet), 216 km bred,
pashøjden 203 m. Jernbane tværs over
tangen fra Coatzacoalcos til Salina Cruz.
Adskillige kanalprojekter fremsat, men alle
skrinlagt efter bygn. af Panamakanalen,
te-hybrid-rose, krydsning af terose og
remontantrose. Blomstrer rigt hele
sommeren; mere vinterfast end terose.1
Teichmanns krystaller [’taix-j (efter
den po. anatom L. Teichmann (1825-95)),
d. s. s. hæmin.
te’i’n, d. s. s. koffein; kaldes t, da det også

findes i te.
teint [tær)] (fr. teindre at farve),
ansigtsfarve; spec. kunstig ansigtsfarve.
Tei’resias, i gr. sagnhist. blind seer og
spåmand, der forstod fuglenes tale. Man
havde orakler, viet til T.
Teirlinck [’tæirliijk], Hermann (f. 1879),
flamsk forfatter; fantasifulde og
humorfyldte romaner, fortællinger og skuespil,
f. eks. De Wonderbare Wereld (1902).
te’isme (gr. theös gud), filos. betegn, for
(udogmatisk) antagelse af Guds eksistens.
Mods. ateisme.
Teitgen [tæt’3æn], Pierre Henri (f. 1908),
fr. politiker. Jur., prof.; officer 1939-40,
bl. lederne i modstandsgruppen
»Com-bat«, fængslet af Gestapo juni 1944,
undkom; informationsmin. sept.-nov. 1944,
justitsmin. (MRP) nov. 1945-dec. 1946,
vicepremiermin. jan.-nov. 1947, min. f.
de væbnede styrker nov. 1947—juli 1948.
Te ja [’te:ja], østgoterkonge 551-52, faldt

ved Vesuv mod Narses.
Teje [’tæia] (■-Sylwander), Tora (f. 1893), sv.
skuespillerinde. 1910-13 og fra 1920 ved
Dramatiska teatern i Sthlm., 1913-20
hos Albert Ranft. Stærkt og fantasifuldt
spil i repertoirets store, ofte tragiske,
kvinderoller (»Medea«, indradatteren i
»Drømmespillet« o. a.). Gæstespil i Kbh.
(1936).

Tejn, fiskerleje SØ f. Allinge, på NØ-

Bornholm; 619 indb. (1945).
Tejn, Michael, pseud. for Mogens Klaehr
(f. 1911), da. forfatter. Romanen
Katastrofe (1938) indledede et stort, men
kunstnerisk svagt forf.skab, hvoraf Drømmen
om Virkeligheden (1942) og Der Skal Være
Oprør (1943) er tidstypiske udtryk for
ungdommens revolte.
Tejo [’tæ3u], portug. navn på Pyrenæer-

halvøens længste flod; spansk Ta jo.
tej’st (,’Uria ’grylle), lille alkefugl. Sort,
hvidt vingespejl, røde fødder. Ruger ml.
klippeblokke. I Danm. på enkelte
Kattegatøer. Stand- ei. strejffugl,
tejstefisk, d. s. s. tangspræl,
’teju (tupi teiü) (Tupi’nambis tegui’xin),
stor, sydamer. øgle af ameivaernes fam.
Meterlang. Jages for kødets .skyld,
-’te’k (gr. théké sted, hvor man henlægger

noget), samling,
teknik (gr. te’chné kunst, håndværk), 1)
alt, hvad der hører til håndværk og
industri; 2) den praktiske færdighed, som
er nødvendig for udøvelsen af en
kunstart ei. lign.
’teknikum, maskin-, elektro- ei. bygningst,
tekn. skole, der meddeler en mindre
vidtgående teoretisk undervisning end en
tekn. højskole, men der kræves v.
t-studiet en forudgående, udstået læretid

i faget, t uddanner konstruktører (t-

ingeniører). Studietiden er 3 år.

Teknisk Central, 1941-46 navn på det
nuv. Anlægsdirektorat.

Tekniske Bibliotek, Danmarks, Kbh.,
det da. hovedbibl. for tekn. litt., opr.
knyttet til Polyt. Læreanstalt; 1942
sammensluttet med Industriforeningens
bibl. til T. Ca. 150 000 bd.

tekniske enheder anv. i praksis i st. for
fysikkens absolutte enheder.
Grundenhederne er kilogram (kg) for kraft,
meter (m) for længde og sekund (sek.)
for tid. Arbejde måles i kilogrammeter
(kgm) og effekt i hestekraft (HK).

Tekniske Selskab, Det, Kbh., stiftet
1843, oprettede to tekniske skoler, som
i 1876 sammensluttedes til Det Tekniske
Selskabs Skoler. Disse indførte dag- og
aftenkursus for håndværkere o. a., som
derigennem fik lejlighed til at aflægge
eksamen som konstruktører.

tekniske skoler, skoler, der giver
lærlinge en del af den teoretiske
undervisning. 1949 fandtes i Danm. 340 t med
ca. 40 500 elever. Har hovedsagelig
aftenundervisning. Ejes af
håndværkerforeninger, tekn. selskaber ei. er
selvejende. Undergivet statsligt tilsyn.

teknisk højskole, skole til udd. af
civilingeniører. t oprettedes i Danm. 1829
(Polyteknisk Læreanstalt), i No. i
Trondheim (1910), i Sv. i Sthlm. (1877) og
Göteborg, Chalmers tekniska högskola
(grl. 1829, højskole fra 1937). I Engl.
hører ingeniøruddannelsen ind under uni v.

tekno-, teknik-,

teknokra’ti’ (tekno- + -krati), amer.
polit.-økon. retning, grl. af Howard
Scott (f. 1890) og Thorstein Veblen; lægger
afgørende vægt på teknikkens og
teknikernes rolle i samfundsudviklingen.

teknolo’gi’ (tekno- + -logi), læren om
råstoffernes omdannelse til brugsvarer
og de dertil anv. midler; mekanisk t,
læren om materialernes formgivning;
kemisk t, læren om arbejdsmetoder og
apparater anv. i den kem. industri, hvor
råstoffer ved kem. og andre processer
omdannes til forædlede produkter,
teknisk kemi, anvendt kemi, læren om
kem. produkter og processer, der har
særlig bet. for praktiske formål.

Tekno’lo’gisk Institut, Kbh., selvejende
institution, som 1908 påbegyndte
under-visn., konsultationsvirksomhed og drift
af forlag og bibl. for at give håndværkere,
mestre og svende, samt arbejdere
videregående fagl. uddannelse. Bygn. opført
1915-18, senere udvidelser. Under visn.
omfatter bl. a. dag- og aftenkursus med
alm. fagl. undervisn., bl. a. kalkulation
og bogføring, samt forsk, specialkursus i
nye arbejdsmetoder, behandling af nye
materialer o. 1., vinterkursus i
maskin-brug for landmænd, provinskursus ved
udsendte lærerkræfter og enkelte
korrespondancekursus. T-s lokaler benyttes af
en række fagskoler, der dels ledes af
fagene selv, f. eks. blikkenslagere,
glarmestre, skomagere, urmagere og
skræddere, dels administreres af T, f. eks.
Kbh.s Konditorlavs Fagskole, bagere,
tilskærere, skorstensfejere, buntmagere,
laboranter og farvere. Desuden findes
skoler for nye fag, f. eks.
værkstedsfunktionærer, flyveteknikere, varmemestre,
støbemestre og arbejdsledere. I
krisetider er der en bet. undervisn. for
arbejdsløse. Konsultationen havde 1948/49
21 afd., og modtog s. å. ca. 24 000
forespørgsler, T-s forlag har til 1949 udg.
ca. 120 bøger, især håndbøger, og udgiver
endv. tidsskrifterne »Varme« og
»Fyring«. 1948-49 afholdtes 802 kursus med
ialt 18 501 elever.

Tekno’lo’gisk Institut, Jydsk,
Fagskolen i Jylland for Håndværk og Industri,
Århus, selvejende institution, åbnet 1943.
Omfatter 1949 smede- og maskinafd.,
landbrugsmaskin-teknisk afd.,
motor-afd., kursusafd., regnskabsafd. samt et
kemisk laboratorium. Desuden
undervisning i mere specielle discipliner. Som
selvstændige afdelinger er et kalk- og
tegl-værkslaboratorium og en fotografskole
knyttet til T. I undervisningsperioden
1948-49 gennemførtes 182 kursus med

5017 elever, og 515 tekn. forespørgsler

ekspederedes.

tekst (lat. textum det vævede), 1) selve
ordlyden af et skrift (uden noter og
anmærkninger); 2) stykke af Bibelen, der
lægges til grund for en prædiken (dagens
tekst); 3) typ., skriftstørrelse på 20
punkter (7,52 mm),
teks’ti’ler, fællesbetegn. for al slags
vævede, strikkede og spundne varer;
tekstilplanter, d. s. s. spindplanter,
tekstilprøvning, se materialeprøvning,
tekstkritik, restituering af fejlfuldt
overleverede tekster ved sammenlign, af fl.
håndskrifter, konjekturer osv.
teks’tu’r (lat. textura vævning), vævning;

vævbeskaffenhed (f. eks. hos planter),
tekto’lit, blyfolie med asfalteret jute på
begge sider. Kan bruges som
vandstand-sende lag i beton, da asfalten beskytter
blyet.

tekto’nik, 1) kunsthist. (gr. téktön tømrer),
tømmerbygningskunst, håndværkets
ophøjelse til kunst, f. eks. i arkit. og
snedkeri; 2) geol. (gr. tektonikös hørende til
opbygningen), læren om forstyrrelser i
Jordskorpens lagstilling (bruddannelse,
foldning osv.) og forstyrrelsernes årsag,
’tela (lat.), anat. væv.
’Telamon, i gr. mytol. en heros, broder
til Peleus; c^ltog i argonautertoget;
grundlagde Salamis på Kypern.
Tél Åviv [te:l a:’vi:vj, Israels største by,
nær Jaffa; 183 000 (jødiske) indb. (1947).
Grl. 1908 som jødisk koloni; handel og
en del industri. Bred badestrand.
Omegnen er veldyrket. 1948 s. m. Jerusalem
regeringssæde for staten Israel,
■tele- (gr. téle fjernt), fjern-,
’teleautogra’f (tele- + -auto- + -graf), et
af den amer. fysiker Elisha Gray
(1835-1901) opfundet apparat til telegrafisk
overføring af håndskrevne meddelelser,
’telecast [’tætekä:st] (television broadcast),

amer. for rundspredning af fjernsyn,
tele’fo’n (tele- + -fon), apparat til
overføring af lyd på stor afstand, opfundet af
Graham Bell i 1876. Består af en
kul-kornsmikrofon og en telefon.
Mikrofonen (fig. 1) består af en membran A
(af kul) og en isolerende beholder B, hvori
findes kulkammeret C, der begrænses af
membranen, en filtskive D og kulklodsen
E. Kulkammeret er delvis fyldt med
kulkorn. Tales der mod membranen, sættes
denne i svingninger svarende til
lydsvingningerne, hvorved kulkornsfyldningen

Fig. 1. Fig. 2.

underkastes trykvariationer, og den
elektr. modstand varierer. Tilsluttes et
batteri ved Fog G, vil strømmen variere
i overensstemmelse med lydsvingningerne
der således er omdannet til elektr.
svingninger. Telefonen (fig. 2) består af en
permanent magnet A, på hvilken er
anbragt to polsko B med en trådspole, og
foran disse en membran C. Normalt
tiltrækkes membranen af den permanente
magnet, men sendes en vekselstrøm gnm.
trådspolen, vil strømmen vekselvis
forstærke og svække magnetfeltet, således
at membranen sættes i svingninger i
overensstemmelse hermed og frembringer
lyd-svingninger.

telefonautomat, telefonapparat, hvor
betalingen erlægges ved indkastning af
mønter.

telefoncentral. Der skelnes ml. manuel

og automatisk t. En manuel t kan
udføres efter magnetosystemet, hvor ringe-

4522

4523

4524

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free