- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4525,4526,4527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tehrân-konferensen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

telefonforstærker

Telesio

strømmen frembringes af abonnenten ved
håndkraft, ei. centralbatterisystemet, hvor
mikrofonstrøm og ringestrøm leveres fra
centralen. Abonnentledningerne
indføres på centralen til en kaldeklap, og
sammenstilling ml. to abonnenter sker
ved jackforbindelser. Ved en automatisk
t frembringer nummerskiven på
abonnentens apparat en række
strømslutninger og afbrydelser, der på t bevirker
indstilling af et kontaktsystem (vælger),
der foretager et antal skridt afhængig af
det drejede nr.

telefonforstærker, apparat til
forstærkning af telefonstrømme. Benyttes
fortrinsvis ved kabelforbindelser ud over
ca. 100 km. t opstilles i særlige
forstærkerstationer.

telefonkabler. Til abonnentkabler
benyttes papir-luftisolerede kabler med
beskyttelseskappe af bly. Ved
fjernkabler nedsættes dæmpningen ved
kunstig forøgelse af selvinduktionen ved
Krarups ei. Pupins metode. Ved
koaksial-kabler kan fl. hundrede samtaler
overføres på samme ledning v. hj. af
bærefrekvenser.

telefonselskab, i Danm. koncessioneret
selskab (fra 1939 med aktiemajoritet for
staten), der besørger telefontrafikken
inden for t-s koncessionsområde: 1)
Kjøbenhavns • Telefon Aktieselskab, 2)
Jydsk Telefon-Aktieselskab (fra 1949
omfattende også Samsø), 3) Fyns
Kommunale T. Statens tilsyn med t udøves af
Telefontilsynet under Min. f. Offentl.
Arbejder. -Det største udenl. t er American
Telephone and Telegraph Company, der
behersker næsten hele telefondriften i
USA. International Telephone- and
Telegraph Corporation (hovedsæde i New
York) driver t i en række lande.

’telefotografi’, fot. over meget store
afstande m. teleobjektiver.

Tele’funken, ty. radiofirma, grl. 1903
som datterselsab af AEG og Siemens
& Halske.

telego’ni’ (tele- + -goni), biol., det
forhold, at en uønsket parring med en ikke
raceren han skulle kunne ødelægge
hundyrets evne til at give racerent afkom.
Kendskabet til befrugtningens processer
har afkræftet denne teori.

tele’gra’fbåker, søv., advarselstegn af
særlig form og farve for undersøiske
telegraf- ei. telefonkabler, hvis retning
samtidig angives, når et sæt t holdes
over eet.

telegraf hemmelighed. Bestemmelserne
om t er analoge med dem om
posthemmelighed.

telegra’fi’ (tele- + -grafi), middel til
befordring af meddelelser v. hj. af tegn.
Et praktisk og brugbart system for t
blev opfundet 1832 af Samuel Morse, der
også angav et tegnsystem,
morsealfabetet, med streger og prikker for hvert
bogstav. Ved moderne anlæg for t anv.
enten morsesystemet, automat,
telegraf-systemer ei. fjernskrivning. Ved
morsesystemet afsendes strømimpulserne ved
en med hånden betjent telegrafnøgle,
morsenøgle, medens modtageapp.
består af en elektromagn. skriver, der
afsætter mærker på en papirstrimmel. For
at opnå større telegraferingshastighed
anv. automatiske systemer, hvorved
telegrammerne forberedes til afsendelse i
form af en perforeret papirstrimmel, der
senere kan benyttes til afsendelse med
stor hastighed. Til modtagning benyttes
en undulator, der skriver bølgeskrift på
en papirstrimmel, ei. en receiver
(modtager), der perforerer en papirstrimmel.
Mest udbredt er det af Wheatstone i
1858 opfundne system, der bl. a. anv.
på en række af Danm.s internat, kredsløb.
Ved fjernskrivere afsendes de
karakteristiske strømimpulser ved nedtrykning af
en tangent på maskinens klaviatur, der
svarer til en skrivemaskines. I
modtageren bevirker impulserne, at en bestemt
typearm frigøres og derved trykker et
bogstav på et ark papir. Da fjernskrivere
ikke kræver sagkyndig betjening, er
der mulighed for abonnenttelegrafi i
lighed med abonnenttelefoni. Den første
helautm. fjernskrivecentral i Danm. åb-

nedes 1937. Ved faksimile-t overføres
skrevne meddelelser ved hjælp af en art
billed-t, således at breve, checks og lign.
kan overføres direkte. Telegrafledninger
er nu i de fl. tilfælde afløst af
telegraf-kredsløb, der opnås som biprodukt ved
fjernkabler for telefoni,
telegrafkoder, kodesprog (ofte bestående
i tal, der udtrykker forud aftalte
sætninger), som anvendes i telegrafi for at
forkorte teksten og dermed nedsætte
udgifterne.

telegrafledninger udføres enten som
luftledninger ei. kabler. Luftledn. består
hyppigst af galv. jerntråd, ophængt på
porcelænsisolatorer. Ved kabler anv. mest
guttaperkaisolation. Beskyttelse mod
overlast opnås ved armering med
jern-tråde. Ved moderne anlæg overføres
telegrafkredsløb hyppigt scm
multipleks-telegrafi på korerne i telefonkabler,
telegra’fo’n (tele- + -graf + -fon), en af
Valdemar Poulsen i 1898 opfundet
elektromagn. fonograf til lydregistrering.
telegrafplanten (Des’modium ’gyrans),
art af ærteblomstfam. fra trop. Asien.
Småbladene hos t bevæger sig i stærkt
sollys taktmæssigt op og ned.
Telegrafplateauet, lavvandet del af
Atlanterhavet ml. Irland og
Newfoundland. Navn efter de talrige telegrafkabler,
telegraftr opper, ingeniørtropper, opr.
uddannet i telegraftjeneste, men nu også
i brug af andre tekn. meddelelsesmidler,
telegrafvæsen, den virksomhed, der
påtager sig besørgelsen af meddelelser ved
telegrafi. En forløber for den egl.
telegrafi var den optiske telegraf. H. C.
Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen
i 1820 skabte grundlaget for den elektr.
telegrafi, der i 20. årh. ved opfindelsen
af radioen (trådløs telegrafi) og
fjernskriverapparatet er undergået en stor
udvikling. Den da. statstelegraf
oprettedes 1854 og henhørte til 1897 under
Generalpostdirektoratet; t overtog fra
1893 Statstelefonen (nu Rigstelefonen).
1897 henlagdes Telegrafdirektoratet
direkte under ministeriet. 1923
omdannedes Telegrafdir. til Generaldirektoratet
for t, indtil t og postvæsenet 1927
sammensluttedes i een etat: Post- og
Telegraf væsenet,
tele’gram’ (tele- + -gram), skrevet
meddelelse sendt pr. telegraf, t inddeles i
il-t (D), alm. t og t til langsommere
befordring (DLT, ELT, LC, NLT o. a.).
telegramadresse, kort adresse, der
benyttes ved telegramkorrespondance for
derved at spare takstord. t indregistreres
af Post- og Telegrafvæsenet mod et
særligt gebyr,
telegrambureau [-byro], institution, der
videresender nyheder til dagspressen;
privat drevet, men underkastet en vis
kontrol. Ældst er Agence Havas (Paris,
1825-1941).
Telegramkrisen, da.-ty. krise sept.-nov.
1942; opstod, da Hitler blev fornærmet
på Chr. 10., fordi Hitlers
fødselsdags-lykønskning blev besvaret med sædvanlig
formular (»Meinen besten Dank«) uden
udtryk for begejstring for Tyskl.s kamp.
Dertil kom ty. indtryk af befolkn.s
uvilje mod Frikorps Danmark, der havde
været hjemme på orlov og optrådt yderst
provokerende. 29. 9. hjemkaldtes ty.
gesandt v. Renthe-Fink, og den
diplomatiske forb. blev afbrudt. Kongen søgte
at afbøde katastrofe ved et undskyldende
brev til Hitler. Okt. afløstes general
Lüdke af v. Hanneken som
øverstkommanderende. 2. 11. indlededes forhandl,
i Berlin ml. Scavenius og v. Ribbentrop;
Werner Best blev ty. rigsbefuldmægtiget
i Danm.; ty. krav om upolit. ledelse af
min. og naziministre afvistes, men
efter-flg. forhandl, i Kbh. endte m. ty. krav
om Scavenius som statsmin. i st. f. Buhl.
Det nye min. Scavenius rummede v.
siden af repr. f. de 4 store partier en
række upolitiske fagministre.
Teleki [’tælæki], Pal (1879-1941), ung.
politiker, geograf. Støttede 1919-20
Horthy; 1939-41 førstemin., indlemmede
dele af Slovakiet 1939, nordl.
Transsil-vanien 1940; selvmord 3. 4. 1941, da
krigen mod Jugoslavien brød ud.

teleki’nese (tele- -f gr. kinésis bevægelse),
fjernbevægelse; (påstået) bevægelse af
genstande ved okkulte kræfters
indflydelse.

’telekommunikation (tele- + lat.
com-municatio meddelelse), fællesbetegn. for
meddelelser transmitteret pr. telefon,
telegraf, radio, billed telegraf, fjernsyn o. 1.
telekommunikationskonventionen,
vedtaget i Atlantic City 1947, fastlægger
de tekn. og driftsmæssige regler for den
internat, telegraf-, telefon- og
radiokommunikation. t er tiltrådt af næsten
alle lande. De daglige forretninger
varetages af Det Internat.
Telekommunikationsbureau i Genéve.
Telemachos [-kos], gr. sagnskikkelse,
søn af Odysseus, en af hovedpersonerne
i Odysseen.
’Telemann, Georg Philipp (1681-1767),
ty. komponist. Har skrevet kantater og
motetter, 44 passioner, oratorier,
lejlighedsværker, 600 suiter, 44 operaer,
kammermusik, sange, klaverstykker m. v.
’Telemark, no. fylke; 15 118 km2,
130 000 indb. (1946). Omfatter SØ-delen
af Hardangervidda og skråningerne
herfra ned mod Skagerrak. Det består
af et indviklet net af store og små dale,
der er rige på søer, hvoraf de største er
Møsvatn, Tinnsjø, Nisser, ;Totak og
Nordsjø. Ml. dalene, hvoraf de fleste har
afløb til Skienselva, ligger skovklædte ei.
nøgne fjeldstrækninger. Fjeldtoppe:
Lifjell, Blefjell og Gausta. Befolkningen,
telene, er kendt for deres gl. traditioner.
T er stedet for skiløbningens første
udvikling. Land-, skovbrug og
elektrokemisk industri. Af den samlede
vandkraft. 1,1 mill. HK, var 1945 448 800 HK
udnyttet (22% af No.s udnyttede
vandkraft). Et net af jernbaner under
fællesnavnet Vestbanene gennemkrydser den
sydøstlige del af T. Købstæder: Skien,
Porsgrunn, Brevik, Kragerø og Notodden,
telemarkskvæg, lille, kraftig bygget no.
kvægrace, rød m. hvid tegning; Norges
mest udbredte.
Telemark-sving, svingform i skiløb;
anv. som retningsændring ved
zig-zag-løb ei. som stopsving,
tele’me’ter (tele- + -meter), optisk
instrument til måling af afstanden ud til
et punkt i terrænet. Indrettet på grund-

Stereotelemeter.

lag af vinkelmåling med to sigtekikkerter
med fast afstand (basis). Små t anv. som
afstandsmålere ved fotografiapparater.
-mil. anv. stereot, der er baseret på
stereoskopprincippet, især til afstandsmåling
mod luftmål, men vil blive afløst af radar,
teleo- (gr. telos mål, hensigt), formål,
■teleobjekti’v (tele- + objektiv),
kikkert-el. kamera-objektiv, hvor der er opnået
en lang brændvidde uden at gøre
kikkerten ei. kameraet langt, t består af en
samlelinse og en spredelinse anbragt i
nogen afstand fra hinanden; har som
regel lille åbningsforhold og meget lille
billedfelt.

teleolo’gi’ (teleo- + -logi), 1) den’
opfattelse, at formål er bestemmende for
naturprocesser, spec. for organismers
udvikling og adfærd. 2) anlæggelse af
hen-sigtsmæssighedssynspunkter på
naturprocesser.

telepa’ti’ (tele- + -pati), overførelse af
bevidsthedsfænomener fra en person til
en anden uden sansernes hjælp,
tele’plasma (tele- + gr. plasma det
formede), (foregiven) dannelse af
legemsdele ei. åndeskikkelser v. hj. af medier,
teleprinter (eng. [’tæliprints]) (tele- +
eng. printer trykker), eng. betegn, for
fjernskrivemaskine.
Te’lesio [-zioj, Bernardino (1508-88), ital.
filosof. I De natura rerum juxta propria

4525

4526

4527

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free