- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4528,4529,4530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tehrân-konferensen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

teleskop

tempelherrer

[-Teleskopaffjedring.-]

{+Teleskop-
affjedring.+}

Emil Telmdnyi. Alfred Tennyson.

principia (1570) hævdede han mod
skolastikken nødv. af at basere
naturerkendelsen på sanseiagttagelser. Anså
bevidsthed for en egenskab ved materien,
tele’sko’p (tele- + -skop), kikkert;
tele-1 sko’pisk vedrørende t, hvad der kun
kan ses i t.
teleskopaffjedring, et på
motorkøretøjer benyttet
affjedrings-system af spiralfjedre,
indskudt ml. hjul og chassis
ei. motorcykelstel, og som
af køretøjets vægt holdes]
let sammentrykkede.
Fjedrene anbringes i 2 inden i
hinanden glidende rør
(teleskoprør), det ene befæstet
til stellet, det andet til
hjulakslen. t forbedres gnm. i
rørene indbyggede,
oliefyldte støddæmpere, t anv.
hyppigst til forhjul på
motorcykler, i ændret
udførelse også på baghjulet og
på automobiler.
Tele’sko’pet (Tele’scopium),
stjernebillede på den sydl.
stjernehimmel,
teleskopfisk, guldfisk m.
kikkertlign., fremstående
øjne.

teleskopmast, mast lavet af flere rør, der
kan forskydes inden i hinanden, så
længden kan varieres.
Tele’sterion (gr. telein indvie), den
overdækkede forsamlingshal i
mysteriehellig-dommen i Eleusis. 1. form vistnok fra
slutn. af 7. årh. f. Kr., 2. form fra ca.
525 f. Kr. Nybygget efter perserkrigene,
men ikke fuldført. Genopbygget efter
brand i 2. årh. efter Kr. Betydelige ruiner,
’teleteknik (/e/e- + teknik), fællesbetegn.
for den ved telefon, telegraf, radio og
fjernsyn benyttede teknik,
teletype [’tælitaip] (tele- + eng. type
maskinskrive), arner, betegn, for
fjernskrivemaskine,
teletypesætter [’tælitaip-],
fjernsættemaskine, Teksten indtelegr. ei.
"telefoneres og optages som alm. morsetegn på
en papirstrimmel, der direkte føres over
i en sættemask., hvor de forsk,
perforeringer udløser tilsv. typer, t er helautm.
således at een mand kan passe 4 maskiner,
t er indført ved store amer. dagblade
samt i Engl. og Holl.
television [tæli’vi33n] (tele- + eng.
vision syn), eng. betegn, for fjernsyn,
’telexsystem, telegrafsystem for
fjernskrive-abonnenttrafik over
telefonledninger. Anv. bl. a. i Engl. og Holl.
-te’li’ (gr. thélé brystvorte), brystvorte-,
te’linga, d. s. s. telugu.
tell ei. tall, arab. ord for høj; alm. i geogr.
navne.

Tell, Wilhelm, schw. sagnhelt, if. schw
krøniker fra 15. og 16. årh. en
fremragende bueskytte, som omkr. 1300 levede i
kanton Uri. Som straf for en krænkelse
af Det Habsburgske Hus måtte han skyde
et æble af sin søns hoved; siden blev
han leder af den schw. opstand mod
Habsburgerne. Sagnet er et germ.
vandre-motiv, i Norden knyttet til Palnatoke;
behandlet af Schiller i drama W. T.
(1804) og af Rossini i opera af samme
navn (1820).
Tell Ahmar [’äfmär], ruinplads NØ for
Aleppo; hovedstad i et aramæisk rige,
erobret af Salmanassar 3. Den assyr.

residens udgravet af fr. ekspedition.
Tell ’Asmar, oldtidens Eshnunna,
ruinplads NØ for Bagdad. Amer. udgravn.,

begyndt 1930. Bl. fundene er statuetter
af et gudepar (ældste kendte gudebilleder)
og en knælende skikkelse, mere levende
end sumerisk skulptur iøvrigt. En
segl-cylinder viser berøring med
Indus-kul-turen.

Tell-Atlas, nordl. kæde i Atlasbjergene.
Tell Aviv, anden stavemåde for Tél Äviv.
Tell ei Amärna, d. s. s. Amärna.
Tell-el-U’baid (ei. Obed), lille ruinhøj
nær Ur, udgr. af eng. ekspedition. Et
kapel var prydet med mosaiksøjler og
billedværker, bl. a. frise med fremstilling
af sumerisk landbrug. Keramikken
(malede mønstre) har givet navn til en af
de ældste perioder i Mesopotamiens
kul-turhist.

Téllez [’tæljæ/>], Gabriel (pseud. Tirso de
Molina) (1571-1648), sp. dramatiker; i
sine talr. skuespil, som f. eks. EI burlador
de Sevilla (1630; behandling af Don
Juansagnet), viser han stor
menneskekundskab.

Tell ’Halaf, ruinplads i Syrien ml.
Aleppo og Ninive, udforsket af ty.
ekspedition. Stedets malede keramik har
givet navn til en af de ældste perioder i
Mesopotamiens kulturhist. Dets
skulpturer hører til en gruppe af såkaldte
hittitiske monumenter, men hidrører fra
churritterne i det nordl. Mesopotamien
og Syrien.

Tel’lina, tallerkenmusling, slægt (m. fl.
underslægter) af saltvandsmuslinger,
undertiden med tynde, halvt gennemsigtige,
ofte skøre skaller. Talr. arter, hvoraf 5
ved da. kyster og i fjordene; den alm.
T baltica udbredt fra S-Grønl. til
Middelhavet. Vor største nulevende art, T
cal-carea (længde ca. 50 mm), findes også i
interglacialt og senglacialt marint ler. De
i højarktiske have levende T torelli og
T loveni er karakteriserende for det
senglaciale yoldia-ler.
’Tellskapelle, kapel på Tellsplatte ved
Vierwaldstättersee, hvor Wilhelm Tell if.
sagnet undslap Gessier ved at springe i
land. Et andet T ved byen Küssnacht
siges at markere det sted, hvor Tell
skød Gessier.
tel’lu’r (\at.tellus Jorden), grundstof, kem.
tegn Te, atomnr. 52, atom vægt 127,6,
metalloid beslægtet med selen og svovl.
Fås oftest som sort pulver; kendes også
krystallinsk, tinhvidt.
tel’lu’risk (lat. t ei lus Jorden), hvad der
vedrører ei. stammer fra Jorden; t
absorptionslinier, linier i et
himmellegemes spektrum, der hidrører fra
absorption i Jordens atmosfære,
tel’lu’rium (lat. tellus Jorden), model, der
anskueliggør Jordens rotation og
bevægelse omkr. Solen.
’Tellus ’mater (lat: moder Jord), i rom.
rel. gudinde for agerbrug, personifikation
af muldens spirekraft.
Telmånyi [’tælma:nji], Anne Marie (f.
1893), da. malerinde, datter af Carl
Nielsen; portrætter, dekorationer i
musikkonservatoriet, Kbh. (1933-34).
Telmånyi [’tælma:nji], Emil (f. 1892),
da.-ung. violinvirtuos. Deb. 1911 i Berlin.
Kom på sine talr. koncertrejser bl. a. til
Kbh., hvor han siden 1919 har været
bosat og som pædagog, solospiller og
dirigent gjort en bet. indsats i
musiklivet. (Portræt).
Tel’messos (gr. Telmés’sös), oldtidsby i

Lykien; berømt f. sine spåmænd,
telo’fase (gr. telos afslutning + fase), den
afsluttende fase ved cellekernens
delinger, mitosen og meiosen.
telt, transportabel bolig af træstager med
dække af bark, måtter ei. skind, hos
nomader og vandrende jægere,
teltmissionen ei. Pathanmissionen, grl.
1904 af dr. med. Marie Holst (1866-1917)
som ambulant lægemission i
Nordvestindien; arbejder i Mardan, Pakistan (på
Afghanistans grænse).
Teltow-Kanal [’tælto:-], 38 km 1. kanal
ml. Havel ved Potsdam og Spree S f.
Köpenick.

’telugu ei. te’linga, nyind., ikke-arisk sprog
af den dravidiske gruppe, talt af ca. 24
mill. mennesker i provinsen Madras og
Hyderabad,
’tema (gr. tithénai sætte, stille), 1) filos.,

hovedemne, som gentages og varieres i
en større helhed; 2) mus., en i reglen
ikke særlig lang melodistrofe, som udgør
grundstoffet, hvorpå udviklingen af
tonestykket ei. en del deraf er baseret,
temaskine, russ. samovar, opvarmer af
vand til te af form som en kobber- ei.
sølvvase med taphane og en »skorsten«,
opr. fra en rist med tørvegløder ei.
trækul, senere fra en lille spirituslampe,
’temenos (gr. témnein skære), helligt,
afgrænset område.
Temesvår [’tæmæfva:r], ung. navn på

byen Timi$oara i Rumænien.
’Tempe, strategisk vigtig og naturskøn
dal ml. Olympos og Ossa i Thessalien.
tempel (lat. templum), betegn, for det
indviede område, hvor kulten finder sted,
opr. under åben himmel uden noget
gudshus. Det første t var også blot en
hytte til at opbevare de hellige genstande
i, bl. a. guddommens symbol. Først langt
senere flyttes selve gudstjenesten ind i
t, som udformes til store pragtbygninger
med plads til mange mennesker, t kendes
fra alle hist. rel.; arkitektonisk
slægtskab kan iagttages ml. ægypt., jød., gr.,
rom., og vistnok ind. tempeltyper,
medens de kin. og gl.-amer. synes opstået
uafh. af denne tradition. I Ægypten
fandtes to hovedformer: en stor type,
hvor indgangen (ml. to pyloner) fører
ind i en t-gård, hvori lå det egl. t, en
hal båret af høje søjler (ill. se Edfu), og
en mindre type, bestående af et
kvadratisk kapel omgivet af en søjlehal. I den
babyl., fra sumererne stammende type,
grupperedes t-s rum omkr. en ei. fl.
centralgårde; denne ordning optoges af
assyrer og yngre orient, folk. Fra Kina
kendes en t-type af træ, udviklet af det
kin. hus og udstyret med et ei. fl. svajede
tage med hjørnespær. Desuden findes den
af ind. bygningskunst inspirerede pagode
(ill. s. d.). Den normale græske t-type
med rektangulær grundplan og lavt
saddeltag blev fastslået i 7. årh. f. Kr.
Ældste t kendes fra det gr. fastland og
synes udviklet af den forhist. hustype.
(Eks. fra Thernon i Aitolien (10. årh. f.
Kr.)). På Kreta findes usikre rester
(7. årh. f. Kr.) af t med afvigende,
tilnærmet kvadratisk plan og reminicenser
af minoisk arkit. De ældste t var af træ
med terrakottabeklædning, siden af sten,
fra slutn. af 6. årh. ofte marmor, t bliver
den gr. arktit.s højeste mål og fornemste
udtryk (ill. se Agrigento, Erechtheion,
Parthenon, Pæstum). Efter søjlens og
de øvrige leds forsk, udformning
skelner man ml. dorisk, ionisk og korinthisk
stil. Det italiske (etruskiske, campanske
og latinske) t, der ned i 2. årh. f. Kr.
bygges af træ og terrakotta, er påvirket
af det gr., men har visse
ejendommeligheder: højt podium, dyb forhal,
undertiden 3-skibet cella, ingen baghal. - Det
rom. t er en krydsning ml. italisk og gr.
(111. se Pantheon).
tempel, det jerusalemske, opførtes af
kong Salomo med bistand fra kong Hiram
i Tyrus, som skaffede håndværkere og
materialer, t bestod ligesom Tabernaklet
af »Det Hellige« (med Skuebrødsbordet,
10 guldlysestager o. a.) og »Det
Allerhelligste« (med Pagtens Ark), forrest var
en forhal. 586 f. Kr. ødelagde babyionerne
t, men et nyt opførtes under tilskyndelse
af profeterne Haggaj og Zakarias ved
hjemkomsten fra eksilet og indviedes 516
f. Kr. Herodes d. St. ombyggede og
udsmykkede dette t med overdådig
pragt. Uden for t-bygningen fandtes
præsternes, mændenes, kvindernes og
hedningernes forgårde, t ødelagdes af
romerne 70 e. Kr.
tempelherrer, fr. Templiers, eng. Knights
Tempiars, gejstlig ridderorden, stiftet
1118 i Jerusalem med hovedsæde i
Salomos tempel, hvoraf navnet, stadfæstet
af paven 1128. Hovedformål: beskyttelse
af pilgrimmene i det heil. land. t
anklagedes under Filip 4. af Frankrig for
kætteri; Jacques deMolay (stormester
1298-1314) fængsledes 1307 (brændt 1314); på
koncilet i Vienne 1312 ophævedes
ordenen og dens store ejendomme
konfiskeredes af den fr. konge.

4528

4529

4530

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free