Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tehrân-konferensen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tempelhof
Tengström
’Tempelhof [-ho:f], sydl. bydel i Berlin
med stor flyveplads; delvis ødelagt i 2.
Verdenskrig; 113 000 indb. (1947).
tempel (ind )vielsesfesten (hebr.
Cha-nukkah), fest til minde om det
jerusalemske tempels genindvielse i 165 f. Kr.
efter Antiochos Epifanes’ vanhelligelse
deraf; fejres i 7 dage fra 25. kislev (1.
halvdel af dec.),
tempelpyramide, pyramide på hvis top
et tempel er opført. Alm. i Ml.-Amer.s
gl. kulturer,
’tem’pera-maleri (lat. temperare dæmpe,
fortynde), maleri med farver med
æggehvide ei. lim, fortyndet med eddike ei.
lign., som bindemiddel; farverne tørrer
hurtigt og mat. t anv. i 15. årh. ved
staffelibilleder, men fortrængtes af
oliemaleriet.
temperament [-’ma^] (fr. fra lat.
tempera-mentum blanding), 1) medfødt habituel
emotionel reaktionsform; 2) tilbøjelighed
til stærke følelsesreaktioner. Den fra
• oldtiden stammende inddeling i 4 t
(sangvinsk, kolerisk, melankolsk og
flegmatisk) er forældet,
tempera’tu’r (lat: det rigtige mål), 1 )fys.,
størrelse, der giver et mål for et legemes
varmetilstand. En t-skala kan baseres
på en hvilken som helst fys. egenskab,
der ændres ved opvarmning, f. eks.
rumfang, tryk eller elektrisk ledningsevne
osv., men vil da være afhængig af det
tilfældigt valgte stof. Den i fysikken
anvendte t-skala var oprindeligt fastlagt ved
kviksølvs udvidelse i et glasrør ved anv.
af to fikspunkter, vandets fryse- og
kogepunkt, som tillagdes t 0° og 100°
(Celsius-skalaen). Selv om kviksølvtermometre
stadig anv. som måleinstrumenter,
defineres t-skalaen ikke længere ved
kviksølvs udvidelse, idet den specielle
kviksølvskala nu er erstattet af den ideale ei.
termodynamiske t-skala, der fastlægges
uafhængigt af stoffernes specielle
egenskaber, og som er identisk med den
skala man ville få ved at benytte
udvidelsen af en ideal luftart. Denne skala,
hvorefter alle termometre nu justeres,
kan realiseres ved et lufttermometer med
en alm. luftart under sådanne
omstændigheder, at afvigelserne fra en ideal
luftart kan konstateres. Ved at bibeholde
Celsiusskalaens fikspunkter får den
termodynamiske skala sit nulpunkt ved
273,16° C (det såkaldte absolutte
nulpunkt), som er den lavest mulige temp.
I fys. regner man ofte med den absolutte
t, som er t i Celsius + 273,16°.
2) mus., tempereret stemning, den i
praktisk musik anv. afvigelse fra
intervallernes mat. ei. akustiske renhed. If.
de akustiske love er det ugørligt at
stemme et klaver ei. orgel, så det bliver
fuldstændig rent. Indtil ca. 1700 klarede
man sig med den uligesvævende og (i
Spanien) den mellemtonede t. I de
mange diskussioner i 17. årh. om
dette emne sejrede A. Werckmeister, der
i »Musikalische Temperatur« (1691)
stillede forslag om at dele oktaven i 12 lige
store dele, hvorved kvinten blev lidt
for lav og tertsen tilsvarende for høj,
uden at det dog virker generende. Dette
system bruges endnu; første praktiske
resultat var »Das wohltemperierte
Kla-vier« af J. S. Bach.
temperaturens indflydelse på planter.
Den laveste temp. (minimum) ved
hvilken planter kan udfolde livsvirksomhed
ligger for de fleste lidt over 0°. Fra
minimum opefter vokser
livsvirksomhederne, ofte omtr. til det dobbelte for
hver 10° temp. stiger, indtil optimum,
oftest omkr. 25°-35°. Mange planter
tåler langvarigt ophold ved temp. under
minimum, især tørre frø og bakterier,
derfor virker lav temp. nok
konserverende, men ikke steriliserende; i nogle
tilfælde indtræder dog frostskade. Ved
temp. over optimum beskadiges planter
hurtigt, kun tørre frø og bakteriesporer
tåler langvarig opvarmning til høj temp.
110°-150° i 30 min. dræber dog alle
bakteriesporer og bruges ved sterilisering,
temperatur farvestoffer
(termokromfar-ver), farvest. der på simpel måde gør det
muligt at følge temp. af lejer, ovne osv.
4531
t anv. som maling, imprægneret papir ei.
folier, og kan enten vise den øjeblikkelige
temp. ei. kun maksimaltemp. Eks. er
dobbeltsaltet af kuprojodid og
kviksølv-jodid, der under 60° C er skarlagenrødt,
men ml. 60 og 70° bliver chokoladebrunt;
kobberpyridinrhodanid er ved alm. temp.
grønt, ved 135° gult og ved 220° sort.
Man har også fremst, termomasser
(ter-mokridt, termoemulsion), der smelter
ved bestemte temp. og samtidig opløser
et farvestof. Ved sådanne midler kan man
i ret snævre intervaller rent visuelt
iagttage temp. ml. ca. 50° og 900° C.
temperatur-inversion, det fænomen, at
luftens temp. (mods. de normale forh.)
stiger med højden i et mindre område,
t er af stor bet. for vejrforholdene,
temperaturnedsættende midler, med.,
d. s. s. antifebrilia.
temperatursansen er knyttet til huden
og til slimhinderne i munden, næsen og
på kønsorganerne, t består af varmesans
og kuldesans, hver knyttet til særlige
celler og følsomme over for stigninger,
resp. sænkninger i hudens temp.
temperaturskalaer anv. i praksis med
tre forsk, gradlængder: Celsius- (med
fikspunkterne 0° og 100°), Réaumur- (0° og
80°) og Fahrenheitskalaen (+32° og
+ 212°).
temperaturstråling, den
elektromagnetiske stråling, et legeme udsender som
følge af sin temp.; d. s. s. varmestråling,
tem’pe’re (lat. tempus tid), indstille et
tidsbrandrør, således at der forløber en
vis given tid, temperingen, ml. det
øjeblik, projektilet udskydes, og det
øjeblik, da projektilets sprængn. finder sted.
tempe’re’re (lat. temperare blande), give
passende styrkegrad (især varme);
dæmpe, mildne, moderere,
tempe’re’re t, mellemvarm; behersket,
tempererede kaldes klimazoner, hvor
vinteren er så kold, at den medfører
en standsning i planternes vækst, og
sommeren er en forh. gunstig
vegeta-tionstid (varmeste måned over 10° C).
Vegetationsregioner: nåleskov, løvskov,
græs- og buskstepper, ørken og (på sydl.
halvkugle) regnskov,
’tempergods (eng. temper metals hårdhed
og elasticitet), hammerbart støbegods,
stålagtigt materiale fremstillet ved
støbning af hvidt støbejern med påfølgende
langvarig glødning, hvorved kulstoffet
udskilles som amorft temperkul
(sort-kernegods) ei. oksyderes til kuldioksyd,
som undviger (svejsbart hvidkernegods).
Tempest [’tæmpist], Marie (1864-1942),
eng. skuespillerinde. Deb. 1885 som
operettesangerinde. Gik senere over
til skuespillet og var til sin død en af
periodens vittigste og mest sympatiske
kunstnerinder.
Temple, middelalderligt ordenshus f.
tempelherreordenen: 1) Le T [la ’tä:pl] i
Paris, 1312 inddraget under staten.
Tårnet var under Revolutionen fængsel,
bl. a. for Ludvig 16. Nedrevet 1808-11
og 1854-57. 2) The T [03 ’tæmpl] i
London v. Fleet Street, 1346 overladt
de retslærde; rummede de to vigtigste
Inns ofCourt (juristkollegier). Ødelagt af
bomber 1941.
Temp le [tæmpl], Frederick (1821-1902), eng.
teolog, 1896 ærkebiskop i Canterbury;
bekæmpede den anglokat. ritualisme.
Temple [’tæmpl], Shirley (f. 1929), amer.
filmskuespillerinde. Deb. som 4-årig, blev
1930rnes populæreste barnestjerne, f.
eks. i »Lille Willie Winkie« (1937) og
»Heidi« (1937). Også som ældre optrådt
i film bl. a. »Jeg Så Ham Først« (1947).
Temple [tæmpl], William (1881-1944),
eng. teolog, fremragende religionsfilos.
forfatter og prædikant med udpræget
social og økumenisk forståelse.
Ærkebiskop i York 1929, i Canterbury 1942.
’templinolie, fyrrenålsolie af ædelgrans
nåle.
’tempo (ital. af lat. tempus tid), mus., den
hastighedsgrad, hvormed et musikstykke
skal udføres (f. eks. allegro livlig; andante
langsom; adagio meget langsom). Den
fikserede angivelse fik man først i beg.
af 19. årh. ved metronomens indførelse,
’tempora, flertal af tempus.
4532
tempo’ra’l (lat. tempus tinding),
vedrørende tindingebenet (os temporale),
tempo’ra’lia (lat. temporalis timelig),
indtægter og rettigheder ved et kirkeligt
embede, mods. spiritualia: åndelig magt.
Beslaglæggelse af indtægterne kaldes
tempo ral spærring,
’tempora mu’tantur, nos et
mu’ta-mur in ’illis (lat.), tiderne forandres,
og vi forandres med dem.
tempo’ræ’r (lat. tempus tid), midlertidig.
Temps, Le [la ’td] (fr: tiden), fr. dagblad
(moderat-repub.); udg. i Paris
1861-1940, i Lyon 1940-42. P. gr. af anti-ty.
artikel 29. 11. 42 ophørt efter ty. krav.
’tempus (flertal ’tempora) (lat: tid),
gramm. betegn, for verbalformer som
præsens, imperfektum osv., der i
indo-eur. sprog først og fremmest præciserer
den skildrede handlings tidsmæssige
placering i forhold til det talende øjeblik
(før, nu ei. senere), men også kan
indbefatte andre synspunkter, i både ældre
og nyere indoeur. sprog navnlig aspekt.
I fremmede sprogætsr ligger
hovedvægten oftest på synspunkter som
af-sluttet-uafsluttet, væsentlig-mindre
væsentlig, faktisk-ikke udført o. 1., mens den
hos indoeur. overvejende tidsmæssige
betragtningsmåde træder i baggrunden.
Te’muco [-kå], by i sydl. Mellemchiles
agerbrugsdistrikt (hvede, byg, havre,
æbler); 85 000 indb. (1940).
■Temudjin, Djengis-Khans egl. navn.
te’n, 1) støbt, flad stang af metal til
ud-valsning; 2) redskab til spinding
(håndten) ei. aksel på rok ei. spindemaskine,
hvorpå det spundne opvikles.
tenaci’te’t [-asi-] (lat.), evnen til at
fastholde; hårdnakkethed, sejghed.
te’nakel (senlat. tenaculum, af tenere
holde), redskab (ramme) til at fastholde
noget med, f. eks. en sætters
manuskriptholder.
te’nalje (fr. tenaille, af senlat. tenaculum
tang), mil., d. s. s. gravsaks.
’Tenda (ital.), fr. Tende [ttä:d], kommune
v. fr.-ital. grænse, 1947 afstået af Ital.
til Fr.
ten’den’s (lat. tendere (ud)spænde), sigten
ei. stræben mod et bestemt mål;
(tilsløret) hensigt ud over det rent
kunstneriske ei. videnskabelige; disposition;
bevægelsesretning; ten’de’re, stræbe mod
et mål, tilsigte; udvikle sig i en vis retning,
tender [’tænar, ’tæn(’)der] (eng. tend passe),
1) ved jernbaner det med lokomotivet
sammenkoblede køretøj til vand og brændsel;
2) ved brandvæsenet et køretøj til
befordring af mandskab, brandslanger o. 1.;
opr. det hjælpekøretøj, der medførte
kul-forsyning til dampsprøjter; 3) i søfarten
en pram ei. andet mindre fartøj, anv. i
marinen til torpedoindslæbning,
bug-sering o. 1.
’tenderlokomotiv, lokomotiv uden
tender, men m. særl. beholder til vand og
brændsel, anv. navnlig som rangerlokom.
og i nærtrafiken.
’tendo (nylat.), d. s. s. sene.
tendovagi’nitis (tendo + lat. vagina
skede + -itis), seneskedebetændelse,
’te’nebræ’andagter (lat. tenebræ mørke),
andagter, som på fredage holdtes efter
den kat. messe til minde om Jesu lidelse.
Tene’rani, Pietro (1789-1869), ital.
billedhugger. Arbejdede s. m. Thorvaldsen,
udførte bl. a. Fredsengelen i
Friedens-kirche i Potsdam. Repr. i glyptoteket.
Tene’rife, den største af De Canariske
Øer; 1946 km8, 262 000 indb. (1940);
med vulkanen Pico de Teide (3709 m).
Hovedstad: Santa Cruz de Tenerife
(92 000 indb.). ’
te’nesmus (gr. teinein spænde),
smertefuld trang til hyppig vandladning (t.
vesicalis) ei. afføring (t. rectalis),
fremkaldt af krampagtige sammentrækninger
i tarm- ei. blæremuskulaturen.
Tengbom [’tær;bom], Ivar (f. 1878), sv.
arkitekt, 1924-36 generaldirektør og
chef for bygningsstyrelsen. Arkit. ved
Sthlm.s Slot og Drottningholm. Bl. a. opf.
Svenska Dagbladets hus (1917),
Högalids-kyrkan (1923) og Konserthuset (1926).
Tengström [’tæ7)strø:m], Jakob
(1755-1832), fi. ærkebiskop; fremstående
politiker, som i kontakt med Alexander 1.
4533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
