Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teodolit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teodolit
Terminus
teodo’lit, landmålingsinstrument,
benyttes til måling
af vinkler, t anv.
også i astron.
Princippet for t er
antydet! fig. 1.
Kikkertens sigtelinie
SS står vinkelret
på hori-
sontalak-sen HH og kan
drejes om denne,
hvorved den
beskriver et lodret
plan, sigteplanet.
Dette plans
drejning omkr.
vertikalaksen OPV måles v. hj. af viserlinien
PN, der deltager i drejningen og peger
ud mod den inddelte horisontalkreds
KK, hvis centrum ligger i P.
Vertikal-vinkler måles v. hj. af en
vertikalkreds anbragt vinkelret på
horisontalaksen og med centrum i denne. Fig. 2
viser en moderne t.
Fig. 1.
Fig. 2.
teofa’ni’ (teo- + gr. fainesthai vise sig),
åbenbaring ei. tilsynekomst af en
guddom. Inden for kulten det højeste
øjeblik, hvor der fornemmes identitet ml.
mennesker og guder, idet disse erfares
som nærværende, ofte genfortalt
legendarisk ved, at en gud viser sig og yder
sin hjælp.
teokra’ti’ (teo- +, -krati), Guds
herredømme, en forfatning med Gud som
regent.
teo’lo’g (teo- + -log), person, der studere)
ei. docerer teologi,
teolo’gi’ (teo- + -logi), læren om Gud.:
forekommer først i de individualistiske
frelses-religioner,
teo’lo’gisk embedseksamen indførtes i
Danm. 1629 som en univ.-prøve ved siden
af bispeeksamen; nuv. ordning fra 1945.
Fagene er: G. T., N. T. (med isagogik
og hermeneutik), kirkehist., dogmatik og
etik. Studietiden er beregnet til 5Vs-6 år.
t giver adgang til folkekirkens embeder
under forudsætning af, at man ’/, år
efter t følger pastoralseminariets
undervisning. Den, der har bestået t, har titlen
cand(idatus) theol(ogiæ).
teo’re’m (gr. theörein betragte), bevist
sætning i deduktivt system,
teo’re’tiker (gr. theörétikös beskuende),
person, der er kyndig i et fags teori; en,
der ikke interesserer sig for ei. tager
hensyn til den praktiske anvendelse af
sit fag ei. sine ideer; teoreti’se’re,
opstille en teori; opstille teorier uden
hensyn til kendsgerninger; teo’re’ti sk,
hvad der vedrører teori, tankemæssig,
tænkt.
Teoretisk Fysik, Universitetets
Institut for, hvis bestyrer er prof. Niels
Bohr, er opr. 1920 og udvidet 1926, 1933,
1938, 1947 ved bevillinger fra Carlsberg-,
Rockefeller- og Thomas B. Thriges fond
samt staten. Er et internat, centrum for
teoretisk og eksperimentel
atomforskning.
teo’ri’ (gr. theöretn betragte), 1)
(deduktivt) system, der kan fortolkes som
beskrivelse af iagttagne sagforhold; 2)
blot tankemæssigt kendskab til en sag
i mods. til praksis,
teoso’fi’ (teo- H—so/T), 1) forældet betegn.
for filos. gudserkendelse; 2) den af
Helena Blavatsky grl. religionsrprm, som
er en sammenblanding af brahmanisme,
buddhisme, kristendom og
naturvidenskab.
Teo’so’fisk Samfund, rel. samfund, stif
tet i New York 1875 af Helena Blavatsky
til fremme af teosofien.
Teotihuacån San Juan [tæotiwa’kan
san ’hwanj, landsby ved México City med
mægtige ruiner og pyramider fra et
for-hist. kulturfolk, teotihuacån-folket ei.
toltekerne.
tepi’darium (lat. ’tepidus lunken), det
halvvarme rum i et rom. bad.
Teplice-Sanov [’tæplitsæ ’Janof], ty.
’Teplitz-’Schönau, Cech. by ved foden af
Erzgebirge, 25 000 indb. (1945). Brunkul,
kemisk industri. Varme kilder,
tera’fim (hebr: husgud), gudebillede i
menneskeskikkelse, som omtales enkelte
steder i G. T., bl. a. 1. Mos. 31,19; Dom.
17,5 og 1. Sam. 19,13.
Teramo [’tæ-j (lat. In’teramnä), ital. by i
landsdelen Abruzzi e Molise, 110 km
S f. Ancona; 34 000 indb. (1936). Astron.
observatorium,
terapeutisk [-’pöu’-] (gr. therapeüein
kurere), helbredende, helbreds-,
tera’pi’ (gr. therapeia pleje),
sygdomsbehandling,
teratolo’gi’ (gr. téras vanskabning +
-logi), læren om misdannelser,
tera’to’m (gr. téras vanskabning + -om),
medfødt svulst indeholdende forsk, slags
væv: tænder, knogler, hår osv. Oftest
godartede.
Terauchi [tæra’utji], Juichi (1879-1946),
jap. officer og politiker, 1936-37
krigs-min., 1938 feltmarskal, fra 1942 chef for
alle jap. stridskræfter på den sydl.
(ind. og ostind.) krigsskueplads,
’ter’bium (efter Ytterby i Sv.), grundstof,
kem. tegn Tb, atomnr. 65, atomvægt
159,2. Et af de sjældne jordarters
metaller.
Terborch ei. ter Borch [tar’bort], Gerard
(1617-81), holl. maler. Medl. af
Lucas-gildet i Haarlem. Ophold i Sp., Engl.,
Ital. og Tyskl. Efter 1654 i Deventer.
Gerard Terborch: En Dame,
der Læser et Brev.
I sine stilfærdige og fornemme
genrebilleder viser T sig som en mester i
gengivelse af atlask- og silkestoffer. Hans
portrætter har en kølig og neddæmpet
farveholdning. Hovedværker:
Musiklimen (London), Koncerten,
gruppeportræt af Fredskongressen i Munster 1648
(London). Portrætter på kunstmus.,
Kbh., og Nivågård. .
Terboven [tær’bo:fan], /ose/(1898-1945),
ty. nationalsocialist. 1923 Gauleiter for
Essen; 1935 overpræsident for Rhinprov.
24. 4. 1940 ty. rigskommissær i Norge,
hvor han bærer hovedansvaret for den
ty. terror. Selvmord 8. 5. 1945.
ter Brugghen [tsr’brøfs], Hendrich
(1587-1629), holl. maler. Kristi Bespottelse
(kunstmus., Kbh.), Lutspiller (Sthlm.).
Terceira [tar’säirä], næststørste ø bl.
Azorerne; 580 km1, ca. 50 000 indb.;
med byen Angra do Heroismo.
terce’ro’ner (sp. tercerån tredje led) ei.
terzeroner, i Latinamerika betegn, for
afkom af mulatinder med hvide mænd.
teref’ta’lsyre, C,Ht(COOH)»
benzol-p-dikarbonsyre, hvidt krystallinsk stof,
anv. i den kem. industri bl. a. til
fremstilling af formstoffet Terylen.
’Terek, 620 km 1. flod i Sovj., fra
Midt-Kaukasus til Kaspihavet. Ved T
standsedes ty. offensiv i Kaukasusomr. sept.
1942.
Te’ren’ts, lat. ’Publius Te’rentius ’Afer
(ca. 190-159 f. Kr.), rom. komediedigter.
Gendigtede gr. komedier, mest af
Menander, på lat. 6 komedier bevarede
bl. a. Andria, Eunuchus og
Heau’tontimo-rumenos (Selvplageren). Da. 1862-63.
Terezin [’tæræzi:n], ty. Theresienstadt,
lille öech. by, ved Ohres munding i
Elben; før 2. Verdenskrig garnisonsby
med 3000 civile indb., under 2.
Verdenskrig koncentrationslejr for jøder (se
Theresienstadt).
Terezina [-’zlna], hovedstad i staten
Piaui i NØ-Brasilien; ca. 69 000 indb.
■te’riak (gr.), stærkt sammensat medicin,
opfundet af kejser Neros livlæge; var
indtil 18. årh. universalmiddel mod
smitsomme sygd. og forgiftninger.
’Terijoki, sovj. badested v. Finske Bugt
(før 1940 i Fini.), nær den tidl. fi.-sovj.
grænse. Under vinterkrigen 1939-40
fungerede i T en af Sovj. anerkendt regering
for Fini. under Otto Kuusinen.
Terkelsen, Emil Didus Friis (f. 1885),
trafikchef ved DSB 1937, kst. generaldir.
1945, udnævnt 1948.
Terkelsen, Søren (d. 1656 ei. -57), da.
oversætter, hvis fordanskning (fra ty.) af
smægtende hyrdeviser og djærve
skæmteviser er hovedindholdet af Astree Siunge
Choer (1648-54), der blev yderst populær.
Terkelsen, Terkel M. (f. 1904), da.
journalist. Ved »Berl. Tid.« 1934,
korrespondent i London 1937-40, chefred. f. »Berl.
Tid.« og »Berl. Aftenavis« 1946.
Radiokommentator m. m. i London 1941-45.
-’ter’m (gr. thermös varm), varme,
temperatur.
ter’ma’lkilder (gr. the’rmé varme, hede),
mineralkilder med varmt vand, især i
vulkanske egne.
Terman [’tarman], Lewis Madison (f.
1877), amer. psykolog. Især kendt for
sin intelligensforskning.
’Terman’sen, Mels/okum (1824-92), da.
politiker, gårdmand i Læborg sogn (Ribe
amt). Påvirket af Grundtvig og Vilh.
Birkedal; folketingsm. 1858-78 (Bække),
landstingsm. 1878-86. Stemte mod
grundloven 1866; Venstreløsgænger, talte
mod Det Forenede Venstres krav om
folketingsparlamentarisme, ivrig
for-svarstilhænger. Knyttet til grundtv.
højskolekredse (Kold, Trier), udg.
populære hist. skrifter,
■ter’mer (gr. thermös varm), badeanstalter
i oldtidens Rom.
ter’mik (gr. thermös varm), luftstrøm, der
er varmere end den omgivende
atmosfære, og som derfor stiger til vejrs, t,
der udnyttes af svæveflyvere, opstår over
områder (byer, kornmarker m. m.), der
ved solbestråling afgiver varme til den
overliggende luft i højere grad end
omliggende arealer,
ter’mi’n (lat. terminus grænse(mærke),
udtryk), tidsfrist; forfaldsdag; bestemt
tidsrum, i hvilket noget sker.
terminolo’gi’ (lat. terminus udtryk +
-logi), de samlede fagudtryk i et bestemt
fag.
terminsdag, dag på hvilken renter,
afdrag m. v. på lån regelret betales, efter
gl. sædvane ofte 11. 6. og 11.12. (»fandens
fødselsdag«),
terminsforretning, børsforretn.,
afsluttet på standardbetingelser m. h. t.
leveringssted, betaling, kvalitet osv. til
levering til et fastsat, fremtidigt tidspunkt
(terminen), t benyttes i effektiv handel
til sikring mod prissvingninger (hedging),
i spekulationsøjemed til
differenceforretninger. t finder ikke sted i Danm.
’ter’minus (lat: grænse, udtryk), 1)
endestation; 2) gramm., ord, udtryk; t
technicus, fagudtryk.
■Terminus (lat: grænse), i rom. rel.
guddommen, der værner om skel og grænser
4537
4538
4539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
