- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4540,4541,4542

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teodolit ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

termioner

terrakotta

og til symbol har grænsestenen. Kult på
Capitolium.
tiermi’o’ner (termo- + ion), ældre betegn,
for elektroner, udsendt fra en glødende
metaltråd.

■ter’misk (gr. thérmé hede), som vedrører

temp. ei. varme,
termisk dissociation, dissociation
indtrådt p. gr. af opvarmning,
termisk eftervirkning, egenskab hos
glas, viser sig ved, at et termometers
beholder ved opvarmning ei. afkøling
først efter nogen tids forløb antager sit
endelige rumfang,
termisk hastighed, den hastighed, som
molekyler, atomer ei. ioner if. den
kinetiske varmeteori besidder ved den
forhåndenværende temperatur,
ter’mit (gr. thérmé varme), blanding af
aluminiumpulver og ferrioksyd, der ved
antændelse brænder under stærk
varmeudvikling (3000°). Ferrioksydet reduceres
til jern, der p. gr. af den høje temp. er
smeltet. Anv. bl. a. til svejsning og som
tændsats til brandbomber,
ter’mitter (vulgærlat. termes træorm)
(Isoptera), insektorden. Bidende
munddele, oftest 2 par ens, klare vinger;
ufuldstændig forvandling. Lever i ofte

Termitter. Øverst t. v. arbejder, herunder
soldat og vinget han, i midten hun, der
har mistet vingerne, og herunder vinget hun.

T. h. hun med ægfyldt bagkrop.

meterhøje boer; nogle arter i træværk i
boliger o. 1. Vidtdreven arbejdsdeling
inden for kolonierne. Få, meget
produktive hunner, der kan lægge omkr. 100
mill. æg, medens golde individer
fungerer som arbejdere og soldater. Trop.;
meget skadelige ved at ødelægge
træværk.

’termo- (gr. thermös varm), varme-,
temperatur-,

’termodynamik (termo- + dynamik) ei.
varmeteori, læren om sammenhængen ml.
varmeenergi og mek. arbejde,
’termoelektricite’t (termo- + elektricitet),
elektricitet frembragt ved varme,
opdaget 1821 af ty. fysiker Th. J. Seebeck
(1770-1831). Loddes forsk, metaltråde
sammen og holdes loddestederne på forsk,
temp., opstår en elektromotorisk kraft,
der kan sende strøm gnm. kredsen, og
hvis størrelse er proportional med
temp.-forskellen og afhænger af metallernes
natur. Den elektromotoriske kraft er af
størrelsesordenen nogle få millivolt for
100° temp.-forskel, og virkningsgraden
er så ringe (ca. 1 %), at t ikke kan anv.
som elektricitetskilde. Derimod anv. t i
termoelementer ved temperaturmåling.
Den omvendte effekt af t er Peltiereffekt.
’termoelemen’t (termo- + lat. elementum
grundbestanddel), termometer baseret på
termoelektricitet, bestående af to
sam-menloddede metaltråde, hvis frie ender
loddes til kobbertråde. Det første
loddested anbringes hvor temp. skal måles,
medens de andre loddesteder holdes ved
0° C. Temp. bestemmes ved aflæsning af
den elektromotoriske kraft på et
millivoltmeter.

’termoflaske, alm. navn for Dewar-kar.
termo’ge’nt vat (termo- + -gen),
hud-irriterende bomuld, anv. mod
rheuma-tiske lidelser,
termo’gra’f (termo- + -graf), selvregistre-

rende termometer; alm. benyttet er

Richard’s t, som består af et
Bourdon-rør (manometer) fyldt med spiritus, hvis
varmeudvidelse ei. sammentrækning
bringer røret til at rette sig ud, henh. bøje
sig mere; disse bevægelser forstørres ved
et vægtstangssystem, hvis sidste led er
forsynet med en pen, der skriver på en
roterende tromle,
termo’kau’ter (termo- + gr. kautér
brændejern), instrument, hvormed man
udfører kauterisation.
’termokemi’ (termo- + kemi), læren om

varmetoning ved kem. processer,
’termolabi’l (termo- + labil), ubestandig,
ustabil under opvarmning; især benyt, i
biokemien.

termo ’me’ter (termo- + -meter), apparat
til måling af temp. Hyppigst baseres t
på måling af varmeudvidelsen for et
stof, t-stoffet, som i kviksølv-t, hvor
kviksølvs udvidelse iagttages i et
snævert glasrør og aflæses på en skala, der
er fastlagt ved to fikspunkter, vandets
frysepunkt og kogepunkt. På
Celsius-, skalaen betegnes disse punkter som henh.
0° og 100°, og afstanden deles i 100 lige
store dele, Celsiusgrader. Alm. kviksølv-t
kan anv. fra -t- 39°, der er kviksølvs
frysepunkt, til ca. 150°, da kviksølvet
begynder at fordampe. Når man fylder
rummet over kviksølvet med kvælstof
til 30-40 atmosfærer, kan kviksølv-t
bruges op til 5-600°, idet grænsen sættes ved
at glasset bliver blødt. Til temp. under
0° anvendes som termometerstof alkohol
til -r 100° og pentan til -r 200°. Til
fastlæggelse af temp.-skalaen anv. brint
ei. helium som t-stof i luft-t, der dog er
upraktisk til alm. brug. Også faste stoffer
anv. som termometerstof i bimetal-t;
t indrettet til senere aflæsning af den
højeste ei. laveste temp., der er målt,
kaldes henh. maksimums- og
minimums-t. Elektr. t er modstands-t og
termoelement. t til måling af høje temp.
kaldes pyrometre.
termometerhytte, kasse, ca. ’/« m på
hver led, bestående af tremmevægge,
som beskytter termometret mod direkte
solbestråling, men giver det mindste
lufttræk adgang,
termome’tri’ (termo- + -metri), læren

om temperaturmåling,
termona’sti’ (termo- + gr. nastös trykket),
ikke retningsbestemt plantebevægelse
(nasti) ved varmepåvirkning. Eks:
blomster, der åbner sig i varmen.
ter’mo’ner,6/o/., stoffer med
kønsbestemmende virkning, kendes bl. a. hos visse
alger.

termo’sko’p (termo- + -skop), apparat
til sammenligning, men ikke aflæsning af
temperaturer,
termo’sta’t (termo- + -ståt), indretning til
at vedligeholde en konstant temp. i et
bad med vædske ei. luft, hvori der ved
omrøring sikres ensartet temp. Som
regel indrettet med et termometer,
forsynet med kontakter, hvorved der sluttes
og afbrydes en elektr. strøm, der
regulerer varmetilførslen,
■termosøjle (termo- + søjle), en række
serieforbundne
termoelementer, hvis
loddesteder er sværtet
og anbragt tæt
sammen, og som anv.
til
varmestrålingsmå-linger.
’termoterapi’
(termo-+ -terapi),
sygdomsbehandling v. hj. af
varme,
termotro’pisme
(ter-mo- + -tropisme),bot.,
retningsbestemt
plantebevægelse (tropisme) hen mod ei. bort
fra en varmekilde.
Terndrup, landsby N
f. Hadsund; 527 indb.
(1945).Sygeh.,tinghus,
terne, forældet, nu poet., udtryk for
tjenestepige, især fornem dames kammerpige,
ternemetal (fr. terne mat, glansløs),
tin-blylegeringer med 12—15 % tin (evt.
indtil 50%); anv. til forblyning, men må
ikke anv. til konservesdåser.

Termosøjle.

terner (Ster’ ninaé), underfam. af måger.
Tyndt, spidst næb, lange, smalle vinger,
korte ben, kløftet hale. Overvejende
havfugle; styrtdykkere, lever af småfisk,
tanglopper o. 1. Ruger oftest i store
kolonier. Trækfugle. Hertil fjordt, havt,
splitt, dværgt, sandt, rovt og
sortt.

Terneuzen [t9r’nø:z3], by i holl. prov.
Zeeland S f. Wester Schelde; 13 000 indb.
Kanal til Gent. Skibsbyggeri.
’Terni (lat. In’teramna), ital. by i
Umbrien, 80 km NNØ f. Rom; 69 000 indb.
(1936). Brunkul. Jern-, stål- og
tekstilindustri, energi fra Velinos fald Cas’cata
delle ’Marmore 8 km mod 0.
’terning, 1) mat., legeme begrænset af 6
kvadrater, et af de
platoniske legemer; 2)
spil-lerekvisit med øjne fra
1 til 6. Summen af 2
modstående siders øjne
er altid 7; 3) mineral.,
krystalform af regulære
system.

terningben, en af fodrodens knogler,
terningen er kastet (lat. jacta est alea),
Cæsars ord, da han 49 f. Kr. gik over
Rubicon og begyndte borgerkrigen,
terningens fordobling ei. det deliske
problem går ud på at konstruere kanten
af en terning, hvis rumfang er dobbelt
så stort som rumfanget af en terning
med given kant. Konstruktionen kan
ikke udføres alene v. hj. af passer og
lineal.

terningestyrke, trykstyrke, bestemt

med terningeformet prøvelegeme. .
terningkapitæl, søjlehoved (kapitæl) af
form som en terning m. afrundede nedre
hjørner, ofte anv. i romansk stil.
terningspil kendtes allerede af de gl.
ægyptere. Alt efter terningernes antal
findes forsk, måder at spille t (rafle) på,
ligesom t kan kombineres m. forsk,
brætspil.

Ternopol, russ. stavemåde for Tarnopol.
terose (’Rosa odo’rata), rosensort, kom fra
Kina til Eur. omkr. 1810 og fik stor
bet. for rosendyrkningen. Ret store
blomster med teagtig duft; skades let
af frost.

ter’pe’ner (gr. terebinthinos terpentintræ),
hydroaromatiske forb., udbredt i
planteverdenen, især i æteriske olier, t er som
oftest vædsker, således udgør pinén
hovedbestanddelen af mange slags
terpentinolier.

terpen’ti’n (gr. terebinthinos terpentintræ),
forsk, balsamer, udvundet af nåletræer,
t består af en harpiks, kolofonium,
opløst i terpentinolie. Behagelig, aromatisk
lugt; skarp, bitter smag. Ved
vanddampdestillation skilles t i terpentinolie og
kolofonium.
terpen’ti’nolie, farveløs, æterisk olie
med karakteristisk lugt, udvundet af
terpentin ved vanddampdestillation, t er
af noget forsk, beskaffenhed efter sin
oprindelse. Den væsentlige bestanddel er
en blanding af flere isomere pinener (s. d.).
Anv. som opløsningsmiddel og som
tilsætning til oliefarver og fernis,
terpi’no’l, en blanding af terpener og
kamferarter, der anv. i med. mod
forkølelse. Fremst, ud fra terpentinolie.
Terpsi’chore [-k-], (gr. térpsis glæde +
cho’rös ringdans), i gr. rel. dansens muse.
terra- (lat. terra jord), vedr. jord ei.
Jorden.

’terra di Si’ena (ital: jord fra Siena),
lerholdig okker, anv. som brun malerfarve,
(bolus).

’terra in’cognita (lat.), ukendt land.
’terra ja’ponica, et garvestof, d. s. s.
gambir.

terra’kotta (ital. terra jord + cuocere
brænde), uglaserede, brændte lervarer i
rødbrun, sjældnere grå farve, t-vaser
kendes allerede fra gr. stenalder.
Produktionen blomstrede fra 700-500 f. Kr.
med sorte dekorationer på gullig ei.
rødlig grund og fra 500 med sort grund
og dekorationer i farver. Foruden skåle,
bægre og vaser i mange former findes
malede t-statuetter fra byen Tanagra og
fra Lilleasien, t anvendtes til arkit.
udsmykning i antikken og Renæssancen.

4540

4541

4542

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free