Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teodolit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
terramare
Tessin
terra’mare (ital. terra mama mergel),
banker af fed kulturjord med talrige
old-sagerfra Ital.s bronzealder, ca. 1200 f. Kr.
Terranova [-’nova], før 1928 navn på
Gela på Sicilien.
Terra’nova (lat: ny jord), kunstig
sandsten (tysk),
’terra nul’lius (lat.), ingenmandsland
landområde som ikke tilhører nogen stai
ter’ra’rium (lat. terra jord), glasbeholdei
ei. bur, hvori holdes firben, slanger o. 1.
’terra sigil’lata (lat: stemplet jord), 1)
rødferniseret, reliefsmykket rom.
keramik, fabrikeret (1. årh. f.-3. årh. e. Kr.)
især i Arretium; 2) stykker af bolus m.
påtrykt segl, benyttet i ældre medicin,
ter’rasse (ital. terrazzo terrasse, flisegulv),
1 )geol., vandret ei. svagt skrånende flade,
der ligger som en hylde i en dalside og
er erosionsrest af en højere liggende tidl.
dalbund. Flod-t fra smeltevandsfloder
forek. i mange jyske ådale; tilsvarende
t, rester af hævet havbund, forekommer
i Vendsyssel og andetsteds; 2) geogr.,
vandret afsats, der ved kunst er dannet på
et skrånende terræn: 3) arkit., plan
jord-forhøjning, begrænset af skråninger ei.
mure; stor altan ei. tilgængeligt, fladt tag.
terrassekultur, opdyrkning af
bjergskråninger, der er omdannet til terrasser
for at forhindre vandet i at løbe bort.
Typiske i kuperet terræn i
Middelhavslandene; i Østen anv. v. risdyrkning for
at kunne sætte rismarkerne under vand
trods skråningen,
terrazzo [-’ratso] (ital: flisegulv),
gulvbelægning, fremstillet som granito, men
med håndsatte marmorstykker; også om
gulvbelægning, fremstillet af
cementmørtel med marmorskærver,
terre, leg hvor 5 småsten skal kastes og
gribes efter tur og orden, t kendtes
allerede i det gl. Grækenland.
Terre Haute [’tæra ’hort], industriby i
Indiana, USA; 63 000 indb. (1940).
Terre Neuve [tær’nörv], fr. navn på
Newfoundland,
terreplein [tær’plæ] (fr. fra ital.
terra-pienare fylde m. jord), mil., den inden
for brystværnet liggende del af et værk.
ter’restrisk (lat. terra jord), som angår
Jorden (som planet). Anv. i geol. om
aflejringer, der er dannet på tørt land
(ørkenaflejringer, jordbundsdannelser,
du-rium).
terrestrisk kikkert skal i modsætning
til en astron. kikkert anv. til betragtning
af jordiske genstande og skal derfor give
oprette billeder, hvilket opnås ved i en
astron. kikkert at vende billedet v. hj. af
en linse som i marinekikkerten, ei. ved
et prismesystem i prismekikkerten,
terrestrisk observation, søv.,
pladsbestemmelse v. hj. af genstande i land.
’terriere (fr., af terre jord, egl.
jordhunde), opr. jagthunde, der anvendtes
til rævejagt, nu ofte selskabshunde.
Falder i en række racer som foxt,
skotsk t, airedalet m. fl.
terri’ge’n (lat. terra jord + -gen),
stammende fra jorden,
ter’ri’n (fr. terrine af ler), låve, runde ei.
ovale lågfade med ei. uden fødder;
omtalt på fr, allerede omkr. 1400.
territori’a’l (lat.), som angår en stats
territorium.
territori’a’lfarvande, de vande, over
hvilke en ståt udøver højhedsret: 1)
søterritoriet, 2) dels havet inden for
søterritoriet, dels de ferske vande,
territoriali’te’tsprincippet, 1) i
strafferetten: grundsætningen om, at staten
straffer alle forbrydelser, der begås på
dens territorium; 2) i internat, privatret
d. s. s. domicilprincippet,
territori’a’lsystem, kirkeretligt system,
der gør landets konfession afhængig af
landsherrens; fastslået ved
religionsfre-den i Augsburg 1555.
territori’a’ltropper, d. s. s.
landeværns-tropper.
terri’to’rium (lat., af terra land), det
område hvorover en ståt udøver højhedsret.
Omfatter dens landområde, søterritorium
og luftrummet derover,
’terror (lat. terror skræk), tilstand af
voldshandlinger; voldsmetoder i politisk
øjemed; terrorangreb, mil., angreb, der,
Edward Tesdorpf. Carl Gustaf Tessin.
ved (ulovlig) brug af voldshandlinger,
skal sprede skræk og rædsel og
forhindre al modstand; terrori’se’re,
undertrykke ei. tvinge nogen v. frygt og rædsel.
Terror [’tæraj, 3280 m h., udslukt vulkan
på Ross-øen, Antarktis.
Terry [’tæri], Ellen (1848-1928), eng.
skuespillerinde. Deb. 1856; sin tids
berømteste Shakespeareskuespillerinde i
samspil med sin mand, Henry Irving
(1838-1905).
terræn [tä’rärj] (fr. terrain af lat. terra
jord) ei. marken, jordsmon, overflade med
alle derpå værende faste ting
(terrængenstande); »landet«, modsat øvelsesplads.
Dets form og art spiller stor rolle for
krigsføringen.
terrænløb, ældste form for
løbekonkurrence, indført i Danm. 1896. Udskrives
nu på blød skovbund og er en glimrende
forårstræning for de fleste.løbere,
terrænridning, ridning uden for vejene,
t som konkurrenceart består i passage af
en opmålt bane, 3-8 km, med 10-35 faste
(ikke til nedslag indrettede)
terrænforhindringer, hvis alm. former er: reck
-grøft - hæk - træstammer - udspring i
sø - spring på skråninger -
kombinationer af de nævnte, f.eks. reck foran sø med
dyb landing i søen. Tempo fra 350-450
m i min. som minimumskrav; de
placerede vil oftest have redet 5-600 m i min.
terrænsport, gruppekonkurrence, der
omfatter øvelser i kortlæsning,
melde-tjeneste, afstandsbedømmelse o. 1. Ofte i
forb. med orienteringsløb.
Terschelling [tar’sfælii?], holl. ø bl.
Vestfrisiske Øer; 108 km2; ca. 3000 indb.
Badested. Fyr.
Tersløse’går’d, tidl. hovedgård NØ f.
Sorø; tilhørte 1745-54 Ludvig Holberg,
tilfaldt Sorø Akademi, udskiftet efter
1800. Hovedbygn. fra 1737, fredet i kl.
A; købt 1905 af Soransk Samfund; nu
Holberg-museum,
’tertia (lat: den tredje), i bogtryk
skriftstørrelse på 16 punkter,
terti’a’rer (lat. tertius, tredje) ei. Frans af
Assisis 3. Orden, fra 1221 lægbrødre,
knyttet til franciskanerordenen (senere
også inden for andre ordener),
’tertium non ’datur (lat: et tredje gives
ikke), logisk grundsætn.
(Udelukkelsesprincippet, det udelukkede tredies
princip); i den divalente logik: et udsagn er
enten sandt el.’falsk, en tredie mulighed
gives ikke.
terti’æ’r (lat. tertius den tredie), tredie;
geol: den ældste af de to kænozoiske
formationer. Af planter findes nåletræer
(Sequoia, sumpcypres), men især to- og
enkimbladede. Dyrelivet nærmer sig
nutidens; af hvirvelløse spiller foraminiferer
(nummuliter), snegle og muslinger en stor
rolle; af hvirveldyrene fisk, padder, fugle
(mest uden tænder). Alle pattedyrordner
udvikles og spiller en stor rolle. Vekslende
lavtvands- og ferskvandsdannelser har
stor udbredelse i Mellem-Eur. (brunkul i
Tyskl.), i Syd-Eur. og øvrige dele af
Tethys. Nummulitkalk fra ældste t,
senere ved Alpernes opfoldning
grundt-havsdannelser. I Mellem-Eur. tropeklima
i ældre t, senere tempereret. I Grønl. o. a.
arktiske egne tempererede planter, t
deles i 5 etager: paleocæn (nederst), eocæn,
oligocæn, miocæn og pliocæn. I Danm.
aflejr, fra alle etager,
tertiære kvaliteter, moderne betegn,
for de tingsegenskaber, der beror på
menneskets følelsesmæssige reaktioner
over for tingene, f. eks. god, ond, smuk.
terts (ty. Terz, af lat. tertia tredie), 1) mus.,
det tredie trin i den diatoniske skala, f.
eks. c-e; den lille t har tre halvtoners
afstand fra grundtonen, den store t har
fire; 2) teol., i den kat. kirke tidebøn kl. 9
om morgenen (ved dagens 3. time); 3)
sport, ved højrehåndsfægtning hug ei.
stød mod modstanderens højre,
udvendige side.
tertskvartakkord, septimakkordens
anden omvending, hvorved kvinten bliver
bastone.
Tertulli’a’n (ca. 160-ca. 220), kirkefader
i Karthago, opr. jurist, blev fra ca. 190
kristendommens lidenskabeligste
advokat. Gik siden over til montanismen, da
kirken blev ham for slåp. Som første lat.
teolog har han skabt sprogets kirk.
begreber, og det blev af varig bet., at han
ofte gav dem en jur. formulering. Hans
forfatterskab er væsentl. praktisk,
apologetisk og polemisk mod kætterne.
Teruel [tæ’rwæl], by i Ø-Span., 120 km
NV f. Valencia; 16 000 indb. (1940). Ved
T forsøgte Madridreg.s tropper 1937-38
ved modangreb at standse Francos
Ebro-offensiv, erobrede byen T jan. 1938, men
mistede den atter 21.-22. 2. s. å.
Tery’le’n,formstof fremstillet af
tereftal-syreog ætylenglykol, anv. bl. a. som
kunstfibre, smeltespindes som nylon,
terzerol [tær(t)s3’ro’l] (ital.), en lille pistol,
terzet [-’sæt] (ital. terzetta, af tertius tredie),
musikstykke for tre sangstemmer, med
ei. uden akkompagnement,
terzine [-’si:-] (ital.), opr. ital. strofeform
(bl. a. i Dantes »Divina Commedia«);
den enkelte strofe består af 3
5-fods-jam-ber, og strofernes indbyrdes rimforb. kan
angives således: aba, bcb, cdc osv.; et
t-digt slutter med en isoleret verslinie, der
rimer på nr. 2 i sidste strofe,
tesau’re’ring (gr. thésaurös skat), hengem-
ning af rede penge.
Teschen f’tælan], ty. navn på Téätn.
’Tesdorpf [-dorf], Edward (1817-89), da.
landmand af hamburgsk købmandsslægt.
T købte 1840 Orupgård gods (på
Falster) m. fl. gårde, der blev meget søgte
læresteder for landboungdommen, ligesom
han øvede stor indflydelse på udviklingen
af konsulent- og forsøgsvirksomheden i
da. landbrug. Præsident i
Landhusholdningselskabet 1860-1888. 1888
gehejme-konferensråd. (Portræt),
-’tese (gr. thésis det at sætte; opstillet
sætning), sætning,
-te’si’ (gr. thésis det at sætte ei. lægge),
fastsættelse; pålæggelse.
Tésin [’tjæli:n], po. Cieszyn, ty. Teschen,
vigtigt kulfelt på grænsen ml. Polen og
Cechoslovakiet, for største delen éechisk.
Selvstændigt fyrstendømme 13.-17. årh.,
derpå til Østr. 1920 efter skarp konflikt
delt ml. Cechoslov., der fik industri- og
mineområdet, og Polen. Okt. 1938
benyttede Polen Cechoslov.s svækkelse efter
München-forliget til at besætte iech. del
af T. Fra sept. 1939 under ty. styre. 1945
genoprettedes den gl. grænse, idet dog
po. besættelse af byen T rejste protester
fra Cechoslov. I po.-fiech. venskabspagt
1947 garanteredes polakkernes stilling i
den öech. del af T.
’tesis (gr. tithénai sætte, stille), påstand,
vigtig sætning,
teske, svarer ved medicinordination til
5 cm3.
’tesla (efter N. Tesla), med., tidl. anv.
vek-selstrømsbehandling, bruges nu mest
suggestivt.
Tesla [’tæsls], Nikola (1856-1943), amer.
elektroingeniør og opfinder, f. i Kroatien.
Til USA 1882, arb. hos Edison, senere på
eget laboratorium. Bet. opfindelser, især
på vekselstrømsområdet.
Tes’sa’r, fot. objektiv, anastigmat.
’Tessel (tidl. Texel), holl. ø bl. Vestfrisiske
Øer; 185 km2; 8000 indb.
Tes’sin, ty. navn på kanton Ticino, Schw.
Tes’sin, Carl Gustaf {1695-1770), sv.
politiker. Søn af Nic. T den yngre; diplomat,
modstander af Arvid Horn, som T fik
styrtet 1738; leder for Hattepartiet,
franskorienteret. Opnåede at vinde
tronfølgeren Adolf Frederik for antiruss.
politik, men opfyldte ikke løftet om større
indflydelse for kongen, da Ad. Fr. besteg
tronen. Kancellipræsident 1746-52. Gu-
4543
4544
4545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
