Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teodolit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tessin
tetrode
stav 3.s kloge og højtkultiverede
opdrager. Stor kunstsamler. (Portr. sp. 4544).
Tes’sin, Nicodemus den ældre (1615—81),
sv. arkitekt, indvandret fra Pommern
1636; holl. farvet palladianer.
Hovedværker: i Sthlm. Wrangelske Palæ, nu
Svea hovrätt, desuden Drottningholm
Slot (ill. s. d.); kirken i Kalmar og
herregårde.
Tes’sin, Nicodemus den yngre (1654-1728),
søn af N. T d. æ., arkitekt og statsmand.
Hovedværk: Stockholm Slot. Gav udkast
til de da. slotte Amalienborg,
Frederiksberg og Fredensborg; de blev ikke fulgt,
men påvirkede dog da. arkit. Var i sin
kunst begejstret palladianer. Fra 1715
helligede T sig helt politik (fra 1712 kgl.
råd), 1714 greve, 1717-27
overhofmarskal.
Tes’sinske palæ, det, palæ i Sthlm.,
over for Stockholms slots S-facade,
slægten Tessins hus, nu överstathållarpalatset,
opført af Nic. Tessin d. y. i 1690erne.
Ydret er romersk (palladiansk barok), det
indre dekoreret på fr. manér. Gården,
indrammet af terrassser, søjlestillinger og
afsluttet i skinperspektiv, er fortryllende,
test (eng. af lat. testis vidne), prøve; psyk.
system af opgaver, der anv. til
undersøgelse af individers præstationsevne.
’Testakten (eng. test prøve (her: rel. prøve)
+ aet lov), eng. parlamentsakt af 1673,
påbød alle statsembedsmænd at nyde
nadveren efter anglikansk ritus (brød og
vin). 1678 også f. parlamentsmedl.
Lettedes f. nonkonformister 1689. Ophævedes
1828, for katolikker 1829
(emancipations-akten).
testa’mente (lat. testamentum bevidnelse),
viljesbestemmelse, hvorved en person
råder over sine efterladenskaber. Skal if.
gældende ret være oprettet for notarius
ei. for to testamentsvidner, der skal
attestere, at testator ved oprettelsen var sin
fornuft fuldkommen mægtig, samt at
underskriften er ægte. Et t, hvis gyldighed
anerkendes af alle vedk., behøver dog
ikke at være oprettet i disse former. Selv
et mundtligt t vil have gyldighed, hvis
det er oprettet under en pludselig og
betænkelig sygdom for to vidner; men det
anses for tilbagekaldt, hvis ikke testator
inden 4 uger efter at have overstået
sygdommen gentager det i alm. t-sform.
Testamente, Gamle og Ny, allerede
oldkirkens betegn, for Bibelens to dele.
testa’men’tseksekutor, person, der - i
reglen i h. t. testators bestemmelse -
foretager skifte af hans efterladenskaber,
således at boet ikke overgår til skifteretten
til behandling ei. til privat skifte,
testationsfrihed (lat. testatio jur: det at
skrive testamente), retten til ved
testamente at råde over samtlige
efterladenskaber. Tilkommer i da. ret kun ugifte
personer uden afkom,
testationsgrænse (lat. testatio jur: det
at skrive testamente). Hvis en person
efterlader sig afkom, kan han ved
testamente kun råde over ’/» af sine
efterladenskaber. Efterlader han sig ægtefælle men
ingen børn, kan han råde over */, af
efterladenskaberne,
te’stator (lat.), mand, der opretter
testamente; te’statrix: kvinde, der opretter
testamente; te’ste’re: råde over ved
testamente.
te’stikelbetændelse (orchitis). Akut t
kan forekomme som komplikation til
fåresyge; kronisk t kan findes ved
syfilis og sjældent v. tuberkulose i bitestiklen,
testikelsvulst. I testiklen forekommer
både godartede og ondartede svulster,
og de udvikler sig ofte hurtigt. En simpel
hævelse af testiklen kan skyldes
betændelse ei. vædskesansamling.
te’stiklerne, de mandlige kønskirtler, to
3-4 cm lange, ægformede organer, der
ligger i pungen. 11 findes det
sædproduce-rende væv, hvor de hanlige kønsceller
dannes.
testi’mo’nium (lat. testis vidne),
vidnesbyrd, skudsmål; t pauper’tatis
ar-modsbevis, trangsvidnesbyrd.
■testis (flertal testes) (lat.), d. s. s. testikel,
jfr. testiklerne.
’testis ’unus, ’testis ’nullus (lat.), eet
vidne er intet vidne. Til gyldigt
vidnes-4546
byrd hørte i ældre ret to overensst.
vidner.
testoste’ro’n (af testis), det specifikke,
hanlige kønshormon, der dannes i
testiklerne og som udvikler og fastholder de
hanlige kønskarakterer.
Testrup Folkehøjskole, 11 km SV f.
Århus, grl. 1866 af Jens Nørregård. Fra
19279-forskole for sygeplejeelever,
’testserum (eng. test prøve + serum),
serum, som benyttes til
blodtypebestemmelse, idet det indeholder et agglutinin,
som bringer blodlegemer af den
tilsvarende blodtype til at klumpe sig sammen,
agglutinere. Ved benyttelsen blandes en
ringe mængde blod fra det individ, hvis
blodtype skal bestemmes, med t af
kendte typer på små glasplader og det
iagttages i hvilke blandinger
sammenklumpning finder sted. Herved
bestemmes blodtypen,
te’studo (lat: skildpadde(skal)),
knæforbinding, lagt i særlige ture, så den ligner
et skildpadderygskjold,
teta’ni’ (gr. tétanos krampe), anfald af
krampagtig stivhed i arm-, ansigts- ei.
benmusklerne, ofte smertefulde, men
ikke ledsaget af bevidstløshed.
Kramperne optræder symmetrisk og medfører
en karakteristisk stilling af hånden. De
varer fra få sek. til fl. timer.Musklerne er
undertiden hyperirritable, bl. a. over for
elektr. irritation, t kan opstå s. flg. af
lidelse i biskjoldbruskkirtlerne, og i sin
stærkeste form optræder den efter
operativ fjernelse af disse. Den kan også
forekomme ved visse mavelidelser. Man har
sat t i forb. m. kalkstofskiftet, idet
kalkbehandlingen plejer at dæmpe ei.
ophæve kramperne. Hos børn optræder
ofte en form, der næppe skyldes lidelse i
biskjoldbruskkirtlerne.
’tetanus (gr. tétanos krampe), d. s. s.
stivkrampe.
tetarto’e’driske (gr. téttares fire +
edrisk) kaldes krystaller, der har mindre
symmetri end aksekorset, således at kun
fjerdedelen af visse af den holoedriske
forms flader fremkommer,
téte [’tæ:t] (fr: hoved), fortrop af mil.
marchkolonne (mods. queue [kø] bagtrop),
dominerende stilling, spids, téte-å-téte,
samtale under fire øjne, stævnemøde.
■Te’tens, //ans (f. 1895), da. embedsmand;
dir. for fængselsvæsenet fra 1943.
’Te’tens, Johann Nikolaus (1738-1807),
da. filosof. Forkæmper for humanistisk
oplysningsfilos. I Philosophische Versuche
iiber die menschliche Natur und ihre
Ent-wicklung (1776-77) fremhæver han som
den første følelsens selvstændige
karakter i mods. til erkendelse og vilje.
’Te’tens, Laurids (f. 1883), da. tegner.
Siden 1922 bidragyder til Blæksprutten;
har udsendt en række hæfter med
humoristiske tegninger.
•Te’tens, Vilhelm (f. 1872), da. maler; elev
af Zahrtmann, påvirket af V.
Hammershøi. Personligt prægede portrætter,
figurbill., interiører og landskaber.
’Tethys [-tys] (gr. havgudinde), hav
(geo-synklinalområde), der fra slutn. af
palæö-zoiske tid til ældste tertiær strakte sig fra
nuværende Middelhavsegne gnm.
Lilleasien og S-Asien til Stillehavet.
Tet’majer, Kazimierz (1885-1931), po.
lyriker og prosaist, repr. f. »Det Unge
Polen«.
’Tetra, handelsbetegn. for
kulstoftetra-klorid.
tetra- (gr. téttares fire), fire-.
Tetraco’rallia (tetra- + koral), orden af
uddøde koraller med tilsyneladende 2- ei.
4-talssymmetri i skillevæggenes
anordning. Ordovicium til perm, hyppigst i
gotlandium.
tetra’e’der (tetra- + -eder), 1) mineral.,
krystalform af regulære
systems tetraedriske klasse. 4
flader; 2) mat., polyeder
begrænset af 4 trekanter. Det
regulære t er et af de
platoniske legemer,
tetra’e’driske klasse, miner.,
hemie-drisk klasse af det regulære system.
Vigtigste enkeltform: tetraeder.
tetrae’drit (af tetraeder, efter
krystalformen), d. s. s. falerts.
4547
tetrago’na’le system (gr. tetrågönos
firkantet), krystalsystem med 3 på
hinanden vinkelrette
akser, hvoraf de 2
er lige lange.
Hovedaksen har oftest
firtals
omdrejningsakse.
Tetra’ grammaton
(tetra- + gr.
grdm-ma tegn), betegn, f.
navnet Jahve, der
på hebr. skrives
med 4 konsonanter (Jhwh).
Tetra’graptus (tetra- + gr. graptås
skrevet), palæont., graptolitslægt med 4
forneden sammenhængende grene,
ordovicium.
’tetra jo’dfeno’lftale’i’n (tetra- + jod +
fenol + ftalein), anv. som kontraststof
ved røntgenfot. af galdevejen,
’tetraklo’rkulstof, kulstoftetraklorid.
tetraklor ætan, acetylentetraklorid,
C,//jC/4, farveløs vædske m. vf. 1,6 og
kp. 145°. Fremstilles af acetylen og
klor. Anv. v. tekn. fedtekstraktion og
v. kemisk rensning,
’tetrakoral’ler d. s. s. Tetracorallia.
tetra’li’n (fork. af tetrahydronaftalin),
CI0//12, farveløs vædske, fås ved
brint-ning af naftalin. Anv. som
opløsningsmiddel og blandes med benzin til
motorbrændsel.
tetralo’gi’ (tetra- + -logi), firhed, især om
forbindelse af 4 digterværker (oftest
dramaer) til et hele.
tetra’me’ter (tetra- + -meter), 4-fods-vers;
i antik metrik et vers af 4 daktylers ei.
anapæsters længde ei. af 8 to-fodede
trokæers ei. jambers længde, evt. med
afkortet udgang. I vesterlandsk metrik
sædv. fællesbetegn. for den meget store
versgruppe, hvis grundform er 8- ei.
7-fodede langvers (langlinier) af
2-stavelses-fødder, som oftest deles i halvvers
(hemi-sticher). Bl. talrige variantmuligheder
nævnes den ægte nibelungen-strofe,
tetrametylendiamin, d. s. s. putrescin.
■tetraploi’d (tetra- + -ploid), firfold (om
planter med 4 kromosomsæt),
tetra’po’l, klar opløsn. af tetraklorkulstof
i tyrkiskrødtoliesæber; anv. til
tekstilvask.
tetrapoli’tana (confessio) (gr. lat: de 4
byers bekendelse), særbekendelse,
indleveret til Augsburg-rigsdagen 1530 fra 4
sydty. byer. Mellemstandpunkt ml.
Luther og Zwingli.
tetra’po’n, den da. farmakopés præparat
af rene opiumsalkaloider, opløst i vand i
samme forh., som de forekommer i
naturen.
te’trark (tetra- + gr. drchein herske),
fjerdingsfyrste.
’tetraslukker, kem. ildslukker, hvor
slukningsmidlet er tetraklorkulstof. t
fremstilles som 1) flasker, rør ei. lign.,
hvorfra slukningsvædsken slynges over
ilden; 2) tetrasprøjter med pumpe; 3)
trykluft-t, i hvilke tetraen er sat under
tryk ved indpumpning af luft ei. hvor en
stålcylinder med komprimeret luft ved
t-s affyring frembringer det fornødne
tryk. t-s slukningsevne beror på, at
tetra-klorkulstoffet fordamper med tunge,
ubrændbare dampe, hvis vægtfylde er
5 x luftens, og som kvæler ilden. Særlig
egnet til slukning af brand i elektr.
installationer, brandfarlige vædsker,
navnlig karburatorbrande, samt karbid. Anv.
i flyvemaskiner. Tetradampene kan ved
opvarmning spaltes og danne fosgen, der
er farlig ved indånding,
tetra’sty’l(tetra- + gr.stylos søjle), arkit.,
4-søjlet; t-tempel, tempel med 4 søjler i
fronten.
’tetravalen’t (tetra- + valent), kem.,
fir-gyldig.
tetrazofarvestoffer ei. tetrakisazofarvest.
indeh. fire azogrupper (-N=N-) i
molekylet; til t hører forsk, substantive
bom-uldsfarver, spec. mørkebrune og sorte
farvetoner,
tetra’zo’l, CH2Nt, heterocyklisk forb.
Nogle t-derivater anv. i medicinen,
tc’trode (tetra- + gr. hodös vej),
elektronrør med 4 elektroder, skærmgitterrør.
4.548
Tetragonal
proto-py-ram ide og ko mb i nat ion
af tetragonal prisme
og pyramide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>