- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4552,4553,4554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teutoner ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

teutoner

Théåtre National de l’Opéra

468 m. Består af sand- og kalksten
bevokset med bøgeskov. Opkaldt efter den
hos Tacitus omtalte Teutoburgerskov,
hvor Varus’ romerhær år 9 e. Kr.
nedhuggedes af germanerne.

teu’to’ner [töu-], germansk folk, måske
opr. fra Ty; angreb Rom, til de 102 f. Kr.
knustes af Marius v. Aquæ Sextiæ (Aix).

Te’vere, ital. navn på Tiber.

Teve’rone (lat. Anio), 110 km 1. ital. flod
fra Sabinerbjergene til Tiber oven for
Rom; danner ved Tivoli vandfald, der
udnyttes i elektr. kraftanlæg.

Tewfiq [tau’fi:k], Muhamed (1852-92),
ægypt. khediv, søn af Ismail Pasha;
overtog styret i Ægypten 1879; svag og
upopulær regent.

Tex., off. fork. f. Texas, USA.

Texas [’tæksas] (fork. Tex.), største ståt i
USA, ved Mexico Golfen, N f. México;
692 381 km’; 6 415 000 indb. (1940;
1947: 7 118000, 9,3 pr. km!), 924000
var negre; 45,4% boede i byerne.
Hovedstad : Austin; største by: Houston. Kysten
en havnefattig klit- og strandsøkyst med
en sammenhængende skibsfartskanaL bag
tangerne. Landet hæver sig i terrasser fra
SØ mod NV; længst m. V når udløbere fra
Rocky Mountains, Guadalupe Mountains,
2688 m. Kystsletten var opr. subtrop,
skov og savanne; vestl. del ml. Rio
Grande og dens biflod Pecos River er
subtrop, busksteppe med kaktus og
agaver; mod NØ findes tempereret
løvskov, der mod V, hvor nedbøren aftager,
afløses af græsstepper, prærier. Erhverv.
Landbrug: ’/, af landet er under kultur.
1945 høstedes af bomuld 407 000 t =
19,9% af USAs prod.; desuden især majs
og hvede. Kvægavl: slagtekvæg og får.
1947 fandtes 8 754 000 stk. kvæg (deraf
1 453 000 malkekøer), 8 523 000 får og
1 716 000 svin. 1944 var uldprod. 36 mill.
kg = 23,1 % af USAs prod. Minedriften
omfatter især olie (1944 pumpedes 104
mill. t = 44,6% af USAs prod. og 28,6%
af verdensprod.), desuden naturgas, .salt
og svovl. Industri: olieraffinering,
syntetisk kautsjuk, slagterier, møllerier.
-Historie. Første kolonisation af hvide
1685; tilhørte det spanske México, men
stor indvandring af amerikanske
kolonister fra 1821 medførte løsrivelse fra
México efter opstand 1836. 1845
indlemmedes T som ståt i USA. Sluttede sig til
Sydstaterne 1861-65. I alm. flertal f.
Demokraterne. (Kort sp. 4549-4551).

Texas-feber, en hos kvæg optrædende
epizootisk infektiøs blodsygdom, først
iagttaget i Texas, senere også i S-Amer.,
S-Afrika og Austr. Sygdommen
fremkaldes af en mikroskopisk parasit
(piro-plasma), der overføres gnm. blodsugende
mider og lever i de røde blodlegemer;
sygdommen er karakteriseret ved udskillelse
af blodfarvestoffet i* urinen og minder
meget om »skovsyge«.

Texcoco Søen [tæs’kokå], næsten tørlagt
sø i México, 0 f. México City. På øer i
(den nu tørlagte del af) T lå aztekernes
hovedstad, Tenochtitlån.

Texel [’tæsal], ældre stavemåde for Tessel.

Texiére [tæk’sjæ:r], Jacob Seligmann (1879
-1944), da. skuespiller af jødisk
afstamning. 1900-02 ved Casino. Deb. 1903 på
Det Kgl. Teater efter at have gennemgået
elevskolen, 1910 til Folketeatret.
Helligede sig fra 1913 helt sin rigt nuancerede
oplæsning af H. C. Andersens eventyr.
Døde i Sv. hvortil han 1943 måtte flygte.

tex’tu’r (lat. textura væv), betegn, for
gotiske skrifter, også de håndskrevne.

’Textus re’ceptus (lat: den anerkendte
tekst), holl. udgave af det græske N. T.
fra 1633, hvis store anseelse først er
blegnet ved mod. tekstudgavers fremkomst.

Tezel [’tætsal], Johann (ca. 1465-1519),
ty. afladskræmmer, som gav anledn. til
Luthers angreb på afladshandelen.

tg, mat., fork. for tangens.

T-gård, efter arkitekt Knud Brücker (f.
1885) og L. Hansen Larsen betegn, for
en gård, hvor lade og staldlænge er
sammenbygget i T-form. (111.).

Th, kem. tegn for thorium.

Thackeray [’^äkari], William Makepeace
(1811-63), eng. forfatter. Fastslog sit navn
med The Book of Snobs (1846). Herefter

fulgte hans romaner, den berømteste:
samtidsskildringen Vanity Fair (1848).
Desuden den selvbiogr. The History of
Pendennis (1850), den hist. roman Henry
Esmond (1852, da. 1855 o. fl.) og The
Newcomes (1853-55). T er ved siden af
Dickens sin tids betydeligste
samfunds-skildrer, men han er skarpere i satiren og
mørkere i sit syn end D. Spotten er rettet
mod det respektable, højere borgerskab.
Fortræffelige karakterskildringer. (Portræt
sp. 4558).

Thad’dæus, en af Jesu Apostle.

thags [/>ägz], d. s. s. thugs.

thai [tai], d. s. s. siamesisk sprog.

Thai(land) ei. Siam, kongedømme i det
mellemste Bagindien og på
Malacca-halvøen; 529 036 km2; inddelt i 70
provinser; 17 666 000 indb. (1948) som taler
siamesisk (et indokin. sprog). Hovedstad:
Bangkok. T består af en bred lavslette
omkr. hovedfloden Menam, af bjergland
mod V og N og et lavt plateauland mod
0. - Religion: buddhisme. Største delen
af befolkningen (*/6 bønder) bor i
lavsletten og dyrker ris (ca. 4,5 mill. t årlig),
hvoraf V» eksporteres. - Mønt: 1 baht
(tical) = 100 satang. Mål og vægt:
Metersystemet. - Klimaet er trop. med
sommerregn, og ud over ris dyrkes lidt majs,
bomuld, tobak, sukker, kopra og gummi.
Skovene leverer teaktræ. Industrien
omfatter næsten kun rismøller og
savværker. - Historie. T skal have været uafh.
rige fra 5. årh. e. Kr., påvirket af ind.
kultur, i nyere tid till. af kin.; hypp. i
kampe mod Kina og Burma. Efter 1850
i voksende forb. m. og afhængighed af
Engl. og Frankr., der tog magten henh.
over Malacca-halvøens vasalstater og
siamesisk-indokin. grænseområder v.
Mekongfloden. En del reformer
gennemførtes under Chulalongkorn
(1868-1910). 1932 faldt enevælden og
erstattedes af konstitutionelt monarki med et
statsråd og en folkevalgt folkefors.
Stemmeret for mænd og kvinder over 20
år. - Ved Japans fremstød dec. 1941
sluttede T sig til Japan, støttede angreb
på Burma, men trak sig ud af krigen
1945. Ved freden m. Engl. (Singapore,
jan. 1946) genoprettedes tidl. grænser, og
hvad T havde søgt at generobre fra Fr.
Indokina måtte opgives (nov. s. å.). Nov.
1947 tog marskal Songgram, ledende i
den japanskvenl. periode, diktatorisk
magt. (Kort se Asien).

Tha’is, 1) gr. hetære fra Athen (4. årh. f.
Kr.), g. m. Ptolemaios l.af Ægypten; 2)
alexandrinsk hetære (4. årh. e. Kr.), blev
senere omvendt og helgeninde; 3) roman
af A. France om 2) (1890); 4) lyrisk
musikdrama af Massenet om 2) (1894).

’thalassoterapi’ (gr. thdlatta hav +
-terapi), behandl, ved søbade, sørejser.

’Thalatta! (gr.), havet! If. Xenofon
Kyros d. gr.s lejetroppers udbrud, da de
efter måneders strabadser nåede frem til
Sortehavet.

Thalbitzer [’talbitsar], Carl (f. 1876), da.
økon. skribent, grl. 1915 »Finanstidende«,
siden dens redaktør.

Thalbitzer, William (f. 1873), da.
lingvist og etnograf, prof. i eskimoisk sprog
og kultur v. Kbh.s Univ. 1926-45.

T-gård.

Thale [’ta:la], ty. by i Ø-Harzen i
Sachsen-Anhalt; 16 000 indb. (1939). Jernindustri.

■Thales fra Milet (ca. 625-ca. 545 f. Kr.),
gr. filosof. En af »de syv vise«. Hævdede
at verdens grundstof er vai.d.

Tha’lia (gr.’Thaleia, egl. den bk mstrende),
i gr. rel. komediens muse. T nævnes også
som en af de tre chariter.

’thal’lium (gr. thallös (grøn) spire),
grundstof, kem. tegn TI, atomnr. 81, atom vægt
204,4. Metal, slutter sig til indium og
gallium. Vindes af blykammerslam. Anv. i
fl. hårfjerningsmidler, men er forbudt i
Danm., da det kan medføre komplet
skaldethed.

thallophytter [-’fy-] (gr. thailås spire +
-fyt), d. s. s. løvsporeplanter.

’Tham’drup, //arald Mogensen (f. 1908),
da. zoolog, direktør for Naturhist.
Museum i Århus 1941. Adsk. arbejder, især
af økologisk art.

Thames, the [öa ’tæmz] (eng.), Themsen.

Thamu’gadi, lat. navn på det nuv.
Timgad.

’thamuz, jød. måned, falder i juni-juli.

’thanatos (gr: død), i gr. rel. døden, opr.
opfattet som et harmonisk, passivt liv i
slægtens gravhjem. Senere som en
uundgåelig, hård naturlov og de døde som
glædesløse skygger.

Thaning & Appels Forlag, da. forlag,
grl. 1866 som boghandel og forlag; fra
1894, da J. Hostrup Schultz overtog
forlaget, til 1941 kun boghandel. 1941
genoptoges forlagsvirksomheden, navnlig ved
udsendelsen af kunstserier og billige
skønlitt. bøger (bogladen udskiltes 1947).

Thanksgiving Day [/»äTjks’givii? dæ:]
(eng. taksigelsesdag), årlig helligdag i
USA, fejres ved gudstjeneste i alle kirker.
Dagen fastsættes af præsidenten, siden
Lincoln sædvanlig sidste torsdag i
november. Den første T holdtes 1621 af
pilgrimsfædrene efter deres første høst.

’Thapsakos, oldtidsby i Syrien v. Eufrat.

’Thapsus, oldtidsby i Tunis 40 km SØ
for Sousse, hvor Cæsar 46 f. Kr. slog
Metellus Scipio og Juba 1.

Thar (eng. [ta:]), busksteppe- og
ørkenområde 0 f. Indus.

Tharaud [ta’ro], Brdr. Jéröme (f. 1874) og
Jean (f. 1877), fr. forfattere, har sammen
skrevet romaner, men især skildringer af
nutidige forhold i forsk, lande og derved
gjort reportagen til en litt. kunst.

’Tharnæs, Charles (f. 1900), da.
skuespiller og instruktør. 1921-26 ved
Folketeatret, fra 1926 v. Det Kgl. Teater. Har
udg. digtsamlinger og enakteren Spurve
under Taget (1942; opf. på Det Kgl.
Teater); har også iscenesat film.

Thåsos [’/>as3s], gr. ø i det nordl. del af
Det Gr. Øhav; 440 km2; ca. 12 000 indb.
Tyrkisk 1642-1913.

Thau, Étang de [e’tä da ’to] (fr. étang
strandsø), 70 km2 stor fr. strandsø ved
Middelhavet; i T udmunder Canal du
Midi.

Thaulow [’taübu], Erland (f. 1879), da.
civilingeniør; prof. i mekanisk teknologi
v. Polytekn. Læreanstalt og bestyrer af
dennes teknol. laboratorium 1918-49.

Thaulow [’täulå], Frits (1847-1906), no.
maler; var sm. med Chr. Krohg og E.
Werenskiold bl. de førende i 1880ernes
no. kunstliv; oprettede »friluftsakademi«
på Modum (40 km V f. Oslo) og dyrkede
en impressionistisk betonet naturalisme,
bl. a. i elv- og vintermotiver. Fra 1891
bosat i udlandet, hvor hans arb., især
hans farveraderinger skaffede ham et
internationalt ry.

Thaulow f’taubu], TAorvald (1842-93),
da. telegrafembedsmand og forfatter; bl.
hans sange er Slesvig Vort Elskede,
Omstridte Land (1876), med melodi af ham
selv.

Thaya [’ta:ja:], öech. Dyje [’dijæ], biflod
til Morava.

Théåtre-Français [tea:tra-frä’sæ], d. s. s.
Comédie Française.

Théåtre-Italien [te’a:tr ita’ljæ] (fr: det
ital. teater), betegn, for den ital. komedie
i Frankrig. Opr. omvandrende
teaterselskaber. Kom 1571 til Paris, hvorT fra
1801-78 fik eget teater.

Théåtre National de l’Opéra, Den
Store Opera i Paris, se l’Opéra.

4552

4553

4554

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free