Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teutoner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
theatrum anatomicum
Thessalonikerbrevene
the’atrum ana’tomicum (gr. lat.), i
Renæssancetiden og senere betegn, for de
bygninger, hvor de anat. dissektioner
fandt sted. De var bygget som amfiteater
med plads til talr. tilskuere.
Theben [’te’ban], gr. Thévai [’^ivæ], gr.
by i Bøotien, 50 km NV f. Athen; ca.
7000 indb. Ødelagt ved jordskælv 1893;
genopbygget. - Historie. I det gl.
Græ-kenl. hovedby i Bøotien, støttede Xerxes
480-79, kæmpede 458-04 ofte mod
Athen, 395-62 mod Sparta, under
Epa-minondas Grækenlands førende ståt 371
-62, ødelagt af Alexander d. St. 335 f. Kr.
Theben [’te’ban], gr. navn på
Øvre-Ægyptens hovedstad, ægypternes WaseteX.
No-Amon. T-s bebyggelse går tilbage til
forhist. tid, men først mod slutn. af 3.
årtus. f. Kr., da T-s fyrster havde vundet
Tempelruiner fra det gamle Theben.
magten i Ægypt., opnåede den ledende
plads bl. Ægypt.s byer. I storhedstiden
under Nye Rige bestod T af to dele,
den egl. by 0 f. Nilen med templer
(ruiner ved Karnak og Luxor), konge- og
fyrstepaladser og beboelseshuse for
borgere og slaver, og gravbyen V f. Nilen
(kaldet Thebens gravmark), der foruden
gravsteder for det samlede T-s beboere
rummede de til begravelsesceremonierne
knyttede embedsmænd, håndværkere og
handlende. Assyrernes erobring af Ægypt.
667 f. Kr. gjorde ende på T-s storhed,
byen blev plyndret og forblev fra da af
en stille provinsby, der i den sene
romertid lik en forbigående blomstring.
thé dansant [’te’ darj’sa?/] (fr.), teselskab
med dans; eftermiddagsdans (på
restaurant).
Theilade [tai’la:öa], Ni ni (f. 1916), da.
danserinde og koreograf, f. på Java,
udd. i Kbh. og Paris. Deb. i Danm. 1928
under gæstespil. Hos Reinhardt i
Salzburg. Koreografi til Psyche (Det Kgl.
Teater 1936) og Cirklen (Det Kgl. Teater
1938) i Massines symfonisk-koreografiske
stil. Massines partner under 2.
Verdenskrig i USA og S-Amer., hvor hun giftede
sig. Gæstedansede i Kbh. 1946.
thei’leria (efter den schw.-eng.
bakteriolog A. Theiler (f. 1867)) ei. kvcegmalaria,
en i S-Afr. udbredt, infektiøs
kvægsygdom, forårsaget af en mikroskopisk
blod-snylter, der overføres ved blodsugende
mider.
Theiss [tais], ty. navn på floden Tisza,
Ungarn.
Th Em, kem. tegn for thoron ei.
thorium-emanation.
’Themis (gr., egl: vedtægt, lov), i g r.rel.
retfærdighedens gudinde.
The’mistokles (gr. Themisto’klés) (d. ca.
460 f. Kr.), athensk statsmand, der fik
Athen til at bygge stor flåde, som han
kommanderede i slaget v. Salamis 480
f. Kr. Hovedandel i Athens genopbygning
og befæstning efter persernes plyndring
480-79. Forvist v. ostrakisme ca. 470.
Themptander [-’tandar], Oscar Robert
(1844-97), sv. politiker, embedsmand i
toldvæsenet, finansmin. 1880-84,
stats-min. 1884-88. Opnåede 1885 foreløbigt
forlig ang. militærreform og lempelse af
grundskatter. Frihandelsmand, afgik i
protest mod korntoldvedtagelsen.
’Them’sen, eng. The Thames [5a ’tæmz],
Engl.s største og vigtigste flod, 335 km.
Sejlbar for større skibe til London, for
mindre til Oxford. Kanalforb. til andre
floder i S-England.
Thems-tunnelen, ældste tunnel i
London, bygget 1825-43. 366 m 1., består af
to parallelle, murede passager, hver 4,3 m
br. og 4,9 m h.
Thenard [te’na:r], Louis Jacques
(1777-1857), fr. kemiker. Har opdaget
brintoverilte og bor.
Tbénards blåt [te’na:r-] (efter L. J.
Thenard), CoO,AltO„
koboltaluminium-oksyd.
’theo- (gr. theås gud), guds-.
theo-, se også teo-,
theobro’mi’n (theo- + gr. bröma føde),
3,7-dimetylxantin, alkaloid, findes i
kakaobønner; koffeinlignende stof, der
udvider hjertets blodkar og fremmer
urinudskillelsen.
theocin [-’si’n] ei. teofyllin, urindrivende
stof i teblade.
The’odahad, østgoterkonge 534-36,
dræbte sin kusine dronning Amalaswintha,
534; dræbt ved oprør, da Belisar angreb
Italien.
The’oderik den Store (ital. Teodo’rico),
østgoterkonge 475-526, erobrede Italien
fra Odoaker 488-93, regerede i Ravenna,
formelt som stedfortræder for kejseren i
Byzans, respekterede romernes
forvaltning og støttede deres kultur. I
germanske sagn (især Nibelungenlied) optræder
T som Didrik (Dietrich) af Bern
(Ravenna).
’Theodor, gr. Theödöros, to byzantinske
kejsere; Theodor 1., reg. 1204-22,
grl. kejserriget Nikæa og dynastiet
Låskaris.
Theo’dora (d. 548), byzantinsk
kejserinde, opr. skuespillerinde, g. m.
Justi-nian 1., trods fromhed ilde berygtet.
The’odorik i., vestgoterkonge 419-51,
faldt i hunnerslaget på rom. side.
The’odoros fra Samos, gr. arkitekt og
billedhugger. Deltog omkr. midten af
6. årh. f. Kr. i opførelsen af det samiske
Hera-tempel. If. traditionen den første
græker som udførte hulstøbte
bronzestatuer.
Theo’dosius, rom. kejsere: Theodosius
1. den S tore (347-95), reg. 379-95,kejser
i østen efter Valens, i vesten efter
Valentinian 2.s mord (392), lukkede de
hedenske templer og reorganiserede rigsstyret.
- Theodosius 2., reg. 408-50 i Ø-Rom,
søn af Arcadius, ubet. regent, under hvem
lovsamlingenCodexTheodosianus blev til.
Theo’dotion (sidste halvdel af 2. årh. ■
e. Kr.), oversatte G. T. til græsk. Hans
oversættelse optoges i Origenes’ Hexapla.
The’ofano (d. 991), datter af kejser
Romanos 2., 972 g. m. Otto 2. af Tyskl.,
formynder for sønnen Otto 3. 983-91.
Theo’frastos (omkr. 372-omkr. 288 f.
Kr.), gr. filosof. Elev af Aristoteles og
efter ham leder af den peripatetiske
skole. T udgav en system, fremst, af
botanikken. Af bet. var også hans lille
skrift Karakterer, hvor han giver en
skildring af de forsk, karakterers
ejendommelige træk.
theofyl’li’n (nylat. thea te + gr. fyllon
blad), 1,3-dimetylxantin, påvist i te
(koffeinlignende stof), fremstilles til med.
anv. Virker udvidende på hjertets kar
og øger urinudskillelsen.
The’ognis (gr. Théognis) (ca. 500 f. Kr.),
gr. digter. Landflygtig aristokrat fra
Me-gara; hans digtning er et
lidenskabeligt angreb på det sejrende demokrati.
Theo’krit (gr. The’ökritos) (ca. 324-efter
265 f. Kr.), gr. digter. Hofpoet hos
Ptolemæerne, indførte hyrdepoesien i
litt. Hans sprog er frisk og hans billeder
af folkelivet er fremragende.
Hellenismens største lyriker.
The’ophilus Pres’byter, pseud. for
Roger von Helmershausen.
the’orbe (ital. tiorba), gl. basinstrument af
luttypen med forlænget hals, to
skruekasser og varierende strengeantal
(spille-strenge og basstrenge) anbragt ved siden
af gribebrættet.
Théra [’/>ira], gr. folkesprog: Santoriné
[sando’rini], gr. ø bl. Kykladerne.
Vulkanø med gl. indstyrtningskrater, hvori
tre yngre vulkaner. Hyppige udbrud.
thera’lit (gr. théran jage efter + -lit;
man kendte dets eksistens føropdagelsen),
miner., alkaligabbro; hovedbestanddele:
nefelin, plagioklas og lidt ortoklas.
The ’ramenes (gr. Theraménés) (d. 403 f.
Kr.), athensk statsmand, moderat
konservativ, deltog i forfatningsændringerne
411 og 404, men gik begge gange mod
yderliggående konservativ tendens, dræbt
af sine kolleger, de 30 tyranner.
The’resa (sp. Teresa de Jesus [tæ’ræsa
öæ fæ’sus]) (1515-82), sp. mystiker og
helgeninde; optaget i karmelitterordenen,
som hun reformerede i modreformatorisk
ånd (1565). Fik bet. ved sit rel.
forfatterskab, især selvbiografien Vida (1562; da.
Den Hellige T af Av ilås Liv 1948).
Helgen 1622.
Thérése [te’ræ:z] (fra Lisieux) (1873-97),
fr. karmelitternonne; helgen 1925; meget
populær i Frankrig.
Theresienstadt [tere:zian’Jtat], Cech:
Terezin, by i Cech. nær Ohres munding
i Elben. Under 2. Verdenskrig jød.
koncentrationslejr (slutn. af 1943 ca. 50 000
fanger). I løbet af 3’/j år sendtes ca.
15 000 fra T til tilintetgørelseslejre; ca.
35 000 døde i T. 476 da. jøder
transporteredes 1943 til T, hvor 53 af dem døde.
theriak, anden stavemåde for teriak.
Thérive [te’ri:v], André (egl. Roger Putosk)
(f. 1891), fr. forfatter, fører for
populismen, og har i romaner som Sans åme
(1928), Le charbon ardent (1929) skildret
fattigkvartererne i Paris.
Therkildsen, Michael (1850-1925), da.
maler; folkelivs- og især dyremalerier,
thermidor [tærmi’do:r] (fr: varmemåned),
den fr. revolutionskalenders 11. måned,
slutn. juli-aug. - Thermidori’a’nerne,
fr. politikergruppe, der beherskede
konventet efter at have styrtet Robespierre
9.-10. thermidor år II (27.-28. 7. 1794).
Ther’mopylae (gr. Thermo’pylai, egl: de
varme porte), bjergpas i
Mellemgrækenland, hvor perserne 480 f. Kr. slog
Leonidas, romerne 190 f. Kr. Antiochos 3.
og tyskerne 1941 grækerne.
’Thermos, i oldtiden Ætoliens hovedstad,
ødelagt af Filip 5. af Makedonien 218 f.
Kr.; bet. ruiner,
thero’fytter (gr. théros sommer + -fyt),
eenårige planter, som kun ved frø
overlever den ugunstige årstid,
thero’morpher [-far] (gr. thér rovdyr +
-morf), gruppe af uddøde, meget
primitive krybdyr. Sump-, kyst- og
land-dyr; herskende krybdyrgruppe i karbon
og perm, uddøde i trias,
thero’poder (gr. thér rovdyr + -pod),
underorden af dinosaurer, t gik på de
kraftige baglemmer, medens forlemmerne
var korte og svage med gribehånd.
Rovdyr (eks. Ceratosaurus).
Ther’sites, person i Homers Iliade, den
hæsligste mand i den gr. hær v. Troja.
Opponerer mod kongerne og prygles
derfor af Odysseus. Med T betegner man
nu en lavtstående demagog,
the’saurus (gr.), skat(kammer); ordbog.
The’seion (gr.), i oldtiden en helligdom
f. Theseus. Navnet er med urette heftet
på templet for Hefaistos og Athena
Hefaistia V f. Athens torv; dette er et
velbevaret dorisk tempel, fuldført omkr.
420 f. Kr.
’Theseus [-sous] (gr. -’seüs), i gr. rel.
At-tikas nationalhelt, den store, elskede
repr. for det attiske folk, knyttet til
sagnet omMinotauros. T-s grav og
heros-kult fandtes i Athen,
thesmo’te’ter (gr. thesmo’thétés lovgiver),
6 athenske archonter, der ledede
retsplejen.
’Thespiai, oldgræsk by i Bøotien; oftest
i modsætning til Theben.
’Thespis (6. årh. f. Kr.), grundlægger af
den gr. tragedie. Ved de attiske
Dionysos-fester år 534 indførte T en person
(skuespiller), der sang vekselsange med koret;
dette blev dramaets oprindelse.
Thessalien [tæ’sa’-], gr. Thessalia,
landskab i det østl. Mellemgrækenland;
13 488 km1; 562 000 indb. (1938).
Hovedby: Lårisa. T rummer et stort
frugtbart lavlandsområde. - I oldtiden
splittet i bystater m. adelsvælde, 346-197 f.
Kr. under Makedonien, i 15. årh. under
tyrkerne, 1881 til Grækenland.
Thessaloniké [^æsalo’nikji], off. gr.
navn på den gr. by Saloniki.
Thessa ’lo’nikerbrevene, to skr. i N. T.,
skrevet i Korinth af apostelen Paulus
til menigheden i Thessalonike kort efter
dennes stiftelse. Foruroliget ved, at
Herrens genkomst trak ud, ængstedes
menigheden for deres skæbne, som døde
før genkomsten, men Paulus trøster
4555
4556
4557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
