Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - teutoner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thestrup
Thomas af Aquino
W. M. Thackeray. Adolphe Thiers.
dem med, at de døde skal genopstå. I
2. T revser Paulus nogle sværmere, som
i forventning om den umiddelbart
forestående genkomst ikke vil arbejde.
Brevene er skrevet kort efter hinanden ca.
år 50 og er således de tidligste skrifter
i N. T.
Thestrup, Hans Nicolai (1794-1879), da.
officer. Udmærkede sig under
Treårskrigen; krigsmin. 1859-63, arbejdede for
stærkere forsvar, fratrådte i protest mod
besparelsespolitikken apr. 1863.
’theta, gr. bogstav © Opr. lydværdi
aspireret t [th], i senere gr. [/>],
’Thetis, i gr. sagnhist. en nereide, g. m.
Peleus, moder til Achilleus; gjorde
sønnen usårlig ved at bade ham i floden
Styx; kun hælen, hun holdt i, forblev
sårbar. Heraf udtrykket en achilleshæl.
Thibaud [ti’bo], Jacques (f. 1880), fr.
violinvirtuos. Talr. koncertrejser (også
Kbh.).
Thibaudet [tibo’dæ], Albert (1874-1937),
fr. litt.kritiker, har skrevet værker om
Mallarmé, Barres, Flaubert o. a.; efter
hans død udkom en mod. fr. litt.hist.
Thibault [ti’bo], Anatole France’s
føde-navn.
Thibault, Les [le ti’bo], romancyklus af
Roger Martin du Gard.
Thibaut 4- [ti’bo] (1201-53), greve af
Champagne, konge af Navarra, en af de
betydeligste nordfr. trouverer.
Thiele [tjæ:l], ty. Zihl, 110 km 1. biflod
til Aare, Schweiz.
Thiele [’ti:b], Just Mathias (1795-1874),
da. forfatter. Med Da. Folkesagn
(1818-23), 2 store værkerom Thorvaldsen
(1831-50 og 1851-56) og et bd. Memoirer (1873,
øget udg. 1917) smukt placeret i da.
kultur.
Thiele, Thorvald Nicolai (1838-1910), da.
astronom og forsikringsmatematiker, har
ydet betydningsfulde bidrag inden for
iagttagelseslæren og den celeste mekanik.
Prof. i astron. v. Kbh.sUniv. 1875-1907.
Thielo [’ti:lo], Carl August (1707-63), da.
komponist og skuespilentreprenør; en af
pionererne i da. teater. Havde 1746-47
privilegium på at opføre da. skuespil.
Skrev tekst og musik til adsk. syngespil.
Thielska Galle’riet [’ti:l-] i Sthlm.,
samling af fortrinsvis skandinav, kunst fra
slutn. af 19. årh.; grl. af bankdirektør
E. Thiel (1859-1947), 1924 købt af den
sv. ståt.
Thierry [tiæ’ri], Augustin (1795-1856), fr.
historiker (Merovingertiden og
normannernes erobr, af Engl.).
Thiers [tjærr], fr. by i dept. Puy-de-Dome;
15 000 indb. (1946). Bet. jernindustri
(særlig knive).
Thiers [tjæ:r], Adolphe (1797-1877), fr.
politiker og historiker. Udg. 1823-27
10 binds-skildring af Fr. Revolution m.
moderat-liberalt synspunkt.
Oppositionsmand før 1830, gennemførte Ludvig
Filips kongemagt 1830. Repræsenterede
bourgeoisiet, skarp modstander af
legitimister og socialistisk arbejderbevægelse;
ønskede 1840 dristig udenrigspol. mod
Engl. og Rusl. (strid om Ægypten), men
Ludvig Filip lod ham falde. Bidrog til
at svække Guizot, søgte febr. 1848 at
redde monarkiet. Skarpt imod Napoleon
3.s statskup, 1851-52 fængslet; siden en
af det 2. kejserdømmes mest
uforsonlige kritikere, forherligede samtidig
Napoleon 1. i 23 binds værk om
konsulatet og kejserdømmet (1845-69). Advarede
mod krigen 1870. Febr. 1871 af
nationalforsamlingen valgt til chef for den
udøvende magt. Slog Pariserkommunen
4558
Thomas af Aquino. C. J. Thomsen.
ned, reorganiserede hæren og betalte
krigsskadeserstatning, så at Fr. blev
hurtigt rømmet. Blev under
monarkisternes indbyrdes strid tilhænger af en
borgerlig, kons. republik, styrtedes af
monarkisterne 1873. (Portræt).
Thiess [ti’s], Axel (1860-1926), da.
humoristisk tegner, bl. a. ved Punch,
Klods-Hans og Blæksprutten.
Thiess [ti:s], Frank (f. 1890), ty. forfatter,
f. i Livland. T har i romaner behandlet
den moderne ungdoms problemer og
fremhævet sportens bet., Abschied vom
Paradies (1927). Skrev senere romanen
Tsushima (1936, da. 1937), skildring af
d. russ.-jap. søkrig. Efter kapitulationen
1945 i forgrunden som hørende til »den
indre emigration«.
Thietmar [’ti:t-] (975-1018), biskop af
Merseburg, skrev Tyskl.s hist. 919-1018.
thige’no’l (gr. theion svovl), svovlolie mod
lus og mider.
Thiis [ti:s], Jens (1870-1942), no.
kunsthistoriker; dir. f. Nasjonalgall., Oslo; har
bl. a. skrevet Leonardo da Vinci (1909),
Fr. Ånd og Kunst 1-4 (1917-39), Edv.
Munch og hans samtid (1933) o. a. om
nord. kunst.
Thill [til], Georges (f. 1899), fr. operasanger
(lyrisk tenor). Deb. 1924 i Paris.
Thim [ti’m], Reinhold (d. 1639), da. maler;
dekorationsarb. på Rosenborg, altertavler
m. v.
Thimig [’ti:mix], østr. skuespillerfamilie.
Hugo T (1854-1944), deb. 1872,
1874-1923 v. Burgthea ter i Wien, 1914-17 som
chef. Bl. hans børn er 1) Herman T (f.
1890), fremragende karakterskuespiller,
ikke mindst svogeren Max Reinhardts
repertoire, 2) Helene T (f. 1889) (1931 g. m.
Reinhardt), 3) Hans T (f. 1900).
pingeyrar [’/»irjgæirar], da. Tingøre, gård
i N-Isl., opr. tingsted, 1133-1551 kloster.
Omkr. 1200 et af centrerne for
sagaskrivningen.
Thingmannalid l’piv- -lii’ö], glda. for
Tinglid, Knud den Stores hird i Engl.
’Thingvalla, i Danm. alm., forvansket
form (egl. gen.) af £>ingvellir.
Thingvalla-linien, første da.
passager-og fragtrute p’å N-Amer., grl. 1880 og
videreført 1898 af Skandinavien-Amerika
Linien.
£>ingvallavatn [’^irçgvadlavahtn], isl.
sø på t>ingvellir, ca. 32 km 0 f.
Reykjavik; 85 km2, 110 m dyb; afløb gnm. Sog
til Ölfuså.
t>ingvellir [’/»irçgvædler], Islands
berømte altingssted, et lavafelt ca. 40 km
NØ f. Reykjavik, ved nordenden af
pingvallavatn. Altingets mødested ca.
930-1798. Lögberg (Lovklippen) er
sandsynligvis en del af skråningen på
Al-mannagjås østre væg. På I>, der nu er
nationalpark, findes bl. a. en kirke og en
stor gård.
’Thinis (This), ægypt. oldtidsby; efter
traditionen hjemsted for Ægyptens to
første kongehuse.
thio- (kem.), se tio-.
Thionville [tja’vil], ty. Diedenhofen, fr.
by i dept. Moselle; 18 000 indb. (1946).
Vigtig flodhavn; midtpunkt for Lorraines
jernmalmlejer; stor jern- og stålindustri.
’Thi’rslun’d, Jens (1892-1942), da. tegner
og keramiker; siden 1913 knyttet til
H. A. Kähler, Næstved. Hans indsats
betød en fornyelse af da. fajancekunst.
Thisted, tidl. stavemåde for Tisted.
Thisted, Valdemar (1815-87), da.
forfatter og præst, som under forsk, pseud.
har skrevet fl. rejsebøger og romantisk-
topograf, elskovsromaner samt Kierke-
4559
gaard’sk påvirkede skrifter som Breve
fra Helvede (1866).
Thisted Amts Tidende, da. dagblad
(Venstre), grl. 1882 af C. Berg. Oplag
1948: 10 000.
Thjalfe, i nord. mytol. Thors raske og
snilde ledsager.
Thjaze ei. Thjasse, i nord. rel. en jætte,
der bortførte Ydun og derfor dræbtes
af aserne.
I>j6ö61fr or Hvini [’/»jo:-] (oldnord: J>
fra Kvinesdalen) (9. årh.), no. skjald,
især bekendt for ættekvadet Ynglingatal.
£>jörså [’/»joursau], 210 km 1. isl. elv,
fra Hofsjökull mod SV.
Thode [’to:da], Henry (1857-1920), ty.
kunsthistoriker, prof. i Heidelberg. Har
skrevet Michelangelo (1908-13) og Franz
von Assisi (1885). G. m. den da.
violinistinde Hertha T, f. Tegner.
Tholle, Johannes (f. 1891), da.
havearkitekt, kendt for anlæg af kirkegårde.
Bøger og populære artikler om havekunst.
■tholos (gr.), rundbygning i oldtidens
Grækenland.
Tholuck [’to:luk], August (1799-1877),
ty. teolog, prof. i Halle; fører i kampen
mod rationalismen, betydelig ekseget og
kirkehistoriker: Vorgeschichte des
Rationalismus (1853-62).
Thoma [’to:ma:], Hans (1839-1924), ty.
maler. Som ung under Courbets
påvirkning. Fremragende landskabsmaler,, har
også malet figurbilleder og portrætter.
Særl. fængslende er T, hvor han giver
udtryk for sydty. romantik som i
Violinspillende Ung Mand i Måneskin.
Thoma [’to:ma:], Ludwig (1867-21), ty.
forfatter. Har i romaner skildret de
bayerske alpebønder, skrevet satir. komedier
samt de humorist. Lausbubengeschichten
(1905).
Tho’mander, Johan Henrik (1798-1865),
sv. teolog, 1833 prof. i Lund, 1856 biskop
smst. Teologisk konservativ, men
kirkepolitisk liberal; standsede forfølgelsen af
de vakte i Lunds stift og fik gennemført
sv. kirkeforfatning. Virksom i det skand.
kirkesamarbejde; følte sig beslægtet med
grundtvigianerne.
Thomas (hebr: tvilling), en af Jesu apostle,
tvivlede om Jesu opstandelse, indtil han
fik lov at røre ved naglearrene.
Thomas [’to:mas], Adrienne (f. 1896), ty.
forfatter. T, der i 1. Verdenskrig var
sygeplejerske, skrev som pacifist Die
Katrin wird Soldat (1930, da. Catherines
Dagbog 1931) og senere som emigrant,
Katrin! Die Welt brennt (1936), Von
Johanna zu Jane (1939).
Thomas [to’ma], Ambroise (1811-96), fr.
komponist, 1871 direktør for
Pariserkonservatoriet. Komp. hovedsagelig
operaer, bl. a. Mignon (1866, Kbh. 1880) og
Hamlet (1868).
Thomas [’tåmas], Brandon (1856-1914),
eng. forfatter; skrev bl. a. den populære
farce Charley’s Aunt (Charleys Tante)
(1892).
Thomas [’tåmss], James Henry
(1874-1949), brit. politiker. 1910-36 medl. af
Underhuset (Labour, fra 1931 National
Labour); 1918-24, 1925-31 generalsekr.
f. jernbanemændenes fagforening, 1924
kolonimin., 1929-30 Lord Privy Seal og
arbejdsmin., 1930-35 min. f. Dominions,
1935-36 kolonimin. Faldt p. gr. af
anklage for indiskretion m. h. t. budgettet.
Selvbiografi My Story (1937).
Thomas [’to:mas], Kurt (f. 1904), ty.
komponist. Skrev bl. a. klaverkoncert,
Markus-Passion, kantaten Saat und
Ernte, skolemusik og sange.
Thomas [’tamas], William (f. 1863), amer.
sociolog, skrev s. m. Znaniecki The
Polish Peasant in Europe and America
(1918), og desuden bl. a. Primitive
Behavior (1937).
Thomas af Aquino [-’kvi-] (1225-74),
kaldet ’doctor an’gelicus (den
engleagtige lærer), skolastisk teolog og filosof,
f. i Aquino i Syditalien; prof. i Köln og
Paris, hovedrepr. for højskolastikken.
Udformede i Summa contra Gentes
(1259-64) og Summa theologica (1266-73) et
omfattende system, som i 1879 blev
stadfæstet af pave Leo 13. og ophøjet
til katolicismens normgivende dogmatik.
4560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
