- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4570,4571,4572

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Þorstensson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

l>rymskvifta

Thälmann

’prymskviöa (oldnord: Thrymskvadet),
et af Eddaens gudedigte, beretter med
løssluppen humor og sikker
karakterise-ringsevne om Thor og Loke, der
forklædt som Freja og hendes terne drager
til jætten Thrym for at Mente Thors
stjålne hammer.
Thuborg, Anders (f. 1887), da. forfatter.
Foruden fl. digtsaml. skrevet en række
romaner, hvoraf En Afkrog af Verden
(1918) med fl. bd. fortsættelser (forkortet
til Lykkelige Mennesker (1942)) ved jysk
lune og særpræget fortællekunst står
højere end hans mere filos. prægede
produktion (mag. i filos. 1925).
thugs [/>ägz] ei. thags (eng. skrivemåde for
hindi thag, af sanskrit sthaga en kvæler),
nu udryddet ind. rel. sekt, dyrkende
Käli ei. Durgä, çivas hustru, t-s rel. pligt
var at forøve snigmord ved kvælning,
’thuja (gr.) (livstræ), nåletræer af
cypres-fam. med skældannede nåle; sambo, små
kogler med træagtige kogleskæl. Nogle
arter i haver og på kirkegårde.
Thu’jopsis (Thuja + gr. öpsis udseende),
nåletræ som hører til cypresfam. og
ligner thuja, men er sølvhvid på
undersiden af bladene. 1 art: T dolabrata
(Japan) i haver.
Thuky’dides (d. ca. 399 f. Kr.), athensk
strateg, skrev Den Peloponnesiske Krigs
Hist. i 8 bøger fra 431-411 f. Kr. (da.
overs. 1897-1902). Betragtes som
oldtidens største historiker; objekti vog kritisk.
■Thule, 1) den klassiske oldtids navn for
Europas nordligste land, oftest opfattet
som Skandinavien; 2) nordligste
kolonidistrikt i Grønland. Omfatter egnen fra
Melvillebugt til Kennedy Kanal. Befolkn.
er polareskimoer; de opdagedes 1818 af
John Ross. 1910 oprettede Knud
Rasmussen og Peter Freuchen
handelsstationen T og drev den som privat station;
1937 overtoges den af staten; 108 indb.
(1946); distriktet 318 indb. (1946). Der
eksporteres sæl- og ræveskind og ederdun.
Thule-ekspeditioner, 7 arktiske
ekspeditioner, arrangeret af Knud
Rasmussen på basis af Thulestationens økon.
udbytte. 1. T (1912), Knud Rasmussen
og Peter Freuchen i slæde fra Thule
over indlandsisen til Danmarks Fjord,
gnm. Independence Fjord og tilbage over
indlandsisen. 2. T (1916-18), Knud
Rasmussen, Lauge Koch og sv. botaniker
Thorild Wulff i slæde; kortlægning langs
Grønl.s nordkyst til Peary Land, meget
besværlig hjemrejse over indlandsisen til
Humboldt Gletscher. Wulff døde af
udmattelse, inden Thule nåedes. 3. T (1919),
leder Godfred Hansen. Depotudlægning
v. Ellesmerelands N-kyst for
Amund-sens nordpoleksp. 4. T (1919), til
Ang-magssalik, hvis befolkning undersøgtes
etnogr. og folklor. 5. T (1921-24),
slæderejse til centraleskimoerne i arkt.
Canada. Leder Knud Rasmussen, deltagere
Freuchen, Therkel Mathiassen, Kaj
Birket-Smith og Helge Bangsted.
Hovedstation v. NV-hjørnet af Hudsonbugten,
hvorfra’ udførtes etnogr. og arkæol.
undersøgelser. 1923 rejste Knud Rasmussen
til Alaska. Eksp. hjemførte
betydningsfulde samlinger til Nationalmuseet. 6. T
(1931), motorbådsrekognoscering af
SØ-Grønl. ml. Kap Farvel og Angmagssalik.
7. T (1932-33); pr. båd, skib og
flyvemaskine undersøgtes Grønl.s SØ-kyst
omhyggeligt. Optagelse af filmen »Palos
Brudefærd« om eskimoernes liv. (Se
kortet Grønlandsekspeditioner).
’Thule-kulturen, gl. eskimokultur,
opkaldt efter fundene ved Thule i
NV-Grønl. Danner grundlaget for
eskimokulturen i Grønl.
’thu’lium (efter Thule), grundstof, kem.
tegn Tm, atomnr. 69, atomvægt 169,4.
Et af de sjældne jordarters metaller.
Thun [tu:n], by ved floden Aare i kanton
Bern, Schw.; 21 000 indb. (1944).
Våbenindustri m. v.
Thun’bergia (efter den sv. botaniker
C. Thunberg (1743-1822)), slægt nær
maskeblomstfam. T alata (den sortøjede
Susanne) fra Ø-Afr. er stueplante.
Thune Jacobsen, Eigil (1880-1949), da.
embedsmand. 1926-33 chef for Kbh.s
opdagelsespoliti, fra 1933 chef for stats-

4570

politiet, 1935-38 tillige politidirektør i
Kbh.; 1938-41 rigspolitichef. Juli 1941
justitsmin., fortsatte under Buhl og
Scavenius til aug. 1943. Skarpt angrebet
af modstandsbevægelsen, fordi der 29. 8.
1943 ikke var sørget for, at
kommunistfangerne i Horserød kunne undslippe.

Thune Jacobsen, Otto (f. 1871), da.
teolog, Regensens viceprovst fra 1916,
dr. theol. h. c. Har især beskæftiget sig
med hist. og systematisk teol.; en
kritisk og yderst personligt præget tænker.

Thunersee [’tu :narze:], sø i Schw.; 48 km2;
største dybde: 217 m; gennemstrømmes
af Aare. Ved T mange kursteder.

Thur [tu:r], 125 km 1. schw. biflod til
Rhinen; udspringer i San tis.

Thura [’tu:ra] (de Thurah), Laurids
(1706-59), da. arkitekt. 1733 hof-, 1754
generalbygmester, 1740 adlet. Hovedværker:
Palæet i Roskilde (1733), Eremitagen,
Hirschholm slot, Vor Frelsers Kirkes spir.
Arkit. og topograf, forfatterskab: Den
Danske Vitruvius (1746-49) og Hafnia
Hodierna (1749).

Thureau-Dangin [ty’rodä’3£e], François
(f. 1872), fr. assyriolog af ualm.
alsidighed og glimrende filol. begavelse;
førende inden for sumerologien.

’Thuresen, Frederik (1613-75), leder af
borgervæbningen i Kbh.
(stadshaupt-mand). Udmærkede sig under belejringen
1658-60; velstående købmand og
godsejer, bidrog til arveregeringens indførelse
1660.

Thurgau [’tu:rgau], fr. Thurgovie,
kanton i Schw. omkr. Thur; 1006 km2;
138 000 indb. (1941); 98% tysktalende;
67% kat. Hovedstad: Frauenfeld. De
vigtigste erhverv er landbrug og
industri (tekstiler, maskiner m. v.). Kanton
fra 1803.

’Thurii, gr. ’Thürioi, athensk koloni i
S-Ital., anlagt 444 f. Kr. på det
ødelagte Sybaris’ plads.

Thurneysen [’turnaizan], Eduard (f.
1888), schw. teolog og præst; har sammen
med Barth grl. den dialektiske teologi.

Thum und Taxis [’turn unt ’taksis],
tidl. rigsumiddelbart ty. fyrstehus. Fra
1491 habsburgske kurerer; overtog 1505
det nederl.-ty. postvæsen, fik 1595
rigs-postmesterstillingen (arvelig 1608); blev
1695 rigsfyrstehus; opgav 1801 den
ne-derl. og 1808-67 gradvis den ty.
posttjeneste mod store erstatninger. Mistede
1918 sine sidste privilegier.

Thurnwald [’turnvalt], Richard (f. 1869),
ty. sociolog og etnolog; Die menschliche
Gesellschaft 1-5 (1931-35), skildrer de
væsentligste sider af de uciviliserede
folks samfundsliv.

Thurrock [’/»ärak], østlig industriforstad
til London. 76 000 indb. (1948).

Thursday Island [’/>s:zdi ’ailand], eng.
navn på Torsdagsøen.

’thurser, i nord. rel. en gruppe
jætteagtige væsener.

Thurø, da. 0, skilt fra Tåsinge ved T sund;
7,4 km2; 1511 indb. (1945). Badested.
Stor skibsfart; skibsværfter.

Thy, tidl. stavemåde for Ty.

Thyborøn, tidl. stavemåde for Tyborøn.

Thygesen, Jens Peter Melsen (f. 1876),
da. veterinær. Foruden forsk, andre vet.
instrumenter opfandt T 1921 den såk.
universal-embryotom, som har fundet
anv. verden over.

Thygesen, Thyge (f. 1895), da. officer og
embedsmand; oberst 1946, s. å. dir. f.
Krigsministeriet.

Thygesen, Thyge (f. 1904), da.
operasanger (tenor). Siden 1931 på Det Kgl.
Teater. Har ofte sunget i udlandet.
Kammersanger 1946. G. m. Margueritha Flor.

Thyholm, tidl. stavemåde for Tyholm.

thyloxmetoden til rensning af gas for
svovlbrinte går ud på at vaske gassen
med en svagt ammoniakalsk opløsning af
natriumtioarsenat, hvorefter svovlet
atter udskilles ved iltning med luft.

’thymus (gr.), anat., d. s. s. brissel.

Thünen [’ty:nan], Johann Heinrich von
(1783-1850), ty. nationaløkonom;
uddybede Ricardos jordrenteteori og søgte
at beregne en objektivt »naturlig« højde
for arbejdslønnen.

Thyra (1853-1933), hertuginde afCumber-

4571

land, datter af Chr. 9. af Danm. Ægtede
1878 Ernst August af C., arving til det
1866 af Preussen erobrede Hannover.
Febr. 1879 meddelte Preussen § 5s
ophævelse som udtryk for uvilje over
forbindelsen; ophævelsen var dog afgjort
m. Østr. allerede 1878. D. i Gmunden,
Østrig.

Thyra (1880-1945), da. prinsesse, datter
af Fred. 8. Ugift.

Thyra Danebod, Gorm den Gamles
dronning, skal have opført Danevirke;
omtales på Jellingestenene.

’Thyrego’d, Christen Andersen (1822-98),
da. forfatter. S. m. Anton Nielsen
hovednavnet i ældre »skolelærerlitteratur«.

’Thyrego’d, Oskar (1875-1944), da.
biblioteksmand og forfatter. Foruden fl.
romaner, der viser større psyk. end
sproglig evne, skrevet en lødig bog om
digteren Bredahl (1918).

Thy’rén, Johan (1861-1933), sv. retslærd.
1896-1926 prof. i strafferet i Lund,
1916-26 rektor. 1926-28 justitsmin.

thyreo’ge’n (thyreoidea + -gen) (adj.),
med oprindelse i glandula thyreoidea.

thyreogløbu’li’n (thyreoidea + globulin),
jodholdigt æggehvidestof udvundet af
skjoldbruskkirtlen, indeholder dennes
hormon.

thyreoi’dea, ’glandula (gr.-lat.
thyreoidea skjoldformet + lat .glandula kirtel),
skjoldbruskkirtelen.

thyreoi’di’n (af thyreoidea),
æggehvidestof, der kan isoleres fra
skjoldbruskkirtlen og anses for denne kirtels
hormon, øger stofskiftet og anv. derfor til
behandling af myxødem; for store
tilførsler medfører forgiftning med
symptomer som Basedows sygdom.

’thyreotoksi’kose (thyreoidea +
gt.toksi-kön som vedr. en bue, pilegift + ose),
forgiftning med skjoldbruskkirtlens
hormon thyroksin. Ses ved Basedows
sygdom, thyreotoksisk adenom og ved
indtagelse af for store doser af hormonet.
Hovedsymptomer er stofskifteforhøjelse,
hjertebanken, hede-følelse, »nervøsitet«.

Thüringen [’ty:rn;3n], ty. land i
Sovjetzonen; 15 800 km2; 2,3 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Weimar. Omfatter
størstedelen af Thüringerwald og Thür. Plateau.
Bet. minedrift, stor industri. - Historie.
Grl. ca. 400, 531 under frankerne. Stod
i middelalderen oftest under Sachsen,
Meissen ei. Hessen. Efter 1550 sønderdelt
ved arvedelinger i den ernestinske gren
af Wettinerne. Samlet 1920 som
republikken T. Efter 1945 del af
Sovj.-zonen, med egen regering.

Thüringerwald [’ty:ri7j3rvalt] (ty.), et
600 m højt ty. bjergplateau (højeste
punkt: 982 m), der danner en nord vestl.
fortsættelse af Frankenwald.
Gennemskåret af dybe floddale og bevokset
med skov. Jernmalmlejer; bet.
hjemme-industri.

Thüringske Plateau, ca. 500 m h.

bakkelandskab opbygget af muslingkalk
NØ for Thüringerwald.

thyrok’si’n (af thyreoidea), aminosyre
med et indhold af 65% jod, indgår i
skjoldbruskkirtlens hormon, thyreoidinet,
og virker som dette.

’Thyrsos (gr.), i gr. rel. en stav omvundet
med vinløv og forsynet med en
pinie-kogle foroven. Den føres af Dionysos og
hans følge; er vel opr. et kultinstrument.

thysa’nu’rer (gr. thysanos kvast + u’rd
hale), primitive, vingeløse insekter. Hertil
sølvkræ.

’Thyssen, August (1842-1926), ty.
industrimand. Opbyggede efter 1867
kæmpemæssig metalindustrikoncern i
Ruhr-området, der 1926 gik op i »Vereinigte
Stahlwerke«.

’Thyssen, Fritz (f. 1873), søn af August
T, ty. industrimand, 1926 direktør for
Verein. Stahlw., ydede store tilskud til
nationalsoc., men måtte 1939 flygte fra
Tyskl., formuen konfiskeredes.
Erindringer: I Paid Hitler (1941, USA).

’Thälmann [’tæ:lman], Ernst
(1886-1944), ty. kommunist. Opr.
transportarbejder; 1924 formand f. ty. kommun.
partis centralkomité og rigsdagsm;.
komm. præsidentkandidat v. valgene
1925 og 1932. I koncentrationslejr 1933,

4572

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free