- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4573,4574,4575

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Þorstensson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thaer

tidehvervsbevægelsen

dræbt i Buchenwald 1944 (efter ty.
meddelelse ved allieret luftangreb).

Thaer [tæ:r], Albrecht (1752-1828), ty.
landøkonom. T var opr. læge, men grl.
1806 en læreanstalt for agerdyrkning på
godset Möglin i Brandenburg. 1810 prof.
ved univ. i Berlin. T æres i Tyskl. som
det rationelle landbrugs fader.

Thøger (d. ca. 1065), da. helgen af ty.
fødsel, uddannet til missionær i Engl.,
Olav d. Helliges kapellan, virkede siden
i NV-Jylland, hvor han 1117 skrinlagdes

1 Vestervig.

Thøgersen, Peder (1577-1634), da.
skolemand, præst og forfatter. Som rektor i
Randers vistnok skrevet en bearb. af
moraliteten Cowoerfia de mundoet paupere.

Thøgersen, Thøger (1885-1947), da.
arbejderpolitiker. En af de ledende inden
for den da. kommunistiske bevægelse i
dens første år, 1928-29 formand for
partiet, 1936-41 faglig medarbejder ved
»Arbejderbladet«, 1941 arresteret efter
kommunistloven og via Horserødlejren
sendt til Stutthof, hvor han sad til 1945.

Thøkk, i nord. mytol. Lokes dæknavn,
da han i en gl. kones skikkelse nægtede
at græde over Balders død og derved
hindrede hans frigivelse fra Hel.

Thör’nell, Olof (f. 1877), sv. general.
Chef f. forsvarsstaben 1936;
øverstbefalende f. sv. forsvar 1939-44 (afløst
af Jung); fra 1944 første adjudant hos
Gustav 5. og chef f. kongens stab.

Thaarup, Frederik (1766-1845), da.
statistiker og litterat. Hans hovedværk:
Udførlig Vejledning til Det Da. Monarkis
Statistik 1-6 (1812-19), en forløber for
Bergsøes (og senere Traps og Warmings)
værker om Danmarks Statistik.

Thaarup, Thomas (1749-1821), da.
forfatter, hvis dram. idyller, især
Høst-Gildet (1790), er tidstypiske poet.
dokumenter fra bondefrigørelsens dage;
komponisten Schulz andel i deres succes.

Thaarupgaard’ske Stiftelse, Den, ved
Ryslinge, Fyn, oprettet 1698, yder
klo-sterhæving til 24 ugifte damer af adel
ei. rang.

Ti, kem. tegn for titan.

Tiahuanaco ftjawo’nakD], ruinby i
Bolivias højland S f. Titicaca-søen, et af
centrerne for T-kulturen (ca. 100-1000),
der flk stor bet. for udviklingen af de
peruanske kystkulturer og inkakulturen.
Berømtest er Solporten med smukke
relieffer af solguden og hans følge.

tia’mi’n (tio- + amin), vitamin B,. Let
opløseligt i vand. Indeholder både svovl
og kvælstof. (Jfr. vitaminskema).

ti’ara (pers.),
bikube-formet hovedbedækning (af orientalsk
opr.) m. 3 kroner,
rigsæble og kors;
bæres af paven v.
festlige lejligheder
(undergudstjenesten bærer han mitra).

tiazinfarvestoffer
[-’si’n], farvest. med

2 arylkerner
(aromatiske ringe) i
molekylet, forbundet gnm. en svovl- og en
kvælstof»bro« (en tiazinbro). Herunder
hører basiske farvestoffer som
metylenblåt, bejdsefarvestoffer og sure
farvestoffer, men især svovlfarvestofferne.

tiazolfarvestoffer
’so’l-j, gule og brune
svovlfarvestoffer indeholdende 2 [-aromatiske ringe forbundne med en »tiazolbro«.

Tiara.

Tibbett [’tibæt], LawrenceMervil (f. 1896),
amer. opera- og koncertsanger (baryton).
Deb. 1923 på Metropolitan Operaen,
’tibbu ei. ’teda, nomadefolk i Tibesti,
Sahara, opstået ved blanding af
sudannegre med nordafr. hamitter. Taler
sudansprog.

’Ti’ber, i tal. ’Tevere (lat. 1Tiberis), 405
km 1. i tal. flod; udspringer i De Toscanske

Apenniner, løber mod S, danner
strømhvirvler ved Perugia, gennemstrømmer
Rom og udmunder med to arme i Det
Tyrrhenske Hav. Ikke sejlbar for
søgående skibe.

Ti’be’rias, arab. Taba’riya, hebr. Tevaryå,
•by i N-Palæstina ved V-kysten af T Sø
(Genezareth Sø); 12 000 indb. (1946),
deraf 6000 jøder. - Opkaldt efter kejser
Tiberius. Jødisk centrum efter
Jerusalems ødelæggelse.

Ti’be’rias Sø ei. Galilæas Sø ei.
Genezareth Sø- hebr. Yäm Kinnereth, arab.
Bahret Tabariya, sø i N-Palæstina
gennemstrømmet af Jordan; 170 km2;
overfladen ligger 206 m under Middelhavets.
Omgivet’ af et frodigt kystlandskab.

Ti’be’rius (42 f. Kr.-37 e. Kr.), rom.
kejser 14-37, søn af Livia, adoptivsøn
og svigersøn af Augustus, i hvis krige
han udmærkede sig. Dygtigt og
sparsommeligt rigsstyre. Sygelig mistro førte
til talrige majestætsprocesser, især efter
at Sejan havde fået indflydelse og efter
dennes fald. År 26 trak T sig tilbage
til Capri. (Portrætbuste sp. 4577).

Tibe’sti, indtil 3400 m h. bjergdrag i
Sahara (S-Libyen og Tchad). Får regn
om sommeren og er delvis savanneklædt.

’Ti’bet, tibet. Bod-yul [bøjy], munkestat i
Centralasien, N f. Indien; ca. 850 000
km2; ca. 3 mill. indb. Byer: Lhasa
(hovedstad), Shigatse, Gyangtse. T består
af 4-5 km h. tørre, kolde højsletter og
5-9 km h. ØV-gående bjergkæder som
Himalaya, Transhimälaya, Käräkorum
og Kun-lun. T er rigt på saltsøer, og
kun den sydl. og østl. del afvandes til
havet, bl. a. af Indus, Tsangpo
(Brahmaputra), Mekong, Yang-tze-kiang og
Hwang-ho. Folketætheden er størst mod
S og 0. Indb. er af gul race og tilhængere
af lamaismen, ca. */» er præster og munke.
Landet styres i praksis af de høje
lamapræster (især dalai-läma). Hovederhverv
er agerbrug og kvægavl. Der dyrkes byg,
hvede, bælgplanter, frugttræer og
grønsager. Både agerbrugerne og de fåtallige
nomader holder får, geder, æsler, muldyr,
yakokser og kameler. Mælkeprodukter, te
og bygretter udgør hovedføden sammen
med fårekød. Handel med Indien og
Kina. - Historie. Buddhismen regnes
indført i daværende kongerige T i 7.
årh. e. Kr.; efter mongolerherredømme i
13. årh. oprettedes i 14. årh. et
præstevælde, der efter lange kampe førte til
anerkendelse af dalai-läma som T-s
verdsl. overhoved 1640. Fra 1720 måtte
T anerkende kin. overhøjhed, men
fastholdt iøvr. afspærringspolitik, især mod
eur. magter. Først 1903-04 trængte eng.
ekspedition under oberst Younghusband
frem til Lhasa (hindre russ. indfl.). Kin.
indfl. ophørte efter beg. af uroen i Kina
efter 1912; eng. indflydelse derpå
overvejende. (Kort se Indien og Asien).

tibe’ta’nsk sprog og litteratur.
Tibetansk falder nutildags i adskillige, delvis
lidet kendte dialekter, hvoraf
Lhasadialekten gælder som højsprog. Sammen m.
nogle Himälayasprog og burmansk udgør
tibetansk den tibeto-burmanske sprogæt,
der må anses for beslægtet med indokin.

Skriftsproget er fastlagt i 7. årh. med
indførelsen af den ind. devanägari-skrift.
Litt. er overvejende buddhistisk, overs,
fra sanskrit suppleret med originale
tibetanske værker, og foreligger samlet i
Kandjur (bKa’-’gyur) (indeholdende de
kanoniske skr.) og Tandjur
(bsTan–’gyur) (kommentarer, hymner,
grammatik, ordbøger og andre hjælpevidensk.);
disse samlinger er fl. gange trykt som
bloktryk i 108 + 225 bd. Hertil kommer
talrige senere opbyggelige og rituelle
værker samt biografier. Den verdslige
litt. (historie, digtning) foreligger kun i
manuskripter. Tibetansk spiller indenfor
den lamaistiske kirke i Mongoliet samme
rolle som latinen indenfor romerkirken.

Tibetvejen, en under 2. Verdenskrig
bygget vej fra SV-Kina over Tibet til
Nordindien.

’ti’bia (lat.), skinneben.

tibi’alis, nervus t, nerve, der forsyner
benets inderside med følenerver og de
tykke lægmuskler med bevægenerver.

■Tibirke, sogn N f. Arresø (Nordsjæll.)
med de lyngklædte T Bakker, skoven
Tisvilde Hegn (opr. flyvesand),
badestedet Tisvildeleje og Helene Kilde.
Ti Bud, De ei. Dekalogen, blev if. 2. Mos.
20 og 5. Mos. 5 givet af Gud til Moses på
bjerget Sinaj (Horeb) og skrevet på to
stentavler. De rom.-katolske og
lutheranerne inddeler budene således:

1. du må ikke have andre guder for mig,

2. du må ikke misbruge Herren din Guds
navn,

3. kom hviledagen i hu,

4. ær din fader og din moder

5. du må ikke slå ihjel,

6. du må ikke bedrive hor,

7. du må ikke stjæle,

8. du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod
din næste,

9. du må ikke begære din næstes hus,

10. du må ikke begære din næstes hustru,
træl eller trælkvinde, okse eller æsel
eller noget, som tilhører din næste.

De gr.-katolske og de reformerte har en
nok så naturlig inddeling, idet de slår
d. 9. og 10. bud sammen som eet forbud
mod at begære, og til gengæld regner de
billedforbudet som et bud for sig, d. v. s.
som 2. bud. 2. Mos. 20, 4). Om T som
helhed kan gå tilbage til mosaisk tid,
anses af den moderne videnskab for
tvivlsomt.

Ti’bul(lus), ’Albius (ca. 54-19 f. Kr.),
rom. elegisk digter. Bevarede er 4 bøger
(kærligheds-) digte, hvoraf de to første
er ægte. Da. overs. 1942.
tic [tik] (fr.), forældet betegn, for mange
forsk, former for trækninger i
ansigtsmusklerne.

tical [’ti:kal], eur. betegn, for den siam.

mønt baht.
Tichon, anden stavemåde for Tihon.
Tichonov, anden stavemåde for Tihonov.
Ticino [-’tli-], ty. Tes’sin, 1) 259 km 1.
schw.-ital. flod fra St. Gotthardt gnm.
LagoMaggiore til Po SØ f. Pavia; 2) den
sydligste kanton i Schw.; 2813 kms;
162 000 indb. (1941), deraf 90%
italiensktalende, 93% kat. Hovedstad:
Bel-linzona. De vigtigste erhverv er
landbrug og kvægavl. Stort turistbesøg.
Kanton 1803.
ticket [’tikit] (eng.), billet, bon.
tid, 1) astron. t måles v. hj. af Jordens
rotation om sin akse. Denne bevirker
himlens daglige omdrejning fra 0 mod
V. Forårspunktet, som (bortset fra
præ-cession og nutation) ligger fast ml.
stjernerne, definerer ved sin daglige
omdrejning stjernetid lig forårspunktets
timevinkel. På lignende måde definerer Solen
sand soltid og middelsolen middelsoltid.
Jordens rotationstid er ikke helt
konstant, men forandrer sig af og til i spring
på nogle få tusindedele af et sek. Dette
fremgår af kontrollen af den ved Jordens
omdrejning definerede tid med meget
nøjagtigt gående kvartsure samt ved
undersøgelser af Månens og planeternes
bevægelser. 2) psyk., samlingen af
fænomener, der opleves som varende ei.
følgende efter hinanden. 3) filos., a) hos
Kant: en anskuelsesform, hvori
fænomenerne ordnes efter deres følgen efter
hinanden; b) en dimension af verden,
karakteriseret ved varighed og
succession.

Tida’holm, sv. købstad (fra 1910),
0-Västergötland; 5800 indb. (1948).
Industri: tændstikker, maskiner.
Tidblad [’ti:dbla:d], Inga (f. 1901), sv.
skuespillerinde. Deb. 1921, 1922-25 v.
Svenska Teatern, 1926-32 v.
Oscars-teatern, siden 1932 tilhørt Dramatiska
teatern som en af dets førende kræfter.
Tidlig populær i talr. filmroller ved sin
blide kvindelighed,
tidebønner, bønner i den kat. kirke på
bestemte tider af dagen (horae
canoni-cae).

tidehvervsbevægelsen, en efter
tidsskriftet Tidehverv opkaldt retn. i den da.

folkekirke, t begyndte omkr. 1920 som en

protest mod Indre Mission og
KFUM-bevægelsen, influeret af Karl Barth, som
den dog i mange henseender tager afstand
fra. I de senere år en vis forb. med
grundtvigske synspunkter, ikke mindst kirke-

4573

4574

4575

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free