- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4576,4577,4578

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Þorstensson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tidemand

Tiepolo

politisk. N. J. Heje og Tage Schack har
været ledende inden for t.

Tidemand [’tiidsman:], Adolph (1814-76),
no. maler; elev af akad. i Kbh.
ogDüssel-dorf, senere prof. smst.; navnlig
skildringer af no. bondeliv.

Tidens Kvinder, Uge-Journalen, da.
ill. ugeblad, grl. 1922. Oplag 1948: 66 000.

Tidens Tegn [’ti:(d)sns ’tæin], no.
dagblad (Frisindede Venstre), 1910-41.

tidevand ei. ebbe og flod, periodiske
ændringer i havets niveau, som skyldes
Månens og Solens tyngdetiltrækning.
Månens indflydelse er den dominerende. Den
bevirker, at vandet i havene strømmer
hen mod de meridianer, for hvilke Månen
kulminerer i S ei. N. Som resultat af
Jordens rotation og Månens banebevægelse
vandrer disse meridianer hen over
jordoverfladen. t-fænomenet kompliceres i
høj grad ved den uregelmæssige fordeling
af land og hav, men i hovedsagen bliver
perioden for t på et og samme sted lig den
gnstl. tid ml. to på hinanden følgende
øvre og nedre kulminationer af Månen,
ca. 12 tim. 25 min. Når Solen virker i
samme retning som Månen, hvilket
finder sted 1-2 dage efter ny- og fuldmåne,
er t stærkest udpræget, springflod;
1-2 dage efter første og sidste kvarter, når
Solen og Månen modvirker hinanden, er
t mindst udpræget, nipflod. Vandets
opstuvning i bugter medfører ofte en
betydelig forøgelse af t. Forskellen ml.
højvande (flod) og lavvande (ebbe) kan
nå op til 10—15 m (Bretagne og
Norman-diet, Bristol-kanalen, Patagonien,
Fundy-bugten). I de da. farvande er t meget lidt
udpræget inden for Skagen, men
mærkbart på Jyllands vestkyst.

tidløs (’Colchicum), slægt af giftliliefam.
med stængelknold, fra hvilken bladene
kommer om foråret, de visner i løbet af
sommeren. Blomsterne viser sig om
efteråret; høst-t ei. nøgen jomfru (C.
autum-nale) har lilla, krokuslignende blomster i
sept. Dyrkes i haver.

’Tidningarnas telegrambyrå ab., alm.
kendt under fork. TT (s. d.).

tidsalder, geol., større tidsafsnit i Jordens
geol. udviklingshistorie. Den geol.
tidsregning er i hovedsagen relativ og
baseret på undersøgelserover lagenes
lejrings-forhold og forsteningsforhold. Dog er en
absolut geol. aldersbestemmelse udført
v. hj. af radioaktive mineraler. I den geol.
tidsregning regnes med den i nedenst.
skema viste inddeling: urtid (arkæiske t),
ældste oldtid (algonkiske t), oldtid
(pa-læozoiske t), middelalder (mesozoiske t)
og nyere tid (kænozoiske t).

Tidsalder

KÆNOZOISK
MESOZOISK

PALAOZOISK

Periode

Kvarlær I
tertiær

krim

jura

tnat

perm

karbon

devon
|otlandium

jrdovicium
kamtjrium

Mill, år

3* uroninn Mener)
- -70 begtnenoe Co/orvüo

.......100

123 is/iikowo/t. Japan

......200

.-220 begoente BO/tmen

. -269 begUende Schlesien

-.....300

■3*9 uronuvi. Mass
-371 — Cam

–––-400 *o*n

Srenge

•453 basan.nrgima
za beg <7^500 /rambrium

ALGONKISK
ARKÆISK

[1770 uranmn. Mamtoba

tidsbefragtning, eng. time-charters,
be-fragtningsform, hvor skibet er fragtet
med mandskab for en vis tidsperiode, ikke
for een ei. fl. rejser (i alm. månedsvis).

Tiberius.

Ludwig Tieck.

tidsbestemmelse. Bestemmer man ved
en astron. måling et himmellegemes
timevinkel, og kender man dets rektascension,
findes stjernetiden som sum af de to
nævnte størrelser. Stjernetiden kan
omregnes til middeltid ved de i de store
almanakker anførte data vedr.
middelsolens stilling i forh. til forårspunktet (der
definerer stjernetid). Særlig nøjagtigt
udføres astron. t v. hj. af et
passageinstrument ei. varianter af dette instrument,
idet stjernetiden ved en stjernes passage
over meridianen i øvre kulmination er lig
dennes rektascension. Nøjagtig astron. t
udføres på et antal observatorier, der er
udrustet med et betydeligt antal
nøjagtigt gående ure, som holdes under
kontrol ved t. Herfra distribueres den
nøjagtige tid ved de såk. vidensk.
radio-tidssignaler. Ved at udføre en t på et steds
meridian og sammenligne den fundne t
med Greenwich tid (bestemt ved
radio-tidssignalerne), finder man længden V ei.
0 for Greenwich,
tidsbrandrør, brandrør, der virker efter

en forud indstillet tid.
tidsel, alm. anv. betegn, for slægterne
’Carduus (t i snævrere forstand) og
’Cirsium (bladhoved-t) af
kurvblomst-fam. De har reglm. rørformede blomster
og tornede blade og stængler. Carduus
har hårformet fnok, Cirsium har
fjerfor-met fnok. Mest alm. er ager-t.
tidselkugle (E’chinopus), slægt af
kurv-blomstfam., tidselgruppen; kugleformede
hoveder. En art i Danm., sjælden, vist
forvildet fra haver,
tidselordenen, eng. Order of the Thistle,
ældg. skotsk orden, sidst fornyet 1853.
Gives kun skotske adelsmænd,
tidselsommerfugl (Pyra’meis ’cardui),
uregelmæssigt plettet dagsommerfugl af
takvingernes fam.
tidsindstillede bomber ei.
langtidsbom-ber, bomber, der ikke springer ved
nedslaget, men nogen tid efter, bestemt ved
den tid, det tager for acetone (udløst i
nedslaget ved en glasampulles knusning)
at opløse (blødgøre) en celluloidskive så
meget, at slagmekanismen udløses. Alt
efter skivens tykkelse kan det tage fra
nöglé min. til fl. døgn, inden t springer,
tidsinteresse, jur., det udbytte, en
forsinket ydelse ville have afkastet i tiden
efter forsinkelsens indtræden,
tids jævning ei. tidsækvation, forskellen
ml. sand soltid og middelsoltid, t svinger
ml. ca. -14 min.(febr.) og +16 min.(nov.).
Da. normaltid ved tiden for Solens
kulmination i syd er lig 12 tim. -1 +
længdeforskellen ml. stedets meridian og den
mellemeur. zonemeridian (15° 0 f. Grw.).
For Kbh. er. sidstn. størrelse
(lokalkonstanten) lig 9m 41s, således at da.
normaltid v. Solens kulmination i syd
varierer ml. grænserne lit 53m og 12t 24m.
tidsmeldemaskine, apparat til autom.
angivelse af tidspunkt. Benyttes ved
telefoncentraler,
tidsoplevelse, psyk., 1) oplevelse af
fænomeners varighed, samtidighed,
forandring ei. suksession; 2) bedømmelse af
varighed (tidsafstand) ml. forsk,
oplevelser.

tidsregning, 1) astron., se kalender og

kronologi; 2) geol., se tidsalder,
tidssignaler, akustiske ei. optiske
signaler til brug for bestemmelse af den
nøjagtige tid. I Danm. udsendes t gnm. telefon
ved A/S Dansk Normaltid, der modtager
tiden fra Kbh.s Univ.s astron.
observatorium. Dette t udsendes fl. gange dgl. af
Statsradiofonien. Tidl. gaves et t v. hj. af

en kugle på silopakhuset i Frihavnen, der
faldt hverdage præcis kl. 13. Radio-t
udsendes dgl. til faste tider, således at
astronomer ei. andre, navnlig søfarende, kan
bestemme deres urstand. Der udsendes
to slags t: onogosignaler til praktisk brug
og koincidenssignaler til vidensk. brug.

tidsskrift, periodisk udkommende
publikation i hefteform. Kendes fra d. 17. årh.,
opr. overvejende videnskabelige t (f. eks.
Journal des Savants), senere udkom de
moraliserende og causerende (f. eks.
Spectator) og de polit. (f. eks. Quarterly
Review). I 19. årh. kom dertil med den
fremskredne teknik de illustrerede t. I
20. årh. er de gamle blandede t ofte
erstattet med lette underholdende t og
deres væsentlige indhold overtages af
dagbladenes kronikker og feuilletons; fagt
spiller fortsat en bet. rolle.

Tidsskrift for rettsvidenskap (no.),
grl. 1888. Redigeres af en no. hovedred.
i forb. med en redaktionskomité,
bestående af en repræs. for hvert af de 5
nordiske lande.

Tidsskrift-Index, Dansk, årlig
publikation, grl. 1915 af Sv. Dahl og Th.
Døssing. Udgives af Statens Bibliotekstilsyn
og registrerer årl. ca. 300 da. og enkelte
nord. tidsskrifters indhold, systematisk
ordnet.

tidsækvation (lat. æqvus jævn), d. s. s.
tidsjævning.

Tidø [’ti:dø:], sv. slot v. Mylaren, 12 km
S f. Västerås, opført 1625-45 for Axel
Oxenstierna.

Tieck [ti:k], Friedrich (1776-1851), ty.
billedhugger. Broder til Ludwig T. Kendt
for sine portrætter bl. a. af billedhuggeren
Rauch (glyptoteket).

Tieck [ti:k], Ludwig (1773-1853), ty.
forfatter. Den meget produktive T stod for
samtiden som den mest betydelige
romantiske digter. T har bl. a. fornyet
folkebøger og folkeeventyr, dels episk, Der
blonde Eckbert (1796), dels dram., Der
gestiefelte Kater■ (1797, romant.-satirisk
komedie) og Leben und Tod der heiligen
Genoveva (1804, omfattende læsedrama).
I de senere år hyldede T en mere
borgerlig realisme. (Portræt).

Tiedje [’ti:dja], Johannes (1879-1946), ty.
slesvigsk politiker. Præstesøn fra
Sønderjylland, kritiserede 1909 ty.
tvangspoli-tik; 1918 ty. reg.s sagkyndig i sønderjy.
anligg.; foreslog deling af Sønderjyll.
efter såkaldte Tied je-linie, der ville gøre
Højer, Møgeltønder, Tønder, Tinglev og
Bov tysk. Embedsmand i ty.
indenrigs-min., afskediget 1936 som modstander af
nationalsocialismen (knyttet til
Niemöl-lers bekendelseskirke); 1945-46 landråd
i Flensborg amt.

Tiemroth [’timro’t], Edwin (f. 1915), da.
skuespiller og instruktør. 1936-37 v. Det
Kgl. Teater, siden v. forsk, privatscener
(Lennie i »Mus-ogMænd«, Shaws »Helte«
o. a.). Filmdebut 1941.

tiende (af tiendedel), tvungen årl. afgift
(opr. en tiendedel af afgrøden og andre
produkter) til kirk. formål. Fandtes ikke
i oldkirken, men indførtes fra ca. 600, i
Danm. fra ca. 1120. Pengeafgift fra 18.
og 19. årh. I Danm. tilfaldt t biskop,
præst og kirke. I andre lande firdelt (de
fattige fik en særlig portion). Ved
Reformationen i Danm. gik bispe-t til kongen,
kirke-t solgtes til private kirkeejere i 17.
årh. Præste-t afløstes ved lov af 1903
(afsluttet 1918). Også kirke-t er nu praktisk
talt afløst. Ved afløsningen forringedes
kirkens formue afgørende.

Tiendebank, Kongeriget Danmarks,
oprettet ved lov 1903 til finansiering af
tiendeafløsning ved
obligationsudstedelse.

Tienen [’tims], fr. Tirlemont [tirla’mä],
belg. by 0 f. Bruxelles; 22 000 indb.
(1949); tekstil- og maskinindustri.

Tien-shan [thiænjan] (kin: himmelbjerg),
bjergkæde i Centralasien; fra Pamir mod
NØ ind i Sin-kiang; højeste punkt: Khan
Tengri (6996 m).

Tien-tsin [thiæn d3in], by i NØ-Kina,
Peipings havneby, ved floden Peiho,
1 718 000 indb. (1946). Udhavn: Taku.

Tiepolo [’tjæ-J, Giovanni Battista
(1696-1769), ital. maler, f. og virksom i Venezia.

4576

4577

4578

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free