- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4585,4586,4587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tilbud ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

timeglas

tinglæsning

timeglas, primitiv tidsmåler, bestående
af to over hinanden
stående glasbeholdere
forbundne ved et
snævert rør. I løbet af en
bestemt tid rinder
sandet fra den øverste
beholder ned i den
nederste. Findes fra gl.
tid i kunstfærdig
udførelse, anv. endnu f. eks.
ved svovlbade, hvor ure
hurtigt ville blive ødelagt
af dampene,
time is money [’taimiz
’mäni] (eng.),tid er penge,
time out[’taim’aut](eng.,
egl: tid uden for).
Anføreren på et
basketballhold kan et vist antal
gange under en match forlange t vea
med sine hænder at danne et t. Der
tilstås derefter holdet en pause til taktisk
rådslagning.
Times, The [öa ’taimz] (eng: tiderne),
eng. dagblad (uafh. kons.), grl. 1785,
nuv. navn 1788; opr. mere liberalt.
Nyder stor anseelse og indflydelse, udg.
ugetillæggene T Litterary
Supplement, Education Supplement, T
Weekly og det månedlige Review of
lndustry (Tråde and Engineering);
oplag 1947: 270 000.
Times Literary Supplement [’taimz
’litrari ’säptimantj, litt. tillæg, udgivet
siden 1902, til dagbladet Times med
anmeldelser, litt. artikler samt boglister,
timevinkel. Et himmellegemes t er
vinklen ml. meridianens plan og en plan
gnm. verdensaksen og retningen til
himmellegemet, regnet i retningen fra
S mod V. P. gr. af himlens daglige
rotation, der skyldes Jordens omdrejning
om sin akse, vokser en fiksstjernes t
jævnt fra 0 tim. i øvre kulmination over
12 tim. i nedre kulmination til 24 tim.
(d. v. s. 0 tim.) i næste øvre kulm.
Stjernetid defineres som forårspunktets
t. Kender man stjernetiden og en
stjernes rektascension, kan man finde
stjernens t som forskellen ml. de nævnte
størrelser.

Tim’gad, ruinby i Algier, i oldtiden
Tha-rnugadi. Anlagt af kejser Trajan 100 e.
Kr. Gaderne danner kvadratnet som i
en rom. militærlejr, hovedgaderne har
søjlegange.

’Tim’går’d, tidl. hovedgård N f.
Ringkøbing, 1396-1651 i slægten
Gyldenstiernes eje. Her fandtes tidl. Sigbrits
ligsten, hvoraf nu brudstykker i
Nationalmuseet. Hovedbygn. fra ca. 1580
nedrevet ca. 1801.
’tim’ian (’Thy mus), slægt af
læbeblomst-fam. Halvbuske med små, helrandede
blade med krydret duft. 35 arter fra
Middelhavsområdet. 2 arter vokser vildt
i Danm. I haver dyrkes Thymus
vul-garis som krydderplante,
.’tim’iansaft, kighostemiddel, sødet
ekstrakt af timian, tilsat natriumbromid.
ti’mi’d (lat.), frygtsom.
Timiçoara [timi’Iwa:ra], ung. Temesvdr,
by i det vestligste Rumænien; 108 000
indb. (1945). Vigtigt jernbanecentrum
med kanal til Donau. Handel og
landbrugsindustri. - 1552-1716 tyrk.
fæstning, ung. til 1919.
’Timmermans, F. (f. 1886), flamsk
forfatter; folkelige romaner og fortællinger,
timokra’ti’ (gr. time formue + -krati),
forfatn., der lader borgernes rettigh. og
pligter afhænge af størrelsen af deres
formue.

Ti’moleon (gr. Timoléön), korinthisk
statsmand, styrtede sin broder tyrannen
Timofanes 365, fik Dionysios 2. til at
abdicere som tyran i Syrakus 345, slog
Karthago ved floden Krimisos 340,
ordnede forholdene på Sicilien og nedlagde
derefter magten.
’Timon fra Athen (ca. 400 f. Kr.), gr.
original, hvis menneskehad blev litt.
motiv hos Aristofanes, Plutark, Lukian
og Shakespeare,
timonoxhvidt, antimontrioksyd,
baryum-sulfat og zinkhvidt, et godt dækkende
pigment. Anv. især til udendørs maling.

4585

’Timor, 0 i Indonesien 0 f. Java; ca.
33 000 km2; ca. 1 mill. indb. Delt ml.
Holl. og Portugal. (19 000 km2 med 0,7
mill. indb. er portug.). 1942-45 besat af
japanerrie.

Timorlaoet Øerne [-’laut], d. s. s. Ta-

nimbar Øerne,
timo’roso (ital., af lat. timor frygt), mus.,

ængsteligt, tøvende.
Timor Søen, havet ml. Austr. og
Soenda-øerne.

Timosjenko [timä’Iænka], Semjon K.
(f. 1895), sovj. marskal (1940); f. i
Bessarabien. Veteran i den røde hær,
kæmpede modDenikin. 1938 kommandør
f. militærdistr. Kijev, ledede 1939
indmarchen i Polen. Deltog i vinterkrigen
mod Fini. Afløste 1940, Vorosjilov som
folkekommissær f. forsvaret. Juli 1941
vice-forsvarskommissær og øverstkomm.
på midterfronten mod Tyskl., okt. s. å.
på S-fronten, hvor han reorganiserede
Budjonnyjs styrker og dec. indledede
modoffensiv. Jan. 1943 øv.komm. på
N-fronten. Havde 1944 kommandoen på
2. og 3. ukrainske front, s. å. i Rumænien.
Marts 1946 min. i Abessinien. (Portræt),
timo’té (efter dansk-amer. Timothy
Hansen (18. årh.)) ei. eng-rottehale (Phleum
pratense), flerårigt græs, der trives godt
selv på fugtige arealer,
timo’téflue (Clei’gastra ’ßavipes),
gråsort flue. Larven skadelig på timoté,
timo’tévikler (’Tortrix pale’ana), lille
sommerfugl. Larven gnaver på blade af
timoté og rævehale.
Ti’motheos (4. årh. f. Kr.), gr.
billedhugger. Plinius medarbejder på mausoleet
i Halikarnassos. En Artemisfig. af T på
Palatin i Rom; tilskrevet gruppen Leda
med Svanen.
Ti’motheus, en af Paulus’ disciple, til
sidst forstander for menigheden i Efesus,
hvortil 1. og 2. T-brev er skrevet.
Ti’motheusbrevene, to skr. i N. T.;
tilhører s. m. Titusbrevet Pastoralbrevene,
’timpano (ital., af gr. tympanon), ital.

navn på pauke.
Ti’mur Lenk, forvansket Tamerlan (1336
-1405), tatarisk condottifere, erobrede
Centralasien, Afghanistan, Iran og
NV-Indien, fangede sultan Bajesid 1. i slaget
ved Ankara 1402.
Ti’mæos, anden stavemåde for Timaios.
tin (lat. stannum), grundstof, kem. tegn
Sn, atomnr. 50, atomvægt 118,7, vf. 7,3,
smp. 232°, kp. 2260°. Hvidt, blødt metal,
beslægtet med bly. t optræder med
valensen 2 i stanno- og 4 i stanniforb.
Ved lang tids opbevaring ved temp. under
18° falder hvidt t efterhånden hen til et
gråt pulver (tinpest), idet det omdannes
til en anden modifikation, der har vf. 5,7.
t forekommer i naturen som t-sten, hvoraf
t udvindes ved ristning, udludning og
påflg. reduktion med kul. I USA anv. en
klorerende ristning, hvorved stanniklorid
forflygtiges, opl. i vand og elektrolyseres.
t angribes ikke af luften. Anv. til lodning,
fortinning af jern (hvidblik) og kobber, til
finere husgeråd, samt i en mængde
legeringer, f. eks. bronze (t og kobber),
lodde-t (t og bly) og lejemetal,
hvidt-metal (t, bly, antimon og kobber).

Verdensproduktionen af t udgjorde
1948 146 000 t. De største producenter

var s. å: _____

1000 t

Malacca ...... 45,6 Perak

Bolivia....... 38 Oruro

Holl. Indien... 31 Bangka, Billiton
Belg. Congo... 14,3 Katanga.
Eur.s ældste t-mine ligger i Cornwall,
hvorfra allerede fønikerne hentede t.
-Udsmeltning af t foregår især på Malacca
(Singapore og Penang); i USA udsmeltes
t fra 1942 i Galveston, hovedsagelig af
malm fra Bolivia,
tina’mu’er (indianerord) (Cryp’turi),
orden af primitive, hønselign. fugle. Korte
vinger, ganske korte halefjer. S- og
Ml.-amer. Lever på jorden som agerhøns.
Hannen ruger. Hertil pampashøne.
Tinbergen [’tinbærfan], Jan (f. 1904),
holl. statistiker; har (bl. a. for
Folkeforbundet og for den holl. reg.) foretaget
talr. ekonometriske analyser,
tinder, 1) geogr., de øverste spidser af et

4586

S. K. Timosjenko. Herbert Tingsten.

bjergparti; 2) arkit., murpiller ml.
skydeskår på borgmur ei. vægtergang; i
overført bet. om den øverste top af en bygn.
med tårne og spir.
tindingeben (os temporale), en af kraniets
knogler.

Ti’nel, Edgar (1854-1912), belg.
komponist. Korværker, herimellem Franciscus
(1888), to rel. dramer, Gododeva (1897)
og Katharina (1909) m. v.
ting (oldnord. ping), forsamling af
be-folkn. inden for et vist område (jfr.
herreds- og landsting) til offentlig
rådslagning, afgørelse af retssager osv.
Samme ord som ting = genstand.
Be-tydningsudvikling: sammenkomst på
tinge - sag, der behandles der - forhold,
sag i alm. - genstand,
ting, psyk., emne, der opleves som
tredimensionalt, rumligt afgrænset og
formet samt relativt konstant.
’Tingakrossur
i?g-j (færøsk: budstikke),
færøsk avis, grl. 1901; udkommer i [-Torshavn to gange om ugen. Organ for
Selvstyrepartiet.
Tingbladet, afd. af Statstidende.
Indeholder meddelelser om de stedfundne
tinglysninger i de da. retskredse,
tingbog, opr. den protokol, hvori
forhandlingerne på tinget refereredes. Efter
tinglysningsloven af 1926 er t en for
hver retskreds ført bog, hvori hver
ejendom har sit blad. På dette opføres et
kort uddrag af de dokumenter, som
tinglyses vedr. den påg. ejendom,
tingbogsattest, attest om, hvilke
rettigheder der er tinglyst på en fast ejendom,
tingfred, i gl. ret den forhøjede fred, som
skulle herske på tinget, og som fandt
udtryk i, at forbrydelser pä tinge
straffedes meget strengt,
tingfæstning, i borgerlige sager:
forkyndelse af stævning; i straffesager:
indlevering af anklageskrift til retten,
tinglasur, glasur indeholdende tinoksyd.
Da den er tilbøjelig til at revne,
foretrækkes tin-blyglasur.
Tinglev, da. stationsby
(Fredericia-Padborg og Sønderborg-Tønder); 1364 indb.
(1945). I T sogn fik v. afstemn. 1920
tyskerne 582, danskerne 448 st. (uden
tilrejsende:. 458 og 387). Ved
folketingsvalget 1947 afgaves i T sogn 323 ty.
stemmer af i alt 1092.
’Tinglid, Knud d. Stores hird i England,
tinglige rettigheder, et navnlig i ældre
retsvidenskab anv. udtryk for
rettighederover ting. Det ansås for
ejendommeligt for t, at de i modsætning til
fordrings-rettigheder nød en særlig retsbeskyttelse
over for trediemand.
tinglysning, indførelse i særlige bøger,
der findes på t-skontoret i hver
retskreds, nemlig for fast ejendoms vedk.:
tingbogen, - for løsøres vedk.:
person-bogen. Alle rettigheder over fast
ejendom skal tinglyses for at kunne gøres
gældende over for senere godtroende
er-hververe af rettigheder over ejendommen
ei. over for ejerens kreditorer. Den ret,
som skal fortrænge en utinglyst ret, skal
selv være tinglyst. F. s. v. ang. løsøre
er det dog kun visse rettigheder, som
kan tinglyses, og visse rettigheder vedr.
fast ejendom er også undtaget fra
ting-lysningskravet. t af skøder og
pantebreve offentliggøres i Tingbladet,
tinglysningsloven af 31. 3. 1926
indeholder regler om tinglysning af
rettigheder over fast ejendom og af visse andre
retsforhold og om de til tinglysningen
knyttede retsvirkninger,
tinglæsning, gl. betegn, for tinglysning.

4587

Timeglas
fra 16. årh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free