Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tilbud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tingmænd
Tirstrup
Alfred von Tirpitz.
Josef Tiso.
tingmænd, i gl. da. ret de på tinge
fremmødte personer.
Ting- og Arresthus, Københavns
Amts, Blegdamsvej, opført 1847-48 af
Bindesbøll, nu stærkt ombygget,
tingsret, i retsvidenskaben den del af
formueretten, som omhandler
rettigheder over fast ejendom og løsøre,
tingsted. Indtil 16. og 17. årh. holdtes
tingene i Danm. under åben himmel.
På t lå i reglen nogle store sten, over
hvilke de såk. tingstokke var anbragt.
’Tingsten [-ste:n], Herbert (f. 1896), sv.
statsvidenskabsmand, prof. ved
Stockholms högskola 1935-46, derefter
chefred. for »Dagens Nyheter«; forf. af bl. a.
Den nationella diktaturen (1936), Den
svenska socialdemokratiens idéutveckling
1-7 (1941), Demokratiens problem (1945;
da. 1946). (Portræt sp. 4587).
tingstokke, bjælker ei. planker, der anv.
som bænke på tinget,
tingstud (glda. stud støtte), person, som
bistår en anden på tinge. Ordets
nedsættende bet. stammer fra, at sagførerne
ofte var uheldige elementer.
’Tingstäde ’träsk (sv. träsk sump),
Gotland, sø, under hvis overflade der findes
et udstrakt »bulverk« af stammer,
dannende en kvadrat med sider på ca.
175 m længde, omgivet af en næsten
cirkelformet palisade. Fæstningsanlæg
fra jernalderen,
tingsvidne, 1) opr. vidnesbyrd om, hvad
der er foregået på tinget; 2) vidnesbyrd
på tinget om, hvad der er foregået
andetsteds; 3) i moderne sprog: et i retten
afgivet vidnesbyrd, og navnlig det
dokument, hvori indholdet optages,
tin’ka’l (pers. tinkål), rå boraks fra Tibets
saltsøer.
’tinksmed (af fuglens metalliske
stemme-klang) (’ Tringa gla’reola), klire. Lyse
pletter på oversiden. I Danm. ved
hedemoser. Trækfugl,
tink’tu’r (lat. tingere dryppe, farve), 1)
farm., dråber, essens, spirituøst udtræk
af droger; 2) herald., farve,
tinlegeringer, legeringer med
overvejende tinindhold benyttes som loddemetal
(med bly), som lejemetal (med antimon
og kobber evt. bly), som letsmeltelige
støbelegeringer m. m.
tinmalm, mineraler, der brydes til
udvinding af tin. Langt det vigtigste er
tinsten.
’tinné, d. s. s. athabaska.
tin’nitus (lat: klingren, skingren),
øresusen.
Tinnsjø [’tin:Jø:], no. sø, Telemark, NV
f. Kongsberg; 54 km2; modtager mange
tilløb, bl. a. Måne, der danner
Rjukan-fossen.
tinpest, proces, hvorved metallisk tin ved
opbevaring under 18° C langsomt
omdannes til et gråt pulver,
tinsten, SnOt (stannioksyd), tetragonalt,
sort mineral med diamantglans.
Forekommer især i pneumatolytisk omdannet
granit (Australien, Ostindien, Bolivia,
México). Udvindes på Malacca, Bangka
og Billiton af t-førende flodsand.
tintama’resk (fr. tintamarresque,
larmende), scene, hvor tilskuerne kun kan se
de optrædendes hoveder gnm. en
udskæring i dekorationen, mens kroppen
er malet herpå,
’tinte, zool., blæreformet stadium i mange
bændelormes udvikling. Eet ei. fl.
hoveder, sidder på den vædskefyldte blæres
væg. t-stadier findes hyppigst i
planteædende hvirveldyrs muskulatur, nogle
dog i hvirvelløse dyr.
’tinte (ital. tinta farve), farvetone.
Tinto’retto, egl. Jacopo Robusti
(1518-94), ital. maler, f. i Venezia, hvor han
var elev af Tizian og studerede
Michelangelos værker. Er Tizians jævnbyrdige
i hens. til billedskabende evne, men hans
kunst er mere dramatisk bevæget. Har
behandlet hist., mytol. og bibelske
motiver og malet portrætter. Hovedværker:
Brylluppet i Kana, udsmykningen af
Scuola di San Rocco og Dogepaladset i
Venezia (bl. a. Paradiset og Den Heil.
Markus’ Under). Kunstmus. i Kbh. ejer
Kristus og Synderinden og Mandsportrcet.
Tintoretto: detaille af Kristus og
Synderinden. (Kunstmus.).
tio- ei. thio- (gr. theion svovl), kem.,
angiver, at et iltatom er ombyttet med et
svovlatom.
’tioalkohol’er (tio- + alkohol), kem., d.
s. s. merkaptaner.
’tiocya’n (tio- + cyan), kem., rodan.
tio1 fe’n (tio- -f fenyl), C,HtS,
heterocyk-lisk, farveløs vædske, kp. 84°. Optræder
som forurening af benzol,
’tioforbindelse, forb., hvor ilt er
ombyttet med svovl.
Tiohäradsbygden [’ti:3hä:rads-, ’ti:o-],
den sydøstl. del af Småland (Sv.),
omfatter de gl. landskaber Finnveden,
Värend og Njudung.
tio’ko’ler, polysulfidformstoffer af
kaut-sjukagtig karakter med stor
modstandsdygtighed over for organiske
opløsningsmidler; fremst, ud fra ætylendiklorid og
alkalipolysulfid (også i Danm. under 2.
Verdenskrig),
ti’o’l (gr. theion svovl), svovltjære, anv.
mod hudsygdomme,
ti’o’nsyrer (polytionsyrer),en gruppe
svovlholdige iltsyrer med den alm. formel
HtSxQi, hvor x — 2-6, f. eks. ditionsyre
HtSJ)„
’tiosulfa’t (tio- + sulfat), salt af den
ubestandige tiosvovlsyre H2S203. t anv. ofte
som betegn, for natriumtiosulfat,
tiouracil [’tio-urasi’l] (tio- + urin),
svovlurinstof, standser dannelsen af
thyre-oidin, anv. derfor til behandling af
Base-dows sygdom,
’tipi, prærieindianernes typiske bolig:
kegleformet telt med stel af træstænger
dækket med bisonskind.
Ti’pitaka (päli: de tre kurve), betegn, for
den sydl. buddhismes kanon, overleveret
på Ceylon i päli-sproget, bestående af
Vinayapitaka, Suttapitaka og
Abdid-hammapitaka.
Tipperary [tipa’ræari], irsk Tiobraid
Arann, 1) grevskab i prov. Munster,
S-Eire; 4254 km*; 136 000 indb. (1946).
Landbrug med mejeribrug; 2) by i 1),
kendt fra sangen It’s a long way to T,
skrevet omkr. 1910, den mest populære
soldatersang i 1. Verdenskrig. Ca. 5000
indb.
tipperne, halvø (16,4 km!) i sydl.
Ringkøbing Fjord; rigt fugleliv (fredet).
’Tippo (Tlpü) ’Sähib (1753-99), ind.
sultan i Mysore 1782-99. Kæmpede mod
Engl., slået 1792; søgte forb. m. fr.
tropper, faldt v. eng. storm på T-s
hovedstad Seringapatam.
Tippu Tip (1838-1905), arab.
slavehandler og handelsfyrste ved øvre Congo,
bistod fl. ekspeditionsledere, især Stanley,
tips (eng.), oplysninger om vinderchancer
ved væddeløb; nyttigt vink.
tipstjeneste (fra eng.), privat ei. ofFentl.
organisering af væddemål (»tipning«) om
idrætskampes udfald. Tipningen foregår
ved udfyldn. og indsendelse af kuponer,
hvorefter gevinster udbetales dem, som
har gættet flest rigtige udfald. I Danm.
er en offentl. t organiseret 1948 v. lov
om tipning, der oprettede Dansk
Tipstjeneste A/S og fastsatte nærmere regler
for dets organisation og virke m. m.
Al anden foranstaltning af tipning er
herefter forbudt. Da. t har fra 1949
foranstaltet tipning for fodboldkampe. 50%
af den saml. indskudssum går til vinderne
(d. v. s. tippere m. 12, 11 ei. 10 rigtige
gæt ud af 12); af overskuddet tilfalder
størstedelen idrætsformål.
Tipton [’tiptsnj, by i Midt-Engl. NV. f.
Birmingham; 39 000 indb. (1948).
Kulminer, jernværker. Metalindustri,
tip-top (eng.), højdepunkt; meget
moderne, smart,
tipvogn (eng. tip(over) vælte), alm. på
smalspor løbende vogne, hvor
vognkassen kan tippes til siden (sidetipper)
"ei. over enderne (endetipper), t anv. især
til transport af jord o. 1. ved store
jordarbejder, i sten- og grusgrave o. 1., på
Lolland og Vestsjæll. også til sukkerroer,
ti’rade (fr. tirer trække), periode, passus;
højtravende, uægte vending,
tirailleur [tira’jö:r] (fr. tirer skyde),
skytte, blænker.
Ti’rana ei. Tirané, Albaniens hovedstad;
ca. 30 000 indb. Ca. 30 km fra
havnebyen Durrési, hvortil bane.
Ti’raspol [-pol], by i Moldav-rep., Sovj.,
ved Dnjestr; ca. 40 000 indb.
Jernbanebro over Dnjestr; flodhavn.
Ti’resias, anden stavemåde for Teiresias.
Tir’haka, hebr. (G.T.) navn for Taharka.
Tirlemont [tirla’mä], fr. navn på Tienen.
’Tirnovo, urigtig stavemåde for Tärnovo.
’Tiro, Ciceros frigivne, der udgav fl. af
hans taler og skrev hans biografi;
opfandt de efter ham opkaldte tironiske
noter.
Tirol [ti’ro:l], østr. forbundsland
omfattende landet på begge sider af Inn-dalen;
12 645 km2; 340 000 indb. (1946).
Hovedstad: Innsbruck. Under Rom 1.-5.
årh. e. Kr., derpå erobret af ty. stammer;
overv. samlet i grevskabet T i 13. årh.;
1363 til Østr. (Habsburg). Under Bayern
1805-14 (Hofers rejsning), derpå østr.
1919 afstod Østr. Syd-T til Ital. - 1945
besat af fr. tropper,
ti’ro’niske noter, et af Tiro opfundet
forkortelsessystem, der muliggjorde
ordret gengivelse af senatstaler o. 1. Atter
anv. i Karolinger-tiden.
’Tirpitz, ty. slagskib (1939-44), 35 000 t,
efter adsk. luftangreb sænket 12. 11. 44
4 sømil V f. Tromsø af en RAF-styrke
på 30 Lancaster-bombefly, hver
udrustet med 1 stk. ca. 6 t bombe.
’Tirpitz, Alfred von (1849-1930), ty.
admiral, marinemin. 1897-1916. Skabte
den ty. højsøflåde i nøje forståelse med
Vilhelm 2., bidrog til eng.-ty.
modsætning før 1914. (Portræt).
’Ti’rsbæk, hovedgård 0 f. Vejle, nævnt
fra 1401. Hovedbygn. fra ca. 1550, tårn
fra 1577; fredet i kl. A.
tirsdag, krigsguden Tirs ei. Tyrs dag
(overs, af lat. dies Martis). Ugens tredje
dag.
’Tirso de Mo’lina, pseud. for Gabriel
Téllez.
’Ti’rsted-stenen, da. runesten (Maribo
amt). En af de største da. runestene.
Sad i beg. af 17. årh. i Tirsted
kirke-gårdsdige, er nu i Nationalmuseet.
’Ti’rstrup, landsby på Djursland, 17 km
SV f. Grenå; flyveplads (trafikken på
Århus), indrettet af tyskerne under
besættelsen. Fra T kirke stammer
Tirstrup-krucifikset af træ med for-
4588
4589
4590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
