- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4591,4592,4593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tilbud ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tiruvalluvar

Tiveden

gyldte kobberplader (1150-1200), nu i
Na tionalmuseet.

Tiru ’valluvar (ml. 100 og 300 e. Kr.),
ind. rel. digter, forf. til et rel. læredigt
på 1330 aforismer i tamilsproget.

’Tiryns, oldgr. ruinby og -borg på den
argiviske slette i NØ-Peloponnes, ca.
2 km fra kysten. Omtalt i de homeriske
digte, men spiller både i hist. og sagn
en underordnet rolle. I 3. årtus. f. Kr.
bebyggelse samlet omkr. stor
rundbygning (kongsgård ?), der lå på den aflange,
låve borghøjs midte. I 1. halvdel af 2.

Detaille af fresko fra Tiryns. (Glypt.).

årtus. byggedes en øvre ringmur;
omtrent samtidigt et megaron-kompleks,
der afløste den gl. kongsgård.
Hovedparten af de bevarede, meget
imponerende bygningsværker er opført i
14.-13. årh. f. Kr., deriblandt den svære
»kyklopiske« ydre ringmur, der
omsluttede paladset og det mod N udstrakte
nedre borgplateau, bybefolkningens
tilflugtssted. 468 ødelagdes byen af
argi-verne. Udgravet af Schliemann o. a. ty.
arkæologer.

ti’sane (fr., af gr. ptisané afskallet korn),
tynd, vandig medicin, indtages i
mængder som te.

Tischbein [’tilbain], ty. kunstnerfamilie,
hvoraf 12 medl. virkede som malere i
18. årh.; især kendt er Johann Heinrich
Wilhelm T (1751-1829), der fra 1789 var
akademidirektør i Napoli og i Rom
knyttet til Goethes kreds. Kendt er hans
portræt Goethe på Roms Ruiner.

Tiselius [ti’se:liüs], Arne (i. 1902), sv.
biokemiker, har udarbejdet en række
analytiske metoders anv. til biokem.
undersøgelser (bl. a. elektroforese og
adsorptions-analyse). 1938 prof. i biokemi i Uppsala.
Nobelpris i kemi 1948.

tishri [’tijri], d. 7. måned hos jøderne,
falder i sept.-okt.

Tislund-stenen, erratisk blok i Tislund
plantage (Brørup sogn, Ribe amt), 3,5 m
over jordoverfladen, 5,6 m i tværmål.

Tisio ftjiss], Josef (1887-1947), slovakisk
politiker, katolsk præst, teol. prof.
Sluttede sig til Hlinkas slovak, folkeparti,
blev dets leder efter Hlinkas død 1938;
efter Münchenoverensk. s. å.
regeringschef i Slovakiet. Rejste konflikt med den
öechoslov. regering, gennemførte efter
forhandl, m. Hitler 13. 3. 1939 den fulde
løsrivelse af Slovakiet 16. 3. 1939, hvor
T okt. s. å. blev præsident og
underordnede sig Hitlers politik. Styrtet og
fanget 1945; henrettet efter dødsdom v.
Cech. ret. (Portræt sp. 4588).

Tissø, sø SV for Jyderup (V-Sjæll.); 13,3
km2; gennemstrømmes af Halleby Å.

Tisted, da. købstad i Ty ved T
Bredning; 9168 (1945 med
forstæder: 10 168 indb.) (1948).
Middelald. kirke, museum.
Industri: maskiner, tekstil,
øl m. m. Havn. Jernbane til
Oddesund og Ålborg. T
nævnes 1367, ældste kendte privilegier 1524,
I. P. Jacobsen er født i T. (111.).

’Tistedalen [-da:Ian], no. dalføre,
sydligste Østfold, gennemstrømmet af Tista,
der løber gnm. Halden til Iddefjorden.

Tisted amt, da. amt, omfatter vestl. del
af Hanherrederne, Ty, Mors, Jegindø,
Agerø og nærlig. småøer; 1776 km8;
87 554 indb. (1948), heraf i Nykøbing og
Tisted 18 122. Nuv. omfang 1793.

Tisted Bredning, del af Limfjorden, ml.
Mors og Ty.

Tistrup, da. stationsby (Varde-Skern)
698 indb. (1945).

Tis’vilde, da. stationsby
(Hillerød-Tisvildeleje); 468 indb. (1945).
Tisvilde’leje, badested og stationsby
(Hillerød-T) v. Kattegat; 358 indb.
(1945).

Tisza [’tiso], rum. og jugoslav. Tisa, ty.
Theiss, 977 km 1. biflod til Donau, fra
Karpaterne, gnm. d. ung. slette til Donau
oven for Beograd i Jugoslav. Nu stærkt
reguleret.

Tisza [’tiso], Istvän (Stefan) (1861-1918),
ung. politiker. Søn af Kålmån T.
Hævdede stærkt magyarernes magt over for
Østr., førstemin. fra 1913; gik 1914
tøvende ind for Ung.s deltagelse i den
agressive politik mod Serbien. Myrdet
under revolutionen 1918.
Tisza [’tiso], Kdlmdn (Koloman)
(1830-1902), ung. politiker. Samlede 1875
stærkt ung. liberalt parti, førstemin.
1875-90. Hævdede Ung.s uafh. stilling
i Monarkiet, bidrog t. industrielt
opsving.

’titalsystemet ei. decimalsystemet, vort

talsystem, hvis grundtal er 10.
Ti’ta’n, en af Saturns måner. T, hvis
diameter er ca. ’/j af Jordens, udmærker
sig ved at have en atmosfære,
ti’ta’n (efter titaner), grundstof, kem. tegn
Ti, atomnr. 22, atomvægt 47,9. Beslægtet
med zirkonium. Findes som titanjern,
FeTiOi (ilmenit), og rutil, titandioksyd,
7708. t er et sprødt, hvidt metal, anv.
til legeringer, t er et af de mest udbredte
grundstoffer, 0,6% af jordskorpen består
af t.

’Titan, A/S, da. maskinfabrik, Kbh.,
grl. 1897. Vigtigste fabr.-grene: kraner,
elevatorer, elektr. mask., centrifuger,
tekstilmask. 1948: aktiekapital 6 750 000
kr.; ca. 1300 arb. og funktionærer,
ti’ta’ner, i gr. mytol. en gruppe væsener
af dæmonagtig karakter, jordfødte sønner
og døtre af Uranos og Gaia, gudernes
modstandere i lighed med giganterne,
med hvilke de flyder sammen. Kronos
er deres overhoved,
ti’ta’nhvidt ei. titandioksyd, TiOt, anv.
blandet med bariumsulfat og evt.
zinkhvidt som hvid malerfarve (har af alle
hvide pigmenter størst dækkeevne,
farvekraft og hvidhed), samt som matterende
tilsætning til kunstsilke. Fremst, i No. ud
fra ilmenit.
Ti’ta’nia, 1) alfernes dronning; 2) astron.,

en af Uranus’ måner.
Titanic [tai’tänik] (eng: den titaniske,
kæmpemæssige), eng. kæmpedamper,
stødte på sin jomfrurejse 14. 4. 1912 i
tåge på isbjerg i Atlanterhavet og sank,
hvorved 1635 personer druknede og kun
705 blev reddet af et tililende skib.
tita’nit (af grundstoffet titan), CaTiSiOs,
monoklint mørkebrunt mineral med
stærk glasglans. Forekommer accessorisk
i eruptiver og krystallinske skifre,
ti’ta’njern (afgrundstoffet titan), FeTiOt,
sort, romboedrisk mineral, der ligner
jernglans. Forek. accessorisk i eruptiver,
især basiske.
Titano’the’rium (titan kæmpe + gr.
thé’rion pattedyr), uddøde, plumpe,
elefantstore, uparrettåede hovdyr m. 2 horn
på næsebenet. Oligocæn i N-Amerika,
ti’ta’ntetraklori’d, TiClt, vædske, anv.

til fremstilling af kunstig tåge.
ti’ta’ntriklori’d, TiClt, anv. som re-

duktionsmiddel.
Titchener [’titlanar], Edward Bradford
(1867-1927), eng.-amer. psykolog. Skrev
bl. a. om følelsens og tænkningens psyk.
titel (lat. titulus indskrift), 1) det navn
hvorunder et skrift er offentliggjort. De
ældste trykte bøger var uden t, begyndte

Tisted havn.

blot med et incipit (=her begynder).
Omkr. 1500 blev brug af t alm. og
udformedes efterhånden til lange ordrige
t, flankeret af kobberstik. Det 18. årh.
skaber enklere t-blade, blot med en
enkelt vignet. I d. 19. årh. mister
t-bladet den særl. kunstneriske
udformning; vort årh. lægger igen vægt på en
t der fanger opmærksomheden; 2)
angivelse af persons stilling ei. rang.

Titicaca-søen [-’kaka] (Lago T.), 8000
km2 stor, 200 km 1., 100 km br., 272 m
dyb sø, 3850 m o. h. i Andes; delt ml.
Peru og Bolivia; besejles af dampere.
Afløb gnm. Rio Desaguadero til Lago
Poopö. I T-s sydl. del, øerne Titicaca
og Coati med tempelruiner fra forhist. tid.

Titius [■titsius], A. (1846-1936), ty. evang.
teolog, prof. (sidst i Berlin). Usædvanlig
omfattende viden på nytest., naturfilos.,
rel.-filos. område. Liberal både teol. og
kirkepolitik.

Titlis [’ti: tiis], bjerg i Vierwaldstätter
Alperne (3238 m).

’Tito, egl. ’Josip Broz [broz] (f. 1893),
jugoslav, marskal. Af kroatisk
bondeslægt, kommunist, metalarb.,
fagforeningsleder, tjente i den røde hær
1917-20. Fra 1943 ledende i kampen mod
tyskerne, i skarp konflikt med general
Mihailovié. Dannede dec. 1943 nationalt
befrielsesudvalg og pro vis. regering; efter
konflikt med Peter 2.s Londonreg.
anerkendt sommer 1944 i samarb. m. Subasic;
marts 1945 chef f. national samlingsreg.,
fortsatte efter den off. indførelse af
republik nov.-dec. 1945 som reg.chef og
chef f. militæret. Indtil 1948 nøje knyttet
t. sovj. politik. Juni 1948 skarpt
kritiseret af Kominform for forkert taktik og
imødekommen af kapitalistiske magter,
hvorpå T uden at opgive sin principielle
tilslutn. til kommunismen vendte sig mod
ledelsen i Moskva og stillede sig mere
imødekommende over for vestmagterne
og Italien. (Portræt sp. 4594).

’Titograd [-grad], navn på jugoslav, byer;

1) tidl. Zadar, ital. Zara, ved
Adriaterhavet; 12 800 indb. (1936). Indtil 1947
hovedstad og flådestation i den ital. pro v.
Zara, der omfattede et område omkr.
byen samt øerne Lagosta og Pelagosa.

2) tidl. Podgorica, fra 1948 hovedstad i
Montenegro; 12 000 indb. (1948).

ti’tre’ranalyse (fr. titrer afmåle (vædske)
+ analyse), kem. analysemetode til
kvantitativ bestemmelse af f. eks. visse
ioner i en opløsning. Fra en burette
tilsætter man en opløsning med kendt
koncentration af et reagens, der fjerner disse
ioner fuldstændigt. For at konstatere,
hvornår alle ioner er fjernet, tilsættes en
indikator. Således kan f. eks. saltsyre
titreres med natriumhydroksyd med
fenolftalein som indikator.

titula’.tu’r (nylat.), titelordning;
titu-’le’re benævne med titel.

Titu’lescu, Nicolae (1883-1941), rum.
diplomat. Finansmin. 1917, 1920-22;
rum. ambassadør i London 1922-27,
1928-32, rum. indenrigsmin. 1927-28,
1932-36. Tilhænger af Lille Entente,
fremtrædende i Folkeforbundet;
afskediget, da Carol 2. misbilligede forsøg
på tilnærmelse til Sovj.

titu’læ’r (af titel), som fører titel, men
ikke har det tilsv. embede.

titulærbiskop, kat. biskop med titel af
et ikke mere eksisterende bispesæde;
især om missions- og hjælpebiskop.

’Titus (39-81), rom. kejser 79-81, søn af
Vespasian, erobrede Jerusalem 70.

’Titus, en af apostelen Paulus’^ disciple,
forstander for menigheden på Kreta,
hvortil T-brevet er skrevet.

’Titusbrevet, skrift i N. T„ tilhører
Pastoralbrevene.

■Titus-buen, triumfbue i Rom, ml.
Co-losseum og Forum, rejst 81 e. Kr. til
minde om Titus’ erobring af Jerusalem
(70).

Titusville, by i Pennsylvania, USA. 8126
indb. (1940). Her foretog E. L. Drake i
1859 den første olieboring. (Jfr. jordolie).

Tiveden [’ti:ve:dan], 244 m h. sv.
skovklædt bjergparti i NØ-Västergötland og
SV-Närke, tidl. grænseland ml.
Göta-land og Svealand.

4591

4592

4593

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free