- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4594,4595,4596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tilbud ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tivoli

Tjernysjevskij

Tito. Pjotr Tjajkovskij. Anton Tjehov. Fritz Todt.

’Tivoli (lat. ’Tibur), ital. by 25 km ØNØ
f. Rom, hvor Teverones vandfald
udnyttes; 21 000 indb. (1936). I oldtiden
sommerresidens for rom. kejsere (bl. a.
Hadrian) og rigmænd, hvorfra ruiner.
Fra nyere tid bl. a. Villa d’Este (1549).

Tivoli. Villa d’Este.

’Tivoli (egl. A/S Kbh.s Sommertivoli),
kbh. forlystelsesetablissement, opkaldt
efter den ital. by T; anlagt af Georg
Carstensen med kgl. privilegium på
fæst-ningsterrænet ml. Vesterbro og
Kalvebod Strand, åbnet 15. 8. 1843 (sæsonen
løber fra maj til september). 1925
sluttedes en 30-årig kontrakt med Kbh.s
magistrat om lejemålet af terrænet,
denne fornyedes i 1947 til 1995. Juni
1944 blev T schalburgteret af
Petergruppen, hvorved fl. bygninger
ødelagdes, bl. a. Koncertsalen og Glassalen.

Tizian [’titsian], Ti’ziano Vecellio ei.
Vecelli (1477, evt. 1487-1576), ital. maler.
Elev af Giovanni Bellini, virksom i
Venezia. Som den venetianske skoles største
kolorist og en af verdens mest
fremragende portrætmalere blev han af kejser
Karl 5. og andre stormænd hædret som
en fyrste. I beg. påvirket af den ham
kongeniale Giorgione (f. eks. i den såk.
Zigeunermadonna og i et mandsportræt,

Tizian: Mandsportræt. (Kunstmus.).

kunstmus., Kbh.); snart viste han sin
egen stil på alle maleriets områder. Bl.
hans hovedværker skal nævnes: Den
Himmelske og Jordiske Kærlighed
(Bor-ghese, Rom), Bacchanal (Madrid),
Hvilende Venus (F_irenze), Marias Gang til
Templet (Venezia), Danae (Napoli,
Madrid og fl. variationer), Skattens Mønt.
Af T-s talrige portrætter nævnes: datteren

4594

Lavinia, Isabella af Portugal (Madrid)
Eleonora Gonzaga (Firenze), Frans 1.
(Louvre), Pave Paul 3. (Napoli), Karl 5.,
Filip 2. (Madrid), Pietro Aretino
(Firenze) og to selvportrætter (Madrid). T-s
seneste billeder lader ane helt nye
maleriske synspunkter,
tj-, anden stavemåde for tch-, tsh,- i-, ch-,
cz-.

Tjaadajev [tja-a’dajef], Pjotr
(1794-1856), russ. skribent, som i sine berømte
Filosofiske Breve (1836) tog til orde for
Rusl.s tilslutning til den kat.
kulturverden. Blev af tsarregeringen erklæret for
sindssyg og holdt indespærret i fl. år.
Tjajkovskij [tjai’kofski], Pjotr lljitj
(1840-93), russ. komponist. 1877 gift og
atter skilt. Fik s. å. garanteret en årlig
appanage på 6000 rubler af sin
beundrer-inde fru von Meck. Deb. 1887 som
dirigent. 1888 en sukcesfuld koncertrejse i
Eur. som dirigent. 1891 i Amer. og 1893 i
Engl. Har bl. a. komp. operaer (Eugen
Onegin (1879, Kbh. 1915), Spar-Dame
(1890, Kbh. 1928), Jolante (1891, Kbh.
1893)), balletter (Svanesøen (1876, Kbh.
1938), Tornerose (1889) og
Nøddeknækkeren (1891-92)), 6 symfonier, bl. a. nr. 4 i f;
nr. 5 i e; nr. 6 i h (Pathétique), Manfred
Symfoni, suiter, ouverture over Kong
Kristian, Francesca da Rimini, Marche
Slave; Capriccio Italien, op. 45; ouverture
»1812«, op. 49; fantasi-ouverturen Romeo
og Julie (1870), 3 klaverkoncerter (nr. 1
i b), violinkoncert i D, serenade for
strygeorkester, kammermusik, klaverværker,
kantater,liturgisk musik og sange.(Portr.).
tjald ei. tjæld bruges i folkeviserne i bet.
tæppe, telt; den sidste bet. er optaget
digterisk. Hertil verbet tjælde,
udspænde ei. ophænge tæpper.
’Tjehov [’tjetof], Anton (1860-1904), russ.
prosaist og dramatiker, gav i sine små
humoristiske noveller et billede af den
førrevolutionære forfaldsstemning i Rusl.
Samme lyse pessimisme præger hans af
stemningsdramatik beherskede skuespil,
Mågen (1896), Onkel Vanja (1900), Tre
Søstre (1902), Kirsebærhaven (1904, da.
1922), som fejrede store sejre på
Stanis-lavskijs kunstnerteater. (Portræt).
Tje’ka [ti-] (de russ. bogstaver i ogK som
fork. for den russ. benævnelse svarende
til Den Ekstraordinære Kommission for
Kamp mod Kontrarevolution, Sabotage,
Spekulation og Højforræderi), sovj.
hemmeligt politisk politi, oprettet 20. 12.
1917, indtil 1921* ledet af Dzerzjinskij.
Omorganiseret 1921. Derefter GPU.
tjekkisk, Tjekkoslovakiet, alm. da.

stavemåde for öechisk, Cechoslovakiet.
Tjeldøy [’tjæl:öi, ’xæl:-], no. ø i ydre
Ofotfjord; 187 km2; ca. 800 indb. (1946).
Tjele, hovedgård NØ f. Viborg, i 15. årh.
ejet af Løvenbalk’er, derefter indtil 1635
af Skram’er. Siden 1737 i slægten
Lütti-chau’s besiddelse, stamhus 1759-1921.
Hovedbygn. m. fløje fra middelalderen,
ca. 1536 og 1585; fredet i kl. A
Tjele Langsø, 4,7 km’ stor sø SV f. Hobro.
Tje’ljabinsk [ti-], sovj. by på
Ural-bjer-genes øst-side ved den transsib. bane;
273 000 indb. (1939). Stor jern- og
fødevareindustri. Nær T brunkulslejer.
Tje’ljuskin [ti-], Kap, Asiens nordligste

punkt, på Tajmyr-halvøen, 77° 37’ N.
Tjeljuskin-ekspeditionen 1933, sovj.
forsøg på at gennemføre
Nordøstpassagen med isbryderen Tjeljuskin, som
skruedes ned af isen. Leder: Otto Schmidt,
tjenestebolig indrettes for tjenestemænd,
som også uden for den egl. tjenestetid
skal være til delvis disposition.

4595

tjenestefrimærker anv. i nogle lande af
visse statsinstitutioner til tjenestebrug.
Anv. ophørte i Danm. 1924.
tjenestehus, hus på landet, som gives i
brug til ejerens folk som en del af den
dem tilkommende løn.
tjenestemand, fra 1919 fællesbetegn. for
personer fast ansat i en statsstilling (tidl.
embeds- og bestillingsmand), efterh.
tillige i kommunal stilling samt still, i
koncessioneret selskab og i visse pengeinst.
Ingen kan på samme tid opnå ansættelse
i mere end een offentl. stilling. De
nærmere regler om stats-t findes i
tjenestemandsloven, senest af 1946.
Tjenestemandsdomstolen. Til
undersøgelse og påkendelse af sager mod
tjenestemænd, som under den ty. besættelse
af Danm. havde været medl. af det
nazistiske parti, udvist unational optræden,
hjulpet besættelsesmagten ud over, hvad
hans tjenestepligt pålagde ham ei. haft
unødv. samkvem med medl. af
besættelsesmagten ei. dertil knyttede organer,
oprettedes ved lov af 7. 7. 1945 en særl.
domstol (T) med tre medl. Afgørelserne kunne
lyde på afskedigelse med hel ei. delvis
fortabelse af pension, degradation,
forflyttelse ei. forsættelse til anden
tjeneste; (i alt behandlet ca. 600 sager). Ved
lov af 4. 6. 1947 oprettedes en særlig
appelinstans for de trufne afgørelser,
tjenestemandsloven af 6. 6. 1946
indeholder de om statens tjenestemænd gæld.
regler, derunder om deres lønning og
pension.

tjenestemandsorganisationer, fagl.
sammenslutn. af tjenestemænd. De
vigtigste af disse er Statstjenestemændenes
Centralorganisation I og II, Da.
Statsem-bedsmænds Samråd og Danm.s
Lærerforening.

tjenstudygtighedspas, mil., attest
givet værnepligtige, som af sessionen
kendes for stedse uskikket t il al krigstjeneste
og derfor slettes af rullen,
tjere’mi’sisk, finsk-ugrisk sprog, tales i

Mari-republikken.
Tjerkassy [tjer’kasi], by i Ukraine, ved
Dnjepr neden for Kijev; 52 000 indb.
(1939). Jernbanebro over floden.
Flodhavn. Ved T blev ty. styrke omringet
febr. 1944 og delvis tilintetgjort,
tjer’kesser [ti-] ei. ady’ge, folk på ca.
70 000 i NV-Kaukasus, sprog af
kaukasisk sprogstamme, lyshudede, mørkt hår,
lidt kortskallede. Europid race. Tidl.
kristne, efter tatarernes angreb 1570
overvejende muhamedanere. Agerbrug og
kvægavl, håndværk. Efter lange krige
undertvunget af russerne 1866. Derefter
til dels udvandret til Lilleasien og Syrien.
De tilbageblevne bor nu i Sovj. i
adyger-nes og tjerkessernes autonome områder.
Tjerkessernes Autonome Område i
RSFSR, Sovj., på V-Kaukasus’
N-skråning omkr. hovedstaden Tjer’kessk;
3316 km2; 93 000 indb. (1939).
T-jern, valset blødt stål med T-formet
profil.

Tjernigov [tjer’nigof], by i N-Ukraine,
NNØ f. Kijev ved Desna; 67 000 indb.
(1939). Jernbanecentrum,
fødevareindustri.

Tjernjakovsk [tlernja’kofsk] (efter I. D.
Tjernjakovskij), ty. Insterburg, by i
RSFSR, Sovj. (til 1945 i Østpreussen) 0
f. Kaliningrad (ty. Königsberg).
Jernbanecentrum.
Tjernjakovskij [’tlernja’kofski], Ivan
Danilovitj (1908-45), sovj. general.
Deltog i offensiv ved Minsk 1944 og ved
Tarnopol, senere i Litauen og
Østpreussen. Død af sine sår.
Tjernovtsy [tler’noftsi], rum. Cernäufi,
ty. Czernowitz, by i V-Ukraine; 110 000
indb. (1938). Jernbanecentrum. Hovedby
i N-Bukovina.
tjerno’zjom [tfernä’zjom] (russ.),
sortjord.

Tjernysjevskij [tlerni’Iæfski], Nikolaj
(1828-89), russ. skribent, kritiker,
essayist, som i talrige artikler og afh. bl. a.
Hvad Er Der At Gøre? (1862) gennemførte
en radikal kritik af de russ. litt. og
social-økon. forhold. Blev dømt til strafarbejde
i Sibirien og vendte først hjem få år før
sin død.

4596

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free