- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4597,4598,4599

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tjervonets ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tjervonets

Tobis Tonbild-Syndikat

t jer’vonets [ti-] (russ: gylden), sovj. møn

indtil 1947 = 10 rubler.
Tjim’kent [ti-], by i Kazahstan, Sovj.;
ved Turksib-banen N f. Tasjkent;
74 000 indb. (1939). Oaseby.
tjinovnik [tli’novnik] (russ.),
embedsmand i det gamle Rusland.
Tji’ta [ti-], by i Sovj. 0 f. Bajkal-søen ved
den transsib. bane; 103 000 indb. (1939).
Handel. Industrien bearbejder
tømmer-og landbrugsprodukter.
Tjitjerin [tli’tle-], Georgij V. (1872-1936),
sovj. politiker. Sekretær f. det russ.
soc.-dem.s udenlandske organisation. Opr.
mensjevik. 1918 hjem som bolsjevik.
Udenrigsmin. efter Trotskij marts 1918
(Genova-konf. 1922, Rapallo-trakt. m.
Tyskl. 1922), mod Engl.s indfl. i Asien.
Fortrængt af Litvinov. Afskediget 1930.
’Tjkalov [1 tlkalof], til 1939 Orenburg, by i
Sovj. ved Ural-floden; 173 000 indb.
(1939). Flodhavn, jernbaner til Moskva,
Ural og Kazahstan. Industri.
Tjudskoje Ozero [’tlutskäj ’ozirä], russ.

navn på Peipus-søen.
’tjukt jer [ti-], palæasiatisk folk af
mongolid race på T-halvøen, Sibirien, hvor
kyst-t er jægere og fiskere, indlands-t
rensdyrnomader.
Tjulym [tlu’lim], biflod til Jenisej i
Sibirien N f. Krasnojarsk; ved T et stort
kulfelt.

Tju’men, by i RSFSR, Sovj. i Sibirien ved
den transsib. bane 0 f. Sverdlovsk; 76000
indb. (1939).
’tju’r (lydefterligningsord) (Te’trao
uro-’gallus), stor hønsefugl. Hannen sortagtig

m. metalglans, hunnen brun.
Nåleskovs-fugl. Lever af bær og fyrrenåle. Polygam.
I fyrretiden i Danm. Ret alm. på Den
Skandinaviske Halvø.
Tjustrup-Bavelse, ældre skrivemåde for

Tystrup-Bavelse.
Tjutjev [’tjutlef], Fjodor (1803-73), russ.
panteistisk lyriker, panslavist, dyrker af
den rene form.
tjuvasjer [tlu’val-], tyrkisktalende folk i
Sovj., V og S f. Volgas knæ; dygtige
agerbrugere. I 1939 fandtes 1 368 000 t.
Tjuvasjernes ASSR, i RSFSR, Sovj.,
ved Volga ml. Gorkij og Kazan; 17 900
km4; 1 078 000 indb. (1939), deraf ca.
*jt tjuvasjer. Hovedstad: Tjeboksary.
tjære, de alm. mørktfarvede, tyktflydende
tørdestillationsprodukter af
kulstofholdige råmaterialer, f. eks. stenkulst,
brun-kulst, træt, tørvet.
tjærebeton, en vejbelægning sammensat
af skærver og tjære i så stor mængde, at
de enkelte skærver bliver omgivet med en
tynd tjærehinde,
tjærefarvestoffer ei. aniliner,
farvestoffer, der fremstilles ud fra
destilla-tionsprodukter fra stenkulstjæren.
Næsten alle organiske farvestoffer er nu t,
idet disse praktisk talt har fortrængt de
naturligt forekommende. De vigtigste
grupper af t er trifenylmetan-, azo-,
an-tracen-, indigo- og svovlfarvestofferne,
tjære-macadam, en vejbelægning som
asfaltmacadam, men med tjære som
bindemiddel.

tjærenellike (Vis’caria), slægt af
nellike-fam. I Danm. almindelig t(V. vulgaris),
der er brunlig, klæbrig under
bladfæsterne, røde blomster, vokser på tørre steder,
t j æreolier, destillationsfraktioner af tjære

især stenkulstjære,
tjæresalve, sortbrun salve, hvis
virksomme bestanddel er trætjære. Anv. ved.
forsk, hudsygdomme,
tjæresæbe, sæbe, som er tilsat en vis
ringe mængde tjæredestillat, især
mellemolien fra stenkulstjæren, hvilket virker
desinficerende. Jfr. kreolin og lysol.

tjæretønde, gl. da. rummål = 120 potter
(115,93 1).

tjørn (Cra’ttegus), slægt af kernefrugtfam.,
buske ei. mindre træer med grentorne og
fligede blade. Stenfrugt med fl. sten og

Hvidtjørn.

melet kød. Over 800 arter i N-Amer., 90
arter i den gl. verden. Fl. arter dyrkes i
haver, f. eks. rødtjørn; almindelig
hvidtjørn (C. oxyacantha) vokser vildt
i Danm. Engriflét t (C. monogyna) anv.
meget som hækplante.

Tjörn [xörn], sv. 0, 134 km2, S-Bohuslän;
Ca. 9000 indb.

TI, kem. tegn for thallium.

Tlemcen [tlæm’sæn], by i V-Algier 110
km SV f. Oran; 71 000 indb. (1947).

tlingit [’tlirjgit], indianerstamme med eget
sprog på Amer.s nordl. Stillehavskyst,
typisk repræsentant for NV-kystkulturen.

T M (fork. f. fr. /élégrammes multiples),
anføres foran adressen, når et telegram
ønskes udleveret til fl. forsk, adressater i
samme by.

Tm, kem. tegn for thulium.

tn., USA-fork. f. ton.

T.N.T., fork. for trinitrotoluol.

tö, jap. mål for tørre og flyd. varer =
18,15 1.

toast [toust] (eng.), ristet brød; skål,
skåltale.

tobackssystem, forsvarstaktik i fodbold.
Kun de to backs er trukket tilbage,
hvilket giver modpartens angreb friere
spillerum og således gør spillet livligere. Nu
delvis fortrængt af trebackssystemet,
men anv. endnu i de sydl. lande.

Tobago [to’bæigou], brit. ø bl. Små
Antiller, NØ f. Trinidad; 300 km2; ca.
28 000 indb. - Opdaget af Columbus
1498.

to’bak (sp. tabaco efter indiansk). Tobaks
planten (Nicoti’ana), slægt af
natskygge-fam. Urter med store, kirtelhårede blade,
kapsel. De fleste af slægtens arter
stammer fra Arner., hvor tobak er en gl.
kulturplante. Nu dyrkes der tobak i alle
subtrop. og trop. egne og enkelte arter også
længere mod nord, f. eks. i Danm.
Bondetobak (N. rustica) og især virginsk
t (N. tabacum); tekn. Plantens blade
plukkes, når de er gullige. Tørres under
tag, hvorved bl. a. stivelsen i bladene
sønderdeles til kuldioksyd og vand. De
tørrede blade bundtes og lægges i dynger,

Blomstrende tobaksplante.

hvori der foregår en gæring
(fermentering). Herunder fordamper store
mængder vand og de i bladene værende stoffer
omdannes til aromatiske stoffer ei. forb.,
der under rygningen omdannes til
sådanne. Samtidig aftager nikotinindholdet.
Bladene efterbehandles i visse tilfælde (bl.
a. til snus og skrå) med sirup,
rosinudtræk o. a., ei. udludes og tørres.

Verdensproduktionen af t udgjorde 1947
3 230 000 t (Sovj. ikke medregnet). De
største producenter var 1947:

1000 t

USA... .983 North-Carolina(halvdelenaf
produktionen), Kentucky,
Virginia og Tennessee.

Kina.. ..636
Indien. .454

Sovj____276 (1938-39) Ukraine,
Georgien.

Brasilien 104 Bais, Rio Grande do Sul.
Tyrkiet . 100 S f. Marmarahavet.

Hovedområderne i Eur. er den østl. del
af Posletten, Den Napolitanske Slette og
Apulien, endv. Makedonien og
Maritsa-dalen. - I Holl. Indien dominerer Java
og Sumatra, der leverer de fineste
cigar-dækblade, mens de bedste kvaliteter af
indlægstobak dyrkes på det vestl. Cuba,
i Brasilien og på Filipinerne (Luzon).
-Dyrkningen af da. t androg før 1939 0-20
ha, men steg under 2. Verdenskrig til
1672 ha i 1944. Avlen har fra gammel tid
fortrinsvis været koncentreret om
Middelfart og Fredericia. Forbruget af t pr.
indb. var før 2. Verdenskrig 3,7 kg i
Holland, 3,4 kg i Belgien, 2,9 kg i USA, 2,1
kg i Danm. (1946: 1,91 kg), 1,8 kg i Tyskl.
og 1,7 kg i Engl. (2,2 kg i 1945).
tobaksbeskatning kan foretages gnm.
toldafgift ei. gnm. indeni, forbrugsafg.
pålignet råtobakken ei. det. færdige
produkt samt gnm. udnyttelse af et
statsmonopol på tobak. I Danm. sker t i form
af told- og dyrkningsafg. samt (især)
om-sætn.safg. på færdigvarerne. Denne er
mangedoblet under 2. Verdenskrig og
indbragte 1946^7 354 mill. kr.
tobaksbille (Lasio’derma serri’corné),
brunl. borebille. Larven alvorligt
skadedyr i tobak,
tobaksforgiftning, forgiftning ved
resorption af giftige stoffer i tobaksrøg
(nikotin og kulilte) ei. ved indtagelse af
tobakssovs, snus ei. skrå. Symptomerne
er svimmelhed, hjertebanken, søvnløshed
og andre nervøse symptomer,
tobakspibeplante, d. s. s. slangerod.
tobaksplante (Nicotiana), se tobak.
’Toba-søen, sø på N-Sumatra; 1300 km2,

400 m dyb, 900 m o. h.
to be, or not to be, that is the
ques-tion [ta ’bi: å: ’nåt ta ’bi: ’öät iz öa
’kwæstlan], eng: at være ei. ikke være,
det er spørgsmålet. Citat fra
Shakespeares »Hamlet«.
To’bi’as* Bog, skrift (fra 1. ei. 2. årh. f.
Kr.) bl. G. T.’s apokryfer, som fortæller,
hvorledes engelen Rafael helbreder den
blinde Tobit og hjælper hans søn Tobias
til sin brud.
tobiasnat, navn på den ei. de nætter
umiddelbart efter brylluppet, da
ægteparret for at undgå onde magters
indflydelse må afholde sig fra kønslig
omgang. Navnet stammer fra den apokryfe
Tobias’ Bog.
to’bis’er (efter Tobias i G. T.; han
helbredte sin faders blindhed med fiskegalde)
(Ammo’dytiformes), orden af langstrakte,
spidshovede benfisk. Lang rygfinne,
bugfinner mangler. Optræder stimevis langs
kysterne; ofte nedgravet i sandet. Hertil
tobiskonge og sandgrævling,
to’bi’skonge (Ammo’dytes lanceo’latus),

den største af de da. tobisarter, op til
35 cm.

Tobis Tonbild-Syndikat A.G. [’to:bis
■to:nbilt], tidl. ty. tonefilm-firma i
Berlin, grl. 1928. Af en vis bet. for lydfilmens
udvikling.

4597

4598

4599

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free