Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tjervonets ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toldbod
tomahawk
forbrugsafgift. - t-tariffen er en
fortegn, o ver de enkelte varers toldsatser,
indrettet enten som alm. enkelttarif med een
toldsats for hver position (vare-nr.) ei.
som dobbelttarif med (lavere)
konven-tionalsatser for særl. begunst. lande, t
kan pålægges som en fast vægttold
(specifik t) ei. som værditold i % af varens
importværdi. Danm. anv. overvej, vægttold,
selv om værditold pålagdes i udvidet
omfang 1908 og 1924. Formålet med t kan
være fiskalt: at skalfe staten indtægt
(eks. da. t på kaffe), ei. protektionistisk:
at beskytte en indeni, produktion mod
udenl. konkurrence (eks. da. t på
bomuldsvarer). - I merkantilismens tid var
t stærkt anv., men fra omkr. 1800 (i
Danm. 1797) fandt store nedsættelser
sted, særl. i Engl., kulminerende med
de liberalistiske handelstraktater efter
1860. Fra slutn. af 19. årh. har
toldsatserne påny været stærkt stig.; den
protektionistiske politik lægger dog nu mere
vægt på kvantitative reguleringer af
importens omfang. I Danm. bygger t på
t-loven af 1908 med vigt. ændringer 1924,
1932 og 1940. Før 2. Verdenskrig
indbragte t i Danm. årl. godt 100 mill. kr.,
1946-47 140 mill. kr.
toldbod, det sted, hvor fremmede varer
toldberigtiges og toldafgifterne erlægges.
Toldforening, Den Tyske, toldmæssig
sammenslutn. 1834 ml.
Bayern-Würt-temberg (i toldunion fra 1828) og Preussen
(der fra 1818 stræbte mod toldenhed
inden for sit eget område og toldunion m.
nærmeste småstater). Omfattede efth.
det meste af Tyske Forbund undt. Østrig;
Hannover tiltrådte T’ 1854. T bidrog i
høj grad til Tyskl.s økon. udvikl.,
opretholdtes efter 1866 m. særl. toldparlament;
tabte selvstændig betydning v.
oprettelsen af Det Ty. Rige 1871.
toldgodtgørelse, hel ei. delvis
tilbagebetaling af erlagt indførselstold f. en
genudført vare ei. f. råmaterialer dertil, ei. af
indenlandsk produktionsafgift, t ydes for
at støtte eksportens
konkurrencedygtighed i udlandet,
toldkla’re’ring går ud på at udfylde og
aflevere de nødv. papirer samt betale
afgifterne ved varers ind- og udførsel ei.
skibes ankomst ei. afgang.
Toldmuseet, museum til belysn. af da.
toldvæsens historie, grl. 1912; findes i
toldbygn. i Amaliegade i Kbh.
Toldrådet, oprettet 1908, rådgivende
organ for toldlovgivn. og -admin.
toldsegl, mærke anbragt af toldvæsenet,
betegner en genstand som ufortoldet.
Toldstrup, opr. dæknavn for A. I. Jensen
(f. 1915) (navnet beholdt efter 1945), da.
frihedskæmper, sekondløjtn., toldassistent
i Skive. Fra forår 1944 nedkastningschef
i Jylland, ledede modtagelse og fordeling
af illegale våben, sabotage, transport til
Göteborg. Regionsleder i Jylland 1944.
Efter befrielsen fabrikant i Århus. Udg.
1947 Uden Kamp - Ingen Sejr m.
redegørelse for modsætn. ml. de civile
modstandsfolk og militæret,
toldsvig, 1) smugleri; 2) svigagtig
overtrædelse af afgiftslove,
toldunion, sammenslutning af fl. stater
til eet toldområde med fælles toldgrænse
udad, f. eks. Den Tyske Toldforening (fra
1834) og t ml. Belgien, Holl. og
Luxembourg (Benelux, fra 1948).
toldværdi, den vareværdi, som lægges til
grund ved fortolding,
toldvæsenet, myndighed, der
administrerer opkrævning af told og indeni,
forbrugsafgifter; sorterer i Danm. under
Dept. for Told- og Forbrugsafg., der hører
under Finansmin. t-s øverste chef er
generaldir. f. skattevæsenet.
Toledo [ta’læöo], by i Centralspanien, ved
Tajo, 70 km SV f. Madrid; 35 000 indb.
(1940). Mange hist.
monumentalbygninger, bl. a. domkirken med sp. kongegrave;
desuden slottet Alcåzar, opr. opført af
maurerne. - Historie. T havde bet.
metaludvinding i karthagisk tid, blev efter
rom. erobring 192 f. Kr. fremtrædende
by; hovedstad i Vestgotiske Rige efter
567, var som ærkebispesæde centrum for
sp. kirke. Blomstrede under maurerne,
der skabte stort ry om T-s jernpro-
Toledo. Bro over Tajo.
dukter (våben); efter erobring 1085
hovedstad for kongerne af Castilien.
Støttede comuneros-opstanden 1520-21,
mistede stillingen som hovedstad. - T-s
Alcåzar belejredes juli-sept. 1936 af
republ. styrker, men den lille besætning
blev til sidst undsat af Franco-styrker.
Toledo [ta’li:do], by i Ohio, USA, ved Erie
Søens vestende; 278 000 indb. (1945).
Jernindustri, glasværker.
Toledo [ta’læöo], Juan Bautista de (d.
1567), sp. arkitekt, udd. i Rom, anlagde
en gade i Napoli, 1559 hjemme.
Hovedværk: Escorial, fuldført af andre efter
hans tegninger,
tolegemeproblemet, problem vedr. to
punktformede legemers bevægelse i
rummet under indflydelse af den gensidige
tyngdetiltrækning, t behandles i den
celeste mekanik.
Tolen [’to:1a], holl. ø bl. Zeelandske Øer;
119 km2; 13 000 indb.
tolerance [-’rar/sa], 1) tålsomhed overfor
anderledes tænkende; 2) tekn., det
spillerum, der tillades fra en givet normal i
vægt ei. dimension, uden at genstanden
bliver uantagelig; 3) for mønter den lovlige
afvigelse fra den foreskrevne finhed og
vægt, for mål og vægt den tilladte fejl
ved måle- og vejeredskaber,
toleranceakten, eng. lov af 1689
(Vilhelm af Oranien), hvorefter de fra
statskirken afvigende protestantiske retninger
(dissenters) fik religionsfrihed,
tole’ran’t (fr. af lat. tolerare tåle), tålsom,
fordragelig, overbærende; tole’re’re,
finde sig i, bære over med.
To’lima (Nevada del T), virksom vulkan
(5584 m) i Centralcordilleren i Colombia,
tolkning, (sv.), skiløb efter hest, anv. v.
kavalleriregimenter i No., Sv. og Fini.,
idet hver rytter har 2 mand til at tolke
efter sig. Der tolkes nu om dage også efter
panserkøretøjer og motorcykler.
Toll, Johan Christoffer (1743-1817), sv.
politiker. Deltog i Gustav 3.s statskup
1772 (rejste oprør i Kristianstad),
ledende rådgiver m. h. t. aggressionsplaner
mod Danm.-Norge og mod Rusland i
1780erne; i unåde, da krigen 1788 (trods
T-s råd) viste sig utilstrækkelig forberedt
politisk og militært.
■Toller, Ernst (1893-1939), ty. forfatter.
Blev dømt til langvarigt fængsel for
deltagelse i den bayriske rådsrepubliks styre
1919. Skrev sine første værker i fængslet,
Masse Mensch (1921, ekspressionist,
drama). I 20rne mere desillusioneret, Hoppia,
wir leben (1926, opf. i Kbh. 1927).
Emigrerede 1933. Udg. den betydelige
selv-biogr. Eine Jugend in Deutschland (1933)
og var i ord og handling utrættelig som
idealistisk kommunist, indtil han i
fortvivlelse over udviklingen begik
selvmord i New York. De sidste dram. værker
foreligger kun på eng. Pastor Hall (1939).
Tolne Bakker, 84 m h. bakkeparti VNV
f. Frederikshavn.
Tolnæs, Gunnar (1879-1940), no.
skuespiller. Deb. 1906, 1908-16 på
Nationaltheatret i Oslo. Siden gæstespil og film
(siden 1913).
Tolstoj [täl’stoi], Aleksej K. (1817-75),
russ. lyriker, dramatiker og
romanforfatter. Hans skuespil og romaner behandler
især hist. motiver.
Tolstoj [täl’stoi], Aleksej N. (J882-1945),
sovjetruss. forf.; emigrerede efter
revolutionen 1917, men vendte tilbage 1922,
blev bl. a. kendt for sine fantastiske
romaner, bl. a. A ei i ta (1923; da. 1946);
fik tildelt Stalin-prisen for sine
roman-trilogier Lidelsernes Vej (1919-43) og
Peter den Store (1930-34, da. 1935-36),
samt for det hist. skuespil Ivan den
Grusomme (1943).
Tolstoj [täl’stDi], Lev Nikolajevitj
(1828-1910), russ. forf. Ejer af godset Jasnaja
Poljana. Debuterede i 1850erne med den
stærkt selvbiogr. Barndom, Drengeår,
Ungdom (1852-54, da. 1885-86) og
krigs-skildringerne Sevastopol (da. 1890).
Fortsatte sin succes med den store novelle
Kosakkerne (1861, da. 1890) og skrev i
1860erne og 1870erne - efter at være
blevet gift - sine to store hovedværker,
romanerne Krig og Fred (1864-69, da.
1895-96) og Anna Karenina (1873-76,
da. 1889). Fra en senere tid stammer de
berømte romaner Kreutzer-Sonaten (1887,
da. 1891) og Opstandelse (1898, da. 1911).
Skrev også nogle skuéspil, bl. a. det
posthumt udg. Det Levende Lig. T-s særegne
filosofi, bygget på en stærkt rationalistisk
bibelfortolkning, bragte ham i konflikt
med hans hustru og tvang den 82-årige
olding til at flygte fra hjemmet (godset
Jasnaja Poljana). Han pådrog sig derved
en sygdom, der førte til døden. (Portræt
sp. 4610).
tol’te’ker, forhist. kulturfolk i Mexicos
højland, ca. år 500-1125; forløbere for
aztekerne, hvis kultur modtog impulser
fra t. Mægtige ruiner: Teotihuacån,
Cholula, Tula.
to’lubalsam (efter havnebyen Santiago de
Tolu i Colombia), aromatisk balsam, tidl.
anv. i medicinen.
tolui’di’n, aminotoluol, der eksisterer 3
isomere. Orto- og meta-t er vædsker,
para-t er fast. Anv. alle i den kem.
industri, især farveindustrien.
toluo’l (efter tolubalsam, hvoraf det kan
isoleres), C,HsCHt, metylbenzol,
farveløs vædske, kp. 110°. Fås ved
destillation af stenkulstjæren. Anv. som
opløsningsmiddel og har stor betydning som
udgangsmateriale ved fremstillingen af
tjærefarvestoffer, sakkarin, trotyl og i
den syntetiske organiske kemi i det hele
taget.
tolvfingertarm (duodenum), del af
tyndtarmen.
tolvmandsforeninger (den ældste t,
grl. 1890, havde opr. 12 medl.),
sammenslutninger af ejere og brugere af større
landejendomme til varetagelse af faglige
og økon. interesser. Der er (1949) 70
lokale t med i alt 1450 medlemmer, der er
samlet i en landsforening:
Centralforeningen af »T« og Større Landbrugere i
Danm.
tolvtalsystemet, mat., system af
måleenheder, hvor hver enhed er indeholdt 12
gange i den nærmest større enhed. Eks.
stk., dusin, gros.
Tolv Tavlers Love, De, i Rom ca. 450
f. Kr. nedskrevne love, som danner
grundlaget for hele den senere
retsudvikling i Rom. Den fuldstændige tekst
kendes ikke, men genm. citater i litt. har
store dele kunnet rekonstrueres.
Tolvøerne, da. navn på De Dodekanesiske
Øer.
To Løver, sønderjysk forening i
Studenterforeningen, stiftet 1888;
oplysningsarbejde om Sønderjylland, støtte til da.
arbejde N og S f. grænsen.
Tom, dæknavn for Josef Søndergaard.
Tom, 850 km 1. flod i det sydl.Midtsibirien,
gnm. Kuzbass via Tomsk, til Ob.
-’to’m (gr. tomös skærende), person ei.
instrument, som skærer.
tom., fork. f. lat. tomus, bind (af et værk).
tomahawk [’tam3hå:k], jagt- og
krigsvå-ben hos indianere i N-Amer.s prærie og
østl. skovland; opr. kølle med sten- ei.
træhoved, efter at indianerne var kom-
Irokesisk tomahawk med stenblad.
(Nat.mus.).
4603
4604
4605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
