- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4609,4610,4611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tjervonets ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ton(o)

torden

ton(o)- (gr. tonos spænding, tone),
spændings-, tone-,
tono’me’ter (tono- + -meter), instrument

til måling af øjets indre tryk.
ton’silla (lat.), anat., mandel,
ton’sil’lektomi’ (tonsilla + -ektomi),
fjernelse af mandelen,
tonsil’litis a’cuta (tonsilla + -itis 4-

lat. acuta akut), halsbetændelse,
tonsilloto’mi’ (tonsilla + -tomi),
bortskæring af en del af mandelen,
ton’su’r (lat.), afragning af en del af
hovedhåret, i den kat. og ortodokse kirke
tegn på gejstlighed, t sker ved
ordinationen, i de ortodokse kirker på forhovedet,
i den kat. på issen (kronragning).
ton’tiner (efter neapolitaneren Lorenzo
Tonti (17. årh.)), en art delvis
statsorga-niserede livsforsikringskasser i ældre
tid, baseret på kapitalindskud fra en
afgrænset gruppe personer,
tontryk, trykning af en svag farvetone
under tekst ei. ill., ofte kunstnerisk
virkningsfuld.

tonus (gr. tönos spænding), fysiol., betegn,
for vedvarende irritationstilstand i en
nerve ei. for en uvilkårlig, reflektorisk
spændingstilstand i en muskel,
tonætsning, i kemigrafien de sidste
ætse-processer, der ved fl. afdækninger
afstemmer autotypiens toner, så
klichetrykket kommer originalen så nær som
muligt.

Toorop [’to:rop], Jan (1858-1928), holl.
maler, f. på Java. Arbejdede med stærkt
stiliserede linievirkninger og betjente sig
af et mystisk-symbolsk billedsprog.
Vægmalerier i Nye Børs i Amsterdam.
Toowoomba [tu:’wu :mba], by i
Queensland, Australien; 33 000 indb. (1947).
Frugtbar egn.
top, bot., klaselignende, sammensat
blomsterstand, f. eks. syren, hestekastanie,
to’pa’s (gr. töpazos), Al2(OH,F)2SiOt,
rombisk, farveløst ei. gult, gennemsigtigt
mineral med hårdhed 8. Ædelsten, der
forekommer på pegmatitgange og i
flodsand. Vigtige findesteder Ural, Ceylon
og Brasilien. (111. se farvetavlen Mineraler
og Ædelsten),
tope [to:p] (ny-ind.), d. s. s. (sanskrit)
stüpa.

Topeka [ta’pkka], hovedstad i Kansas,
USA, ved Kansas River; 68 000 indb.
(1940). Universitet. Trafikcentrum,
slagterier, møllerier.
Topelius [-’pe:liüs], Zacharias, d. æ. (1781
-1831), fi. folkemindesamler og læge;
samlede og udg. en række fi.
trylle-sange (1822-31), som er forbillede for
Lönnrots »Kalevala« (1835).
Topelius, Zacharias (1818-98;, sv.-fi.
forfatter og historiker. Prof. v. Helsingfors
univ. 1854-78. Deltog som digter og
journalist i tidens debat, repr. en
romantiskpatriotisk idealisme. Af T-s alsidige
produktion blev den fortællende del yndet
folkelæsning, især den hist. roman
Fält-skärns berättelser 1-5 (1853-67, da. 1882)
og hans mange børnebøger. (Portræt),
topgræsser, gruppe af græsslægter, hvis
småaks er stilkede med forgreninger, så
der fremkommer en topformet
blomsterstand, f. eks. havre,
tophejre (Ar’deola rallo’ides), lavbenet
hejre m. prydfjer. Gl. verdens troper,
navnlig Østens rismarker.
1 tophi [-fi] (lat: tufsten), med., knuder,
som optræder i huden ei. under denne
hos patienter, som lider af ægte gigt.
tophue, spids, især strikket hue, ofte
med kvast i toppen. Tidl. brugt af
bønder, nu mest af børn og unge.
tophugning, skovbrug, afhugning af
kronen på et stående træ umiddelbart før
fældningen for at undgå større
beskadigelse i unge planter ei. lign. ved træets
fældning ei. for at undgå, at træets
værdifulde stamme slås i stykker ved faldet,
to’pik (gr. töpoi punkter), læren om
disposition for fremstilling af en tankegang.
Oprindelig titel på et af Aristoteles’
logiske skrifter.
Topinard [topi’na:r], Paul (1830-1911),
fr. antropolog. En af grundlæggerne af
den moderne racelære. Hovedværk:
Élé-ments d’Anthropologie générale (1884).
toplagsfyldning, i vejbygning behand-

97 4609

Lev Tolstoj. Zacharias Topelius.

ling af overfladen af en
macadambelæg-ning med asfalt- ei. tjæreemulsion,
toplansvinkel, mat., d. s. s. rumvinkel,
toplanterne, lovpligtig, klar lanterne,
føres af dampskibe i forb. med
sidelanternerne,
toplærke (Gale’rita cri’stata), lærke, m.
fjertop på hovedet. Egl. ørken- og steppe-

fugl. I de sidste menneskealdre indvandret
til N-Eur. I Danm. ikke sjælden ved
landeveje, ofte i byernes udkanter.
Standfugl.

topmejse (’Parus cri’status), gråbrun,
hvide kinder, sort strubeplet, sort
fjer-top. Nåleskovsfugl. I Danm. indvandret
med nåletræsplantningerne i Jylland.
Standfugl,
’topo- (gr. töpos sted), steds-,
topo’gra’f (topo- + -graf), 1)
tjenestemand v. Geod. Institut beskæftiget med
topogr. opmåling og korttegning; 2) forf.
af en litt. egns- ei. stedsbeskrivelse.
topogra’fi’ (topo- + -grafi),
stedsbeskrivelse, detailleret beskrivelse af et land
ei. en egn: jordoverfladens form og
beskaffenhed, søer, vandløb, veje,
jernbaner, bebyggelse, opdyrkning osv.
Danmarks klassiske topografiske værk er
Trap »Kongeriget Danmark«,
to-polet kaldes en elektr. maskine, når

den har een nord- og een sydpol,
topolo’gi’ (topo- + -logi), et afsnit af
geometrien, hvor man undersøger kurvers
og fladers sammenhængsforhold, især de
egenskaber, der bevares ved
sammentrykning, strækning ei. lign. vidtgående
forandringer af disse figurer,
topo’lo’gisk psykolo’gi’, gren af
ge-staltpsyk., karakteriseret ved forsøg på
at beskrive adfærd v. hj. af begreber
ffa den psyk. feltteori,
toponoma’stik (topo- + gr. önoma navn),
studiet af stednavnenes opr., stavemåde
og udtale.

topperlehøns (’Guterra), hønsefugle, har
nøgen hals og hoved, på hovedet fjertop.
Trop. Afrika,
topsejgring, d. s. s. tyngdesejgring.
topsejl, 1) mindre, trekantet sejl, der
føres over et gaffelsejl; 2) råsejl i mindre,
skonnertriggede skibe. (Ill.se tavlen
Sejlskibstyper),
topskud, det hvert år nydannede skud,
der fortsætter stammens (grenens)
længdevækst. Man taler især om t hos
nåletræer.

topsnegle (’Trochus), tykskallede
for-gællesnegle, kegleformet skal. Nogle
enkelte arter på lavt vand v. da. kyster,
topspiring, 1) en misdannelse hos græsser,
som består i, at småaksenes stængel
vokser ud til et lille bladskud, der kan
løsrives og virke som yngleknop; 2) hos
korn det fænomen, at kernen spirer i
akset; optræder i fugtige somre,
topstævning (glda. stafn stamme),
skovbrug, afhugning af kronen på et træ,
således at der skyder nye grene frem fra
sårfladerne; tidl. meget brugt ved popler
for at få materiale til risgærder.
Topsøe, Vilhelm (1840-81), da. forfatter.
Embedsmandssøn fra provinsen, cand.

4610

Vilh. Topsøe. Peter Tordenskiold.

jur. 1865, fra 1872 red. af »Dagbladet«;
repr. reformvenlig konservatisme (Polit.
Portrætstudier, 1878). T-s skønlitt.
forf.-skab forbereder Herman Bang; blivende
værd har romanerne Jason med det
Gyldne Skind (1875) og Nutidsbilleder
(1878) samt novellesaml. Fra
Studiebogen (1879). Sikre provinsskildr. og fin
erotisk psyk.; stilen lidet original. (Portr.)
Topsøe, Vilhelm (f. 1883), da.
embedsmand. Kontorchef i Indenrigsmin. 1925
-28, fra 1928 amtmand (Sorø amt).
Topsøe-Jensen, Helge (f. 1896), da.
litteraturhistoriker og biblioteksmand. Ydet
ypperlige bidrag til
Oehlenschläger-forsk-ningen, skrevet 2 grundlæggende bøger
om H. C. Andersen som Selvbiograf (den
ene disp. 1940); hovedudg. af fl.
Andersen-brevsamlinger.
Topsøe-Jensen, Tfceodor (1867-1941),
da. søofficer. Kontreadmiral 1926, chef
for flådestationen 1927-29, afsked 1929.
Udg. række skr. om da. marines
personalhistorie.

Topsøe-Jensen, Vilhelm (f. 1874), da.
dommer. 1918-25 rigsadvokat, 1925-44
højesteretsdommer. 1925-37 formand for
Den Faste Voldgiftsret.
T-optik, d. s. s. refleksionsfri optik,
toptørhed, skovbrug, det forhold, at den
øverste del af træets krone går ud, mens
de lavere grene holder sig i live; t kan
skyldes affældighed, stærk tørke,
svampe-el. insektangreb, fritstilling o. a.
topventiler, ventiler, anbragt i top

stykket på en motorcylinder,
topvinkler, to vinkler, hvis ben falder i

hinandens forlængelser,
toque [tak] (fr., germ. låneord, jfr. ty.
tuch tørklæde), stiv baret, ofte med fjer.
Eur. mode ca. 1600. Hørte til den
lutherske præstedragt ca. 1730-1800. t
har senere været moderne blandt damer.
’Tora (hebr: lov), jød. navn for
Mosebøgerne.

’Torbenfel’d, hovedgård SV f. Holbæk;
først nævnt 1377, 1668 købt af Fr. 3 og

Torbenfeld. Luftfotografi af hovedgården
med avlsbygninger.

omdøbt til Frydendal; fra 1671 atter i
privat eje, fik 1907 sit opr. navn.
Hoved-bygn. fra 1577, ombygget 1750 og 1767,
fredet i kl. A.
tor’bister (oldnord. tord skarn + bisse)
(LamelWcornia), gruppe af biller, oftest
ret store m. kam- ei. vifteformet
føle-hornsspids. Hertil eghjort, bøghjort,
blåhjort, valsehjort, endv. gødningsbiller,
skarnbasser, pillebiller, oldenborrer,
guld-basser, herkulesbiller og næsehornsbiller.

tord-alk [’tord-] (oldnord. torö skarn),

d. s. s. alk.
torden (af Thor), lyd, der ledsager lynets
dannelse, t-s rullen hidrører dels fra, at
lynet er så langt, at lyden er længere

4611

Til tryk september 1949

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free