Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tordenguder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tordenguder
Torp
undervejs fra de fjernere dele end fra de
nærmere, dels fra, at lyden undervejs kan
blive tilbagekastet og afbøjet i den
urolige luft.
tordenguder kendes fra talr. antikke
kulturer, oftest identisk med krigsguder, t
er dog aldrig hovedguddomme.
Tordenskiold, Peter (1690-1720),
da.-no. søhelt. F. Peter Jansen Wessel, søn
af købmand i Trondhjem; ståk til søt
1704, i oversøisk fart 1706-10, derpå i
orlogstjeneste. Opnåede ved glimrende
indsats springavancement; 1712 chef for
fregatten »Løvendals Galej«, 1716 adlet
m. navnet T; ødelagde 1716 Karl 12.s
transportflåde i Dynekilen. Angreb
Göte-borg 1717, slået ved Strömstad s. å.;
indtog 1719 Marstrand med fæstningen
Karlsten, herefter viceadmiral. 12. 11.
1720 dræbt i duel ved Gleidingen nær
Hildesheim af livlandsk oberst A. J.
Stael v. Holstein. (Portræt sp. 4611).
tordenskræppe, bot., d. s. s. hestehov,
tordensten, sten, der if. folketroen
beskytter mod lynnedslag; kan være
flintøkser, vættelys, forstenede søpindsvin o. 1.
tordenvejr forekommer 1) i roligt, varmt
vejr med fugtig luft, der giver kraftig
cumulus-dannelse, 2) ved indbrud af
kølig luft over i forvejen varmt og
fugtigt vejr. t er betinget af hurtigt stigende,
fugtige luftmasser, der vil give kraftig
fortætning af vanddampe til
cumulus-skyer med regn. Antagelig er det
regndråberne i forb. med den hastigt stigende
luftstrøm (indtil 8 m pr. sek.), der
frembringer elektr., bl. a. ved gnidning.
Tordenskyers højde er i Danm. i alm. 1-2
km. Et lynnedslag er altså af denne
længde, mens lyn ml. to skyer kan være
bet. længere. I troperne kan elektr.
fænomener forekomme ved helt klar himmel,
tordenøgle, da. navn for Brontosaurus.
’To’rdrup, S. A. (f. 1895), da. skolemand
og psykolog. Skolepsykolog i Gentofte
1942. Børnepsykologi (1937).
’tore ei. torus (lat.), mat., d. s. s. kuglering.
torea’do’r (sp.toro tyr), tyrefægter til hest.
To’rell, Otto (1828-1900), sv. geolog. Stor
betydning som forkæmper for
istids-teorien (i modsætn. til da hyldede
driv-isteori), som især ved T-s undersøgelser
vandt indpas i Tyskland,
to’rero (sp. toro tyr), tyrefægter (til fods).
Tor’fo’leum-plader, lette,
varmeisolerende byggeplader af presset tørvefiber.
Tor’fæus, Thormodus, latiniseret form af
isl. pormödur Torfason (1636-1719), isl.
historiker, ansat af Fred. 3. som
oversætter af isl. håndskrifter og udsendt
1662 til Isl. for at samle håndskrifter;
no. historiograf 1682. Udgav fl. store
værker, bl. a. Series dynastarum et regum
Daniæ (1702) og Historia rerum
Norvegi-carum 1-4 (1711), hvor han på lat.
gengav et hidtil utilgængeligt stof fra isl.
sagaer, spec. kongesagaerne.
Torgau [’torgau], ty. by ved Elben, i
Sachsen-Anhalt; 18 000 indb. (1939).
Maskin- og keramisk industri. Her nåedes
27. 4. 1945 den første forbindelse ml.
sovj. og amer. tropper.
Torgau-artiklerne (efter byeo T.), nogle
nu tabte religionsartikler fra 1530, som
dannede grundlaget for Den Augsburgske
Konfession og vistnok udgør dennes
anden del.
Torgier [’torgbr], Ernst (f. 1893), ty.
kommunist. Formand for den komm.
rigs-dagsgruppe 1924-33, fængslet 1933;
sigtet for delagtighed i rigsdagsbranden;
frikendt. I koncentrationslejr til 1936.
Efter 1945 i den eng. zone;
kommunal-embedsm.; nu soc.dem.
’Torhamn, Gunnar (f. 1894), sv. maler;
kalkmalerier i Högalidskyrkan, Sthlm.
Tories [’tå:riz], ental: Tory [’tå:rij, eng.
polit, parti. Bietegn. t anvendtes opr. om
kat. røvere i Irland, men brugtes 1679
som øgenavn f. tilhængerne af stærk
kongemagt og den anglikanske kirkes
eneherredømme. Kun den yderste fløj
(jakobitterne) ønskede dog efter 1688
Stuarternes tilbagekomst, t havde i
hovedsagen magten 1710-14, 1760-1830.
Gik ind f. godsejernes kornavlinteresser.
Fra 1834 kaldtes partiet i alm. De
Konservative. t bruges nu mest polemisk.
4612
To’rino, ty. Tu’rin, ital. by i Piemonte,
ved Øvre Po; 713 000 indb. (1947).
Moderne industriby og knudepunkt for
handelsveje gnm. N-Italien og over
Alperne. Automobilindustrien dominerer
Torino. Castello Medioevale.
(Fiat); desuden tekstil- og
kemikalieindustri m. m. Univ. Forholdsvis få gl.
bygninger. T var under huset Savoyen
fra 1060, dog fr. 1506-62, 1640-1706 og
1798-1814. Hovedstad i kongeriget
Sardinien, senere i Ital. til 1865. Stærkt
ødelagt v. allierede luftangreb okt.-dec.
1942, sommeren 1943 og flg. krigsår;
befriet af partisaner apr.-maj
1945.-’to’risk (af torus) kaldes en flade, der i een
retning er krummet efter en cirkel med
een radius og i den derpå vinkelrette
retning efter en cirkel med en anden
radius.
torkre’te’ring, besprøjtning med
cement-mørtel udført med cementsprøjte. Den
påsprøjtede mørtel betegnes i Tyskl.
Torkret (fork. f. lat. tectorium
vægbeklædning + concretum stivnet), i Engl.
gunite.
Tor’m, Frederik (f. 1870), da. teolog.
1903-40 prof. i N. T. Forf. af en række
vidensk. afh. og lærebøger. Har arbejdet
for Ydre Mission (formand for Dansk
Missionsråd 1912-46) og især bl. jøderne
(formand for Den Da. Israelsmission);
har skrevet om den ty. kirkekamp,
tormen’til’ (lat. tormentum pinsel; anv.
mod maveonder) (Poten’tilla e’recta), art
af potentilslægten, siddende blade og
gule 4-tallige blomster,
torn, bot., kegleformet tilspidset
planteorgan. Det kan være grent (omdannet
skud), f. eks. tjørn, slåen; bladt
(omdannet blad(afsnit)), f. eks. kaktus, tidsel;
barkt (omdannet hår), f. eks. rose.
tor’nado (sp. tronada tordenvejr), uhyre
heftig hvirvelstorm. Forekommer i
N-Amer. Stormområdet er af meget ringe
udstrækning, 2-300 m i tværmål,
udenfor hersker kun svagere vinde. Inden
for stormområdet blæser stormen med
en ellers ukendt styrke, t vandrer hen
over jorden med en fart af 12-15 m i
sek. (40-50 km i timen). Da lufttrykket
inden for t-s område er meget lavt,
mærkes en stærk sugning under dens
passage.
tornben (’Cydnidae), fam. af tæger m.
tornbesatte skinneben. Sandede egne.
tornblad (’Ulex), slægt af ærteblomstfam.
Buske med gule
blomster og både
grentorne og blad torne;
almindelig t (U.
euro’pæus) plantet i
Danm. og hist og her
forvildet. Alm. i det
vestligste Eur., f. eks.
Sydengland,
torncikade, d. s. s.
horncikade,
torndjævel, zool., d.
s. s. molok.
Torne’rose,
eventyrheltinde; en kongedatter, der kun kan
vækkes af sin dvalesøvn af den bejler,
der bryder gnm. det om hende voksende
tjørnehegn.
Torne träsk [’tå:rn3], sv. sø (322 km2),
N-Lappland. Afløb: Torne älv.
Torne älv, fi. Tornionjoki, sv.-fi.
grænseflod fra Torne träsk, optager Vittangi
og Lainio älv, gennemstr. flade
mosestrækninger, der bevirker, at en stor
del af elvens vand gnm. bifurkationen
4613
Tärendö älv føres til Kalix älv, optager
Muonioälv, gennemstr. i sit nedre løb
en bred og ret tætbefolket dal, udmunder
i Bottniska viken; med Muonioälv 570
km 1. Tømmerflådning.
Torneå [’tåirnså:], sv. navn på Tornio.
tornhaler (Uro’mastix), øgler af agamernes
fam. Halens skæl ordnet i ringe. Afrikas
og Asiens tørre egne.
’Tornio, sv. Torneå, købstad (fra 1621) i
NV-Finl. ved grænsen til Sv., nær Torne
ålvs udløb; 3400 finsktalende indb. (1947).
Eksport af træ og trævarer. Bro til
Haparanda. Hårde ty.-fi. kampe okt.
1944.
’Tornionjoki [-joki], finsk navn på Torne
älv.
tornirisk (Cardu’elis canma’bina), brun
og hvid finke. Hannen m. rødt bryst.
Meget alm. i krat, haver, levende hegn
o. 1. Reden i buske. Oftest trækfugl.
tornsanger (’Sylvia com’minis), lille,
grålig sanger m. rødbrune kanter på
svingfjerene. Alm. i krat, hække o. 1.
Trækfugl.
tornskader (La’niidae), fam. af
spurvefugle. Kraftigt, i spidsen bøjet næb.
Lever af insekter, mus, fugleunger.
Almindelig tornskade.
Spidder ofte byttet på torne. I Danm.
den almindelige t (Lanius collurio),
gråligt hovede, rødbrun ei. brun
overside, trækfugl, samt sjældent stor t
(L. excubitor), hvid og grå m. sort
øjestribe. Stand- ei. strejffugl,
torntap (processus spinosus), anat.,
fremspring på en hvirvel,
tor ’nyster (lat. canistrum brødkurv), ransel
dannet af et firkantet, overtrukket træstel,
der bæres i 2 remme over skuldrene. Ind
-ført i fodfolket i 18. årh.
Tornøe, Wenzel (1844-1907), da. maler;
folkelivs- og genrebill.; Beethoven Spiller
i Måneskin for den Blinde Pige.
toro’i’dspole (torus + -oid), cirkelformet
selvinduktionsspole.
Toronto [ta’ranto:], hovedstad i provinsen
Ontario, Canada; 697 000 (med forstæder
900 000) indb. (1946). På N-siden af
Ontariosøen. Jernbaneknudepunkt, stor
skibsfart, handel og mangeartet industri.
To’rotor, kbh. radiofabrik, der under
besættelsen leverede krigsfornødenheder
til tyskerne. Efter fl. forsøg ødelagt v.
sabotage 2. 1. 1945.
torp, gl. ord for en samling gårde. Findes
i forsk, former (-trup, -drup, -rup) i
da. stednavne.
Torp, Alf (1853-1916), no. sprogforsker.
Har skrevet Lykische Beiträge
(1898-1902) og s. m. Hj. Falk Dansk-nor ske ns
syntax (1900) og Etymologisk ordbog over
det no. og det da. sprog (1901-06).
Torp, Carl (1855-1929), da. retslærd. 1886
-1925 prof. i Kbh. Har navnlig haft bet.
som lærer i strafferet (hovedværk: Den
Da. Strafferets Alm. Del (1905)) og ved
sin indflydelse på udformningen af
straffeloven af 1930.
Torp, Oscar (f. 1893), no. politiker.
Fagforeningsleder, stortingsmand fra 1937
(Arbejderpartiet). Forsvarsmin. 1935-36,
socialmin. 1936-39; finansmin. fra 1939,
forsvarsmin. (London) fra 1942, bidrog
til organisation af no. styrker i udi. og
hjemme. Fortsatte under Gerhardsen
juni-nov. 1945, derpå min. f. forsyning
og genopbygning til jan. 1948, derpå
partiets gruppeform. i Stortinget.
4614
Alm. tornblad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
