- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4615,4616,4617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tordenguder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Torpe

tortur

Skematisk fremstilling af torpedo.

Torpe, Christian (f. 1893), da. redaktør,
korrespondent v. Berlingske Tidende
1935-45, knyttet til Statsradiofonien fra
1948.

tor’pedo (lat: elektrisk rokke), søv.,
projektil, hvis bane ligger under og parallelt
med vandoverfladen; adskiller sig fra
andre projektiler (raketter dog undt.)
ved i sig selv at indeholde drivkraften,
t-s formål er at sænke ei. uskadeliggøre
fjendtl. skibe ved at træffe disse under
vandlinien, t er et fiskeformet, hult
stållegeme (ill.), forfra indeholdende
tænd-mekanisme (1), sprængladning (2),
luftkedel ei. akkumulatorbatterier (3),
dybdestyringsmek. (4) og agterparti (5)
med elektr. fremdrivningsmaskineri (6)
(tidl. varmluftsmaskineri), agterrum m.
bl. a. sidestyringsmek. (7) samt hale- og
rorparti (8). Vægte og dimensioner for
det normalt anv. torpedokaliber - 53,3
cm - er: længde ca. 7 m, vægt ca. 1550
kg, heraf sprængstof ca. 300 kg,
hastighed på 5000 m ca. 44 knob, på 8000 m
ca. 37 knob og på 14 000 m ca. 28 knob.
Detonationen fremkaldtes tidl. v. direkte
berøring ml. tændmekanisme og mål,
medens man under 2. Verdenskrig har
anv. princippet for den magn. mine:
ændringen i det jordmagn. felt som flg. af
et andet magn. felts (målets) bevægelse
heri. t udskydes fra krydser, jager,
motortorpedobåd, u-båd o. 1., kastes fra et
torpedoluftfartøj ei. udskydes fra et
t-batteri på land, hvorfra den ad elektr.
vej gnm. et efter sig slæbende tyndt
kabel vil kunne styres i højde og side,
bringes til at variere fart og evt. bringes
til detonation. På forsøgsstadiet er endv.
t, der er støjstyrede, idet t dirigeres pr.
radio fra eget skib for derefter på et
givet tidspunkt selv at »søge målet«.

torpedobåd, søv., krigsskibstype på ca.
300-600 t, m. stor fart, m. torpedoer
som hovedarmering samt luftværnsskyts.
Anv. til torpedoangreb,
bevogtnings-tjeneste, u-bådsjagt, udlægning af miner
og kunstig tåge.

torpedoplan, een- ei. tomotoret
flyvemaskine (hangarskibsbaseret land- ei.
søfly), som anv. til torpedokast. t kan
medføre een ei. to torpedoer, som i de
fleste tilf. er ophængt på undersiden af
flyvemaskinens krop.

’torpor (lat.), træghed, upåvirkelighed,
sløvhed, lamhed; tor’pi’d, træg, sløv
lam, bedøvet.

Torquay [’tå:’ki:], eng. badested ved
kanalen 0 f. Plymouth; 51 000 indb.
(1948). Naturskøn egn, mildt klima.

Torquemada [torkæ’maöa], Tomas de
(ca. 1420-98), sp. dominikaner og
papalist, sp. storinkvisitor fra 1487, berygtet
for sin grusomhed over for kættere.

Torre Annunziata [’tor:e- -tsi-], ital.
havne- og industriby ved foden af Vesuv;
73 000 indb. (1936). Mange
mineralkilder.

Torre del Greco [’tor:e del ’græko], ital.
havne og turistby ved foden af Vesuv
10 km SØ f. Napoli; 51 000 indb. (1936).
Opført af lavablokke. Fl. gange ødelagt
af lavastrømme og jordskælv.

Torrens Søen [’tårsnz], saltsø i S-Austr.,
N f. Spencer’s Gulf.

Torreön [tor:æ’3n], mexicansk by i den
nordligste del af den mexicanske
højslette. Egnen om T har stor
bomuldsavl. 88 000 indb. (1940).

Torres Strædet [’tåris, ■tåriz], stræde ml.
Austr. og Ny Guinea (185 km br.),
vanskelig at besejle p. gr. af øer, klipper
og koralrev.

Torricelli [-’tjæl :i], Evangelista (1608-47),
ital. fysiker. Elev af Galilei. Bestemte
1643 ved forsøg med et glasrør fyldt med
kviksølv (T-s rør) atmosfærens tryk og
opfandt dermed barometret. Fandt, at

udstrømningshastigheden for vædsker
gnm. et hul i et kar er lig med
faldhastigheden fra overfladen til hullet (T-s
teorem).

Torrigiano [-’d3tfno], Pietro (1472-1522),
ital. billedhugger. Virkede i Ital., London
og Spanien, udførte statuer i brændt og
malet ler.

Torsager, landsby på Djursland NV f.
Æbeltoft. Jyllands eneste rundkirke,
opført ca. 1200, restaureret 1877-78.

Torsbjærg-dupsko, dupsko fra
Tors-bjærg-fundet; har på begge sider utydet
runeindskrift fra 3. årh.

Torsb jærg-fundet, jernalder-offerfund
fra Torsbjærgmose, Angel. Udgravet
1858-61. Hovedsagelig våben, værktøj,
smykker o. 1., herimellem en prægtig
sølvhjælm. Fra yngre rom. tid.

Torsburgen [-’bürjan], tilflugtsborg på
Ø-Gotland, sandsynligvis fra y.
jernalder. Anlagt på et klippeplateau, et par
km i tværmål. Befæstet med 5-7 m h.
stenvolde, hvor bjerget står mindre
stejlt, og befæstede porte.

torsdag, tordenguden Thors dag (overs,
af lat. dies Jovis: Jupiters dag). Ugens
5. dag.

Torsdagsøen, eng. Thursday Island, ø i
Torres Strædet N f. Austr.; 360 ha; 944
indb. (1947). Naturhavn, centrum for
perle- og trepangfiskeri.

Torshavn [’tåu(r)shavn], da. Thorshavn,
Færøernes hovedstad og
eneste købstad, på SØ-kysten af
Streymoy ved
Nölsoyarfjør-öur; 4390 i ndb. (1945).
Havnen, som er under udvidelse,
deles i to dele, Eystara Våg
og Vestara Våg, af halvøen
Tinganes med monopolhandelens gamle
bygninger. Bortset fra havnekvarteret
er T en moderne by med spredt
bebyggelse og asfalterede gader. T er
Færøernes administrative, kulturelle og tra-

Ældste del af Torshavn på Tinganes.

ffkale centrum med kirke (1788),
lag-tingshus, rigsombudsmandens bolig,
bibliotek med museum, hospital, realskole
med seminarium, gymnasium og
præ-liminærskole, folkehøjskole,
navigationsskole, teaterbygn., skibsværft m. m.
T har ruteforb. med Kbh., Skotl. og
Reykjavik. - Opstået som handelsplads
i 16. årh. Under 2. Verdenskrig var T
sæde for den brit. kommandant og havde
stor garnison.

Torshälla[tå(r)s’hæla, ’tå(r)s-],sv.købstad
(fra 1317), NV-Södermanland, ved
Eskilstunaån; 2600 indb. (1949).
Stålindustri.

torsion (lat. torquere dreje), snoning,
aksedrejning. - I mat. er en rumkurves t et
mål for, hvor stærkt den afviger fra at
være plan. - I med. er t den komplikation,
der indtræder, når en svulst ei. et organ
med en stilk snoes, således at
blodforsyningen ophæves. Kan ved ovariesvulster
give anledning til voldsomme smerter og
kræve øjeblikkelig operation.

torsionsspasme, arvelig sygdom, som
begynder i barnealderen og væs. viser sig
ved stivhed af musklerne og stærke
vridninger af kroppen. Vistnok en form

for såkaldt hepato-lentikulær
degeneration.

torsk (’Gadus cal’larias), nordeur. havfisk.
Indtil lll2 m; 3 rygfinner, skægtråd,
farven varierende. Findes fra Grønland
til Biscayabugten, lever for en del af
bunddyr (krabber, orme, småfisk o. 1.).
Æggene gydes i det tidl. forår, oftest i
kystens nærhed ei." over banker. Her
foregår de store fiskerier (Lofoten,
Newfoundland m. fl.). Æggene er
fritsvømmende. t er ved siden af silden vigtigste

97*

4615

4616

nyttefisk i de nordlige have (årsfangst
ca. 2 mill. t), hvoraf ca. 1/5 anv. som
saltet; en stor del anv. som klipfisk,
torskefisk (Anacan’thini), orden af
benfisk. Bugfinnerne helt fremme under
hovedet. Hertil kulmule, torsk, kuller,
hvilling, sej, lubbe, glyse, skægtorsk,
spærling, sortmund m. fl., samt lange,
havkvabbe, brosme og langhaler,
torskekonge, torsk m. forkortet, mis

dannet snude,
torskemund (Li’naria), slægt af
maske-blomstfam. 100 arter; alm. i Danm. er
hør bladet t (L. vulgaris). Nogle arter
er prydplanter. (III. se farvetavlen Grøfte
kantens Planter).
Tors’minde, Nissum Fjords afløb til

Vesterhavet,
’torso (ital: stump), billedhugger værk,
hvor lemmerne, evt. også hovedet,
mangler: Den Belvederiske Torso i
Vatikanet er særlig berømt.
Torssukatak [torsu’kat:ak] (grønl:
storløbet), navn på forsk, lokaliteter i Grønl:
1) stor isfjord S f. Nügssuaqhalvøen, N
f. Arveprinsens Ejland; 2) nordlige
indløb fra Arsukfjord til Ivigtutfjord; 3)
indenskærs sejlløb S f. Kobberminebugt;
1) sund, der tilligemed Prins Christians
Sund afskærer Grønl.s sydligste øer.
Torsted’lun’d, hovedgård NNV f. Hobro.

Siden 1939 under »Stiftelsen Nørlund«.
’Torstensson, Lennart (1603-51), sv.
feltherre. Udmærkede sig under Gustav
Adolf, ledende f. sv. hær i Tyskl. fra
1641, afbrød i slutn. af 1643 vellykket
offensiv sydpå og gik efter Oxenstiernas
ordre mod Danm., besatte Jylland. Slog
de kejserlige ved Breitenfeld 1642, ved
Jankov (i Böhmen) 1645; nedlagde s. å.
kommandoen af helbredshensyn. T var
Karl 10. Gustavs lærer i krigskunsten.
(Portræt sp. 4618).
Torstenssonkrigen, da.-sv. krig
1643-45. Indledet ved, at Oxenstierna uden
krigserklæring lod den sv. overgeneral
Lennart T. angribe Danm. dec. 1643,
da Chr. 4. i foregående år systematisk
havde modarbejdet Sv. Torstensson
besatte Jylland; Chr. 4. slog Louis de Geers
hjælpeflåde i Listerdyb, hævdede sig
mod svenskerne ved Kolberg Heide; da.
flåde led derpå afgørende nederlag ved
Lolland. Holl. sympatiserede m. Sv. p.
gr. af Chr. 4.s sundtoldforhøjelser. Ved
fred i Brömsebro 1645 afstod Danm.
Gotland, ösel, Jämtland, Härjedalen;
Halland for 30 år; bekræftelse af sv.
sund toldfrihed. Samtidig gennemførte
Holl. i Kristianopel nedsættelse af
sundtolden. T fastslog definitivt Sv.s
overmagt i Norden,
tort, jur., krænkelse af en persons
berettigede selvfølelse,
tor’te’re (lat.), underkaste tortur,
torti’collis (lat. tortus skæv, krum +

collum hals), med., d. s. s. skævhals.
Tor’tosa, sp. by ved Ebro i en frugtbar,
kunstvandet egn 30 km fra mundingen;
38 000 indb. (1940).
tor’tu’r (lat.), pinsler, især anv. for at
oplyse straffesager. Fandtes til alle tider,
men er særlig kendt fra hekseprocesserne
efter udgangen af middelalderen. I da.
ret har t ikke spillet nogen større rolle,
men forekom dog og afskaffedes først
1837. Under 2. Verdenskrig anvendtes t
atter i stor udstrækning af nazisterne
over for polit, fanger.

4617

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free