Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tordenguder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torun
Tourcoing
Lennart Torstensson. Arturo Toscanini.
Torun [’torunj], ty. Thorn, by i Polen
ved Wisla NV f. Warszawa; 68 000 indb.
(1946). Jernbanecentrum med stor handel.
Kopernikus’ fødeby. Gammeldags præg.
-Ved fred i T 1466 afstod Den Ty. Orden
Vestpreussen, Ermland m. m. til Po. T
kom til Preussen 1793, po. fra 1919.
Torup [’to:rüp], sv. herregård SØ f.Malmö.
Bygn. fra 16. årh.
’torus (lat: pølseformet forhøjning), 1)
arkit., ringformet profilled i søjlebasis;
2) mat., d. s. s. kuglering.
torvehandel, handel ml. mange sælgere
og købere til bestemte tider på bestemte,
offentl. tilgængelige pladser.
Tory [’tå:ri], eng. ental for Tories.
torydemokrati [’tå:ri-], reformpolitisk
program fremsat af Randolph Churchill
omkr. 1883. Ville vinde masserne for det
kons. parti ved soc. reformer; jfr.
Prim-rose-League.
Torø, da. ø, SV f. Assens; 0,65 km2; 17
indb. (1945).
Tosa, jap. malerskole, hvis mestre er
Tosa Mitsuoki (d. 1691), Tosa
Mitsu-goshi (d. 1772), Tosa Mitsusada (d. 1806)
samt Ogata Körin.
’Tosca, opera af G. Puccini. (Rom 1900,
Kbh. 1910).
To’scana, mellemital. landsdel,
omfattende De Apuanske Alper, Arnodalen,
De Toscanske Apenniners S-skråning og
det tilgrænsende forland, et bakket
højland med tidl. vulkanvirksomhed. 22 997
km2; 3 099 000 indb. (1947). - Historie.
T, oldtidens Etrurien, i middelalderen
Tuscia, var i 11. årh. kraftig ståt under
markgrevinde Mathilde, splittedes efter
1100 i mindre områder, hvoraf Pisa,
Siena og Firenze var mægtigst. 1406
erobrede Firenze Pisa, 1555 Siena; 1569
blev Cosimo de’ Medici storhertug af T.
Da slægten Medici uddøde 1737, tilfaldt
T Habsburg, der overdrog det til yngre
linier. Fr. vasal 1801-08, indlemmet i
Frankr. til 1814; derpå under
Habsburg-linien til 1859; tilsluttedes Ital. v.
folkeafstemning 1860.
Tosca’nini, Arturo (f. 1867), ital.
dirigent. 1886 cellist i Rio de Janeiro.
1898-1907 kapelmester ved La Scala i
Milano, 1908-20 ved Metropolitan Opera,
New York, 1920-29 ved La Scala, Milano,
1929-36 ved New Yorks Philharmoniske
Orkester; endv. gæstedirigent i Bayreuth
(1930-31), Salzburg (1934-35), Wien,
Paris m. v. Har efter 2. Verdenskrig
dirigeret såvel i Ital. som i USA. Er en af
samtidens største dirigenter. (Portræt),
tosca’nit (af Toscana), liparitlignende
dag-bjergart, ofte porfyrisk med kvarts,
al-kalifeldspat og plagioklas i mest
glasagtig grundmasse.
To’selli [to’zæl:i], Enrico (1883-1926),
ital. pianist og komponist, kendt for sin
uhyre populære serenade for violin,
to sjæle og een tanke, udtryk fra
østrigeren Friedrich Halms (1806-71)
drama »Der Sohn der Wildnis« (1843).
to’ska’nsk søjle, opr. etruskisk søjletype
med profileret basis og kapitæl, glat skaft.
Anv. ofte af romerne som erstatning for
den beslægtede doriske søjle. Brugt af
Renæssance, barok og nyklassicisme,
tossefugl, d. s. s. sule.
tostrøgne oktav, mus., omfatter tonerne
c"-h". (Se i 11.)
tot [tot] (holl: til), søv.,
stramt, f. eks. hale en
ende t.
’Totak, no. sø, nordvestl.
Telemark; 38 km2;
afvandes af Toke til Bandak.
totaktsmotorer kendetegnes ved, at
stemplerne har eksplosion i hver
topstilling, således at arbejdsgangen
fuldendes ved 2 stempelslag,
’total, gramm., d. s. s. dualis,
to’ta’l (lat. totus hel), hel, samlet,
komplet; totali’te’t, helhed,
totalafholdenhed, afholdelse fra enhver
form f. alkohol,
totalforlis, skibs fuldstændige udslettelse
ved stranding, sænkning, brand ei. anden
søulykke.
totali’sator (eng., af fr. totaliser registrere
en totalsum), institution for gensidige
væddemål på væddeløbsbaner o. 1.
Væddemål indgås ved indbetaling i t af et
nærmere fastsat indskud i hele kroner.
Som kvittering for indskuddet udleveres
en billet ei. bon. En vis procent af de
indskudte summer tilfalder
væddeløbs-selskabet og staten,
totali’tæ’r ståt, ståt, som udgør en
polit, totalitet, inden for hvilken forsk,
polit, partier og modsætningsforhold ml.
ståt og individ er utænkelige. Anv. af
nationalsocialisterne om deres ståt.
total krig, krig ført af krigsmagten og
hele folket mod fjendens værn og folk.
totalrefleksion ei. fuldstændig
tilbagekastning af lys finder sted, når lysstråler
går fra et stærkere til et svagere brydende
stof, og når indfaldsvinklen overskrider
en grænseværdi i, bestemt ved sin i =
njnly hvor /ii og nt er
brydningsforhol-dene. t udnyttes i prismer og
refrakto-metre. Den hvide farve af sne, skum o. 1.
skyldes t fra små luftmellemrum,
’totem (algonkinototema hans slægtninge),
betegn, for de dyr, sjældnere planter,
naturfænomener ei. best. lokaliteter, som
visse naturfolk, væsentlig jægerfolk, har
som navn for best. klaner, hvis
virksomhed er knyttet til vedk. ting.
Forudsætning er de antikke kulturers alm.
erfaring, at naturen er besjælet, og at man
for at bruge dens ting må gå ind i et
sjælefællesskab. Når dette forhold bliver
strukturen for samfundsdannelsen,
foreligger totemisme, idet samfundet
består af t-klaner, der omfatter en gruppe
i naturen og en gruppe i samf. Klanen
leder jagten ei. dyrkelsen af sit t og
udfører den kultus, der er knyttet dertil,
totempæl, en med mytiske motiver,
menneske- ei. dyrefig., bemalet
og udskåret pæl, rejst uden
for en families bolig,
angivende dens totem, hos visse
nordvestamer. folk, tlingit,
haida o. a. 111. viser t fra
SØ-Alaska.
’Toten, no. landskab i
Opland, omfatter størstedelen
af landet ml. Mjøsa og
Randsfjorden; 1490 km2;
35 500 indb. (1946).
totenschläger [-[’to:tanslæ:-yar]-] {+[’to:tanslæ:-
yar]+} (ty. tot død + schlagen
slå), slagvåben af gummi ei.
læder m. en blyklump i enden.
’Totes Ge’birge (ty: det
døde bjergmassiv),
bjerggruppe i Salzburger
Alperne, Østrig.
’Totila, østgoterkonge
539-51, forsvarede længe med
held sit rige mod Byzans,
men faldt mod Narses.
Totleben [’to Ule :ban] ei.
Tod-leben, Frants Eduard
(1818-84), greve, russ.
ingeniør-general. Udbyggede
Sevastopols forsvar 1854; fremtvang
Pie vens kapitulation 1877.
toto’naker, indianerfolk med
eget sprog i Méxicos østl.
kystland, udviklede i
førspansk tid en særpræget
kultur, der kraftigt påvirkede
toltekerne i højlandet.
Tottenham [’tåtnam], nordl.
forstad til London; 130 000
indb. (1948).
Touat [twat], udstrakt
oasegruppe i N-Sahara (Algier),
touche [tul] (fr. toucher
berøre), opr. gribebræt på
strygeinstrumenter, taste på
klaverinstrumenter og anslaget ved
klaverspil. Bruges nu udelukkende som
betegn. for den festlige fanfare, hvormed
et orkester ved særlig højtidelige
lejligheder hylder f. eks. en dirigent,
touché [tu’Ie] (fr: rørt), i fægtning 1)
gyldigt stød; 2) det råb, hvormed fægteren
tilkendegiver, at han er ramt.
touchere [tu’Ie’ra] (fr.), berøre; ramme.
Touggourt [tu’gurt], 1) territorium i
S-Algier; 243 000 indb. (1936); 2)
hovedstad i 1), 450 km SØ f. Algier; 12 000
indb. (1936).
toujours perdrix [tu’3u:r pæ.r’dri] (fr.),
evig og altid agerhøns, d. v. s. man kan
også få for meget af det gode.
Toul [tul], nordfr. by vedMosel; ca. 13 000
indb. Vigtigt trafikknudepunkt;
tekstil-og keramikindustri. Berømt got.
domkirke. Fr. fra 1552. Ødelæggelser under
2. Verdenskrig.
Toulon [tu’lä], sydfr. havneby; 126 000
indb. (1946). Stærkt befæstet flådehavn
med skibsværfter, jern-, stål- og
våbenindustri. - Grl. af fønikerne; 1524 og
1536 erobret af Frankr., der lod T
befæste. Under Revolutionen satte T sig
med eng. hjælp mod konventet, men
erobredes 1793 af Bonaparte, der lod 3000
borgere henrette. 27. 11. 1942 sænkedes
den fr. flåde i T af sin egen besætning,
for ikke at overgives til Tyskl. Efter
heftige kampe erobret af fr. tropper
26. 8. 1944.
Toulouse [tu’lu:z], 1) sydfr. by ved
Toulouse. Østkoret af Saint-Sernin.
Garonne; 264 000 indb. (1946). Vigtigt
trafikknudepunkt, bet. industri,
fabrikation af våben, ammunition, maskiner,
læder- og glasvarer m. v. Handel med
landbrugsprodukter. Univ. (grl. 1230).
T, det sydl. Galliens hovedby i
romertiden (Tolosa), var i 5. årh. vestgoternes
hovedstad; i middelalderen centrum i
tærkt grevskab. Kom 1271 under fr.
;rone. 2) fr. grevskab omkr. 1); ca.
780-1271 under slægten T, hvoraf Raymond
1. (d. 1105) deltog i 1. korstog, medens
Raymond 6., hvis hof var centrum for
troubadurdigtningen, støttede
albigen-serne. Inddraget under kronen 1271.
Toulouse-Lautrec [tulu:z-lo’træk],
Henri de (1864-1901), fr. maler. Har i
malerier og litografier på uforlignelig
måde skildret det dekadente
forlystelsesliv i Montmartres bohémekvarterer. Repr.
på glyptoteket og på Ordrupgård. Hans
plakater findes f. eks. i
Kunstindustrimus.s samling. (111. sp. 4621).
toulousergæs [tu’Iu’sar-], grå, svær race
af tamgæs.
toupet [tu’pæ] (fr., lånt fra germ. top top),
pandelok, hårmode for herrer i 17. årh.
(bl. a. brugt af Chr. 4. ca. 1630-48), ca.
1800-10 og i 1880erne.
Touques [tuk], 108 km 1. fr. flod i
Nor-mandiet.
Touraine [tu’ræn], gl. nordfr. prov.
omkr. Tours.
Touraine-vine, hvide bordvine fra
Touraine.
Tourcoing [tur’kwte], fr. by i dept. Nord
nær den belg. grænse; 76 000 indb. (1946).
4618
4619
4620
Tostrøgne oktav.
[-Totempæl.-]
{+Totem-
pæl.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
