Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tranekær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trappers
Trediveårskrigen
trappers f’träpsrz] (eng: fældeopstillere),
nordamer, jægere, der fanger pelsvildt i
fælder og sakse,
trappeskiver, fl. sammenhængende
remskiver af forsk, diameter; de anv. parvis
således, at remmen løber på en lille
skive på den ene og en stor på den anden t.
trap’pistordenen (af klosteret
Soligny-La-Trappe i Normandiet), kat.
munkeorden udgået fra cistercienserne 1663,
siden 1892 selvstændig, strengt asketisk,
rent vegetarisk, praktiserer tavshed,
andagtsøvelser 11 timer i døgnet, stærkest
i Frankrig.
Trasen’ti’n, smertestillende præparat fra
den schw. kem. fabrik Ciba.
Trasi’me’ner-søen, ital. Lago Trasimeno
[trazi’mæno], 129 km2 stor ital. sø, 140
km N f. Rom, 259 m. o. h. Kendt fra
romernes nederlag over for Hannibal
217 f. Kr.
Trås-os-Montes [troz us ’möntal],
Portugals nordøstligste prov.; 10 784 km2;
502 000 indb. (1940).
trass (holl.), vulkansk tuf fra Eifel; anv.
pulveriseret til mørtel,
tras’se’re (ital: trække), trække en veksel
(tratte) på en anden person, d. v. s.
udstede en veksel, i hvis tekst udstederen
(tras’sen’ten) opfordrer en anden til at
betale vekslen. Den person, til hvem
opfordringen rettes (t r a s’ sa’ t en),bliver først
forpligtet i henhold til vekslen, når han
har accepteret denne (i reglen ved at
skrive sit navn over forsiden af tratten).
Tras’tevere (ital: hinsides Tiber), kvarter
i Rom V f. Tiberen,
tratte (ital., egl: trukket (beløb)), trasseret
veksel.
tratto’ria (ital. trattare beværte),
restaurant.
’trauma (gr.), læsion af enhver art,
legemlig ei. sjælelig; trau’ma’tisk,
vedrørende t.
traumatisk neu’rose, hysterisk lidelse
som følge af en legemlig læsion.
traumat(o)- (gr. trauma), sår-, volds-,
Traun, 150 km 1. biflod til Donau, fra
Salzkammergut, gnm. Traunsee til
Donau neden for Linz, Østrig.
Trausti [’tröysdej, Jon, pseud. f.
Gubmun-dur Magnusson (1873-1918), isl. forfatter,
udd. som typograf. T er en livlig og
fantasifuld fortæller, produktiv inden for alle
genrer; hans noveller og romaner
tilhører den bedste isl. realisme,
trav, gangart hos heste. Rent t har et
svævningsmoment, i hvilket intet ben
rører jorden. Rent regelmæssigt t
har 2 hovslag, idet hesten sætter henh.
venstre forben og højre bagben (»venstre
diagonal«) ei. højre forben og venstre
bagben (»højre diagonal«) til jorden
samtidig.
travaille [-’valja] (fr. travail arbejde), en
til et skib hørende, stærkt bygget båd
til arbejdsbrug.
Travancore (eng. [trävarj’kå:]), ind.
Tiru-vänkür, indisk fyrstestat, tilsluttet
Hin-dustän, på den sydl. del af Forindiens
V-kyst; 19 800 km2, 6 070 000 indb.
(1941). Hovedstad: Trivandrum.
trave, sammenstilling af og måleenhed
for neg af korn (også brugt om langhalm,
tagrør m. m.). I Jylland og på Fyn er
1 kornt i alm. 60 neg, på Sjæll. 20 neg.
Trave [’tra:va], 112 km 1. ty. flod;
udspringer S f. Eutin, løber gnm. Lübeck
og udmunder ved Travemünde i
Lü-becker Bucht. Forbundet med Elben
ved Elbe-T-kanalen.
travée [-’ve] (fr., af lat. trabes bjælke), om
enhed i bygningsværk, f. eks. tagfag,
hvælvingsfag, brospand o. 1.
Travemünde [trå:va’mynda], havnebydel
i Lübeck (indlemmet 1913).
Traven [’tra:van], Bruno, pseud. f. ukendt
ty. forfatter. Har udg. en række romaner
med front mod kapitalismen og
forkærlighed for primitivisme og eksotisk
miljø, Das Totenschiff (1926, da. 1931),
Die Brücke im Dschungel (1929, da. 1936),
Ein General kommt aus dem Dschungel
(1939, mod diktatur).
Travental [’tra:vanta:l], ty. landsby
nær Segeberg i Holsten; 18. 8. 1700
sluttedes her fred ml. Frederik 4. og
Karl 12.; Danm. måtte give hertugen
4633
af Gottorps lande tilbage til ham og trak
sig ud af Store Nord. Krig.
travere (heste), små, lette hurtige heste-
racer, udviklet med særlig henblik på
travløb. Avlen har sit hjemsted i Amerika,
men drives også i adsk. andre lande,
tra’vers (fr. af lat. transversus tværgående),
tværvold, der skal mindske granaters
sprængvirkning og hindre, at volde,
grave o. 1. langskydes,
traver’ti’n (ital. af lat. (lapis) Tiburtinus
sten fra Tivoli), hård, men hullet, stribet
kildekalk; anv. til vægbeklædning,
trave’sti’ (ital. travestire egl. at forklæde),
latterliggørelse af højtideligt poet. værk:
det ædle indhold iklædes en »lav« form;
tråve’ste’re, latterliggøre.
Travi’ata, La (ital: den vildfarne),
opera af G. Verdi. Tekst efter Alexandre
Dumas d. Y.s roman »Kameliadamen«.
(Venezia 1853, Kbh. 1887).
trawl (da. [trau’I], eng. [trå:!]) (eng. trawl
slæbe), slæbevod, der er hovedredskab
for søgående fiskeri. På hver side af
voddets munding er fastgjort en svær jern-
beslået træplade, skovlen (eng. otter,
derfor kaldet ottert). Svær wire som
slæbetrosse fører fra fartøjet til skovlene, som
under farten gnn. vandet står lodret,
skærer skråt udefter og derved holder
t-mundingen åben. - Dahl-Vigneron t
er en lettere bygget variant; skovlene er
her forbundet med t-posen. 30-70 m 1.
tove, hvorved redskabets spredeevne og
fiskeevne forøges. - Silde-t kan arbejde
oppe i vandmassen v. hj. af en 3. skovl,
anbragt vandret i t-mundingen.
trawler [’traular], damp- ei. motordrevet
fiskefartøj af anselig størrelse, der fisker
med trawl,
travløb, hestevæddeløb, hvor hesten
bevæger sig i trav og trækker kusken i en
sulky.
Traz-oz-Montes, ældre stavemåde for
d. portug. prov. Trås-os-Montes.
Treasury [’træ3ari] (eng: skatkammer),
1) tidl. det eng. skatkammer, som
fore-stodes af Lord High Treasurer; nu det
eng. finansmin. Finansministeren har
titlen Chancellor of the Exchequer. T
kontrolleres formelt af en kommission
(lords commissioners), hvori
premier-min. sædvanlig (men ikke nødvendigvis)
er First Lord of the T. 2) USAs
finansministerium; min.s titel:
Secre-tary of the T.
trebackssystem, forsvarstaktik i
fodbold. Består i, at både backs og
centre-half er trukket tilbage i forsvaret, hvilket
giver bedre forsvarsmuligheder, men gør
spillet mindre livligt. Har i nyere tid
fortrængt tobackssystemet.
’Trebbia (oldtidens ’Trebia), 93 km 1. ital.
flod fra De Liguriske Appenniner til Po;
kendt fra Hannibals sejr over Romerne
218 f. Kr.
4634
’trebe’n, d. s. s. buk.
Trebitsch-Lincoln [’træbitf-’lirçkan],
Ig-naz Timoteus (1879-1943), international
eventyrer af ungarsk fødsel. 1910 medl.
af det eng. underhus (liberal). 1915
fængslet i New York for afsløring af eng.
statshemmeligheder. Senere i politisk aktivitet
bl. a. i Tyskl., Kina og Afghanistan. Trak
sig endelig tilbage som buddhistmunk i
Kina. Udsendte 1931 Der grösste
Aben-teurer des 20. Jahrhunderts.
Trebizsky r’tr!æbi:ski:], Vaclav BeneS
(1849-84), öech. forfatter; skrev meget
populære romaner og noveller med hist.
motiver.
Trebon [’trjæbonj], ty. Wittingau, by i
S-Cechy, berømt for sit karpedambrug;
ca. 5000 indb.
Treboni’anus ’Gallus, rom. kejser 251
-53.
Trecento [-’tfæn-] (ital., egl. 300), alm.
betegn, for det 14. årh. i Ital., navnlig
om kunsten,
tredeling, vinklens, opgaven ved
konstruktion at dele en vilkårlig vinkel i 3
lige store dele. Man har bevist, at
konstruktionen ikke kan udføres alene ved
anv. af passer og lineal,
trediedagsfeber, form for malaria,
tredie grads forhør, forhør med anv.
af ulovlige midler (tortur o. 1.) for at
fremkalde en forklaring,
trediemandsløfte ei.
trediemandsretshan-del, aftale, hvorved der tillægges en anden
person end parterne i aftalen en ret, f.
eks. en livsforsikring, som en person
tegner i et forsikringsselskab til fordel for
sin hustru.
Tredie Republik, i fr. hist. perioden fra
Napoleon 3.s fald 1870 og vedtagelsen af
denrepubl. forfatn. 1875 til
sammenbruddet 1940. (1. Republik: 1792-1804, 2.:
1848-52).
Tredie Rige, Det, ty. das dritte Reich,
betegn, for Hitlers Tyskl. modsat 1)
ty.-rom. rige, 962-1806, og 2) kejserriget
1871-1918. Titel på skrift af Moeller v. d.
Bruck.
trediestand, i Frankr. før 1789 den del af
befolkn., der ikke var adelige ei. gejstlige.
I stænderforsaml. 1789 repræsenteredes
t især af velstående borgere. 1789 var det
t-s repræsentanter, der beg. revolutionen
ved at kræve fri forfatning,
treding, nydannet da. ord for drittel,
tredive tyranner, den 30 mands regering
under Kritias, som styrtede demokratiet
i Athen 404 f. Kr., forfulgte
demokraterne, men blev selv styrtet 403.
Trediveårskrigen, eur. storkrig 1618—
48. Forberedt ved spænding ml.
Habs-burg og Bourbon og dyb mistillid ml.
religionspartierne i Tyskl., organiseret i
Evangelisk Union og Katolsk Liga. 1618
rejste böhmerne sig i kamp mod
kejserens katolske undertrykkelse, fik
tilslutning af Fred. af Pfalz, unionens leder,
valgt til bohm. konge, slået af ligahæren
(Tilly) 1620 (Hvide Bjerg). Krigen
fortsattes mod Pfalz; holl.-sp. krig udbrød
1621. 1625 søgte Christian 4. af Danm. at
standse katolikkernes fremgang, men blev
slået (Lutter am Barenberg 1626, Tilly)
og fik Jylland plyndret af d. kejserlige
general Wallensteins tropper. Da Gustav
Adolf af Sv. truede kejseren, opnåede
Danm. 1629 fred uden afståelser.
Fyrsterne, der frygtede kejserens og
Wallensteins magtpolitik, fik Wallenstein styrtet
1630. S. å. landede Gustav Adolf i
Pommern, slog 1631 Tilly ved Breitenfeld,
trængte ned i Sydtyskl., standsedes af
den genindsatte Wallenstein, faldt 1632 i
sejrrigt slag ved Lützen. Wallenstein
forsøgte fredspolitik, men blev afsat og
myrdet 1634. Slået 1634 ved Nördlingen
måtte svenskerne vige op til
Østersøkysten, men 1635 erklærede Richelieu Span.
krig, trængte i 1640rne frem i
Sydtyskland, mens svenskerne, kun afbrudt af
Torstenssonfejden mod Danm. 1643—45,
pressede på fra N. Bayern og kejseren
måtte da slutte krigen ved den westfalske
fred 1648, der også endte den holl.-sp.
krig. T-s resultat var øgning af Frankr.s
magt og en stormagtsstilling for Sv.,
fuldendelse af ty. splittelse og
ødelæggende hærgninger. Krigen ml. Frankr.
4635
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
