- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4642,4643,4644

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tricoline ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tricoline

trikloreddikesyre

Tric trac bræt.

Trico’line, eng. varebetegn., d. s. s.

bomuldspoplin.
trico’lore (fr. [triko’lo:r] trefarvet),
alm. betegn, for det fr. flag, som er blåt,
hvidt og rødt i striber, parallelle med
stangen. Alm. antages det, at t-s farver
er sammensat af byen Paris’ farver (rød
og blå) og kongehusets hvide liljebanner;
men sammensætningen er vistnok
adskilligt ældre. Under Den Fr. Revolution
blev t alm. som et af frihedens vigtigste
symboler og blev derved’ Frankrigs
nationalfarver. (111. se farvetavle Flag),
tricot charmeuse [trikoter’mø :s] (fr.),
trikotagestof, nu oftest af kunstsilke;
anv. især til dameundertøj, også til
skjorter, bluser m. m. t fremstilles af to
trådsystemer (hver maske dannes af 2
tråde); er ret maskefast. Stoffet ligner
vævede stoffer. Må ikke forveksles med
charmeuse.
trico’tine (fr.), 1) en kunstsilketricotvare
til dameundertøj; næsten fortrængt af
tricot charmeuse; 2) en kiper vævet
kamgarnsvare, der anv. til kjolestof.
tric trac (fr.), tavl (tavlebord), eng.
backgammon, brætspil for
2 deltagere. Ved
terningkast afgøres
brikkernes flytning.
Spilles nu særlig i
engelsktalende lande,
tricuspi’da’lklap
(tri-+ lat. cuspis spids),
anat., klap med tre
flige ml. højre
forkammer og
hjertekammer i hjertet,
tricykel (tri- + cykel), cykel m. 3 hjul.
En spec. form for t, meget benyttet af
invalider, drives frem med armene enten
ved stangforbindelse til baghjulene ei.
ved kædetræk t. forhjulet.
Triden’ti’nerkonci’liet (efter byen
Tri-dentum, lat. for Trento), rom.-kat.
reformkoncilium, fremkaldt af
Reformationen, fungerede med afbrydelser
1545-47,1551-52,1562-63 i Trento iTirol.
Fastslog skriftens og traditionens ligestilling,
gav Vulgata kanonisk gyldighed og
anerkendte pavens absolutte overhøjhed,
oprettede det første index; skabte derved
det teoretiske grundlag for
modreformationen. Beslutningerne stadfæstedes af
paven 1564. For hele den nyere
katolicisme var T ligeså afgørende som
Reformationen for de evang. kirker,
’tri’el (Bu’rhinus oedicnemus), vadefugl.
Kortnæbbet; høje, tykke ben.
Steppe-fugl. Nu og da i Danm.
tri’ennium (lat.), treår.
Tri’ent, ty. navn på Trento.
Trier [tri:r], fr: Treves [træ:v], ty. by i
Rheinland-Pfalz; 88 000 indb. (1939).
Rom. ruiner (Porta nigra). Bet. handel
med vin, alsidig industri. - Rom. koloni
under Augustus (Augusta Treverorum);
i 3.-4. årh. rom. kejserresidens; i
mid-delald. bl. førende ty. ærkebispedømmer
(kurfyrstestill.). 1814-1946 preuss. Ca.
25 % ødelagt i 2. Verdenskrig.
’Tri’er, Ernst (1837-1893), da.
højskoleforstander. Af jødisk slægt (døbt 3 år gl.).
Cand. theol.; påvirkedes stærkt af
Grundtvig og Kold; grl. 1865 Vallekilde
Højskole. Hans stærke personlighed og
ildnende fortællekunst blev af dyb bet. for
mange af hans elever. (Portræt).
’Tri’er, Herman (1845-1925), da. pædagog,
politiker. Skole- og kursuslærer, leder
af Studentersamfundets
arbejderundervisning, udg. 1879-1903 »Vor Ungdom«.
Folketingsm. 1884-87, 1890-1909 (Kbh.),
landstingsm. 1909-25; Folketingets
formand 1901-05; politisk knyttet til Rad.
Venstre. Medl. af Kbh.s
borgerrepræsentation 1893-1917, formand s. st.
1898-1907. Bidrog 1899 til forlig i
storlockouten. (Portræt).
’Tri’er, Troels (f. 1879), da. maler; søn af
Ernst T; landskaber m. kvæg; udsmykn.
bl. a. i Vallekilde Højskole (1929).
trier’arch (triere + gr. årchein styre),
chef for en triere; udrustede i d. gl. Athen
på egen bekostning skibet,
tri’ere (gr. triérés), det vigtigste gr.
krigsskib i 5.-4. årh. f. Kr., roet frem af tre
rækker årepar over hinanden.

Ernst Trier.

Herman Trier.

Tri’est, jugoslav. Trst [tarst], ital.
Tri-xeste, 1) frit område, omfattende en
kyststrækning omkr. T-bugten ved
grunden af halvøen Istrien; 356 000 indb.
(1940), heraf 294 000 ital., 1382-1919
østrigsk, 1919-47 ital. 2) hovedstad i 1);
263 000 indb. (1946). Var Italiens havn
nr. 3 med stor industri: Jern, stål,
skibsværfter, tekstiler, olie, sæbe,
levnedsmidler m. m.

Historie. T blev rom. koloni under
Vespasian; blandedes i middelalderen m.
slav. elementer; fra 1382 under Østr.
Frihavn 1719, efth. hovedforbind. ml.
Donauområdet og Middelhavet under
Venezias tilbagegang, stærk fremgang
efter jernbaneanlæg. Okt. 1918 rejste
T-s ital. flertal sig mod østr. styre; 1919
til Ital. Besattes 30. 4. 1945 af jugoslav,
styrker, 3. 5. tillige af eng.; rømmet af
Jugosl. efter skarp modsætn. 9. 6.
Under fredsforhandl. rejste Jugosl. krav
om T, hvilket mødte modstand hos
USA og Engl., ikke ubetinget tilslutn.
hos Sovj. 1946 enedes stormagternes
udenrigsministre om at gøre T til
fristad, hvilket indgik i Pariserfreden 10. 2.
1947 trods skarp jugosl. protest. Det
lykkedes ikke at enes om udpegelse af
guvernør. Før valg i Ital. foreslog USA,
Engl. og Frankr. marts 1948, at T blev
tilbagegivet til Italien.

Forfatning. Efter statut i tillæg til
den ital. fredstraktat 10. 2. 1947 er T
neutralt, demilitariseret område, fristad,
garanteret af Sikkerhedsrådet, der
indsætter T-s guvernør (efter forhandl, m.
Ital. og Jugoslav.; sidder 5 år, kan ikke
være ital. ei. jugosl.). Lovgiv, magt hos
folkevalgt forsaml., der vælger
regerings-råd. Demokrati fastlagt i statut.
Stridsspørgsmål kan af guvernøren indankes
for Sikkerhedsrådet,
’trifeny’lmeta’n (C6/fs)3C//, kulbrinte,
t-skelettet genfindes i mange
farvestoffer (t-farvestoffer).
trifenylmetanfarvestoffer er de ældste
tjærefarvestoffer. De kan afledes af
tri-fenylkarbinol ved indførelse af såk.
auxokrome grupper. Foruden fuksin
skal nævnes metylviolet, krystalviolet
og malakitgrønt; t er basiske
farvestoffer, der bl. a. farver tanninbejdset
bomuld; ved indførelse af
sulfonsyre-grupper fås uldfarvestoffer, t er lidet
lysægte.

’trifli (eng. trifle bagatel), en dessert af

makron, frugt og flødeskum i lag.
Tri’fo’lium (lat: treblad), d. s. s. kløver.
Tri’fo’lium,Danm.s største
andelsmejerivirksomhed, oprettet 1898.
Hovedmejeriet findes i Haslev, filialer i Dalmose
(SV-Sjæll.) og Maribo samt
mælkeforsyning i Kbh. T, der særlig er kendt for
sin osteproduktion, behandlede 1948 ca.
60 mill. kg mælk.
Tri’fo’lium, gængs navn på det da.
frø-avlsfirma Dansk Frøavls Kompagni og
Markfrøkontoret (Trifolium) A/S,
oprettet 1872 som Foreningen til
Fællesindkøb af Undersøgte Markfrø, som var
den første da. forretning, der solgte frø
efter analyse og ydede erstatning for
mangler i frøets brugsværdi. Siden 1911
forsøgsarb. på Amagergård v. Tåstrup,
tri’fo’rium (tri- + lat. faris dør), (række
af) bue(r), gerne 3 dobbelt underdelt,
åbnende sig fra en basilikal kirkes
midt-skib til galleri (t-galleri) over sideskibet,
’triga (lat. trijuga), trespand,
tri’ge’minus, nervus (lat: tredobbelt
nerve), 6. hjernenerve, ansigtets
følenerve.

’triglyceri’d (tri- + glycerid), normal

ester af glycerin. Fedtstoffer er t.
tri’glyf (tri + -glyf), arkit., 3-delt
prydplade i dorisk bjælkeværk. (111. se dorisk
stil).

trigonome’tri’ (tri- + -gon + -metri),
trekantsmåling; går ud på at finde
ubekendte stykker i en trekant, når andre
er givne. I disse beregninger indgår de
trigonometriske funktioner af trekantens
vinkler.

trigono’me’triske funktioner, sinus,
cosinus, tangens og co tangens af en
vinkel x defineres således: med vinklens
toppunkt O som begyndelsespunkt og
dens højre ben som abscisseakse lægges
et koordinatsystem, i hvilket man tegner
en cirkel med centrum O og radius 1.
Cirklen skærer vinklens venstre ben i
punktet P. Ved cosinus og sinus af
vinklen x (skrives cos* og sinx) forstås
henholdsvis abscisse og ordinat for punktet

P. Endvidere er tangens af x (skrives
. ,. . sinx

tgx) lig med - og co tangens af x

cosx

(skrives cotx) lig med -. Det grafiske

tg*

billede af funktionen i y = siruc kaldes
sinus-kurve ei. sinusoide.
trigonometriske ligninger, ligninger,
i hvilke indgår trigonometriske
funktioner af de ubekendte,
trigonometrisk række ei.
fourier-række, en uendelig række af formen
a0 + t^cosx + bi sinx + a,cos2x +
b2sin2x +... hvor a0,at, bly a2, b2, . . . er
konstanter og x en variabel. Enhver
periodisk funktion kan fremstilles som t
(harmonisk analyse),
trigonometrisk station, betegn, for
geodætiske fikspunkter i terrænet.
Po-stamentet og et mindre areal om t er
fredet. Beliggenheden af t bestemmes
ved triangulation og angives ved geogr.
ei. retvinklede koordinater,
tri’ki’n (gr. trichinos hår-), Trichi’nella
spiralis, ganske lille
rundorm. Forekommer som
kønsmoden i tarmen hos patte-1
dyr. Den befrugtede hunl
borer sig ind i tarmvæggen,!
føder her nogle hundrede!
levende unger, der m. blo-j
det føres ud i muskulaturen,I
hvor de indkapsler sig i en I
ca. ’/s mm stor citronformet;
kalkkapsel. Herved
ødelægges en del muskeltråde. Den
indkapslede t kan leve i
årevis. Når ukogt kød, der indeholder
t, spises, opløses kapslen, hvorpå de
frigjorte t udvikles til kønsmodenhed, t
kan frembringe meget alvorlige,
undertiden dødelige sygdomstilstande. I Danm.
er t udryddet gnm. omhyggelig kontrol,
men i adsk. lande forekommer t ret
hyppigt. Mennesker får den oftest ved
at spise utilstrækkelig kogt svinekød,
t findes iøvrigt ofte hos rovdyr og rotter,
tri’kitter (tricho-), miner., hårformede

krystallitter.
’Trikkala, gr. provinshovedstad og
handelsby i Thessalien; ca. 19 000 indb.
tri’kli’ne system (tri- + klinein bøje),
krystalsystem med 3
ulige lange akser, der
danner skæve vinkler
med hinanden.
Krystallerne har et skævt
udseende,
’triklo’reddikesyre,
Cl»CCOOH, stærk
syre, hvide krystaller,
anv. i med. som
ætsemiddel. Triklin krystal.

4642

4643

4644

Trikiner i
svinekød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free