- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4648,4649,4650

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tricoline ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tripolis

troilit

•Tripolis, hovedstad i den gr. prov.
Ar-kadia midt på Peloponnes; 14 000 indb.
(1938). Handelsby.
’Tripolis, arab. Taråbulus esh Shåm,
havneby i Libanon; 72 000 indb. (1943).
Olieeksport (ledning fra Kirkuk i Iraq).
Jernbaner til Haifa, Beirut og Horns.
Tripoli’tania, den vestl. del af Libyen.
Tri’polje-kulturen, sydøsteur.
stenalderkultur, navngivet efter de første fund
ved Tripolje (nu: Komsomol) S f. Kijev.
Har keramik med malede spiraler og
guirlander.

’Trippel, Alexander (1744-93), schw.
billedhugger. Udd. i London og Kbh.,
virkede senere i Rom og Schweiz. Har bl. a.
udført en Buste af Goethe (Weimar),
’trippelse (efter Tripolis, hvor jordarten
findes), knust polerskifer (pudsemiddel).
Ægte t er en diatoméjord. Som surrogat
anv. fint mergel, pimpsten, kulaske osv.
-trip’si’ (gr. tribein gnide), gnidning.
Trip’tolemos, i gr. rel. en heros hørende
til Demeters kult i Eleusis, repr. folket i
kulten.

trip, trap, træsko, brætspil hvor det
gælderom at få sine 3 brikker til at stå på rad.
’triptychon [-kon] (gr: trefoldet), tredelt
maleri, altertavle m. midterparti og to
fløje (et alterskab),
triptyque [-’tik] (fr.), toldpasserseddel,
der i 1 år fritager et motorkøretøjs fører
for at betale told ved passage over
grænsen ml. hjemlandet og et naboland, t
udstedes i Damn. af FDM, KDAK.
triquetrum [-’kve:-] (lat: trekant), 1)
arkit., d. s. s. triskele; 2) astron., i oldtiden
benyttet astron. instrument (også kaldet
parallaktisk lineal), anv. til måling af
himmellegemers højde,
tri’skele (gr: treben), ornament ei. figur,
bestående af 3 vinkelbøjede ei. runde
linier udgående fra et centrum ei., i
naturalistisk form, af 3 bøjede ben heftet
på samme hofte. Af orient, opr., alm. i
ældre gr. kunst (f. eks. som skjold- og
møntemblem), derfra optaget i rom.,
germ. og keltisk ornamentik,
trisme’gistos (gr.), den trefold store,
tilnavn til Hermes, hovedguddommen i de
såk. hermetiske skrifter,
trisseværk, talje bestående af et
hejsetov, der er lagt over 2 ei. fl.
tovskiver i en fast ophængt blok
og en i tovet hængende
underblok, der bærer byrden.
’Trissino, Giovanni Giorgio
(1478-1550), ital. digter. Skrev bl. a.
heltedigtet V Italia liberata dai .
Goti (1547-48) og tragedien So- J
fonisbe (1515), hvor han ønskede |
at genopvække den gr. kunst- |
tragedie på ital. Fik stor bet. 1
for senrenæssancens digtekunst.
’Tristan, keltisk sagnhelt, og hans
elskede, Isolde, optræder i to fr.
digte fra 12. årh., der senere fik
vid udbredelse gnm. overs, og
bearbejdelser. - Tristan og
Isolde, musikdrama af Rich.
Wagner (1865).
Tristan da Cunha [’tristända: ’ku:nja],
brit. øgruppe i den sydl. del af
Atlanterhavet, omfattende 4 vulkanøer (i alt
117 km*), hvoraf selve T er 2300 m høj,
55 km i omkreds og har 224 indb. (1945),
som er efterkommere af brit. søfolk og
hottentotter. Opdaget 1506 af
portugiseren Tristäo da C. Brit. 1816. I april
1942 fik T stilling som et krigsskib i den
brit. flåde under navnet H.M. S. Atlantic
Isle og fik militær besætning. Vigtig
meteorol. station og radiostation,
’tristeari’n, C,//s(C„//MCOO),,
stearin-syrens glycerinester. Bestanddel af
mange fedtstoffer,
tristesse [-’stæs] (fr., af lat. tristis
sørgelig), tristhed, bedrøvelse, sørgmodighed,
trite’isme (fri- + teisme), antagelsen af,
at Faderen, Sønnen og Helligånden er tre
guddoms væsener.
’Triticum (lat.), bot., hvede.
’Triton, i gr. rel. en havguddom, søn af
Poseidon, fremstillet som et menneske
med underkrop som en fisk; i ældre tid
med en delfin og et drikkehorn, senere
blæsende i et horn dannet af et langt
snoet sneglehus.

4648

T. F. Troels-Lund. Herluf Trolle.

Triton, Svømmeklubben, Kbh., en af
Danm.s førende svømmeklubber, især
dominerende i vandpolo, hvori klubben
har været danmarksmester siden
stiftelsen i 1935. 1948: ca. 350 aktive, ca. 35
passive medl.
Tri’tonia, slægt af Irisfam. 50 arter fra
Afr. Nogle arter dyrkes som prydplanter
under navn af Montbretia.
’tritonshorn (Cha’ronia), store
forgælle-snegle. Skallen m. knudebesatte
længderibber. Af romerne anv. som krigstrompet.
’tritonus (gr.) mus., et interval på tre
heltoner (= en forstørret kvart, f. eks.
f-h), meget skarp dissonans,
tri’u’mf (lat. triumfus), den sejrrige rom.
feltherres tak til guderne (oftest Jupiter
på Capitolium) for sejren, hvori hele
hæren med fanger og bytte normalt
deltog i højtideligt t-tog.
triumfbue, 1) monumental mindeport m.
een ei. fl. gennemgange. De ældste er
rom., i selve Rom bl. a. Titus* og
Konstantins t; Triumfbuen i Paris, fr.

l’Arc de Triomphe, på Place de l’Étoile
(se ill.), er opført 1806-36 til ære for de
kejserlige hære efter Chalgrins tegninger.
Højden er 49,54 m, bredden 44,82 m,
selve buens højde 29,12 m. Bl. de relieffer,
der smykker den, er François Rudes
apoteose til marseillaisen. Under
hvælv-ningen findes siden 1920 Den Ukendte
Soldats Grav. 2) korbue, skillebue ml. en
kirkes kor og skib (opr. ofte m. billede af
Kristus som den triumferende frelser),
triumf krucifiks, stort krucifiks
hængende under en kirkes triumfbue; i kæder ei.
stående på tværbjælke,
triumvi’ra’t (lat. triumvi’ratus af
fri-tre + vir mand), tremandskommission
i det gl. Rom; især navn på to
magthaver-forbund: 1. t 60 f. Kr. ml. Cæsar,
Pom-peius og Crassus og 2. t 43 f. Kr. ml.
Antonius, Octavian og Lepidus.
trium’vi’r(er), medlem(mer) af et
triumvirat.

triva’len’t (tri- + lat. valens gældende),

kem., tregyldig, havende 3 valenser.
Trivandrum [tri’våndram], ind.
Tiruvä-nandapuram, hovedstad i fyrstestaten
Travancore, på Malabarkysten; 128 000
indb. (1941). Berømt tempel,
trivi’el’ (fr. af lat.), hverdagslig, kedelig,
banal, forslidt; triviali’te’t,
kedsommelighed, hverdagsagtighed, banalitet,
’tri’vium (lat: trevejen), i middelalderen
betegn, for de tre laveste af de 7 frie
kunster: grammatik, retorik og dialektik.
De fire højeste danner quadrivium.
’triætano’lami’n (HOCtH^N,
tyktflydende vædske. Tilsættes sæber,
kosmetiske artikler og kunstharpiks som
emulgerings- og blødgøringsmiddel.
tri’ø’r (fr. trier sortere), en sorteremaskine,
anv. i landbruget til sortering efter
materialets form. En t kan bestå af en
skråtliggende, roterende tromle m.
fordybninger i indersiden, hvori de korn, der skal

4649

frasorteres, bliver liggende længere end
de øvrige og derfor kan opsamles for sig i
en rende inden i tromlen. V. hj. af t kan
man sortere klinte fra hvede, kiddike fra
byg og havre, knækkede korn fra hele,
ærter og vikker fra blandkorn osv.
Trnava [’tr:nava], ung. Nagyszombat,
slovak, by NØ f. Bratislava; 24 000 indb.
(1930). Bryggerier, sukkerfabrikker.
Handel med landbrugsprodukter.
’Trnovo, anden stavemåde for Tärnovo.
tro, 1) rel. hist., i de individualistiske
kulturers rel. i alm. en personlig tilegnelse, gnm.
følelse, af forud givne, oftest
forstandsmæssigt prægede rel. læresætninger; 2) i
den kristne dogmatik det rel. udtryk for
menneskets forhold til Gud i tillid og
hengivenhed, menneskets reaktion ovf. Guds
nåde og kærlighed. Man har skelnet ml.
t som trosindhold ei. antagelsen af
bestemte meninger og t som trosforhold ei.
tillid. Iflg. prot. opfattelse frelses
mennesket ved t alene, if. kat. opfattelse tillige
ved gerninger.
’Troas (gr. Trö’ås), oldgr. navn for den

halvø i NV-Lilleasien, hvor Troja lå.
Trobriand [troubri’a:nd], øgruppe N f.

Ny Guineas østl. ende (til Papua).
Trocadé’ro, højdedrag på højre
Seinebred i Paris, opkaldt efter den
sydspanske fæstning T erobret 1823. 1878-1935
lå på T Palais de T.
trocart [-’kar’t] fr. [-’ka:r] (fr: trekantet
instrument), tyk kanyle med mandrin til
tømning af vædske fra hulrum i legemet,
trochanter [-’k-] (gr.), fremspring på
lårbenet.

trochilus [’tro’ki-], arkit., hulet ring-led i
søjlebasis.

trochiscus [-’ki-] (lat. af gr.trochiskös lille

hjul), d. s. s. pastil,
trochophora [-’ko-] (gr. trochös hjul- +
foros bærende). Havbørsteormenes larver.
Ofte kugleformede m. fimrehår.
trochæ, tidl. stavemåde for trokæ,
trocto’lit [-kt-] (gr. tröktés gnaver + -lit)
ei. forelsten, en slags gabbro bestående af
olivin og plagioklas.
trods, udslag af selvhævdelse, som ytrer
sig i stærk modstand mod andre
menneskers viljestilkendegivelser, befalinger ei.
andre tvangsmidler,
trodsalder, den periode omkr. 3 års
alderen, hvor barnets selvhævdelse
mærkbart tiltager og giver sig udslag i trods.
Tro’els-’Lun’d, Troels Frederik
(1840-1921), da. historiker. Udg. 1879-1901
14 binds-værket Dagligt Liv i Norden i Det
16. Århundrede-, epokegørende ved bred
skildring af kulturhistorien m.
dybtgående indleven i tidl. tiders tankesæt,
parret m. T-s egne synspunkter f.
religionshistorie. Skildring af da. åndsliv i
1. halvdel af 19. årh. i Bakkehus og
Solbjerg 1-3 (1920-22); erindringer udg.
1924. (Portræt).
Troelstra [’tru:!-], Pieter (1860-1930),
holl. soc.dem. Dannede 1894 Holl.
Soc.dem. Parti, som T ledede til 1925 i meget
moderat ånd; arb. f. bevarelse af
neutraliteten, deltog i socialistisk kongres i
Sthlm. 1917. Dr. jur.; frisisk lyriker.
’Troense, skipperby og ladeplads på NØ-

Tåsinge; 644 indb. (1945).
’tro’er (gr. ’Tröes), indb. på Troas i førgr.
tid.

-’tro’f (gr. trofos en, der ernærer), der
ernærer sig.
-tro’fi’ (gr. trofé ernæring), ernæring,
’tro’fisk centrum (gr. trofé ernæring); en
nervetråds t er den celle, hvoraf
nervetråden er en udløber,
trofoneu’roser (gr. trofé ernæring +
neurose), lidelser i nervesystemet,
hvorved der kommer forstyrrelser i vævets
ernæringstilstand og vækst, navnlig svind
af vævene,
tro’fæ’ (gr. tropé (fjendens) flugt), sejrs-

minde; bytte (især våben og faner),
troglo’dyt (gr.), huleboer,
tro’go’ner (gr. trögein gnave), orden af
trop., ofte brogede fugle. 1. og 2. tå
bag-udrettede. Hertil quesal.
tro, håb og kærlighed, citat fra 1. Kor.
13,13. Verset lyder: Så bliver da tro, håb
og kærlighed, disse tre; men størst iblandt
disse er kærlighed,
troi’lit (efter italieneren Domenico Tro il i,

4650

[-Trisseværk.-]

{+Trisse-
værk.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free