- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4651,4652,4653

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tricoline ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Trois-Riviéres

trommer

18. årh.), FeS, brunt, metalglinsende
mineral fra meteorjern.
Trois-Riviéres [trwari’vjæ:r], eng. Three
Rivers, by i Canada, ml. Québec og
Montreal, ved St. Lawrence; 45 000 indb.
(1941), mest fransktalende.
■Troja ei. ’llios (’Ilion), oldtidsby i
NV-Lilleasien nær Dardanel lerne, nu ruinhøj
(Hisarlik). Berømt gn. de homeriske
digte. Lokalisering og første udgravning
1870 v. Schliemann, videreført af
Wilhelm Dörpfeld (1853-1940), af arner,
ekspedition 1932-38. I tidlig bronzealder,
3. årtus. f. Kr. har T indtaget en
nøglestilling ml. de østlige og de ægæisk-eur.
kulturer. I mellemste bronzealder, ca.
2000-1600 f. Kr., synes kulturen ret
isoleret, medens i den sene bronzealders
første afsnit, ca. 1600-1350 f. Kr., forb.
m. den mykenske kreds og Kypern er
livlig. Med denne periode er
ligbrændings-skikken indført i T. Bronzealderens slutn.
(1350-1200 f. Kr.) må formentlig
identificeres med den by, hvis belejring og
udslettelse har givet stof til de homeriske
digte. Gr. tradition sætter oftest T-s
undergang til 1192 f. Kr.
trojaborge, labyrinter lagt af sten i
oldtiden. Kendes bl. a. fra Gotland og
Hallands Väderö.
Tro1 ja’nerne, astron., en gruppe
asteroider, der har omtrent samme
middelafstand fra Solen som Jupiter, hvilket
bevirker, at banernes perturbationer ved
Jupiter får en særlig karakter,
tro’ja’nske krig, den sagnhist. krig ml.
gr. stammer og byen Troja, som skildres
i de homeriske digte. Anledn. til t var
Paris’ rov af Helena, der fremkaldte
grækernes hævntogt og 10-årige belejring af
Troja, der afsluttedes ved byens fald
efter indføfelsen af den trojanske
træhest, en stor, hul træhest, hvori gr.
krigere var skjult,
’trjoka (russ: en tre’er), hestetrespand,
hvor den midterste hest (under åg) traver,
de to andre (uden åg) galoperer, t-ridt,
kunstberiderpræstation. Rytteren står
med et ben på hver af to heste (som regel
sammenspændt i påspændte
dækkengjorde) og kører i alle gangarter tre heste,
der går ved siden af hverandre og tæt
foran de førstnævnte to.
tro’kæ’ ei. trochæus [-’kæ:-] (gr. tréchein
løbe), en versfod, »skridefod« (-^ ), i antik
metrik bestående af 1 lang og 1 kort
stavelse, i moderne vesteur. metrik af 1
betonet og 1 ubetonet stavelse. Et trokæisk
versemål er altså faldende,
trold, nord. fællesnavn for kæmper, jætter

og andre overnaturlige væsener,
troldand (Ny’roca fu’ligula), dykand. Sort

og hvid, fjertop. Ruger v. ferskvand. Ret
alm. i Danm. Stand-, strejf- ei. trækfugl.
Hyppig vintergæst,
trolddom, jur. Som forbrydelsesbegreb
spillede t særlig rolle i 16. og 17. årh.
Afgørende var, om der forelå en pagt med
djævelen, og dette kunne bevises dels ved
delinkventens tilståelse, dels ved at han
havde tilføjet nogen skade på
overnaturlig måde. Straffen var if. Danske Lov
bålstraf.

Troldebjærg, landsby fra jættestuetid
ved T, nær Illebølle, Langeland, hvor der
er udgravet dels runde, dels rektangulære
hustomter. De store fund fra T findes på
Langelands museum,
troldeskov, bevoksning af krogede og
forvredne skovtræer; fremkaldes af
ugunstige livsvilkår (ofte af stærk vind),
arvelighed ei. mishandling. Eks: T v. Tisvilde.

troldhare, heks i hareskikkelse, der kun

kan skydes med en sølvknap.
Trold’hede, da. stationsby.
(Herning-Skern og Grindsted-T); 653 indb. (1945).
troldkoste, bot., d. s. s. heksekoste,
troldkrabber (Li’thodes), store, tornede
krabbelign. krebsdyr, beslægtede m.

eremitkrebs. En art (L maja) ret alm. i
Danm. Japan og Sovj. har stor fangst af
t i nordl. Stillehav med
hermetikproduktion i flydende kogerier.
troldnød, bot.. d. s. s. Hamamelis.
troldsmørsvamp (Fu’ligo), slægt af
slimsvampe. t (Fuligo ’septica) ret alm. i
Danm. på gl. træstød, garverbark o. lign.
danner en smørgul slimmasse på sit
underlag om efteråret,
troldurt (Pedicu’laris), slægt af
maske-blomstfam. Halvsnyltere, 250 arter.
Blomsten hos de to da.
arter læbeformet;
vokser i enge og moser.
Trolholm, navn for
Holsteinborg
1562-1707. <|

tro’lit, presse- og
sprøjtestøbepulvere
bestående af
celluloseacetat (acetylcellulose) og fyldstoffer,
troli’tu’l, sprøjtestøbemasser af et
formstof, polystyrol.
trolje (eng. troll trille rundt), ved
jernbaner en lille, toakslet, på skinner
løbende fladvogn til befordring af
materialer ei. lign.
Trolle, Alf (S. 1879), da. søofficer. Fører
af »Danmark« på Danmark-Eksp. (1906
-08), ekspeditionens hydrograf og leder
efter Mylius-Erichsens død. Hydrograf,
undersøgelser ved Østgrønl. med »Thor«
1934.

Trolle, Gustav (1488-1535), sv.
ærkebiskop. Tilhørte Sture-fjendtlig
godsejerslægt, der søgte støtte i da.-venlig
unionspolitik. 1514 ærkebiskop i Uppsala; efter
åben krig m. Sten Sture d. Y. fanget
1517 og ydmyget; støttet til Christian 2.
genindsat 1520, rejste den kætterianklage
mod Sturepartiet, der blev påskud f.
Sthlm.s blodbad nov. 1520. Medl. af
regeringsråd i Sv. efter Chr. 2.s bortrejse,
led nederlag mod Gustav Vasa; søgte
forståelse m. Fred. 1., men skuffet i sine
forventninger vendte T sig atter til
Chr. 2., blev ved lübeckernes hjælp
biskop på Fyn 1534, deltog i nederlaget
v.Øksnebjærg; døde kort efter af sine sår.
Trolle, Herluf (1516-65), da. søhelt. 1544
g. m. Birgitte Gjøe, lensmand på Krogen
Slot, modstander af lensreformpolitikken,
bidrog til at styrte Peder Oxe. Flådechef
1559-62, 1564-65, slog 1564 svenskerne
ved Öland, kæmpede 1565 heldigt mod
Klas Horn ved Femern, døde kort efter
af sine sår. Driftig godsejer; mageskiftede
1560 Hillerødsholm til Kronen mod
Skovkloster, som T og hans hustru ved
fundats 1565 oprettede som
Herlufsholm skole. (Portræt sp. 4649).
Trolle’holm, sv. herregård 0 f.
Landskrona; opført 1538, afbrændt i krigen
1678, genopført, 1886-88 ombygget af
den da. arkitekt Meldahl. Stor park.
Trolle-Ljungby [-’jibjby], sv. herregård
0 f. Kristianstad; hovedbygn. opført
1629-33.

Trolle’näs, sv. herregård 0 f. Landskrona,
opført i 1560erne, ombygget i 18. årh.
og af Meldahl 1893.
Trolles’minde, en af staten ejet gård
(235 ha) ved Hillerød, hvor
forsøgslaboratoriet afholder forsøg med husdyr,
navnlig kvæg og svin.
trolley-omnibusser [’troli] (eng. troll
trille rundt), elektr. drevne omnibusser m.
strømtilførsel fra luftledning v. hj. af to

kontaktstænger med rulle. Disse er
anbragt drejelige på vogntaget, således at
t kan vige ud til siden med ca. 4-5 m;
t-s fordele er låve anlægsudg., billig drift
og stor bevægelighed i trafikken.

Trollheimen [’trål:hæiman], no.
fjeldparti N f. Dovrefjell med mange
1600-1800 m h. toppe.
■Trollhättan, 1) 7 vandfald i Göta älv,
12 km neden for udløbet fra Vänern;
faldhøjde: 32,7 m på en strækning af

Trollhättan. Helvetesfallen.

l’/i km. Kraftstation; 2) sv. købstad (fra
1916), Västergötland, ved 1); 23 000
indb. (1949). Industri: flyvemaskiner,
stålvarer, jernbanemateriel, papir,
kemikalier.

■Trollhättans ’kraftstation, sv.
vandkraftværk, anlagt 1906-14, gentagne
gange udvidet. 1948 var effekten 220000 kW.
’Trollhätte ka’nal, 84 km lang sv. kanal
(11 km bearbejdet), fører forbi
vandfaldet Trollhättan; anlagt 1800, udvidet
1844 og 1916; 5 sluser.
’Trollius (lat.), bot., engblomme.
Trollope [’trålap], Anthony (1815-82),
eng. romanforfatter. Giver levende
skildringer af det victorianske samfund i
The Warden (1885),Orley Farm (1862)o.a.
Trolltindene [’trål:tinana], no. fjeldparti,

på SV-siden af Romsdalen; 1794 m.
trolovelse, løfte om at indgå ægteskab.
Indtil 1799 krævedes af almuefolk en
t forud for ægteskabet, medens pligt til
t i realiteten var bortfaldet hos de øvrige
befolkningsklasser.
tromba, ital. navn på trompet,
trom’bone, ital. navn for basun,
tromle, 1) cylindrisk maskindel, i reglen
roterende og forsynet m. bunde; 2)
køretøj med et ei. fl. brede tunge hjul, som
anv. til komprimering af jord,
vejbelægninger o. lign. 1859 byggedes den første
damptromle i Frankrig, nu anv. mest
motortromler, t er to- ei. treakslede og
kan på hver aksel have et ei. to
tromlehjul. Vægten af mekanisk drevne t
varierer fra 1 til 20 t.
tromleovn, om sin længdeakse drejelig

herdovn til metalsmeltning og til
cement-fabrikation (roterovn),
tromme, gl. slaginstrument, der består af
en kort cylinder af træ ei. metal, over
hvis åbne ender der er spændt
kalveskind, som holdes fast med spændeskruer.
Den store t anslås med en filt- ei.
læder-beslået kølle, den lille t med to træstokke
(trommestikker),
trommefisk (Po’gonias ’chromis),
umber-fisk. Frembringer meget kraftig lyd.
Mexicanske Havbugt.
trommehinde, en oval ca. 9 x 10 mm
stor og Vio mm tyk membran, udspændt
på overgangen ml. øregang og mellemøre.
1 t er indlejret skaftet af hammeren, en
af de små øreknogler.
trommehule, d. s. s. mellemøret.
trommeild (ty. trommelfeuer), navn i 1.
Verdenskrig for artillerihurtigild, såsom
koncentrations-, skrids- og spærreild,
trommer, melding i seks-og-tres, hvorved
melderen lover, evt. s. m. sin makker,

4651

4652

4653

Troldurt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free