Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tricoline ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trommesalen
trosartikler
at vinde 66 points, før modstanderne
får stik.
Trommesalen, kbh. gade, Vesterbro.
Kvægtorv, hvor marked åbnedes med
trommeslag, fra 1670erne til 1879.
trommesprog, udsendelse af meddelelser
ved trommeslag, kendes fra naturfolk i
Oceanien, Amer. og Afrika,
trommesyge (tympanitis ei. meteorismus),
enhos drøvtyggere (og navnl. kvæget)
forekommende akut ei. kronisk luftudspiling
af vommen enten p.- gr. af abnorm
gæring af vomindholdet, lammelse af vom
muskulaturen ei. p. gr. af mek. hindringei
for luftens opræben.
Tromp, Cornelis (1629-91), holl. admiral,
søn afM. T. Kæmpede mod Engl.
1652-54, 1665-67, hævdede holl. sømagt under
krigen 1672. 1676-78 øverstkommand.
f. da. flåde under Skånske Krig, kæmpede
dygtigt, men forstod ikke at samarbejde
med Niels Juel.
Tromp, Maarten (1597-1653), holl.
admiral. Slog Span. 1639; kæmpede fra
1652 mod Engl., slog Blake 1652, faldt
i nederlag ved Scheveningen.
trompe [trä:p] (fr., egl: horn), arkit.,
bærende murled af halvcirkulær form med
krum underside; anv. indv. som over-
gangsled fra polygonal underbygn. til
kuppel, udv. på murhjørner som støtte
for udkragede småtårne m. m. Samme
funktion som pendentiv.
trom’pe’t (fr.), messingblæseinstrument af
gl. opr. Klangen er lys og festlig, og
omfanget er to oktaver i sopran ei. alt-lejet.
Ventiler indførtes ca. 1830-40.
trompetdyr (’Stentor), ret store
infusions-dyr med tragtformet legeme. Sidder ofte
fast m. den stærkt tilspidsede ene ende.
Ferskvand,
trom’pe’terfugle (Pso’phiae), sydamer.
fugle, beslægtet med traner.
Kortnæbbede, mørkfarvede,
trompetsnegl, d. s. s. konk.
trompettræ (Cecropia), slægt af
morbær-fam. Træer fra trop. Amer. med kamret
marv, der ofte bebos af myrer.
Indianerne benytter den udhulede stamme til
musikinstrument.
Troms [troms], fylke i N-Norge; 26 017
km*; 113 000 indb. (1946). T består dels
af et af fjorde (Lyngsfjorden, Balsfjorden
m. fl.) indskåret fastland, dels af talrige
øer, hvoraf mange (bl. a. Senja og K valøy)
er meget store. Både øerne og fastlandet
har høje, enkelte steder sneklædte fjelde
(højest er Jekkevare, 1915 m). Fiskeri
er det vigtigste erhverv. Een købstad:
Tromsø.
Tromsø [’tromsø], no. købstad (fra 1794),
Troms, på øen Tromsøy; 11 000 indb.
(1946). Nordlysobservatorium, meteor, og
jordmagnetisk observatorium. Industri
(skibe, hermetik). Midtpunkt for
ishavs-trafikken og skibsfarten på Svalbard,
hjemsted for en anselig fisker- og
handelsflåde.
Tromsø stift [’tromsø], tidl. navn på
Hålogaland bispedømme.
Tromøy [’tromöi], frugtbar no. ø, 0 f.
Arendal; 28 km2; 2650 indb. (1946).
Trondheim [’tronhæim, ’trån-], norsk by,
hovedstad i Sør-Trøndelag, på S-siden af
Trondheimsfjorden v. mundingen af
Nid-elva; 56 500 indb. (1946), bygninger:
Nidaros Domkirke, Erkebispegården (12.
årh.}, Vår Fru Kirke, Stiftsgården
(1774-76), Videnskapsselskapets bygn.,
Kunstindustrimuseet, Kristiansten festning (ca.
Nidaros Domkirke.
1681), Norges Tekniske Højskole (grl.
1910). Industrien er ret betydelig.
Eksporten omfatter træ, fisk og
industrivarer. T er endepunkt for
Hovedbanen-Dovrebanen og udgangspunkt for
Mer-åkerbanen med Nordlandsbanen. -
Historie. T er en af Norges ældste byer.
Her afholdtes Trøndelagens ting,
Øreting. T menes grl. først af Olav
Tryg-vason 997 og for anden gang af Olav
den Hellige 1016. Efter at sidstn. var
ophøjet til helgen, blev T hurtigt et
kulturelt og statsligt midtpunkt: 1152—
1537 ærkebispesæde og en tid kongernes
residens. T-s opr. navn (til ca. 1400) var
Nidaros, derefter Trondhjem; 1929
omdøbtes T til Nidaros, og 1931 til T. I den
senere middelalder erobrede Bergen det
meste af handelen fra T. Fra midten af
19. årh. stærk vækst. Efter sabotage
erklærede Terboven 6. 10. 1942 T-egnen i
undtagelsestilstand; 10 kendte mænd
udtoges som gidsler og henrettedes.
Trondheimsf j orden [’ tronhæimsfjo :ran],
130 km 1. no. fjord, skærer sig fra
Nordhavet ind i Trøndelagen; sidefjorde: bl.
a. Orkdalsfjorden og Stjørnfjorden; den
inderste del hedder Beitstadfjorden.
Landet på SØ-siden af T hører til No.s
frugtbareste og mest veldyrkede egne;
NV-siden, den store Fosnahalvøya, er
overvejende skov- og fjeldland.
trone (gr. thrönos), 1) fornemt sæde for
højere fyrste (konge, kejser) ved
embeds-udførelse i forsamlinger og ved fester;
2) kongemagten som institution,
tronfølge, de om arvefølgen til tronen
gældende regler. Indeholdes i Danm. i
tronfølgeloven af 31. 7. 1853 art. I og II,
der er optaget i grundloven. Herefter
kan kun mand af mand, der nedstammer
fra kong Christian 9. og dronning Louise,
bestige tronen,
tronfølger, den til tronen nærmest
arveberettigede person. Har i Danm. sæde i
statsrådet, når han er myndig.
Forbrydelser mod hans liv, legeme ei. frihed
straffes strengere end alm., og han
oppebærer årpenge af statskassen. Siden 1947
er prins Knud t.
Trongisvägur [’trånd3isvåavur], da.
Trangisvdg, bygd på Suöuroy, Færøerne,
ved fjord af samme navn; 335 indb. (1945)
S for T brydes kul i 300 m højde ved
Rangabotn.
tronhimmel. »Himlinger« anbragtes
endnu i 16. årh. over de fornemmes borde
og tronstole, de bares over det hellige
sakrament og over fyrster, endogså når
de rejste til hest. Et berømt pragtstykke
er Frederik 2.s t, nu i Sthlm.
tronprætendent, person, der gør krav
på at blive konge; kongsemne.
trontale, 1) tale, hvormed kongen ved
højtidelige lejligheder henvender sig til
folkerepræsentationen; 2) tale, hvori den da.
statsminister ved rigsdagens åbning
fremlægger regeringens program,
tro og love. Afgivelse af en urigtig
erklæring på t er strafbar efter
straffelovens § 161 (bøde, hæfte ei. under
skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år), såfremt anv. af erklæringer på t er
påbudt ei. tilstedt i det foreliggende tilf
Troost [tro :st], Cornelis (1697-1750), holl.
maler. Har skildret scensr fra holl.
dagligliv i de velhavende kredse og fra
teatret. Stik efter egne kompositioner,
troo’stit [tro-] (efter den fr. kemiker
L. J. Troost (1835-1911)) er en
sfæro-litisk strukturform i stål, som består i,
at nåleformige ei. finbladede krystaller
af ferrit og cementit udstråler radiært
fra centrum i kugler, sfærolitter;
troos-ti’te’ring, som udføres ved passende
ophedning og afkøling, gør stålet hårdt og
slidfast; anv. især ved klavertråd,
elevatorkabler, fjedre o. lign.
trop (ty. trupp), flok; især: mindre afd.
soldater.
-’tro’p (gr. trépein vende), drejende,
’tropasyre, organisk syre, dannes ved
hydrolyse af alkaloiderne atropin og
hyoscyamin.
trope (gr. tröpos vending, tonart), 1)
overført (figurligt) udtryk; 2) mus., liturgisk
vers, som i middelalderen indføjedes i
messen på store højtidsdage, før
in-troitus og efter kyrie.
’troper (gr. tro’pé vending), vendekredse;
anv. også som betegn, for den del af
Jordkloden, der ligger omkr. ækvator ml.
vendekredsene,
tropeskov. I tropezonen forekommer
forsk, skovformer: 1) regnskov
(helårs-regn), 2) monsunskov, løvfældende
(sommerregn), 3) mangrove (ved kysterne) og
4) savanne (sommerregn med tørt klima),
tropesygdomme, sygdomme, der
hovedsagelig forekommer i troperne. Eks:
kolera, malaria, gul feber,
amøbe-dysenteri, beri-beri.
-tro’pi’ (gr. tro’pé venden), venden,
drejning; retning; spec. bevægelse hos planter,
tro’pikfugle (Phaé’tondidae) tropiske,
årefodede. Ternelign., styrtedykkere,
havfugle.
tro’pi’n, alkaloid, indgår i atropin.
t-skelettet genfindes i mange alkaloider,
f. eks. kokain og hyoscyamin.
’tro’pisk kaldes den klimazone, hvor
planterne aldrig p. gr. af manglende
varme behøver at indstille deres vækst
(fra ækvator til egne, hvis normaltemp.
for koldeste måned er 14-16°).
Vegeta-tionsregioner: regnskov, monsunskov og
savanne, t år se år.
tro’pismer (gr. trépein vende),
vækstbevægelser hos planter i bestemt retning i
forhold til ydre påvirkning, mod denne
(positiv), bort fra (negativ) ei. i en vinkel
til påvirkningen. Der skelnes ml. geo-,
foto-, hapto-, hydro-, kemo- og termot.
troposfære [-’svæ:ra], (gr. tropé vending)
det nederste lag af lufthavet. Højden er
omkr. 10 km, et par km mindre ved
polerne og 6-8 km højere ved ækvator.
Temp. ved t-s top omkr. 50-60° lavere
end ved Jordens overflade. I t foregår
alle vejrfænomenerne. Ved t-s top findes
et gennemgangslag (tropopausen), der
skiller t fra stratosfæren.
’Troppau, ty. navn på Opava, Cech.
trop’pister, øgenavn f. H. Wergelands
litt. og polit, modstandere, »den
fornemme trop«, hvis organ var »Den
Constitutionelle«: J. S. Welhaven, A.
M. Schweigaard o. fl.
’troppo (ital.), for meget; (mus.) f. eks.
allegro ma non t, hurtigt, men dog
ikke for meget,
tropæoliner, gule og gulrøde
azofarve-stoffer, der anv. til farvning af uld og
som indikatorer. Herunder metylorange,
resorcingult, naftolorange m. fl.
Tro’pæolum (gr. tröpaion trofæ)
(landløber), saftige urter med skjoldformede
blade i slægt med storkenæbsfam.
Anselige, stærkt farvede, ureglm. blomster
med spore, spaltefrugt. 80 arter fra
S-Amer; landløber (T majus) er meget
anv. som altan- og haveplante. Umodne
frugter kan anv. som kapers. (111. sp. 4657).
tros [tros] (fr. trousse knippe), train, der
følger større troppeled uden at være fast
knyttet til afdelingerne (ammunitions-,
forplejnings-, sanitetskolonner).
’Trosa, sv. købstad (fra 1454), SØ
Söder-manland; 1200 indb. (1949).
trosartikler, dels religionens ufravigelige
dogmer (articuli fidei), dels betegn, for
de tre led i den apostolske trosbekendelse.
4654
4655
4656
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
