- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4657,4658,4659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - trosbekendelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trosbekendelse

trust

trosbekendelse, en persons ei. et
kirkesamfunds konfessionelt formulerede
kristendomsopfattelse. Alm. brugt om de
tre oldkirk. t, som er antaget af de
fleste kirker: den apostolske t,
nikæno-konstantinopolitanske t og
athanasi-anske t. Jur. siden grundloven af 1849
kan i Danm. ingen p. gr. af sin t berøves
adgang til den fulde nydelse af borgerl.
ei. polit, rettigheder. Om kongen gælder
dog, at han skal tilhøre den
evangelisklutherske kirke; det samme gælder
rigsforstanderen,
trosse (holl.), søv., svært tov slået med 3

ei. 4 parter af tovværk ei. ståltråd.
Trots Allt, sv. tidsskrift, udk. 1939-46;

skarp antitysk kurs. Red. Ture Nerman.
’Trotskij, Lev (egl. Bronstein) (1877-1940),
russ. politiker, revolut. socialist, nærmest
tilknyttet Mensjevikkerne. Udformede
en teori om den permanente revolution.
Efter 1905 landflygtig. Bl. de ledende
under Oktober-Revolutionen, chef for
fredsdelegationen i Brest-Litovsk 1917.
Krigskommissær 1918-1925. Stor
organisator, temperamentsfuld taler.
Mod-sætningsforh. til Stalin, der mod T mente,
at socialismen kunne gennemføres i Rusl.
alene, medførte T-s eksklusion af partiet;
1927 landsforvist. Under sit eksil i Tyrk.,
Frankr. og No. angreb T Stalin på
det voldsomste. Var hovedanklaget ved
Moskva-processerne 1936-37. Fra 1936
i México. Myrdet. Hovedværk The
Be-trayed Revolution (den forrådte rev.)
(1938), med stærk fremhævelse af T-s
egen rolle. (Portræt),
trottoir [troto’a:] (fr. trotter gå), fortov.
tro’ty’I, trinitrotoluol, CH3C\H2(N02)3
fremstilles ved nitrering af toluol* t er
et yderst brisant sprængstof, men
eksploderer først ved initialsprængning og er
i modsætning til pikrinsyre meget
holdbart og relativt ufarligt at håndtere. Er
et af de alm. anv. sprængstoffer,
troubadour [truba’du’r] (fr., af
proven-çalsk trobador egl: opfinder), lyrisk digter
i middelalderens Provence (svarende til
nordfr. trouvére); de berømteste t er
Marcabrun, Jaufré Rudel (12. årh.),
Bertran de Born og Bernart de
Venta-dour (12. årh.).
Troubadouren, opera af G. Verdi.

(Rom 1853, Kbh. 1865).
trouvére [tru’væ:r], middelalderlig lyrisk
digter i Nordfrankrig, svarende til
pro-vençalsk troubadour.
Trouville [tru1 vil], fr. badested ved

kanalkysten.
Troy [tråi], industriby i staten New York,
ved Mohawk Rivers udmunding i
Hud-son River; 70 000 indb. (1940).
Troy [trwa], Jean-François de (også kaldet
De troy) (1679-1752), fr. maler. Virksom
i Rom og Paris. Har malet galante
scener, billeder med bibelske motiver
og portrætter. Pesten i Marseille, Ung
Kvinde med to Duer (1741, kunstmus.,
Kbh.).

Troy es [trwa], nordfr. by i dept. Aube;
59 000 indb. (1946). Bet. industri, særlig
af tekstilvarer. Hovedstad i Champagne.
Troyes, se Chrestien de Troyes.
Troyon [trwa’jä], Constant (1810-65), fr.
maler. Tilh. Barbizon-skolen. Landskaber
med kvæg i tilknytn. til gl. holl.
tradition i lyse og stærke farver,
troy-vægt [tråi-] (efter Troyes i Fr.). 1)
tidl. vægtsystem i dele af Frankr., i
Skotl., Holl. og Belg.; 2) det i Engl. og
USA anv. system til vejning af ædle
metaller o. 1., mods. avoirdupois-vægt
til alle andre varer. Enhederne er følg.:

Tropceolum.

1 pound (lb. t.) = 373,242 g = 12 ounces
1 ounce (oz. t.) = 31,1035 g = 20
penny-weights

1 pennyweight (dwt.) = 1,5552 g = 24
grains

1 grain (gr.) = 0,0648 g.

Trubet’skoj, Nikolaj (1890-1938), russ.
lingvist. Banebryder for den strukturelle
sprogvidensk., fremragende slavist,
grundlægger af Pragerskolen.

Trubets’koj, Pavel (1866-1938), russ.
fyrste, billedhugger. Har udført statuer,
buster og dyreskulptur. Mest kendt er
rytterstatuen af Alexander 3. i Leningrad.

truck [träk] (amer.), betegn, for de ved
jernbaner anv. bogier.

trucksystem [’träk-] (eng. truck bytte
(af vare mod vare)), lønningsmåde,
hvorefter arbejderen får sin løn helt ei. delvis
i varer.

trudgen [’träd3an], svømmemåde
opfundet af amatøren John Trudgen; armene
foretager crawltag, benene en slags
saksespark. Efterh. afløst af det langt hurtigere
crawl.

Trudsholm, [’trus-], 1) hovedgård 0 f.
Mariager, nævnt fra 1381, har bl. a. tilhørt
marsken Otte Krumpen (d. 1569).
Hoved-bygn. fra 1654; fredet i kl. A; 2)
hovedgård V f. Roskilde, oprettet i 16. årh.,
har bl. a. tilhørt slægterne Bille og Juel;
fra 1804 under stamhuset Rosenkrantz
(Ryegaard) der 1824 tilfaldt slægten
Scheel, i hvis besiddelse T stadig er.

Trueba y la Quintana [’trwæßa i la
kin’tana], Antonio de (1819-89), sp.
digter, yndet for sine folkelige fortællinger.

trug, geol., da. for synklinal.

tru’isme (eng. true sand), banalitet,
selvfølgelighed.

Trujillo [-’hijo], havneby i N-Perti ved
Rio Moche; univ.; sukkerplantager.
42 000 indb. (1945). Grl. af Pizarro 1535.

Truk [tru:k], folkerigeste 0 bl.Carolinerne.
Admin. centrum. Efter 1920 udbygget
som jap. flåde- og luftbasis, næsten
ødelagt af allieret bombning 1944-45;
omgået i amer. Stillehavsoffensiv.
Kapitulerede sept. 1945.

Tru-Lay-ståltrådstove [’tru: ’læi]
består af tråde og dugter, der forud for
slåningen formes efter en skruelinie, og
kun har ringe tilbøjelighed til at sno
sig op.

trul’la’nske koncilier, navn på to
kirkeforsamlinger opkaldt efter
mødesalen, en kuppelsal i Konstantinopels
kejserlige palads bygget af Trullos; 1) den
økumeniske synode (680-681) i
Konstantinopel; afgjorde den monoteletiske strid;
2) kirkemødet 692, hvor man
beskæftigede sig med liturgiske og kirkeretslige
spørgsmål, hvorved en tydelig
modsætning ml. 0 og V kom for dagen.

Truman [’tru:m3n], Henry (Harry) S.
(initialet S er et alfabetisk ornament)-(f.
1884), USA-polit. Officer i 1. Verdenskrig,
jurist, fra 1934 senator (Missouri,
demokrat). Modstander af Roosevelts kontrol
m. erhvervslivet; 1941 form. f.
senatskom-mission til kontrol af krigsproduktion;
1944 vicepræsident, da Demokraternes
kons. fløj gik mod Wallace. Efterfulgte
12. 4. 1945 Roosevelt som præsident,
deltog i Potsdam-Mødet 1945; fjernede
Roosevelts nærmeste medarbejdere fra
ledelsen, svækkedes 1946 ved
Republikanernes valgsejr og arbejdskampene i
USA. Vandt mod forventning stor sejr
ved præsidentvalget 1948, hvorpå
væ-sentl. styrket stilling. (Portræt).

Truman-doktrinen, princip for USAs
udenrigspolitik, udtalt af præs. Truman
12. 3. 1947: USA vil understøtte de frie
folk, der modsætter sig forsøg på
undertrykkelse fra bevæbnede mindretals side.
Udtalelsen opfattedes som understøttelse
til reg. i Grækenland og Tyrk.,
afstandstagen fra de kommuniststyrede stater, der
herefter ikke kunne vente hjælp i dollars.

’Trumbic [-bitj], Ante (1864-1938),
kroatisk politiker. Arbejdede før 1914 på
Kroatiens frigørelse fra Østrig-Ungarn;
enedes 1917 med serb. førstemin. PaSic
om oprettelsen af Jugoslavien
(Korfu-pagten), jugosl. udenrigsmin. 1918-20.

Trumbull [’trämW], John (1756-1843),
amer. maler og diplomat. Deltog i den

Lev Trotskij. Harry Truman.

amer. uafhængighedskrig. Elev af B.
West. Historiebilleder og portrætter,
trumeau [try’mo] (fr.), vinduespille;
overført: pillespejl.
trumf (fr. triomphe triumf), den farve i
kortspil, der gælder mere end de andre,
t fremkommer ved meldinger ei. ved, at
et kort vendes for at vise t-farven.
’Trumpeldor, Josef (1880-1920),
russ.-jød. officer, under 1. Verdenskrig
medstifter af den jød.-eng. legion, rejste
senere med jød. udvandrere fra Rusland
til Palæstina, hvor han faldt i kamp mod
beduiner.

’truncus (lat.), (træ)stamme, anat., f. eks.

om nervestamme.
Trundholm Mose, Odsherred,
offer-mose i bronzealderen; fund af solvogn
1902.

trun’k (mlat. truncus fangeblok, -hul), søv.,

skakt i et skib, f. eks. under en luge.
trunk-jernbane [trärçk] (eng. trunk
stamme, hovedlinie), i eng. talende lande
betegn, for en jernbane, som behersker
den landsdel, i hvilken den er beliggende,
og fra hvilken bane der udgår andre,
senere anlagte jernbaner,
’trun’kmaskine (eng. trunk stamme),
stempelmaskine, hvor krydshovedet er
erstattet af et langt, i den ene ende
åbent trunkstempel, hvori plejlstangen
er lejret, jfr. stempel,
trup (fr. troupe), skare, flok; især
skuespillerselskab.

trupi’a’ler (Ic’teridae), amer., mest trop.,
stærelign. fugle. Et par arter er fundet i
Grønland. Hertil bobolink og kostære.
trusler, især om overfald, i strafferetten

d. s. s. undsigelse,
trus’sit, bølgeplade af sildebensjern.
Bruges som pudsbærer, hvorved forskallingen
spares.

trust [träst] (eng., egl: tillid), l)eng.-amer.
retsbegreb anv. f. eks. v. båndlæggelse af
en arvings arv; fælles for alle t-former er,
at dispositionsretten over formuemassen
alene tilkommer den af t-s opretter
udpegede trustee og ikke de pers., som
nyder formuens afkastning. 2) økon.
enhver større konkurrence-begrænsende
sammenslutn. af virksomheder. Siden
slutn. af 19. årh. har monopolistiske
sammenslutn. præget den økon. udvikling.
Den løseste form herfor er aftaler
(karteller) evt. forb. med pool til fordeling af
overskudet. Uden for de egl. t falder også
fuldst. sammensmeltninger af
virksomheder (fusioner). Den egl. t er udviklet på
grl. af 1) og ophæver de tilsluttede
foretagenders økon., men ikke deres formelle,
jur. selvstændighed. Derved opnås en
rationalisering med nedsatte
produktions- og afsætningsomkostn. og samtidig
oftest monopolistiske fordele ved
herredømme over priser m. m. De vigtigste
former for egl. t er investment trusts,
voting trusts og holdingselsk. t tilstræber
økon. fordel ved beherskelse af selskaber
(f. eks. gnm. erhv. af aktiemajoritet); til
kapitalindskyderne udstedes i alm.
t-certifikater med ret til forholdsmæssig
udbytteandel af den af t anbragte
kapital. t betegn, også en gruppe selskaber,
der beherskes af samme kapitalinteresser,
selv om disse ikke har organiseret et særl.
finansieringsselsk. Særl. i USA, ca.
1890-1920 har statsmagten, uden større held,
søgt at hindre ei. hæmme t-dannelser;
derimod har f. eks. lovgivn., især under
nazismen, fremskyndet udvikl, af t. I
Danm. registrerer staten siden 1937 t
gnm. Priskontrolrådet. (Som eksempel på
t jfr. art. Unilever).

98

4657

4658

4659

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free