- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4660,4661,4662

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - trosbekendelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trust company

træfarvning

trust company [’träst ’kämpani], en art
finans-aktieselskaber i USA; opr.
for-valtningsinstitutter i tilknytn. til
forsikringsvirksomheder, efterh. udviklet til
pengeinstitutter, der driver al slags sædv.
bankvirksomhed (undt. seddeludstedelse),
trustee [träs’ti:] (eng. trust tillid), i Engl.
og USA person, der forvalter en andens
kapital.

Trustrup, da. stationsby (Århus-Grenå

og T-Æbeltoft); 645 indb. (1945).
Trübner [’try:b-j, Wilhelm (1851-1917),
ty. maler, elev af Leibl. Portrætter,
landskaber og nature-morter under
påvirkning af Courbet. Var med til at
grundlægge »Sezessionen« i München.
Tryde, Vilh., da. bog- og kunsthandel,
Kbh., grl. 1863, ophørt henh. 1938 og
1940. Var før 1914 en af de førende
kunsthandlere. Grundlæggeren V. T.
(1837-1918) og sønnen Ove T (f. 1870)
gjorde en stor indsats inden for den da.
boghandels organisation.
Trygger, Ernst (1857-1943), sv. politiker
og forretningsm., jur. prof., 1898-1937
medl. af 1. Kammer, skarpt
højresynspunkt, ivrig f. stærkt forsvar og
industri-beskyttelse. Partileder i 1. Kammer
1913-33; statsmin. 1923-24,
udenrigs-min. 1928-30.
Trygge’vælde, hovedgård V f.
St.-Hed-dinge; krongods til 1670, fra 1751 under
Bregentved. Bygn. fra 1848.
Trygge’vælde-stenen, da. runesten fra
ca. 900 (Præstø amt). Nu på Nat.mus.
Tryggevælde Å, vandløb på Østsjæll. til
Køge Bugt; skiller Stevns fra øvr. Sjæll.
tryk, sprogv., akcent, ofte om trykakcent
i modsætning til mus. akcent (tone). 2)fys.,
kraft pr. fladeenhed,
trykcentrum, fy s., angrebspunktet for
resultanten af alle de tryk, der virker på
en flade. Da trykket i en vædske vokser
med dybden, vil t på en flade nedsænket
i en vædske ligge lavere end fladens
tyngdepunkt, undtagen når fladen er
vandret.

trykfarver, farver anv. til bog-, sten- og
offsettryk, t består af farvestof, udrevet
i fernis, især i linolie-trykfernis (d.v.s.
linolie indkogt ved 250-300° C), i billige t
delvis erstattet af harpikser og
mineralolier ei. sæbe. Som farvestof anv. til
sorte t forsk, kønrøg, til kulørte t forsk,
mineral- og tjærefarvepigmenter.
trykforsøg underkastes et materiale, når
dets styrke og elasticitet overfor
tryk-påvirkning ønskes bestemt Ofr-
materialprøvning).

trykkabine, tryktæt opholdsrum i
flyvemaskine konstrueret til højdeflyvning. I
t vedligeholdes - uafhængigt af de ydre
forhold - tryk, iltmængde, temp. og
fugtighedsgrad svarende til de normale, atm.
forhold på lav højde,
trykkefrihed. Medens staten i ældre tid
i alm. udøvede censur m. h. t. trykte
skrifter, er det i de fleste moderne
for-fatn. bestemt, at der skal herske t. I
Danm. findes bestemmelsen herom i
grundlovens § 84. I t ligger ikke, at der
intet ansvar kan gøres gældende over for
den, som har fremsat sine tanker på tryk,
men kun, at han ikke på forhånd må
forhindres deri.
Trykkefrihedsselskabet, egl. Selskabet
til Trykkefrihedens Rette Brug, da.
forening stiftet omkr. nytår 1835 af
fremtrædende liberale under Schouws ledelse.
T fik hurtigt ca. 5000 medl., afholdt
diskussionsmøder, udg. folkelige skrifter
og »Dansk Folkeblad«. Ønskede opr.
også at retlede da. presse for at
overflødiggøre regeringens indgreb, men uden
held; tabte efth. bet. efter at have været
vigtigt midtpunkt for den fremvoksende
liberalisme. Ophævet 1848.
trykke sig, i jagtsproget forstås herved,
at vildtet søger at skjule sig i lejet ei.
sædet ved at krybe sammen og holde sig
ubevægeligt, fremfor at frelse sig ved
flugt.

trykknapmodtager, radiomodtager, hvor
stationer ei. bølgeområder vælges ved
indtrykning af en knap.
trykkoger, gryde med tætsluttende låg,
der spændes ei. skrues fast, således at
man koger ved et højere tryk (2-4 atm.)

og temp., (ca. 124-144° C), end
sædvanligt, hvorved kogetiden nedsættes bet.
Moderne t er forsynet med ventil,
hvorigennem damp stråler ud, når det rette
tryk er nået, samt en sikring, der åbner
for dampen, hvis trykket bliver for højt.
tryklejesten, arkit., de nederste til hver

side af en bues kilesten.
trykluft, komprimeret luft.
trykluftbaner, baner med trykluft som
drivkraft; anv. alm. kun i bjergværker og
ved bygn. af tunneler,
trykluftbremser, den mest moderne og
effektive form for luftbremse ved
jernbaner. Under kørsel er bremseledn. og
bremsecylindre fyldt med komprimeret
luft (4-6 atm. tryk) og bremsningen
foregår ved, at lufttrykket i ledningen
formindskes. Kendte t er: Westinghouse-,
Carpenter-, Kunze-Knorr-, og
Hilde-brand-Knorr-bremser (Hik-bremser).DSB
havde tidl. kun t på motorvogne og disses
bivogne, lyntog og elektr. materiel, men
omkr. 1935 påbegyndtes overgangen til
t for alt materiel. Der anv. Hik-bremser,
som er tilladt i internat, trafik siden 1932.
trykluftværktøj, små transportable
maskiner til nitning, boring, opbrydning o. 1.,
der holdes i hånden og drives m. trykluft,
trykminer, miner, der bringes til
detonation ved trykændring,
trykmåler til måling af tryk i luftarter,

se manometer samt barometer,
trykning, tekn., blikforarbejdning,
hvorved pladen trykkes mod en model,
patronen, og antager dennes form.
tryksager, åbne postforsendelser til
nedsat takst. Indholdet skal være fremstillet
v. bogtryk ei. lign. teknik og let
tilgængeligt for en undersøgelse. Dimensioner og
vægt som vareprøver,
tryksensible zoner [-sarç’sibta], fysiol.,

d. s. s. baroreceptorerne.
tryksmøring af lejer i maskiner foregår
v. hj. af en olietrykspumpe, der drives
af hovedmaskineriet og bringer olien til
at cirkulere ml. en oliebeholdér og
smørestederne.

trykstang, i en gitterkonstruktion ei. lign.
et slankt konstruktionselement, der i
længderetningen er påvirket til
sammentrykning. Ved t er der ofte fare for
udbøjning, og i sådanne tilfælde må der ved
dimensioneringen tages hensyn hertil,
trykstyrke, den spænding, der findes ved,
at man dividerer et trykpåvirket legemes
brudlast med dets opr. tværsnitsareal.
t afhænger ikke alene af det materiale,
hvoraf legemet består, men også af dettes
form og belastningsmåden.
trykstøbning, d. s. s. sprøjtestøbning,
trykt som manuskript, påtryk, der
tager et vist forbehold m. h. t. den endelige
gennemarbejdning af publikationen.
Tryllefløjten, syngestykke af W. A.

Mozart. (Wien 1791, Kbh. 1826).
tryllespejl, en ved spåning anv. spejlende
flade af glas, krystal, metal, vand ei. lign.
tryllestav ei. tryllekvist, magisk redskab,

spiller stor rolle i eventyrene,
trylleviser, i den gængse inddeling af
folkeviserne brugt om alle de kategorier
af viser, der handler om overnaturlige
fænomener.
Try’lo’nen, 210 m høj, tresidet obelisk på

verdensudstillingen i New-York 1939.
trymskviden, anden stavemåde for

thrymsk viden.
Trypafla’vi’n, stærkt antiseptisk, gult
farvestof.

trypano’so’mer (gr. trypanon bor +-som),
flagellater. Langstrakte m. en svingende
membran. Hertil en række meget farlige
blodsnyltere i trop. Trypansoma brucei
frembringer en frygtet kvægsygdom
(na-ganasyge) i trop. Afrika, medens T.
gam-biense og T. rhodesiense frembringer trop.
sovesyge. Begge overføres gnm. stik af
tsetsefluer. Schizotrypanum cruzi
forårsager Chagas sygdom,
trypanoso’miasis, en gruppe
infektionssygdomme, fremkaldt af trypanosomer.
tryp’si’n, (gr. tryein slide, nedbryde),
enzym i bugspyttet, spalter
æggehvidestoffer helt ei. delvis til aminosyrer,
trypsino’ge’n (trypsin -f- -gen),
forstadium til trypsin. Omdannelsen bevirkes
af enterokinase, et stof fra tarmsaften.

tryp’tase (gr.tryein slide), proteinspaltende
enzym.

trypto’fa’n (gr. tryein slide + fainein vise),
/3-indolylalanin, hvidt, krystallinsk stof,
opstår ved hydrolyse af proteinstoffer.
’Trysa, oldtidsby i Lykien v. nuv. tyrk.
landsby Gölbaçi. Ruiner af stort Heroon
m. gr.-lykisk fyrstes sarkofag. Fundet
1841, nu i Wien.
Trysilelv [’trys:il-], navn på Klarälvens

øvre løb i Norge,
træ, 1) vedplante med tydelig adskillelse
ml. stamme og krone (modsat busk); 2)
betegnelse for ved.

t består af ca. 50% kulstof, 44% ilt,
6% brint, samt 0,1-1,5% askesubstans.
Ca. 50% af t er cellulose, resten især
hemicellulose, lignin, samt harpiks m. m.
i mængdeforhold, der afhænger af
træsorten. - I den kem. industri anv. t især
til fremstilling af cellulose, trækul samt
forsk, produkter ved trædestillation,
træagtig kaldes en plante med flerårig

forveddet stængel,
træbeskyttelse mod angreb af svampe,
insekter, pæleorm og -krebs m. m.
foretages ved imprægnering med tjæreolie,
kobbersalte, fluorider, silicium, arsenforb.,
nitrofenoler ei. -kresoler f. eks. efter
Rü-pings metode, ved boucherisering ei.
kyanisering. Til grubetømmer anv. kogning
med saltlage. Meget udbredt er behandl,
med kobbersæber opløst i mineralolier
(Cuprinol o. a.). Mod træbukke anv. i
lukkede rum indledning af varm luft ei.
giftstoffer, såsom cyanbrinte,
træbetonplader, betegn, for
høvlspåns-plader.

træborere (’Cossidae), fam. af plumpe
sommerfugle. Larverne borer i løvtræer.
Skadelige. Hertil bl. a. pileborer og den
plettede t (Cossus aesculi), hvis larve
borer i æbletræer,
træbrolægning, brolægning udført med

træ og blokke,
træbukke (Ceram’bycidae), fam. af ofte
store, langstrakte biller m. meget lange
følehorn. De blege larver borer i træ.
Hertil bl. a. husbuk, skovbuk, kortbuk,
kravebuk, violbuk, langbuk,
vædder-og smalbuk.
trædemølle, forældet kraftmaskine
bestående af et hjul m. tremmer ei. trin,
der bragtes til at rotere ved at mennesker
ei. dyr trådte på trinene,
trædeplanter, alm. navn for låve,
krybende planter, der anbringes ml. fliser og
er hårdføre nok til at tåle betrædning,
f. eks. Cotula squalida.
trædesten, flade sten i græsplæner,
bede o. 1.

trædestillation, tørdestillation af træ.
Herved vindes foruden trækul forsk,
de-stillationsprodukter, hvoraf de vigtigste
er eddikesyre, metylalkohol og acetone
samt tjære, t foregik tidl. i miler, idet
man kun interesserede sig for trækullene;
efter at destillationsprodukterne har fået
betydning, anv. alm. retorter, der
ophedes udvendig, til større mængder
tunnelovne. Ved t afgives først vanddamp, ved
ca. 270° begynder en destruktion af
træets bestanddele, og der sker en kraftig
gasudvikling og tjæredannelse. De
afgivne destillationsprodukter skilles i
trætjære, træsyre (og træsprit) og trægas;
tilbage i retorten bliver trækul,
træduer, gruppe af duefugle, der lever af
ærter, korn o. 1. Hertil bl. a. turteldue,
vandredue, klippedue, huldue og ringdue,
trædug ei. baculavæv, pindevæv, der
bruges som pudsbærer og fremstilles som
rørvæv, men af spinkle pinde i st. for rør.
træeddike, den rå eddikesyre vundet af

træsyren fra trædestillationen,
træfarvning i egl. forstand, d.v.s.
gennem-farvning.er vanskelig, da farver kun
trænger ind i splinten. Sædvanlig anv. bejtser,
der er opløsninger (i vand ei. sprit) af
farvestoffer ei. metalsalte, der med træets
garvesyre giver en farvning.
Mørkfarvning (kunst, ældning) kan ske ved
rygning med ammoniak - evt. efter
forudgående beh. med tanninopløsning,
humussyrer ei. ozon. Til overfladebeh. anv.
fernis indeh. lasurfarver, lak, politur,
voksopløsninger o.L, der lader træets årer
træde frem.

4660

4662

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free