- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4663,4664,4665

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - trosbekendelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

træfiberplader

træstuk

træfiberplader, byggeplader fremstillet
ved presning af en grød af plantefibre.
Bløde t bruges til varme- og lydisolering,
hårde t som krydsfiner, hærdede t olieres
og bruges f. eks. til gulvbelægning,
træfning, mil., lille fægtning, mindre
sammenstød; 2) nedslag af projektil i
målet.

træfningscentrum ei. middeltræffepunkt,
mil., det punkt på en skydeskive,
hvorom træfferne af alle skud falder
symmetrisk.

træforsukring, omdannelse af
træcellulose til druesukker ved hydrolyse. Udf.
ved anv. af tynde svovlsyre- ei.
svovl-syrlingopl., hvorved fås en tynd
drue-sukkeropl., der forgæres til alkohol.
Udbyttet, der kun er ca. ’/s af det teoretiske,
er 20 1 100% alkohol pr. 100 kg
træ-tørstof. En nyere metode giver med 40%
saltsyre en kone. opl., der også kan anv.
som fodersukker. Resten (lignin) anv.
som brændsel,
trægas, 1) gas udvundet ved
trædestillationen, anv. til fyring under retorterne;
2) gas vundet ved ufuldstændig
forbrænding af træ ei. trækul, d. s. s. generatorgas.
træghed, fys., da. betegn, for inerti,
trægrænse ei. skovgrænse, den linie, hvor
den naturlige trævækst hører op. I koldt
klima og op ad bjergsider er t i reglen
afh. af sommertemp., på stepper af
nedbørsforholdene,
træhest, middelalderligt strafferedskab,
bestående af en på kant stillet planke,
anbragt på 4 bukke (benene). Delinkventen
anbragtes overskrævs på planken, ofte
med blyvægte ei. lign. under fødderne.
På landet anv. t som straf over for
bønder, der ikke udførte deres hoveri på
tilfredsstillende måde; den gik først af brug
i slutn. af 18. årh.
træhvepse (Si’ricidae), fam. af årevingede
insekter. Bred,
ustil-ket bagkrop, kraftig
læggebrod. Larverne,’
der har korte lemmer,
borer i træ. Kan være
skadelige,
træimprægnering ei.
trækonservering, se
træbeskyttelse,
træk 1) tekn., i
skorstene o.lign. den
fremkomne sugning. 2) zool., de reglm.
vandringer, mange fugle foretager 2 gange
årlig til og fra ynglepladserne, t-s formål
må antages at være, at fuglene kan undgå
at opholde sig på ynglepladsen på en
ugunstig og næringsfattig årstid. Selv
om t følger visse linier i landskabet,
såsom kyster, floder o. 1., foregår det i
hovedsagen over en meget bred front.
Retningen og vejen er forsk, fra art til art;
en stor del af vore t-fugle flyver mod V
og SV til Eur.s V kyst, medens andre
følger vejen gnm. Ø-Eur., 0 om
Middelhavet til Nildalen og Ø-Afrika. De fugle,
der trækker kortest, bliver i alm. længst,
medens de, der trækker længst, drager
tidligst bort. Hos fugle, der trækker kort,
er tidspunktet for t-s beg. afh. af vejret,
medens det hos fugle, der flyver langt, må
skyldes et medfødt instinkt. Nogle fugle
trækker om dagen, andre om natten. Der
flyves gnmsnt. 200-300 km i døgnet.
Ofte trækker hanner og hunner hver for
sig; undertiden trækker de gamle før de
unge, undertiden omv. Hvorledes fuglene
finder vej under t, er ikke ganske klart;
der synes bl. a. at være tale om en spec.
sted- og retningssans,
trækbasun, d. s. s. basun,
trækfugle, fugle, der, i mods. til
stand-og strejffugle foretager et egentligt
regelmæssigt træk.
trækheste, fællesbetegn. for hesteracer,
der i forh. til deres størrelse er ret
svære, så de fortrinsvis egner sig til hårdt
træk i langsomt tempo,
trækjagt, jagtmåde på ande- og
vadefugle. Jægeren skjuler sig på det sted,
som vildtet passerer ei. søger til på
aften- ei. morgentrækket,
trækjern, plade af hærdet stål m.
koniske huller, hvorigennem trådene
trækkes ved trådtrækning,
trækkepenge, del af sømands hyre, som

Træhveps.

Trækmåler.

98*

4663

efter aftale udbetales hans pårørende i
hjemlandet,
trækmåler, apparat til måling af
trykforskellen ml. den ydre
luft og røgkanaler ei.
skorstene. Simplest et
U-for-met glasrør med farvet
vand, hvor
højdeforskellen ml. de to
vandoverflader giver et mål for
trækken.

trækning, metode til
fremstilling af metaltråd ved
at udvalsede emner
trækkes gnm. et trækjern.
trækpapir, blødt, fyldigt, ulimet papir
(bedst af bomuldstaver), uden fyldstoffer
og med stor sugeevne,
trækrybere (Dendroco’laptidae), fam. af
syd- og mellemamer., oftest brunlige
spurvefugle, hvoraf nogle i levevis minder
om træløbere og spætter, en del dog
snarere om drosler og lærker. Hertil ovnfugle,
trækskøjte, fartøj (skøjte), der trækkes

af heste gående langs flodbredden,
trækstyrke er den højeste trækkraft pr.
oprindelig materialetværsnit, som
for-søgslegemet kan belastes med, lige før det
brydes, t afhænger ikke alene af det
materiale, hvoraf legemet består, men
også af dettes form og belastningsmåden.
Bestemmelsen af t ledsages, når
materialet er sejgt, ofte af en bestemmelse af
brudforlængelse og indsnøring.
Trækforsøg foretages i reglen i dertil særlig
konstruerede materialprøvningsmaskiner.
trækul, koks fremstillet ved
trædestillation, især af affalds træ. t anv. især i
metal-lurgien, i den kem. industri som aktive
kul samt til fremstilling af generatorgas.
trækulsgas, en art generatorgas, anv. især

til bildrift,
træ-kultus. Inden for de antikke
kulturer opfattes træer som besjælede,
levende væsener, og spec. i bondekulturer
som hellige, d. v. s. rummende den
spirende livskraft i særlig grad, stigende til
åbenbaring for stedets og folkets
guddom og genstand for kultus. Den antikke
ærbødighed for træer bevaredes i almuen
til vore dage.
træl, i den ældre nord. middelalder det ufri
tyende, som var genstand for sin herres
ejendomsret og i det hele manglede
rets-evne. t benyttedes fortrinsvis til
land-brugsarbejde. I løbet af 13. årh. forsvandt
de vistnok helt.
trælastskib, skib med kun eet dæk og
lange, smalle luger, spec. beregnet til
transport af træ.
Trælleborg, anden stavemådef. Trelleborg,
trælærke, d. s. s. hedelærke,
træløbere (Cer’thiidae), fam. af små,
klatrende spurvefugle. Ofte
sa-belformet, bøjet næb.
Insektædere. En art, den alm. t(Certhia
familiaris), hyppig i Danm.
Standfugl,
træmel, finmalet træ, anv. som
fyldstof i visse kunststoffer, f.
eks. linoleum og bakelit; endv.
som bestanddel af visse
sprængstoffer og som substrat
til krydderisurrogater,
træmosaik, d. s. s. intarsia,

indlægsarbejde i træ.
træmåling, 1) fældede,
afkortede stammers rumfang
bestemmes ved måling dels af
diameteren på midten ved hj. af en
klup, dels af længden; indholdet beregnes
derefter som en cylinder; 2) på et stående
træ måles diameteren 1,3 mo. jorden,
hvoraf grundfladen smst. beregnes;
produktet af grundflade, højde og formtal
giver træets masse. Ved taksation af en
ensartet og ensaldrende bevoksning
bestemmes en middelhøjde, et middelform tal
og den saml. grundflade,
træ’n (fr. trå in tog), vognpark til hærens
forsyning, deles i troppet (fægtnings- og
bagaget), knyttet til afdelingerne, og
tros, under højere led, samt særlig
t-formation (mo tor vognparker, rammer,
hestedepoter),
træning (eng. training opøvelse), metodisk
og hensigtsmæssig opøvelse af visse
færdigheder.

4664

[-Træløber.-]

{+Træ-
løber.+}

Træningsskolen, St.-Magleby på
Amager, afd. af Kofoeds Skole, grl. 1943;
kostskole for tilpasningsvanskelig ungdom,
træolie (kinesisk t, tungolie), tørrende olie
vundet ved ptesning af frugterne fra det
østasiatiske t-træ(Aleuritiscordata), anv.
som linolie til lakker og fernis, men
tørrer hurtigere og giver opstrøg med stor
modstandsdygtighed over for fugtighed,
træpiber, zool., d. s. s. skovpiber,
træpindsvin (’Coendu), centralamer.
gnaverpindsvin. Lang gribehale.
træprøvning omfatter som regel kun en
syning, hvor træsort, bearbejdning,
knastmængde, fugtighedstilstand,
kerneindhold, sundhed og mål konstateres.
Træ til vigtigt brug f. eks. i flyvemaskiner
kræves styrkeprøvet,
trærør anv. i udstrakt grad som
vandledninger, indtil jernrørene blev indført
omkr. 1800. De ældste var udborede
træstammer, der med samlingen for øje
var spidset til i den ene ende og forsynet
med en tilsvarende kegleformet
udboring i den anden. Senere samlede man
rørene stumpt og skaffede tæthed ved at
forbinde dem med en jernring, indlagt i
forud tildannede fordybninger i hver
rørende. Nu fremstilles t af staver ligesom
tønder, men selv om de p. gr. af deres
glattere inderside kan føre 15-25% mere
vand end jernrør med samme lysvidde,
anv. t kun lidt.
træsko, fodtøj udhulet i træ. Kendt
siden forhist. tid. Den spidse t anv. i
Danm. fra middelalderen til 20. årh.
Kapsko m. træbund og helt overlæder
kaldes ofte t.
træskonæb (Ba’laeniceps rex), grålig
storkefugl. Meget kraftigt, træskolign.
næb. Lever af fisk. Papyrussumpene omkr.
den øvre Nil.
træskruer ei. holtskruer, skruer, ofte af
jern ei. messing, m. skarpkantede gænger
til indskruning i træ.
træskærerkunst, 1) ornamental
udskæring i træ; 2) træsnit ei. xylografi,
træslib, råmateriale til papirfabrikation,
fremstilles ved slibning af træstykker
mod slibesten under tilførsel af vand.
Den derved frefnkomne, tynde vælling
kan enten direkte føres ind i hollænderen
ei. afvandes, og tørstoffet (ca. 50%)
udvindes til senere oparbejdning,
træsnit, grafisk højtryk-teknik (mods.
dyb- og fladtryk); beslægtet m.
bogtrykkerkunsten. I en jævn træplade
(stokken), ofte af pæretræ ei. buksbom,
udskæres billedet, idet der m. huljern ei.
mejsel fjernes dele af fladen, så kun
de tiloversblevne partier, der udgør
motivet, berører papiret under trykningen,
t er en gl. teknik, anv. v. trykning af
spillekort, andagtsbill., blokbøger m. m.,
og havde sin blomstring omkr. 1500 i
Tyskl. både som enkeltblade og som
bogill. (Holbein d. Y., Durer m. fl.).
Genfødtes kunstnerisk sidst i 19. årh.
under påvirkn. af jap. t. Med
udgangspunkt i Engl., Th. Bewicks tone-t,
udført i endetræ m. en rigdom af fine
detailler, skabtes i 19. årh. xylografiens
illustr.teknik, der afløstes af den
foto-kem. reproduktion; den berømteste da.
xylograf er F. Hendriksen. Mange da.
kunstnere i nutiden har arb. m. t, f. eks.
Povl Christensen, Aksel Jørgensen, Johs.
Larsen, Axel Salto og F. Syberg. Til
farve-t anv. en stok for hver farve. I
linoleumsnit erstatter en linoleumsplade
træstokken,
træsnoge, fællesbetegn. f. forsk. ind. snoge
(Dendrophis, Dryophis). Gennemgående
meget lange og tynde. Lever i træer,
træsprit, i daglig tale betegn, for
metyl-alhohol. Egl. den mere ei. mindre rene
metylalkohol ei. den rå blanding af
metylalkohol, acetone og vand fra
trædestillationen. Må ikke forveksles med
sulfitsprit og træforsukringssprit, der
begge er ætylalkohol,
træsten, forkislet træ, oftest m. bevaret

struktur,
træstof, d. s. s. lignin,
træstuk, plastisk træ, savsmuld ei.
træ-slib og et bindemiddel (lim, kaseinkalk,
magnesiacement o. a.), ofte tilsat farve.
Anv. bl. a. til ornamenter.

4665

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free