Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - trosbekendelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træsyre
Tsushima
træsyre, destillationsprodukt fra
trædestillationen, bestående af især vand,
eddikesyre, metylalkohol og acetone, t
oparbejdes enten ved behandling med
læsket kalk, der binder eddikesyren,
medens træsprit (metylalkohol og
acetone) afdestilleres, ei. den skilles direkte
ved destillation i eddikesyre og træsprit,
træthed, forbigående nedsættelse af
arbejdsevnen. t kan have fl. årsager, f. eks.
opbrugte energireserver, ophobning af
affaldsstoffer ei. sygdom, og kan ramme
enkelte organer, muskler, nerver osv. ei.
organismen som helhed,
træthedsbrud, brud på maskindel,
fremkaldt ved gentagne påvirkninger, der er
lavere end styrken bestemt ved statisk
forsøg, t forekommer i aksler og
svingende maskindele, i reglen p. gr. af
materialefejl såsom slaggepartikler,
mi-krorevner, blærer m. m.
trætjære, tyktflydende brun olie vundet
ved trædestillation; indeholder
kreosotolie. Anv. især som konserveringsmiddel
for træ og tovværk. Ofte destilleres t og
kreosotolien skilles fra beg.
træuld, smalle høvlspåner, der anv. til
indpakningsmateriale o. 1. og fremstilles
på særl. maskiner,
træuldstræ, oftest grantræ, afbarket,
frit for svampeangreb og grove knaster,
til fremstilling af træuld,
trævlehat (Inocybe), slægt af bladhatte,
mest små tyndkødede svampe med et
trådet svøb, der er vokset sammen med
hattens hud og giver denne et
fibret-trævlet udseende. 40-50 arter i Danm.,
hvoraf en enkelt er dødelig giftig,
trævlekrone (’Lychnis), slægt af
nellike-fam. På enge i Danm. findes t (L.
flos-cuculi) med røde, stærkt fligede
kronblade. Brændende kærlighed (L.
chalcedonica) og fl. arter er prydplanter
i haver.
trævlemunde (A’crania), meget primitiv,
lemme- og skeletløs hvirveldyrgruppe,
hvortil lancetfisken hører,
trævlerod, system af tætstillede birødder,
jordstængel, f. eks. hos græsser og
løgvækster.
træænder (Dendro’cygna), trop. ænder.
Holder ofte til i træer. Lever delvis som
gæs, æder græs osv. Kan også dykke.
Holder til i ferskvand,
trøffel, 1) trøffelsvamp; 2) masse
fremstillet af chokolade, fondant o. 1.
trøffelsvampe (Tube’raceæ) ei. trøfler,
hører til sæksporesvampene, har
underjordiske, knoldformede frugtlegemer, i
hvis indre sporelejet findes på bugtede
gange, t fås fra Ml.- og S-Eur., opsøges
ofte v. hj. af svin ei. hunde, som roder
dem op. Højt anskrevet delikatesse. (111.
se farvetavle Svampe 11).
Trøjborg, tidl. hovedgård NV f. Tønder,
nævnt fra 1347, 1407 købt af dronning
Margrethe, pantsat til Ribe bispestol og
henlagt under Viborg landsting; senere
bl. a. i slægten Rantzaus eje. 1927
erhvervet af staten og udstykket.
Hoved-bygn. fra 1580, blev nedrevet 1854 af
ejeren Knud Knudsen (1806-66), fader
til Jakob K., »for at hans børn ikke
skulle få herremandsnykker«; henligger
nu som en anselig ruin.
Trölladyngja [’trödladi^gja], 2 vulkaner
i Island, 1) i Odåöahraun, 1460 m; 2)
på Reykjanes. 393 m.
Troeltsch [tröltj], Ernst (1865-1923),
ty. teolog og filosof; ville begrunde
kristendommens eksistensberettigelse under
den moderne naturvidensk. betragtning,
ikke i dens principielle absol uthed, men i
at den var hidtil højeste trin i udvikl.
Fremragende hist. forf.
Trøndelag [’tröndalarg, ’trön:a ], landet
omkr. Trondheimsfjorden; delt i
fylkerne Nord-T og Sør-T; hed tidl.
Trond-heimen. Befolkningen kaldes trønder.
’Trørø’d, villaby i Søllerød Kommune
(Nordsjæll.), ml. Vedbæk og Gl. Holte;
971 indb. (1945).
trøske, slimhinde lidelse hos spædbørn;
viser sig som små hvide pletter på tungen,
indersiden af læberne og kinderne og på
ganen, t skyldes en svamp, Oidium
albicans. t undgås ved grundig
renholdelse af flaske, pattetolde osv.
A. F. Tscherning. Ivan Turgenev.
trøskesvamp, ældre betegn, f.
svampearter, som danner et hvidligt overtræk
på tykmælk (mælkeskimmel, Oospora
lactis) og i spædbørns munde (trøske).’]
trøsket ved, d. s. s. frønnet ved.
Trøstens Bolig, Kbh., stiftelse oprettet
1812 af admiral J. B. Winterfeldt
(1732-1821), indeh. billige boliger tilknyttet
legater.
tråd, 1) garn; 2) metaltråd,
trådfletværk, net fremstillet af ståltråd,
t med 6-kantede masker af tynd tråd
forzinket efter fremstillingen, såkaldt
hønsenet, anvendes som pudsbærer,
trådglas, glas med indstøbt jerntrådnet,
d. s. s. monierglas.
trådkors, kors af to udspændte, fine
tråde af edderkoppespind, som anbringes
1 brændplanet for objektivet af en
kikkert, der skal anv. til sigtning.
trådløs telegrafi, ældre betegn, for
radiotelegrafi,
trådorm, d. s. s. strengorm.
trådradio, udsendelse af
radiofoniprogrammer som højfrekvente strømme på
telefonnettet. Modtagningen sker ved
alm. modtagere tilkoblet
telefonledningen gnm. filter,
trådspore (Gymna’denia), slægt af
gøge-urter. Aflange blade, blomsterne, med
kortere ei. længere spore, i aks. I Danm.
2 arter på enge, men sjældne.
T/S, søv., fork. for eng. turbine ship.
Tsad, d. s. s. Tchad, sø og fr. koloni i
Afrika.
Tsaldåris [dzal’öaris], Konstantinos (f.
1884), gr. politiker og jurist, kons.
monarkist, bekæmpede republikken i 1920erne,
leder for Populistpartiet; første-og
uden-rigsmin. apr. 1946-jan. 1947, derpå
uden-rigsmin. Gik ind for skarp undertrykkelse
af rejsningen i N-Grækenl.
Tsaldåris [dzal’öaris], Panages [-’jis]
(1868-1936), gr. politiker, kons.
monarkist, modstander af E. Venizélos.
Første-min. 1922, 1933-35.
’Tsangpo, Brahmaputras øvre løb, i Tibet,
’tsantsa,hovedtrofæ hos jivaro-indianerne.
tsar, czar, zar (lat. cæsar), opr. slav.
betegn. f. de byzantinske kejsere, fra 1547
(Ivan 4.) titel f. den russ. regerende
storfyrste (kejser), som dermed betegnede
sig som Byzans’ arvtager. - tsa’revitj
[-ti], tsarsøn, prins; tsa’revna,
tsardatter, prinsesse;, tsa’ritsa, tsarhustru,
kejserinde.
Tsa’ritsyn [-tsin], til 1925 navn på
Stalingrad, Sovj.
Tsar-’Kolokol [-’kDläkol] (russ:
Tsar-Klokken), i 1654 støbt kæmpeklokke,
bestemt til ophængn. i Ivan Velikijs
tårn i Kreml (Moskva). Omstøbt 1737
efter nedstyrtn., faldt igen ned, hvorved
et stykke sloges af. T vejer ca. 196 t.
Tsar-’pusjka (russ: tsarkanonen),
kæmpekanon, støbt i Moskva 1586. Vægt ca.
38 000 kg, dens stenkugle ca. 2000 kg;
gemmes i Kreml som seværdighed.
’Tsarskoje Se’lo (russ: tsarlandsbyen),
til 1919 navn på byen Pusjkin, Sovj.
tschajas [’tla-] (sp. chajä, af
tupi-oprin-delse) (’Chauna cri’stata), stor grå,
sydamer. hyrdefugl.
Tschajkovskij, anden stavemåde for
Tjajkovskij.
Tschammer und Osten [’tjamsr unt
’astsn], Hans von (1887-1943), ty. officer;
1933 Tyskl.s rigssportfører; havde bl. a.
ledelsen af de olympiske lege i Berlin
1936.
Tschärväka, anden stavemåde for
Cär-väka.
Tscheljabinsk, ty. stavemåde for
Tjel-jabinsk, Sovj.
Tschenstochau [’tjænstofau, -’Jto-], ty.
navn for Czçstochowa i Polen.
Tscherniak [’ti-], Gustav (1836-1927),
østr. mineralog. Undersøgelser over
mineraler og mineralgrupper. Påviste, at
mange af disse var isomorfe blandinger.
Tscherning [’(t)Iär-], /fnton Frederik
(1795-1874), da. politiker. Artilleriofficer,
modstander af enevælden efter 1815, lærer
v. Officersskolen 1830-33; for liberale
synspunkter sendt på studierejse efter
1833 (en art landsforvisning), uddybede
her polit, og teknisk viden, ingeniør i
Frankrig 1838^40. Hjemvendt 1841,
kæmpede for fri forfatn. og alm.
værnepligt, 1846-56 formand for
Bondevenne-selskabet. Fremtrædende liberal leder i
Martsdagene, krigsmin. marts-nov. 1848,
gjorde Læssøe til ledende som stabschef
og greb en del ind i krigsførelsen; indførte
sept. 1848 alm. værnepligt. Medl. af
Grundlovgiv. Rigsforsamling, af
Folketinget 1849-53, 1853-66 (Svinninge),
ledende bl. bønderne; fremragende tater
og debattør. Bidrog især i finansudv. til
kontrol m. admin. og til besparelser;
helstatsmand, svækkedes 1853-54 ved
forsøg på samarbejde m. Ørsted. For
næringsfrihed og toldbeskyttelse;
bekæmpede Novemberforfatningen; søgte
forgæves at hindre forfatn. af 1866. (Portr.),
Tscherning, Henny, f. Schultz
(1853-1932), da. sygeplejerske, organiserede sin
stand i Dansk Sygeplejeråd.
Tschudi [’tfUdi], Clara (1856-1945), no.
forfatterinde. Udg. talr., meget yndede,
hist. levnedsskildringer, bl. a. Kejserinde
Eugénie (1889), Marie Antoinette 1-3’
(1894-96).
Ts’e-hsi [’tsa’xi] (1834-1908), kin.
kejserinde. G. m. kejser Hsien-Féng (d. 1861),
efter hvis død T blev ledende som
formynder for sin umyndige søn og efter
dennes død for sin søstersøn indtil 1889,
atter ledende fra 1898. Fastholdt med
stor intrigekunst sin magt i Kina, men
led nederlag over for de europ. magter,
især ved Bokseropstanden, som T
støttede.
’tsetseflue (bantu-navn) (Glos’sina),
stikkende flue beslægtet m. stuefluen.
Larverne udvikles inde i moderdyret. Findes
i troperne, navnlig i skovkanter og langs
flodbredder. Suger blod af pattedyr.
Overfører fl. frygtede trypanosom-sygdomme,
bl. a. sovesyge og naganasyge hos kvæget.
’tsetsesygdom (nagana),
infektionssygdom fremkaldt af Trypanosoma brucei
hos heste, drøvtyggere og andre
pattedyr i trop. Afrika. Symptomerne er
feberanfald, anæmi, afmagring, lammelser
og ødemer. Sygdommen overføres af
tsetsefluen.
TSF (fork. for fr. télégraphie sans fil trådløs
telegraf), radio.
Ts’in [txin], kin. dynasti 249-206 f. Kr.
Tsi-nan [’d3inon], hovedstad i d. kin.
prov. Shan-tung; ca. ’/« mill. indb.
Ts’ing (egl. Ta Ts’ing [’da ’tjhir;], kin:
stor renhed), det manchuriske
kejserdynasti i Kina, regerede 1644-1912.
Tsing-hai [tjhitj fai] ei. Ching-hai, prov.
i V-Kina omfattende NØ-delen af Det
Tibetanske Højland. 602 000 km2; 1,5
mill. indb. Hovedstad: Si-ning [xinir)].
T hørte før 1928 til Tibet.
Tsing-tao [tJHitj dmi], kin. havneby på
Shan-tungs S-kyst; 756 000 indb. (1946).
Hovedstad i d. tidl. tyske koloni
Kiao-chow.
Tsin-ling-san [tlhinliijfan], Ø-V-gående
bjergkæde i Midtkina; østligste udløber
af Kun-lun; i V 5 km h., i 0 få hundrede
m. Kinas vigtigste klima- og
erhvervs-grænse.
Tsi-tsi-’har, by i Midtmanchuriet; ca.
100 000 indb.
’tsuba (jap.), parerplade på sværd.
’Tsuga (jap. navn), slægt af granfam. med
flade nåle, der har to hvide striber på
undersiden. 14 arter fra Ø-Asien og
N-Amer. T. canadensis plantes i haver og
parker.
Tsugaru Strædet [tsugaru], jap. Tsugaru
Kaikyö, farvandet ml. de jap. øer
Hok-kaidö og Honchü.
Tsushima [tsulimcj, ts(a)Jima], jap.øgruppe
i Koreastrædet, ml. Korea og Kyüshü;
4666
4667
4668
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
