- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4672,4673,4674

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tugt-, rasp- og forbedringshuset ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tugt-, rasp- og forbedringshuset

tungt vand

tugt-, rasp- og forbedringshuset,

fra 18. årh. navn på børnehuset; se også
rasphuset, t blev nedlagt omkr. 1860.
Tuhatjevskij [tufa’tlæf-], Mihail N.
(1893-1937), sovj. officer. Officer under
tsarismen, i Røde Hær 1918, slog
Deni-kin 1920, havde 1920 kommandoen i
Polen. 1925 stabschef, 1928
øverstkom-mand. i Leningrad-distriktet, 1931 1.
vicekommissær f. forsvaret. 1935 marskal,
1937 anklaget f. forræderi (trotskist);
skudt (juni).
Tuilerierne [tvib’ri’-J, fr. Palais des
Tuileries [pa’læ de ti|il’ri] (fr. egl:
teglværkerne), tidl. slot i Paris lige NV f.
Louvre; grl. af Catarina af Medici 1564.
10. 8. 1792 stormedes T af Paris’ befolkn.
efter modstand af Ludvig 16.s
schweizer-garde. T afbrændtes af
Pariserkommunen 1871; tomten lagdes til den endnu
eksisterende Tuileri-have.
Tu’ka’nen (Tu’cana), stjernebillede på

den sydl. stjernehimmel,
tu’ka’ner (Rham’phastidae), spættefugle.

Stort, opsvulmet næb m. savtakket rand,
lang tunge, brogede farver. Frugtædere.
Yngler i træhuller. S- og Ml.-Amer.

’Tukäräm (1608^19), ind. digter og rel.
forkynder, har digtet talr. berømte
hymner særligt til Vishnu.

’Tula, by i RSFSR, Sovj., S f. Moskva;
272 000 indb. (1939). Vigtigt
banecentrum med alsidig industri; frugtbar
omegn med brunkulsfelt og kraftstationer.
Jernudsmeltning og maskin- og
stålindustri. Jernlejer. Okt. 1941 stødte tyskerne
under slaget om Moskva frem til T-s
udkant, men trængtes tilbage nov. s. å.
trods gentagne offensivforsøg.

Tulare [tu’læri] ei. [tu’läri], 1) saltsø i
S-California, USA; 2) univ. i New
Orleans, USA, kendt for sine undersøgelser
af mexicanske og mellemamer. kulturer.

tularæ’mi’ (Tulare, distrikt i California,
hvor sygdommen først konstateredes +
-cemi), bakteriesygdom hos harer o. a.
gnavere, forårsager dannelse af
småknuder i forsk, organer, især lever og milt,
ei. alene afmagring med efterflg. død.
t kan blot ved berøring af en angrebet
hare smitte mennesker og da forårsage
langvarig feber, undertiden med bylder
ei. øjenbetændelse, t forekommer bl. a. i
Japan og Rusl. og er konstateret i Sv., No.

tuli’pa’n (tyrk. tülbent turban; p. gr. af
blomstens lighed med en turban)
(’Tu-lipa), slægt af liljefam. 50 arter fra step-

Tulipanmark på Amager.

per og andre tørre egne i Centralasien,
S-ogMl.-Eur. Løgvækster med
buestren-gede blade, enlige blomster med
siddende støvfang. Talr. sorter, f. eks.
Darwin t, dyrkes i haver. Indført til Eur.
omkr. 1550.

4672

tulipantræ (Lirio’dendron), slægt af
mag-noliafam., N-Amer. t (L. tulipifera), et
stort træ med store, gulgrønne blomster,
findes som prydtræ i Eur. Veddet,
whitewood, er lyst og ret blødt, anv.
f. eks. til tegnebrædt.
Tullgarn [’tül-], sv. kgl. slot i
Söderman-land; opført 1727, fra 1772 statsejendom,
fra 1881 Gustav 5.s sommerresidens.
’Tullia (78-45 f. Kr.), Ciceros elskede
datter.

Tulli’anum (tilskrevet Servius Tullius,
død 534 f. Kr.), andet navn på Det
Ma-mertinske Fængsel i det gl. Rom.
Tul’lin, Christian Braunman (1728-65),
no. forfatter. Rådmand (Oslo). Skrev to
prisbelønnede læredigte Søfartens
Oprindelse (1761), Om Skabningens Ypperlighed
(1764), hvis filos. kerne er det ondes
problem. Genindfører den lyriske
naturbeskrivelse m. En Maji-Dag (1758),
højdepunktet i no.-da. rokokolitt.
’Tullus Ho’stilius, efter sagnet Roms

3. konge, erobrede Alba Longa.
Tulsa [’tälsa], by ved Arkansas River i
Oklahoma, USA; 180 000 indb. (1944).
Store olieraffinaderier.
Tulsi Däs (1532-1624), N-Indiens største
digter, oversatte det gamle epos
Rämäy-ana fra sanskrit til hindi.
Tum, ældre betegn, på den ægypt. gud
Atum.

tum [tüm], gl. sv. tomme, efter 1863 =

Vi. fot = 2,97 cm.
’tumba (senlat., af gr. tymbos grav),
rektangulær stenkiste med ornamenterede
sider, på låget liggende statue af den
afdøde. Især kendt i gotikken,
tumble-home [tämbd ’houm] (eng., egl:
vælte hjem), søv., eng. betegn, for, at en
skibsside over vandlinien falder indad,
’tumblerafbryder (eng. tumble falde),
alm. benyttet type af elektr. afbryder til
husinstallationer; mods. drejeafbryderen
føres afbryderen kun op og ned.
turne’no’l, vandopløseligt tjærepræparat

mod hudsygdomme,
tumler, d. s. s. marsvin (delfin),
tumling, bæger med afrundet bund, hvori
en tung metalklump er indlagt, så t altid
rejser sig op igen, når den lægges ned.
tumlinger, betegn, for forsk, dueracer,

der under flugten slår kolbøtter,
’tumor (tat.), svulst ei. hævelse,
tu’mul’t (lat.), larm; optøjer,
tu’n, no. og isl. betegn, for den åbne plads
omkr. en bondegård (samme ord er ty.
Zaun og eng. town).
tunami [tsu-] (jap. tsunami stormbølge),

alm. betegn, for seismiske havbølger.
Tunbridge Wells [’tänbrid3 ’wælz],
kursted i det indre af Kent, SØ-Engl.;
39 000 indb. (1948). Mineralske kilder,
’tundra (russ. af fi. tunturi klippe ei. fjeld),
vegetationsregion i polare zone; af
plantesamfund findes her lavt krat, hede, mose
og fjeldmark. Jfr. nordpolarlande og
Antarktis.

’tundratiden ei. senglacialtiden,
tidsrummet ml. det sidste isdækkes forsvinden
og skovenes endelige indvandring.
Tundzja [’tund3a], 420 km 1. biflod til

Maritsa, Ø-Bulg.
Tune Landboskole ved Tåstrup, grl.
1871 (oprettet som højskole 1867). T var
s. m. Lyngby Landbrugsskole med til at
skabe den form for fri undervisning, der
blev retningsgivende for de senere
oprettede landbrugsskoler. 1948-49 havde T
106 elever.
Tuneskibet [’tü:ne-], højsat vikingeskib

fundet 1867 ved Tune, Østfold, No.
Tune-stenen, No.s kendteste urnord.

runesten (fra Tune, Østfold), 400 e. Kr.
’tunfisk (’ Thynnus ’thynnus), 1-3 ml.
makrelfisk. Halvmåneformet halefinne;
kødet rødt, blodrigt. Middelhavet, Ind.
Ocean, Atlanterhavet. 1 da. farvande ret

alm. om efteråret. Fangsten af t i
Middelhavet er kendt fra oldtiden. En række

4673

tunarter fiskes i Atlanterhavet, men
navnlig i nordl. Stillehav (henved 300 mill. kg
årlig). Hermetikproduktionen er bet.
tung brint, d. s. s. deuterium,
tunge (lingud), 1) hos dyrene et oftest
muskuløst organ, der rager op fra
mundhulens gulv, men iøvr. kan være udviklet
på mange forsk, måder: udskydelig som
hos frøer o. a. springpadder; lang og
kløftet som hos slanger og firben;
gribeorgan som hos kamæleonerne. Hos de
fleste bløddyr er t besat m. spidse
tænder; 2) hos mennesket et muskuløst organ,
der udfylder størstedelen af den egl.
mundhule inden for tandrækkerne
t-roden er fastgjort til t-benet. Slimhinden,
der dækker t, er beklædt med flerlaget
pladeepithel; på oversiden findes talr.
små fremspring (papillae linguae). En
del af disse papiller er udstyret med
smagsløg, medens andre i særlig grad er
forsynet med nervefølelegemer. På t-s
underside danner slimhinden i midtlinien
t-båndet. På t-roden findes små
afrundede fremspring: t-bælge med de såk.
sækkirtler. På t findes desuden egl.
spytkirtler.

tunge (’Solea ’solea), lang fladfisk.
Værdifuld spisefisk (søtunge). Ret alm. i da.
farvande.

tungebenet, anat., en hesteskoformet
knogle ved tungens basis. Opadtil giver
det udspring for tungemuskler, mens det
nedadtil er forbundet med struben og
brystbenet v. hj. af muskler,
tungefløjter, fløjteinstrumenter med en
dobbelt ei. en enkelt tunge, f. eks.
skalmej, obo, saxofon, klarinet,
tungeformet, bot., betegn, for én
sambladet krone med kort kronrør og en
lang, smal, ensidig vendt krave, f. eks.
mælkebøtte,
tungehvarre (Arno’glossus la’terna), lille
fladfisk beslægtet m. pighvar. Ikke
sjælden i Danm.
tungekræft, som regel epitheliom,
udvikles fortrinsvis hos ældre, hyppigst som
et lille sår ei. en knude på randen af
tungen. Underkastes sygdommen rationel
behandling i sine tidlige stadier, er den
helbredelig.

tungepiber ei. rørstemmer, de orgelpiber,
hvor tonen dannes ved hjælp af en lille
elastisk metaltunge, der sættes i
svingning af luftstrømmen,
tungerasp, zool., d. s. s. radula.
tungespidslyd, fonet., dentaler og
supra-dentaler.

tungetale, uforståelig tale fremført i rel.
ekstase, t var hyppig i den korinthiske
menighed (1. Kor. 14) og op til vore dage
i rel. samfund med sværmeriske
tilbøjeligheder.

Tung-hai [durjfai] (kin: østhav), kin.

navn på Det Østkin. Hav.
Tunghøreforening, Dansk,
landsforening, grl. 1912, driver med statsstøtte
erhvervskontor og aflæseskole.
tunghøreundervisning,
særundervisning for børn, der har så nedsat høreevne,
at de ikke er i stand til at følge
normalskolens undervisning. Underv. omfatter
alm. skolefag suppleret med
mundaflæsning og taleunderv. Tunghøreklasser
kan i folkeskolen indrettes for børn, hvis
høreevne ligger ml. ’/a m hviskestemme
og ’/i rn talestemme, og hvis tale ikke er
væsentlig præget af høresvagheden. I
Kbh. findes 10 tunghøreklasser med godt
100 elever,
tunghørhed, nedsat hørelse.
’Tungnafellsjökull [-’jö:gødl], isl.
firn-plateau, ml. Vatnajökull og Hofsjökull;
ca. 100 km2, 1520 m h.
’tungspat, BaSOt, rombisk, hvidligt
mineral m. glasglans. Ret udbredt mineral,
vigtigste bariumforbindelse,
tungsten (eng. [’tärçstan], fr. [tög’stæn])
(sv. tung sten), eng. og fr. betegn, for
wolfram.

Tung-ting Søen [du7j thirç], Kinas
næststørste sø (4800 km2), i prov. Hu-nan.
tungt vand, DtO, en kem. forbindelse af
tung brint og ilt, har frysepunkt + 3,8°
(alm. vand 0°), vægtfylde 1,1 (1,0),
mindste rumfang ved 11,6° (4°), kogepunkt
101,4° (100°), fordampnings varme 798
cal (539 cal). t, der især fremstilles af

4674

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free