- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4675,4676,4677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tugt-, rasp- og forbedringshuset ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tunguser

Turistforeningen for Danmark

Norsk Hydro (Vemork), kan anv. til
at bremse neutroner uden at absorbere
disse samt ved biol. undersøgelser,
tun’gu’ser, folk af rensdyrnomader i
N-Asien ml. Jenisej og Lena; tilhører den
mongolide racegruppe og den vidtstrakte
tungusiske sprogæt,
tun’gu’sisk sprog udgør en egen sprogæt,
der falder i to grupper: N-tungusisk i
Sibirien og delvis i Manchuriet, lamutisk
på Kamtjatka; syd-tungusisk og
manchu-risk i Manchuriet og ved Stillehavskysten
N f. Vladivostok. Det eneste litt.sprog er
manchurisk, der fra 1599 skreves med en
fra mongolerne overtaget skrift. Litt. er
i alt væsentligt overs, fra kin.
Tunguzka [-’guska], Jenisejs tre bifloder i

Midtsibirien,
’tunica (lat.), under- og dagligpåklædning
i oldtidens Rom; anat: vævslag, der
omslutter organer.
’Tunica, slægt af nellikefamilien,
sylformede blade, hindestribet bæger; flere
arter er stenhøjsplanter.
’Tunis, 1) (fr: Tunisie [tyni’zi], arab:
Afrikiyä), fr. besiddelse i N-Afr:
Atlasbjergenes østl. del, kvstlandet 0 herfor og
en lille del af Sahara; 125 100 km2,
3 231 000 indb. (1946); flertallet arabere
og maurer, 144 000 franskmænd og
85 000 italienere. Klimaet er subtropisk
med vinterregn. Landbruget anv.
stordrift og producerer hvede, byg, oliven
(Ø-kysten), vin (omkr. byen T),
appelsiner og citroner (Cap Bon halvøen mod
NØ) samt dadler (oaserne mod S).
Kvægavl og fiskeri er af stor bet. Minedriften
omfatter fosfat (1 608 000 t i 1939) og
malme af jern, bly og zink. De indfødte
driver mangesidet håndværk: tæpper,
lædervarer, måtter, keramik osv. 2) (fr:
Tunis [ty’ni:s]) (arab: Tunes),
hovedstad i 1). 10 km 1. kanal til udhavnen La
Goulette; 365 000 indb. (1946), deraf
117 000 eur. Grl. i 8. årh. f. Kr. (Kort
se Afrika).

Historie. T var indtil 146 f. Kr.
Kar-thagos hovedland; derpå rom. provins,
vigtig som kornleverandør. Fra 429 e. Kr.
under vandalerne, fra 534 under Østrom.
I 7. årh. til araberne, fra 16. årh. tyrk.
vasalstat. Fyrsterne i T drev sørøveri i
stor stil, hypp. i kamp m. eur. lande; i 19.
årh. økon. afh. af eur. kapital og svækket.
Ital. søgte fra 1860erne indflydelse i T,
men 1881 besatte Frankr. T og gjorde det
til fr. protektorat. Ital. indvandring
fortsatte, og Ital.s ønsker om T var årsag til
fr.-ital. spænding før og efter 1900. Efter
allieret landgang i Nordafr. nov. 1942
besatte ty.-ital. styrker T efter 8. armés
gennembrud i marts måtte
Aksestyrkerne kapitulere maj 1943. I tilslutn. t.
de ø.vr. arab. folk har den indfødte
be-folkn. i T især fra 1930rne lejlighedsvis
vendt sig mod det fr. styre,
tunna [’tün:a], ældre sv. mål, omkr. 1501.
’tun’nel (oldfr. tonnel tønde), 1) tekn., byg-

Kloaktunnel, Øresund. Øverst: del
afbeton-neret vesttunnel. Nederst: rørlægning.

værk til fremføring af færdselsårer ei.
ledninger på steder, hvor disse af
bygningstekniske ei. æstetiske grunde ikke kan
lægges på jordoverfladen, t-s tværprofil
er som oftest en oval på højkant ei. en
oval hvælving på to lodrette vægge, t for
ledninger samt t i løse ei. vandførende
jordarter har oftest cirkulære tværsnit.
I faste bjergarter føres t igennem uden
udmuring, mens t i løse jordarter
beklædes med mer ei. mindre svære mure, der
er i stand til at bære trykket af de
omgivende jordlag. Byggehastigheden for t
er ret ringe, 2-30 m om dagen.
Omkostningerne er store, Simplon-t kostede ca.
3000 kr. pr. m, Londons
undergrundsbaner 3500 kr. pr. m rør. t er i bjerge
udført op til 20 km lange (Simplon-t).
Bybane-t er ofte meget længere. I Danm.
findes ingen underjordiske færdselsårer
udført ved tunnelering. Derimod er der
udført t for ledninger under Kbh.s havn
og for Kbh.s hovedkloak i Øresund; 2)
søv., den hvælvede gang, ignm. hvilken
skrueakslen føres gnm. hele agterskibet,
tunneldale, langstrakte dale, der er
udgravet af smeltevand i tunneller under
indlandsisen. De dybeste dele af t-s
ujævne bund udfyldes af langsøer. Eks.
er østjyske fjorde og deres vestl.
fortsættelser.

tunnelovn, ovn med lige ovnrum til
brænding af tegl samt også finere keram.
prod. Arbejder efter samme princip som
ringovnen, men medens ildzonen i denne
vandrer, er den fast i t, og stenene
bevæges på skinnevogne. Luft til fyret tages
ind ved t-s udgang og forvarmes ved at
køle stenene (jfr. kanalovn). (111. se tavle
Porcelæn og Fajance.),
tunnelsygdom, d. s. s. ankylostomiasis.
Tunney [’täni], Gene (f. 1898), amer.
bokser. Verdensmester i sværvægt 1926-28.
tunnland [’tün:land], ældre sv. og finsk

flademål = 0,4936 ha.
Tunnsjøen [’tün:Jø:n], no. sø,
Nord-Trøndelag, NØ f. Grong; 99 km2;
afvandes af Tunnsjøelva til Namsen.
Tu’no’l, blanding af stærkt vitaminholdige
fiskeolier.

Tunugdliarfik [tunuy :i’arfik] (grønl:
stedet, man rejser bagom til), dyb
syd-vestgrønl. fjord N f. Julianehåb. I dets
indre talr. nordboruiner (Brattahliö, hvor
Erik d. Røde slog sig ned 985).
Tunø, da. 0, 4 km V f. Samsø; 37s km’;

243 indb. (1945).
Tunø Knob, sandbanke ca. 2 kmV f. Tunø.
Tuolluvaara [’tUDluva:ra], sv.
jernmalm-felt 4 km 0 f. Kiruna. Indeholder såvel
apatitholdig som apatitfri malm, den
først eksporteres, den sidste sendes til
udsmeltning i Bergslagen. Forråd 5 mill.
t malm.

tu’pf, vidt udbredt sydamer. sprogæt,
hvis folk endnu i hist. tid har foretaget
vidtstrakte vandringer,
tu’rako’er, zool., d. s. s. bananædere.
Tu’ran, busksteppe- ei. ørkendækket
sletteland omkr. Aral-søen i Sovj.s asiat,
del. Sovj.s tørreste område, store
sand-og stenørkener (Ust-Urt, Kara-Kum,
Kyzyl-Kum). Aral-søens tilløb, Syr-Darja
og Amu-Darja, anv. til oasevanding.
’Turandot, prinsesse i eventyrsamlingen
1001 Dag; hun lader sine bejlere dræbe,
hvis de ikke kan løse 3 gåder. Emnet
benyttet af Carlo Gozzi, Busoni, Puccini o.a.
’turban (tyrk. tülbent), et langt klæde,
som vikles fl. gange omkr. hovedet. Anv.
i den muhamed. Orient uden for Tyrkiet,
tur’bine (lat. turbo hvirvel), maskine m.

Turbine med indstilleligt skovlhjul.

et ei. fl. skovlhjul, som af en
damp-vand- ei. luftstrøm bringes til at rotere,
turbo compound maskine [kom’paund-]
(eng.), flercylindret dampmaskine, der
arbejder sammen med en dampturbine,
’turbogenerator ei. turbodynamo,
generator, der er direkte koblet til en vand-,
damp- ei. gasturbine,
’turbokompressor, kompressor, der
sammentrykker luftarter v. hj. af roterende
skovlhjul (turbinehjul), i flyvemask.
overlader, der drives af en udstødsgasturbine.
turbu’len’t (lat. turbo hvirvel) kaldes en
vædskes bevægelse, når der opstår
hvirvler (mods. laminar); bruges også i
overført bet: larmende, hidsig, urolig,
’turco (ital.), tyrkisk; mus. alla turca, i
tyrkisk stil (med et stærkt akcentueret,
ensformigt akkompagnement).
Tureby’hol’m, hovedgård S f. Køge; opr.
Turebygård; tilhørte indtil
Reformationen Roskilde bispestol, derefter kronen
til 1604; fra 1747 under Bregentved.
Hovedbygn. fra ca. 1750 (arkit. Eigtved),
fredet i kl. B.
Ture’holm [tü:re-j, sv. herregård i Söder-

manland, opført ca. 1730.
Turenne [ty’ræn], Henri de Latour
d’Au-vergne (1611-75), fr. general. Ledede fr.
hære i slutn. af 30-årskrigen, bidrog til
Mazarins sejr under Fronden; førte
Ludvig 14.s armeer, især v. Rhinen 1674-75.
Dødeligt såret ved Sassbach (Baden).
Turesson f’tü:-], GöteWilhelm (f. 1892),
sv. botaniker og genetiker. Prof. v.
Ul-tuna lantbrukshögskola siden 1935. Har
særlig arbejdet med økologiske
raceproblemer hos planterne,
turf [ta:f] (eng., egl: grønsvær),
væddeløbsbane, væddeløbsvæsen.
Tur’fan, oase og by i Tien-shan-bjergene,
Ø-Sin-kiang, Kina. Oasen ligger under
oceanets overflade.
Turgenev [-’gjenjef], Ivan (1818-83),
russ. prosaist, som udformede den russ.
realisme. Debuterede med En Jægers
Dagbog (1852, da. 1875), en saml.
noveller med skildringer af russ. bondeliv
under livegenskabet, og gav i sine store
romaner Rudin (1856, da. 1872), En Adelig
Rede (1859, da. 1875), Dagen før (1860,
da. 1911), Fædre og Sønner (1862, da.
1876), Røg (1867, da. 1910) og Ny Jord
(1876) en fortløbende skildring af tidens
nye idéstrømninger. T skabte en ny
harmonisk afklaret virkelighedsstil og
befolkede sine romaner med intellektuelle,
revolutionære, men viljesvage mænd og
og skønne, stærke kvinder. Hans tendens
var kritik af det russ. samfund og
vest-eur. orientering, men den hemmede
aldrig hans stræben efter poesi. (Portræt
sp. 4667).

’turgor (lat. tur’gere svulme) ei. turgortryk

bot., d. s. s. saftspænding,
turgorbevægelser, plantebevægelser hos
fastvoksende planter, skyldes ændring i
saftspændingen. De fleste t er nastier,
således mimosens bevægelse efter berøring
(seismonasti).
Turgot [tyr’go], Anne Robert Jacques,
baron de l’Aulne [de’lo:n] (1727-81), fr.
fysiokrat; finansmin. 1774-76. Frigav
kornhandel, ophævede lavsrettigheder og
vejhoveri, søgte at forenkle
skattesystemet. Styrtet af hof og førende pengemænd.
■Turi, Johan (1854-1936), sv. lap af no.
afstamning. Forf. til etnologisk meget
værdifulde værker f. eks. Muittalus samid
birra (1910; indeholdende da. overs. En
Bog om Lappernes Liv) skrevet på lappisk.
Tu’rin, ty. navn på Torino.
Tu’rina, Joaquin (f. 1882), sp. komponist
og pianist. En af de førende sp.-nat;
komp. Har skrevet operaer,
orkesterværker, korværker m. v.
tu’rist (fr. tour tur), person der rejser for

sin fornøjelse.
Turistforeningen for Danmark, stiftet
1923 ved sammenslutning af Den Da.
Turistforening (fra 1888) og Foreningen
til Turistsagens Fremme i Danm. (fra
1922),omorganiseret 1935 og 1939
(landsforening med 4 landsdelsforeninger).
Ledes af Turistrådet (74 medl., repr. off.
myndigheder, erhverv med interesser i
turismen o. a.) og en turistchef (siden
1939 M. Lichtenberg).

4<575

4676

4677

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free