- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4678,4679,4680

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tugt-, rasp- og forbedringshuset ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Turkestan

Tutankhamon

’Turkestan, sammenfattende betegn, for
de af tyrkisktalende folk beboede egne
(Turan i Sovj. og Østturkestan i Kina),
tur’ki’s, d. s. s. tyrkis.
tur’ki’sfugl (Cya’nerpes cy’aneus),
langnæbbet, turkisblå sukkerfugl. Lever af
blomsterhonning. S-Amer.
turk’me’ner (af pers. turkmän),
tyrk.-talende folk af europid race i SV-Turan og
dele af Iran; nomader og agerbrugere.
Turk’me’nien, andet navn for
Turkmenistan.

Turkmeni’stan, unionsrep. i Sovj., i
S-Turan; 484 700 km2; 1 254 000 indb.
(1939), deraf ca. 75% turkmener. T er et
lavt, bølgende sletteland (Kara-Küm),
hvor agerbrug kun er muligt med
vanding. De største oaser er Asjhabad
(hovedstad) og Mary; der dyrkes bomuld,
ris, majs, hvede, frugt, sukkerroer, druer,
meloner m. m. Udenfor oaserne holdes
får, hvis uld, ligesom afgrøderne, anv. i
industrien. Turkmenerne kom under
Rusl. 1881. Unionsrepublik 1925.
turkolo’gi’, studiet af den tyrkiske
sprogæt.

’turkos [tyr’ko] (fr. turcos), tidl. navn på

indfødte, fransk-afrikanske skytter.
Turk’sib (fork. f. 7"«rA:estansk-.vZairiske
Jernbane), 2500 km 1. jernbane i Sovj.,
forb. den transsib. bane (ved
Novosibirsk) med Tasjkent og Samarkand.
Bygget 1927-30; et af den første femårsplans
mest omtalte projekter.
’Turku, sv. Åbo, fi. by, hovedstad i
Turku-Pori, ved Aurajokis munding; 94 000
overv. finsktalende indb. (1947).
Domkirke (13. årh.), slot (13.-16. årh.) med

Turku. Slottet.

hist. museer. Ærkebispesæde, sv. og fi.
univ. Vigtig havn; forbind, til Sverige.
Industri: tekstil, sukker, tobak,
maskiner. Flyveplads. Ældgl. markedsplads,
efter kristendommens indførelse stor
handelsby; Fini.s hovedstad til 1819.
Nedbrændt 1827. Bombarderet under 2.
Verdenskrig.

’Turku-’Pori, sv. Åbo-Bjorneborg, fi. len,
omfatter det sydvestl. hjørne af Fini.;
23 014 km2; 607 000 indb. (1947),
hvoraf 92,7% finsktalende. 5 købstæder:
Turku, Pori, Rauma, Uusikaupunki og
Naantali.

turma’li’n (singhalesisk toramali i zirkon),
borhold. silikat af Al, Fe, Mg, Li, Na
o. a., oftest sort mineral med glasglans,
krystalliserer romboedrisk hemimorft i
3-9 kantede krystaller. Accessorisk i sure
eruptiverog kryst, skifre, hyppig i
pegma-tit. Smukt farvede, lyse varieteter anv
som smykkesten (Ceylon).

tur’né (fr. tourner drage rundt), rundrejse
(især kunstneres).

Turner f’tama], William (1775-1851),
eng. landskabsmaler. 1807 prof. ved
Royal Academy. Videreførte C. Lorrains
lys-maleri og skabte en fantastisk
eventyrverden, hvor alle konturer opløses i en
fimrende lyståge. I sit motivvalg er han
ofte forud for sin tid; T-s Liber Studiorum
(1807-19) er et sidestykke til Lorrains
»Liber Veritis«.

tur’ne’re (fr.), dreje, vende; formulere,
affatte; rejse på turné; deltage i
turnering.

tur’ne’ring (af turnere), 1) middelalderlig
kampleg, udøvet af riddere til hest og
med stumpe våben; dyrkedes fra 11. til 16.

4678

årh.; 2) regelmæssigt tilbagevendende
sportskonkurrence,
turneringsdans, dansekonkurrence. Der
turneres som regel i de 4 obligatoriske:
Quick-step, slow-fox, tango og vals.
tur’ne’rkrave (egl. panserkrave anv. v.
turnering), heraldisk figur, som i eng. og
fr. heraldik benyttes til at betegne en
slægts yngre grene.
Turnhout [’tøranhout] (fr. [tyr’nut]). belg.
by, NØ f. Antwerpen; 32 000 indb. (1949).
Fabrikation af drejl, lærred og kniplinger,
’turnips,(flertal af eng. turnip roe)(’ Brassica
cam’pestris var. ra’pifera) nedstammer fra
agerkål, og er en af de ældst dyrkede
rodfrugtarter. Den anv. først i havebruget,
og herfra er de mere yderige markformer
udviklet. Indtil 1900 var det en af de
mest dyrkede rodfrugtarter, men er nu
afløst af kålroer og de mere tørstofrige
bedeformer og dyrkes kun på tarvelige
jorder og navnlig til tidlig staldfoderbrug.
Der findes både hvidkødede og gulkødede
stammer. 1947 dyrkedes t i Danm. på
10 233 ha (under 2% af rodfrugtarealet),
mod 69 000 ha i 1907.
tur’no’s, da. navn på den fr. sølvmønt
(gros) Tournois [tur’nwa] (gros fra Tours);
efterlignedes i Danm. fra omkr. 1300.
’turnus (lat.), tilbagevendende rækkefølge;

regelmæssigt skiftende afløsning.
’Turnu-Seve’rin, by i SV-Rumænien,
ved Donau neden for Jernporten; ca.
20 000 indb. I nærheden rester af
Tra-jansbroen, der var romerrigets største bro.
tu’ro’n,(efter Touraine),næstnederste etage
i øvre kridt, væs. kalksten. I Danm.
Arnager-kalk (Bornholm).
Turpin [tyr’pæ] (d. o. 800), ærkebiskop i
Reims, er blevet inddraget i den oldfr.
sagncyklus; spiller således en stor rolle i
»Chanson de Roland«,
’turteldue (Strepto’pelia ’turtur), lille,
brunlig due. Langhalet, vatret plet på
hver side af halsen. S- og Ml.-Eur.,
sjælden gæst i Danm.
Turø, anden stavemåde for (off.) Thurø,
tusch (ty. fra fr. toucher bestryge m. farve),
sort farve, bestående af findelt kulstof
(sod, kønrøg) udrevet i vand tilsat lidt
lim, gummi ei. andet bindemiddel. Anv.
i Kina i 4-5000 år, i Eur. siden 17. årh.
især til tegning.
Tuscher [’tular], Marcus (1705-51),
ty.-da. maler; fremragende rokokotegner og
kolorist; bl. a. udsmykn. til Ledreborg.
’Tuscia [-kia] (ital. Toscana), lat. navn på
Etrurien.

Tuscu’lanum, i det gl. Rom betegn, for
landgods ved Tusculum. Undertiden
fejlagtigt = Tusculum.
’Tusculum, oldtidsby i Latium 2 km SØ
f. nuv. Frascati. I 6. årh. f. Kr.
sandsynligvis under etruskisk styre. Fra 4. årh. f.
Kr. rom. borgerret. Fra republikkens
senere tid yndet landliggerby. Ciceros
berømte villa i T er ikke påvist. Ruiner af
Jupitertempel, teater og amfiteater.
Tuse Næs, halvø på Sjælland, ml.
Lammefjord og Holbæk Fjord; 35 km2; 1697
indb. (1945).
’tushita-himlen [-li-], buddhismens 4.

himmel, hvorfra Buddha fødes,
tusindben (Myri’opoda), tidl. anv.
fælles-betegn. for nogle grupper mangeleddede,
trachéåndende leddyr m. et par
følehorn. Opfattes ikke mere som en en-

hed, idet skolopendrene, hvis kønsorga
ner munder i bagenden, nu stilles i
nærheden af insekterne, medens resten
henføres til en gruppe (Progoneata), hvis
kønsorganer munder fortil ml. 2. og 3.
benpar. Hertil nogle smågrupper samt de
ægte t (Diplopoda), ofte cylindriske, m. 2
benpar på de fleste kropled. Nogle kan
rulle sig sammen i kugler; i jordbunden,
under løv, sten, bark osv. Fl. arter i
Danm.

tusindblad (Myrio’phyllum), slægt af
t-fam. Vandplanter med kransstillede,
stærkt kamdelte blade. Et par arter er
alm. i Danm. i grøfter, søer og damme.
Anv. som akvarieplante.

Tusindfryd.

4679

tusindfryd (’Bellis), slægt af
kurvblomst-fam. (Astersgruppen), med gule
skiveblomster og
hvide ei. rosa rand- ’
blomster, t (B.
pe-rennis) er alm. i
Danm. i græsplæner
og på grøftekanter.
En sort med fyldte
blomster anv. som
kantplante i haver,
tusindfr ø(Ra’diola),
slægt af hørfam.;
Liden t (R.
linoi-des), en lille, eenårig
urt med små, hvide, 4-tallige blomster,
vokser på fugtig, sandet jord i V-Jylland,
tusindgylden (Cen’taurium), slægt af
ensianfam. Urter, hvis
støvknapper efter bestøvningen
er snoede, 30 arter. I Danm.
3 arter, i reglen på høje enge
og strandoverdrev.
Tusind Og Een Dag,
eventyrsamling, sammenstillet af
den fr. orientalist Pétis de
la Croix (1653-1713), i smag
med Tusind Og Een Nat; 1.
udg. 1710-12.
Tusind Og Een Nat,
orientalsk samling af eventyr,
der er lagt i munden på
ve-zirda t terenSheheresade ;h ver
nat fortæller hun for at red- ■
de sit liv et event, til sin ægte-’
mand Kong Shahriar, som
havde grebet sin første
hustru i utroskab og derfor lod
de følg. jomfruer, han ægtede, dræbe efter
bryllupsnatten. Både rammen og mange
af enkeltfortællingerne kan føres tilbage
til Indien, hvorfra de er kommet til
Persien og den arab. verden. I Bagdad og
Cairo er nyt stof føjet til. Samlingens
nuværende form stammer fra ca. 1400 e.
Kr. T har øvet stor indflydelse på eur.
litt. T blev kendt i Eur. gnm. A. Gallands
fr. overs. 1704-17. Den berømteste overs,
er R. F. Burtons eng. (1885-88). En da.
udg. efter J. C. Mardrus fr. overs,
udkommer fra 1947 i 24 bd.
tusindstråle (Buph’thalmum), slægt af
kurvblomstfam. (astersgruppen) med
enlige ei. få mørkegule kurve i spidsen af
stænglen. I haver dyrkes B. speci’osum
(Orienten).
Tusind Søers Land, poetisk navn for
Finland.

tusindårsriget, et tusindårigt rige, som
Kristus tænkes at ville oprette på Jorden
ved sin genkomst,
tuskhandel (ty. tausch bytte),
byttehandel, udveksling af vare mod vare uden
brug af penge,
tusmørke ei. dæmring (skumring), 1)
tidsrummet fra Solens nedgang indtil det
tidspunkt, da Solen har nået en sådan
højde under horisonten, at mørket er
indtrådt, samt 2) det tilsvarende tidsrum før
Solens opgang. Grænsen for det
borgerlige t sættes i de da. almanakker fra gl.
tid ved solhøjden - 6° 24’, grænsen for
det såk. astron. t ved solhøjden - 18°. De
lyse nætter betegner det tidsrum af året,
da det astron. tusmørke varer fra
solnedgang til solopgang,
’tussahsilke, en art silke, der frembringes
af to i Kina og Indien vildt levende
ege-spindere (hindustani tasar). t er gullig til
mørkebrun, grovere og mere ujævn end
ægte silke. Bruges navnlig til shantung.
Tussaud [ty’so], eng. [te’sou], Marie (1760
-1850), fr. ejerinde af vokskabinet, grl.
i Paris under Revolutionen. 1802 flyttet
til England, fra 1833 fast i London, hvor
det stadig eksisterer og aktualiseres,
’tussis (lat.), hoste; t convul’siva,
kighoste.

tussock-græs [’täsak], indtil 2 m høje
tuegræsser, især en rapgræsart (Poa
fla-bellata). t vokser i Ildlandet, på
Falklandsøerne og Kerguelen.
Tutankh’amon (Amons levende billede),
Tutankhaton, ægypt. konge af 18. dyn.,
reg. ca. 1350-40 f. Kr. Amenhotep 4.s
svigersøn og efterfølger. T var i sin korte
regering en skyggekonge; Amons præste-

4680

[-Tusindgylden.-]

{+Tusind-
gylden.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free