Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tymme Sjællandsfar ... - Tyringe - Türk, Daniel Gottlob - tyrker - Tyrkiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tymme Sjællandsfar
Tyrkiet
Tymme Sjællandsfar, da. kriger i Knud
den Stores tjeneste; i krigen ml. Knud
og Edmund Jernside 1016 æggede han
sine landsmænd til kamp og genoprettede
den vaklende fylking. Som tak blev han
Knuds mærkesmand.
ty’mo’l (gr. thymon timian), fenol af cymol,
krystallinsk. Lugter som timian. Anv.
som antiseptikum.
’tym’panon (gr., egl. tromme), 1) mus.,
pauke; 2) arkit., a) gavlfelt,
gavltre-kant, b) stenskive over døråbning,
udfyldende et bueslag. (111. se dorisk stil).
Tynan [’tainan], Katherine (1861-1931),
irsk forfatterinde. Tilhørte »The Celtic
Revival« og skrev lyriske digte, romaner
og noveller.
Tyndale [tindl], William (ca.
1492-1536). Udgav eng. oversættelser af
Mosebøgerne (1530) og N. T. (1534). Brændt
som kætter i Belgien. Af grundlæggende
bet. for det eng. sprogs udvikling,
tyndsnit ei. tyndslib af mineraler og
bjergarter til mikroskopisk analyse
fremstilles ved slibning med
karborundumpulver på metal ei. glasplader. Efter
planslibnirig på den ene side fastkittes
denne med Canada-balsam ei. lign. på et
objektglas, og slibningen af den anden
side sker til præparatet er ca. 0,02 mm
tykt. Derefter påsættes et dækglas med
Canada-balsam,
tyndtarmen, del af tarmkanalen, ca. 7
m lang; forløber i talr. bugter og udfylder
en stor del af bughulen. De første 30 cm
af t kaldes tolvfingertarmen, hvor
ud-førselsgangen fra lever og bugspytkirtel
udmunder på et fælles fremspring
(pa-pilla duodeni). I t er slimhinden
fløjlsagtig, idet der findes talløse fine
tarm-trevler (villi), som øger den indre
overflade meget og letter opsugningen af
næringsmidlerne. I t-s slimhinde findes
i epithelet talr. ganske små kirtler, der
danner tarmsaften.
Tyne [tain], 117 km 1. flod i N-Engl.,
udmunder i Nordsøen. Løber gnm. rigt
kulfelt. Sejlbar for store skibe til
Newcastle.
Tynemouth [’tainmau/>] ei. [’tinms/j], by
i NØ-Engl. ved Tynes munding. 66 000
indb. (1948). Skibsværfter, fabrikation
af sejl og tovværk. Fiskeri,
tyngdeacceleration [-aksæla-], et
legemes acceleration ved et frit fald. t er
ens for alle legemer og lig med 9,81 m/sec2.
tyngdeanomali (tyngde + anomali),
tyngdeuregelmæssighed, afvigelse fra den
normale tyngde, t er forskellen ml. den
observerede tyngde-acceleration og den
beregnede normale ei. teoretiske, således
som den udledes v. hj. af sfæroidens
dimensioner,
tyngdekraft, den kraft, hvormed Jorden
trækker i et legeme, og som mærkes som
legemets vægt og måles ved den
acceleration, den kan give et frit faldende
legeme, t skyldes den alm.
massetiltrækning, formindsket med en
centripetalkraft, som er nødvendig for at legemet
kan deltage i Jordens rotation om sin
akse. Da centripetalkraften er størst ved
ækvator, bliver t mindst ved ækvator
og størst ved polerne; denne forskel
forøges yderligere ved Jordens fladtrykte
form og andrager ialt ca. 5%„.
Tyngdeaccelerationen er ved ækvator 9,78, ved
polerne 9,83, i Danm. 9,81 m/sec2. t
aftager med voksende højde over
jordoverfladen (0,03 %o pr. m).
tyngdemåling, bestemmelse af tyngdens
acceleration, t kan enten være absolut
t, der i alm. udføres med et
reversions-pendul, hvis svingningstid måles, samt
hvis afstand ml. omdrejningsakserne
udmåles, ei. relativ t, der enten udføres
med halvsekundpenduler, hvis
svingningstid bestemmes (dynamisk t) ei. med
gravimetre (statisk t). Formålet med t
er dels geodætisk kortlægning af tyngden
til bestemmelse af Jordens fladtrykning
og geoidens udseende i store træk, dels
geologisk prospektering til bestemmelse
af forekomster af mineraler, salt, olie
osv. Sammen med magnetiske og
seismiske undersøgelser giver t værdifulde
oplysninger om Jordens struktur,
tyngdepunkt. Et legemes t er angrebs-
4687
punktet for resultanten af
tyngdekræfterne for alle legemets massedele. Ved
et legemes ligevægt ei. bevægelse under
påvirkning af kræfter kan hele legemets
masse betragtes som samlet i t.
tyngdesejgring (ty. seigern dryppe
langsomt), udskillelse af lettere og tungere
bestanddele henh. i toppen og bunden
af blokken under størkning af en
metal-smelte.
type (gr. typos mærke, form, billede),
grundbillede, grundform; model,
mønster; karakteristisk eksemplar; i bogtryk
en firkantet stav af bly, i hvis ene
endeflade bogstavet er støbt,
typehuse, seriemæssigt fremstillede
standardhuse.
typekort, kort hvorpå en enkelt ei. fl.
arkæol. typer, hver med særlig signatur,
er indlagt af hensyn til den geogr.
fordeling af typerne,
typemetal, legering, hvoraf typer til bog
tryk støbes; består af bly (70-93%), tin
(3-17%) og antimon (4-23%), evt. med
lidt kobber,
typeprøve, i handelen en vareprøve, der
ikke i alle enkeltheder svarer til det
omhandlede vareparti, men blot udtrykker
dettes alm. (typiske) egenskaber,
typewriter [’taipraita] (eng.),
skrivemaskine.
typhoon [tai’fu:n], eng. form for taifun.
-ty’pi’ (gr. typos det ved slag ei. tryk
fremkaldte; form), tryk(ning), form(ning).
typisk (af type), forbilledlig, karakteristisk,
repræsentant for en type.
typisk fortolkning, udlægning, som
anvendes på G. T. og deri finder
forbilleder på det, som har fået sin opfyldelse
i N. T.
typo-, d. s. s. -typi.
typo’gra’f (typo- + -graf), 1)
fællesbetegnelse for bogtrykfagets svende (sættere,
maskinsættere og trykkere); 2) (’ Tomicus
typo’graphus), ganske lille, sort barkbille,
hvis boregange minder om skrifttegn.
Lever i gran. Kan gøre bet. skade,
typogra’fi’ (typo- + grafi),
bogtrykkerkunst, bogtryk,
typolo’gi’ (typo- + -logi), 1) psyk., læren
om psyk. personlighedstyper; 2) arkæol.,
metode til kronol. inddeling af typer på
grundlag af disses særlige egenskaber og
indbyrdes afhængighed,
tyr, voksent handyr af okseslægten.
Tyr, i nord. rel. krigsguden bl. aserne,
Odins søn, især dyrket i Danm.
ty’ran’ (gr. ’tyrannos hersker), opr. de
eneherskere der i 7.-6. årh. f. Kr. tog
magten fra adelen i de gr. bystater, men
efter en ei. to generationer styrtedes igen,
f. eks. Peisistratos i Athen, Dionysios i
Syrakus) Ordet fik først efterhånden
odiøs betydning (despot, voldshersker).
tyran’ni’, en tyrans embede ei. magt.
Tyrandræberne, berømt gr.
statuegruppe af de attiske frihedshelte Harmo-
dios og Aristogeiton. Den ældre gruppe
skyldtes Antenor og opstilledes i Athen
510 f. Kr. Af en yngre gruppe kendes
kopier.
tyranner (Ty’rannidae), fam. af
insekt-ædende spurvefugle, minder om
fluesnappere. Forfølger dristigt langt større
fugle. Trop. Amer.
tür’be (tyrk.), muhamedansk sultan- ei.
helgengrav, hyppigst kvadratisk
kuppelbygning, ofte anlagt i forb. m. moské,
tyrefægtning, sp. folkeforlystelse; opr.
adelssport, nu drevet af professionelle
tyrefægtere for store forsamlinger. Fore-
4688
går efter nøje fastsatte regler;
pica-dorer til hest tirrer tyren med lanser,
banderilleroer sårer den m. småspyd i
nakken; til sidst dræbes tyren af en
espada med kårdestød. En del af t-s
opr. råhed er mildnet.
Tyregod, da. stationsby (Brande-Vejle
og Horsens-T); 782 indb. (1945).
Tyren (’taurus), stjernebillede
hovedsagelig N f. himlens ækvator.
tyreo-, se thyreo-.
’Tyresö, sv. slot, NØ-Södermanland,
væ-sentl. fra 1620rne, tilh. Nordiska museet.
’Tyrfing, et i oldnord. sagalitteratur
omtalt sværd med overnaturlige egenskaber;
smedet af dværge, som gav det dels den
evne, at det altid blev en mands bane,
når det blev draget, dels den forbandelse,
at der med det skulle øves tre
niddings-dåd.
’Tyrif jorden [-fjo:ran], no. sø, Buskerud,
V f. Oslo; 134 km2; tilløb: Storelva
(Randselvas og Begnas sammenløb);
afløb: Dramselva.
’Tyringe, sv. stationsby Skåne, V f.
Hässleholm; 2700 indb. (1948).
Badeanstalt og sanatorium.
Türk [tyrk], Daniel Gottlob (1750-1813),
ty. komponist. Adsk. elskværdige
klaversonater og -sonatiner m. v. Havde stor
bet. som pædagog, forf. Klavierschule
(1789).
tyrker, folk tilhørende den
tyrk.-tatariske sprogæt; opr. i Centralasien, hvorfra
vandringer er sket til N- og V-Asien.
t-folk er bl. a. kirgiser og jakuter af
mongolid racetype, turkmener og egl. t
(osmanner) med europidt præg.
Tyr’ki’et (tyrk. Türkiye, off. Türkiye
Cümhuriyeti (republikken T)), ståt,
omfattende Lilleasien og et lille stykke af
Balkanhalvøen; 768 736 km2; 19 500 000
indb. (1948). Største byer: Istanbul,
Ankara (hovedstad) og Izmir (Smyrna).
-(Kort se Rusland). - Terræn: T er et
ungt brud- og foldelandskab, med
mange unge vulkantoppe (ofte
alvorlige jordskælv). Langs
Sortehavskysten løber De Pontiske Bjerge; S
herfor ligger det centrale højland
(Anatolien), der er en tør højslette med mange
saltsøer. S f. Anatolien ligger fra V til 0
Taurus-Bjergene, Antitaurus og
Kurdistans Bjerge, som mod 0 forenes med
De Pontiske Bj. i Armeniens højland, der
har mange gl. vulkantoppe, bl. a. Ararat
(5156 m). Mod Det Gr. Øhav har kysten
mange dybe indskæringer (frugtbare
lav-sletter) og gode havne. N- og S-kysten er
lige og har smalle kystsletter nedenfor
bjergene (ved Antalya og Adana dog
større sletter). - Klima. Langs V og
S-kysten subtrop, klima. Indlandet og
N-kysten har temp. klima med streng
vinter. Armeniens højland har snedække 6
måneder..- Plantevækst: Langs S- og
V-kysten maki, på bjergskråningerne
løv-og nåleskov. Indlandet er en træløs
busksteppe; De Pontiske Bj. er på
N-skråningen dækket af løv- og nåleskove.
T-s nuv. befolkn. har modtaget sprog
(os-mannisk) og religion (islam) fra de
tyrkiske stammer (seldsjukker og
osmanner), som fra 12. årh. indvandrede til
Lilleasien. Antropologisk har befolkn. dog
stadig et europidt-armenisk præg. - Mønt:
1 tyrk. Pund (£ t) (lira) = 100 piastre;
1 piaster (kuruç) = 40 para. Mål og vægt:
Metersystemet. - Erhverv. Landbrug:
Omkr. 2/2 af indb. er bønder. Kun 10% af
arealet er dyrket, 35% benyttes som
naturlige græsgange, medens skoven kun
dækker 13%. Landbruget er overvejende
primitivt. Hvede er hovedafgrøden. Endv.
dyrkes byg, majs, rug, havre og lidt ris.
Tobak dyrkes mod V og N (v. Izmit,
Izmir og Samsun), og arealet er i stærk
vækst; 2/s eksporteres. Bomuld avles mod
V og S (bl. a. Adana) og figen bl. a. ved
Izmir. Af andre frugter dyrkes vindruer
(bl. a. til rosiner), oliven (især mod V),
æble, pære, blomme, nød. 1946 blev der
høstet 3,6 mill. hvede, 1,7 mill. t byg,
0,6 mill. t majs, 0,26 mill. t kartofler,
618 000 t sukkerroer og 98 000 t tobak;
desuden produceredes 1943 53 000 t
bomuld. I 1945 fandtes 23,4 mill.
får, 12,2 mill. alm. geder, 4 mill. mohair-
4689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
