- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4690,4691,4692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyrkiet - tyrkis - tyrkisk bad - tyrkiske tæpper - tyrkisk musik - tyrkisrødt - tyrkisk sprog og litteratur - Tyrol - tyrolervals - Tyrone - Tyros - tyrosin - tyrothricin - Tyrrell, George - Tyrrestrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tyrkis

Tyrrestrup

geder, 9,8 mill. stk. hornkvæg, 2,6 mill.
heste, æsler og muldyr, 848 000 bøfler
og 99 000 kameler. 1947 blev der
produceret 27 300 t fåreuld, 4750 t
mohair (»kameluld«) og 10 260 t alm.
gedeuld. En del af husdyrene holdes af
nomader i Anatoliens buskstepper og i
græsgange på de højere bjerge. -
Minedriften leverede i 1948 4,6 mill.-1 kul (ved
Ankaras havneby Eregli), og 0,9 mill. t
brunkul samt (1947) 118 000 t krommalm
(ved Gutemani i NV og Fethiye i SØ;
Tyrkiet er verdensproducent nr. 2).
Molybdæn udvindes nær Ankara, og sølv, bly
og zink nær Balikesir NNØ f. Izmir. -
Industrien har fra gl. tid været berømt for
sine smyrnatæpper o. a.
tekstilprodukter. Andre industrigrene behandler
agerbrugets produkter i møller,
tobaksfabrikker, oliemøller m. v. Endv. har T en
voksende jernindustri (første højovn 1939).
- Handel: T eksporterer (ordnet efter
værdi) tobak, hasselnødder, rosiner,
bomuld, mohair, hvede, uld, figen, huder
og skind samt malme. Der importeres
varer for jern- og tekstilindustrien, samt
olie, benzin og kul. Handelsflåden var
1947 på 187 000 BRT. 1948 var der
7648 km jernbane. - Forfatning. If. grl.
af 20. 4. 1924 er T republik. Den
lovgivende og udøvende magt ligger, hos
parlamentet, som består af et kammer m.
465 medl. (1947) valgt for 4 år m.
stemmeret for mænd og kvinder over 23 år.
Valgbarhedsalder 31 år.
Statsoverhovedet valgt af parlamentet for 4 år udpeger
regeringen, som er ansvarlig overfor
parlamentet. 1937 blev visse
statssocialisti-ske grundsætninger optaget i grl.
-Religion. Islam er ophævet som statsreligion,
dog er stadig ca. 98% muhamedanere,
af resten er en del kristne og
jøder..-Historie: En tyrkisk stammehøvding
Ertugrul fik i den seldsjukkiske sultan af
Ikoniums tjeneste land i V-Lilleasien,
hans søn Osman (1296-1326) tog titlen
emir og efter ham fik stammen navnet
osmanner. Opløsning i Ikonium og
Byzans begunstigede osmannernes
ekspansion, Orhan (1326-59) gik over
Dar-danellerne og oprettede janitsharkorpset,
Murat 1. (1359-89) erobrede Adrianopel,
som blev hovedstad, og slog serberne,
Bajesid 1. (1389-1402) slog ungarerne ved
Nikopol 1396, men blev selv fanget af
Timur. Murat 2. (1421-51) slog ungarerne
ved Varna 1444, Muhamed 2.(1451-81)
erobrede 1453 Konstantinopel, der blev
hovedstad i T til 1920, og 1461
Trapezunt. 1516erobredes Syrien,
1517Ægyp-ten, 1534 Iraq. 1500-1800. Bajesid 2.
1481-1512, Seliml. - 1520, Suleiman 2.
-66, Selim 2. -74, Murat 3. -95,
Muhamed 3. -1603, Ahmed 1. -17, Mustafa
1. -18, Osman 2. -22, atter Mustafa 1.
-23, Murat 4. -40, Ibrahim -48,
Muhamed 4. -87, Suleiman 3. -91, Ahmed 2.
-95, Mustafa 2. -1703, Ahmed 3. -30,
Mahmut 1. -54, Osman 3. -57, Mustafa
3. -74, Abdulhamid 1. -89, Selim 3.
-1807. - Efter den svage Bajesid 2.s
afsættelse 1512 slog Selim 1. Persien 1514,
Ægypten 1517, tog kalifværdighed og
erobrede hele N-Afr. Suleiman 2.s
regering blev T-s højdepunkt: erobring
af Ungarn efter 1526, fremstød mod
Wien 1529 (afvist), flådekrig mod
Habs-burgerne i Middelhavet, sejr over
perserne. I slutn. af årh. satte nedgang ind
under svage sultaner, men Østr. måtte
betale tribut, og ved dygtige storvezirer
hævdedes stormagtsstillingen, indtil
habs-burgerne fra 1660erne fik overtaget på
Donaufronten; efter et sidste forgæves
fremstød mod Wien 1683 veg T og
måtte 1699 i Karlowitz afstå det meste
af Ungarn, yderligere afståelse i
Passa-rovvitz 1718. Samtidig stødte Rusl. frem
mod Sortehavet; T led en række
nederlag efter 1760erne, afstod landet til
Dnjestr, mens Serbien endnu hævdedes
mod Østr. 1800-1922. Mustafa 4.
1807-08, Mahmut 2. -39, Abd-ul-Medshid -61,
Abd-ul-Aziz -76, Murat 5. 1876,
Abdulhamid 2. -1909, Muhamed 5. -1918,
Muhamed 6. -22. - Fra ca. 1800
begyndte tyrk. sultaner og polit, at
arb. f. militærreformer efter eur. møn-

4690

ster, men reformpolitikken mødte
modstand i ortodokse kredse, med hypp.
revolutioner som følge. 1812 tog Rusl.
Bessarabien, serberne og fra 1820
grækerne rejste oprør, og efter
Vestmagternes og Rusl.s indgreb fra 1827 måtte T
1829 giveGrækenl. uafhængighed.
Ydmyget af sin mægtige vasal Mehemed Ali i
Ægypten måtte Mahmut 2. 1833 søge
Rusl.s venskab og opnåede 1840
stormagternes hjælp mod Mehemed Ali; de kristne
Balkanfolk måtte T give mere selvstyre,
araberne var urolige (Syrien 1860), og
Rusl. krævede anerkendelse som
beskytter af de kristne på Balkan. Rusl.s
fremstød i Krimkrigen 1853-56 afvistes v.
Vestmagternes hjælp, men
Pariserfredens bestemmelser 1856 om
neutralisering af Sortehavet til T-s beskyttelse
faldt 1870, og da Rusl. 1877 greb T-s
mishandling af Balkanfolkene (efter
rejsning 1875 flg.) som påskud for angreb,
brød T sammen. Ved de andre
stormagters indgriben reddede T en del af Balkan
på Berlinerkongressen 1878; men
Serbien, Montenegro, Rumænien
anerkendtes som uafh. stater, Bulgarien blev
praktisk talt uafh. Engl. fik Kypern, Østr.
Bosnien og Hercegovina, Rusl. Ardahan
og Kars. 1881 fik Grækenland Thessalien.
Den nationalistiske ungtyrkiske
bevægelse søgte forgæves at gennemtvinge
fri forfatn. i 1870erne; Abdulhamid 2.
hævdede fra 1877 enevældig magt og
kunne en tid m. dipl. behændighed
undgå yderligere sønderlemmelse af T, selv
om magten over N-Afr. efter Frankrigs
besætt. af Tunis 1881 og Engl.s af
Ægypten fra 1882 var meget ringe. T-s
fortsatte forfølgelser af andre nationaliteter
i riget (særl. armenierne) skadede dets
anseelse meget. 1908 tog ungtyrkerne
magten v. revolution, men samtidig
indlemmede Østr. off.
Bosnien-Herce-govina, og Bulgarien erklærede sig uafh.
1911 angreb Ital. Libyen, og 1912
samlede de kristne Balkanfolk sig til offensiv;
Tyrk. afstod Libyen og De Dodekanesiske
Øer til Ital., og led nederlag i 1.
Balkankrig; efter 2. Balkankrig 1913 havde det
af Balkan kun Østtrakien til Maritsa
tilbage. I stigende grad søgte T støtte hos
Centralmagterne, især da det samtidig
økon. knyttedes til Tyskl. Under Enver
Pashas ledelse gik T Okt. 1914 ind i 1.
Verdenskrig på Tyskl.s side, hævdede sig
en tid mod eng. og russ. angreb
(Darda-nellerne 1915, Iraq 1916), men led
nederlag 1917-18 og opgav kampen v.
våbenstilstand i Mudros okt. 1918. Under
Rusl.s sammenbrud stod Engl. som
sejrende, støttede grækernes tanke om
Ægæerhavsherredømme, så at Tyrkiet
i Sévres-freden aug. 1920 afgav
Østtrakien og Smyrnadistriktet foruden
Syrien, Palæstina, Iraq, Arabien. Mens
sultanen i Konstantinopel bøjede sig for
Engl., rejstes nationalistbevægelse, der
1920 dannede reg. i Ankara under ledelse
af Mustafa Kemal (Kamål Atatürk), fik
forståelse m. Sovj. og Frankr. og 1921-22
slog grækerne. 1922 afsattes den sidste
sultan, Engl. bøjede sig, og ved
Lausanne-freden 1923 hævdede T
Maritsagræn-sen og Smyrnaområdet. Efter 1922.
Præsidenter: Kamål Atatürk 1923-38, Ismet
Inönü siden 1938. Indadtil gennemførtes
vidtgående europæisering med
afstandtagen fra islams ideer: kvindefrigørelse,
islam ikke længere statsreligion,
europæisk dragt, oplysningsarbejde,
militærreformer; Kamål styrede diktatorisk,
hans parti beherskede fuldt ud det nye
parlament. Udadtil bevaredes kontakten
m. Sovj., men over for Engl. opnåedes
efter skarp konflikt om olieområdet
Mosul 1925 en afspænding, der i 1930rne
gik over til samarb., og den bitre
gr.-tyrk. nationalkonflikt forsvandt efter
be-folkningsud veksling. Mon treu
x-konven-tionen 1936 gav atter T militærmagten
over stræderne. 1939 sluttedes alliance m.
Vestmagterne; da Tyskl. 1941 besatte
Balkan, førte T en yderst varsom
neutralitetspolitik (den 18. 6. 1941 af v. Papen
og Saracoglu underskrevne ty.-tyrk.
venskabspagt), men venskab m. Engl.
bevaredes (hypp. forhdl., møde i Cairo

4691

1943). Først febr. 1945 erklæredes krig
mod Tyskl. Samtidig m. Aksemagternes
sammenbrud rejste Sovj. krav om
afståelse af grænseområder v. Kaukasus og
om fælles sovj.-tyrk. forsvar af
Darda-nellerne. T afviste, men erklærede sig
villigt til revision af
Montreux-kon-ventionen, når de øvr. magter deltog. I
modstanden mod Sovj. fik T kraftig
støtte i form af lån og militærmateriel fra
USA. Ved valg juli 1946 (første gang alm.
og hemm. stemmegivn.) fik Inönüs
folkeparti 395 af 465 mandater, men
demokratisk modparti klagede over valgtryk.
tyr’ki’s (oldfr. turqueis tyrkisk (sten)),
2AliO!s, PtOt, 5H20, himmelblåt til
grønligt, tæt, ugennemsigtigt mineral;
smykkesten fra Persien og New México.
tyrkisk bad, hedluftsbad, temp. 50°-70°,

fulgt af afkøling i sval luft.
tyrkiske tæpper, tæpper, der tilvirkedes
som husflidsarbejde i Tyrkiet; nu bruges
oftest betegn. Smyrnatæpper.
tyrkisk musik, militærmusik med mange

slaginstrumenter, janitsharmusik.
tyrkiskrødt, rød alizarinfarvelak til
bomuldsfarvning, fås af alizarin med
aluminiumoksyd. Ved farvning benytter
man sig af den såk. t-olie, der fås af
ricinusolie ved behandling med
svovlsyre, vaskning med vand og
neutralisation med ammoniak ei.
natriumhydroksyd. t-olie har stor anv. som
tekstilsæbe og syntetisk vaskemiddel,
tyrkisk sprog og litteratur. Tyrkiske
sprog hører til asiatisk sprogæt, muligvis
med fjern tilknytning til mongolsk. De
fleste tyrk. sprog står hinanden ret nær
og kan inddeles i: S-tyrk. omfattende
turkmensk, azerbaidjansk ogosmannisk;
tatarisk, d. v. s. dialekterne i Rusl. og
V-Sibirien; en gruppe bestående af
uzbe-gisk (usbekisk) i V-Turkestan, kirgisisk
(kazahisk) og kara-kirgisisk N og NV
derfor; østtyrk. i Østturkestan; N-tyrk.
i Altaiområdet og ved øvre Jenisej.
Hertil kommer to stærkt forandrede-sprog:
jakutisk ved Lena og tjuvasjisk ved
Volgaknæet. - Litteratur. Den ældste
tyrk. litteratur består af overs, fra arabisk
og pers., samt af hist. krøniker af
betydelig interesse. Den originale tyrk. digtning
er væsentlig en efterlign, af den pers. og
af ringe interesse. Fremtrædende navne
er dog Yunus Emre (ca. 1300) og Baki
(1526-1600). Med Sinasi og efter ham
Namik Kemal begynder omkr. 1850 en
nyorientering mod Eur., spec. Fr.
(tanzi-mat-litter.), hvis interessanteste træk er
den gradvise drejning i nat. retning.
Bevidst formuleret bliver denne tendens i
turanismen hos Ziya Gök Alp og Halide
Edib, der betegner det litt. nedslag af
den ungtyrkiske revolution i 1909 og er
blevet grundlaget for det kemalistiske
Tyrkis litt. og vidensk. stræben.
Ty’ro’l, alm. da. stavemåde for Tirol.
tyrolervals ei. tyrolienne, nyere
valsevariation med glidende trin.
Tyrone [ti’ro:n], grevskab i Nordirland;

3155 km2; 130 000 indb. (1947). Kvægavl.
’Tyros, nu Sür, den sydligste af
fønikernes større byer. Kong Hiram afT leverede
tømmer både til Davids og Salomos
byggeforetagender. T lå opr. på en 0,
men forbandtes med fastlandet ved en
dæmning, bygget af Alexander d. St., da
han 332 f. Kr. belejrede byen. Karthago
grundlagdes som en koloni fra T. Efter
korstogene mistede T sin betydning,
tyro’si’n (gr. tyros ost), p-oksyfenylalanin,
opstår ved forrådnelser. Findes i gl. ost.
tyrothricin [-Jsi’n], antibiotisk stof
udvundet 1939 af sporedannende
jordbakterier (Bacillus brevis). t består af 2
antibiotiske fraktioner: tyrocidin og
grami-cidin, der imidlertid begge skader
blodcellerne (hæmolyse), hvorfor den kliniske
anv. er begrænset.
Tyrrell [’tirsl], George (1861-1909), eng.
katolik (konvertit), udelukket af
jesuiterordnen og ekskommuniceret 1907 for
modernistiske anskuelser. T-s
Medieva-lism (1908) regnes for modernismens
programskrift.
Tyrrestrup, hovedgård NØ f. Horsens,
ca. 1400-1614 i slægten Galts eje.
Hoved-bygn. fra ca. 1720; fredet i kl. B.

4692

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free