- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4693,4694,4695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyrrhenia - Tyrrhenske Hav - Tyrtaios - Tyrus - Tyskebryggen - Tyske Folkeparti - Tyske Forbund - Tyske Forening - Tyske Kristne - Tyske Orden - Tyske Rige - Tyske Trosbevægelse - tysk kunst - Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyrrhenia

Tyskland

Tyr’rhenia (gr. Tyrrhe’nia), grækernes
navn på Etrurien.

Tyrrhenske Hav [ty’re’n-], ital. Mare
Tir’reno, indtil 3731 m dybt
Middelhavs-bækken ml. Ital., Sicilien, Sardinien og
Korsika.

Tyr’taios (7. årh. f. Kr.), gr. elegisk
digter. Skrev under 2. messeniske krig
kampsange f. sine landsmænd
spartanerne. Fragmenter bevarede.

Tyrus, lat. form for Tyros.

Tyskebryggen, kvarter i Bergen, i
13.-17. årh. beboet af ty. hanseatiske
købmænd. De nuv. bygn. er opført efter
brand 1702. Finnegården rummer
Hanseatiske Museum.

Tyske Folkeparti, oprettet af
Strese-mann 1918 af resterne af De Nationallib.,
tabte bet. efter 1930, opløst 1933.

Tyske Forbund, sammenslutning 1815
af lande på det tidl. ty.-rom. riges
område. Virkede især gnm. forbundsdag
i Frankfurt a. M., hvor alle medlemmer
var repræsenteret ved faste udsendinge.
Kunne under østr.-preuss. modsætning
ikke udrette meget for Tyskl.s enhed.
Opløst v. Østr.s nederlag 1866.

Tyske Forening i Nordslesvig,
yderligtgående da.fjendtlig organisation, stiftet
1890. Alty.; gik ind for hensynsløs
undertrykkelsespolitik, organiserede
angiveri af da. meningstilkendegivelser. Faldt
sammen efter 1919.

Tyske Kristne, da. overs, af Deutsche
Christen.

Tyske Orden, Tyske Riddere ei.
Mariariddere, ty. gejstlig ridderorden, oprettet
1198, erobrede fra 1226 efterh. Preussen,
forenedes 1237 med Sværdridderne og fik
derved Livland og Kurland, købte 1346
Estland af Danm. Søgte forgæves at
erobre Novgorod og Litauen.
Ordens-staten, som området kaldtes, stod under
højmesteren i Marienburg, efter 1466 i
Königsberg. 1410 begyndte
tilbagegangen med nederlaget ved Tannenberg mod
polakkerne og litauerne. 1466 mistede T
Vestpreussen til Polen, mens Østpreussen
blev po. len. Stormesteren Albrecht af
Hohenzollern gik 1525 over til
lutherdommen og blev hertug af Preussen, mens
Ordensstaten i Estland-Livland i 16.
årh. bukkede under for Sv. og Polen.

Tyske Rige, ty. Deutsches Reich,
1871-1945 off. betegn, for Tyskl.

Tyske Trosbevægelse, da. overs, af
Deutsche Glaubensbewegung.

tysk kunst. Malerkunst. Den ældste,
bevarede ty. malerkunst består af
bogminiaturer fra Karl d. St.s tid. I de flg. årh.
udvikles den rel. kunst med
kalkmalerier, der i romansk tid står under
senantik og byzantinsk påvirkning. Efter
1200 skabes under fr. indflydelse den got.
stil med glas- og tavlemalerier. 1 14. årh.
opstår malerskoler i fl. ty. byer, bl. a.
Köln (St. Lochner). I 15.-16. årh. virker
så bet. kunstnere som K. Witz, M.
Schon-gauer, H. Burgkmair, M. Grünewald, H.
Holbein d. y. og A. Dürer, hvis stil
videreføres af H. Baldung, A. Altdorfer og L.
Cranach. Fra 17. årh. kendes kun få bet.
kunstnere; de vigtigste er A. Elsheimer
og J. v. Sandrart. Omkr. 1800 udvikles
under påvirkning af J. Winckelmann en
klassicistisk-heroisk stil (P. Cornelius, K.
Piloty), der afløses af Nazarenerne og den
romantiske skole (M. v. Schwind, L.
Richter, P. O. Runge og K. D. Friedrich).
I slutn. af 19. årh. spores indflydelse fra
samtidig fr. kunst, bl. a. hos den med
Courbet beslægtede A. Menzel; omkr.
1890 sejrer naturalisme og
impressionisme (M. Klinger, M. Liebermann, M.
Slevogt, L. Corinth, W. Leibl). Efter 1910
udvikles den senere af nazisterne
fordømte »entartete«, ekspressionistiske
kunst (O. Kokoschka, F. Marc, P. Klee).
Skulptur. Indtil ca. 1100 kendes foruden
monumentale kristusfig. næsten kun
reliefsmykkede relikvieskrin og bogbind
i sølv samt små lommealtre i elfenben.
Biskop Bernwards bronze-domport i
Hil-desheim (1015) er en tidlig repræs. for
romansk stil, hvis mest karakteristiske
værker er ærkebiskop Wettins gravmæle
i Magdeburg domkirke (1152) og de 12
stifterstatuer i Naumburg domkirke (ca.

1250). Gotikken frembragte
arkitekturskulptur i sten (Bamberg, Strasbourg,
Köln m. m.) og utallige altre med fig. i
malet træ over hele landet (f. eks. Hans
Brüggemanns altertavle i Slesvig
domkirke). I overgangen til Renæssancen
arbejder mestre som T. Riemenschneider,
Veit Stoss og Peter Vischer.
Højbarokkens største begavelse er Andr. Schlüter
i Berlin; smst. virkede også
nyklassicister-ne Rauch og Schadow. Den baversk-østr:
rokoko har frembragt rig dekorativ
kirkeskulptur. Bl. moderne billedhuggere
skal nævnes G. Kolbe og E. Barlach.
-Arkitektur. Under byzantinsk indflydelse
byggede Karl d. St. den ældste ty.
domkirke i Aachen (798-804) som ottekantet
centralrum. I den flg. tid opførtes
paladser og kirker, de sidste formet efter
den antikke basilika. I romansk
rundbuestil byggedes indtil 1250 store og mindre
først fladtækte, senere hvælvede kirker
(domkirkerne i Speyer, Mainz, Worms),
efterfulgt af den got. spidsbuestil
(domkirker i Strasbourg, Freiburg, Ulm,
Regensburg, Köln m. m.). I’ Renæssancen
dominerede borgerl. arkit. Barokken
prægedes først af indkaldte ital. mestre, men
ca. 1700 opstod i Østr. og S- og V-Tyskl.
en spec. ty. barok med storslåede
rum-virkninger. Den fr. rokoko fik indflydelse
i Bayern og Fred. d. St.s Preussen, hvor
også henad 1800 en nyhellenistisk
klassicisme blomstrede. Det senere 19. årh.s
stilvirvar førte under Wilhelm 2. til
forfald af smagen; ca. 1890 opstod
Jugendstilen, der snart afløstes af en
tilbagevenden til smagfuld, eng.-orienteret
enkelhed. Omkr. 1910 begyndte den
funktionalistiske byggemåde at dominere, fra
1933 bandlyst af nazisterne og erstattet
af tom »monumentalitet«.

Tyskland, ty. Deutschland, tidl. selvst.
rige i Mellemeur., siden 1945 under
militær besættelse; 353 000 km2; 65 151 000
indb. (1946). Maj 1939 (uden Østrig,
Su-deterområdet og Memelland): 472 605
km2; 69 622 000 indb. Grænserne er
overvejende kunstige. Grænser mod V til
Nordsøen, Holl., Belg., Luxembourg og
Fr. (hvis grænse på et langt stykke følger
Rhinen), mod S til Schw. og Østr., mod
0 til Cechoslov. og Polen (Oder-Neisse
linien, idet dog Stettin er po.). Mod N
grænser T til Østersøen og Danm. (Kort
se hosstående farvekort Mellemeuropa).
Efter Preussens ophævelse 1. 3. 1947
består T af de i nedenstående skema
anførte, delvis selvstyrende lande.

Terræn. Den ty. Nordsøkyst danner
en forts, af den da. vadehavskyst med
en ørække udenfor fastlandet, De
Nord-frisiske og Østfrisiske Øer. Mod havet
findes store klitter, på læsiderne dannes
marsk. Floderne har dybe, tragtformede
mundinger. Ud for Elben ligger
klippeøen Helgoland. Østersøkysten er mod
V stærkt indskåret med dybe fjorde,
mod 0 mere jævn med lavvandede
strandsøer, og flere øer, Fehmarn, Rügen
m. v. Floderne udmunder i strandsøerne,

hvor de danner delta. -
Terrænmæs-sigt falder T i flere dele: 1) Den
Schwa-bisk-bayerske Højslette udgør det sydl.
T langs Alpernes nordrand, begrænset
af Schwabiske og Frankiske Jura, 2)
Rhinsletten ml. Schwarzwald og
Voge-serne, en af T-s frugtbareste egne med
et mildt klima, der tillader dyrkning af
vin, majs og tobak, 3) Frankiske
Plateau, der er området ml. Rhinslettens
østl. randbjerge og Den Schwabiske og
Frankiske Jura, afvandes af Neckar
og Main, 4) Rhinske Skiferbjerge,
strækker sig på begge sider af Rhinen N f.
Rhinsletten; delt i Hunsrück, Eifel,
Taunus, Westerwald og Sauerland, 5)
Mellemtyske Plateau, bestående af en
række plateauer dannet af hercynisk
foldede lag overlejret af uforstyrrede
mesozoiske lag (særlig trias), består fra V mod

0 af Vogelsberg, der er af vulkansk
oprindelse, Rhön, Thüringerwald og
Fran-kenwald; N herfor ligger Det Thüringske
Plateau og Harzen, NV herfor de låve
Teutoburger Wald og Weserbergland,
hvorimellem findes Den Westfalske Port
med Weser, 6) Böhmiske Randbjerge på
grænsen til Cechoslov., de deles i
Böh-merwald, Fichtelgebirge, Erzgebirge og
Elbsandsteingebirge (Sachsiske Schweiz;
omkr. Elbens gennembrudsdal), 0 herfor
Sudeterne, 7) Nordtyske Lavland, hvor
de ældre dannelser dækkes af tertiære
aflejringer overlejret af istidsdannelser.
Gennemstrømmes af Weser, Elben og
Oder med deres bifloder. I den nordl.
del flere udprægede
randmorænelandskaber. - Klimaet er mod V præget af
oceanets nærhed, mod 0 mere kontinentalt;
dette gør sig særlig gældende om vinteren,
medens sommertemperaturerne er mere
ensartede i V og 0. Sommeren svarer i
Nordtyskl. til Danm.s; længere mod S
stiger temp., men dette opvejes for en
del af terrænets større højde, så kun
dalene opnår de høje sommertemp.
Vinteren er i Vesttyskl. lidt mildere end

1 Danm., men i Østtyskl. lidt koldere.
Den årl. nedbør er stærkt betinget af
lokale forhold; i Nordtyskl. 50-70 cm,
i Sydtyskl. stiger den på alle højere
bjergskråninger meget stærkt (kan nå
op over 200 cm). Inde i landet er sommeren
nedbørrigest, langs kysterne er det
efterår og forår. - Plantevæksten er stærkt
præget af kultiveringen. Den naturi.
vegetation er løvskov bestående af bøg
ei. blandingsskov af bøg, eg, avnbøg,
lind m. v. På bjergene træffes granskove,
der kan afløses af fyrrekrat.
Schwarzwald, Sudeterne og Böhmerwald når
op over skovgrænsen, der ligger i ca.
1300 m. På sandede områder i Nordtyskl.
træffes store fyrreskove, desuden store
hede- og moses trækninger. Mod V store
marskenge. Dyrelivet er af sædv.
mellemeur. præg, men de fleste større arter og
markante former er udryddet.

T-s befolkning er opstået ved
sammensmeltning af en række germanske
stammer med optagelse af slaviske og keltiske

Areal Folketal 1946
USA-Zonen........................... ...... 116 670 km2 16 679 000
Bayern........................... ...... 72 345 — 8 988 000
Hessen........................... ...... 24 500 — 4 042 000
Württemberg-Baden............... ...... 19 500 — 3 650 000
Bremen........................... ...... 325 — 500 000
Brit. zone............................ ...... 97 246 — 22 795 00Ö
Nordrhein-Westfalen............... ...... 32 800 — 11 808 000
Niedersachsen..................... ...... 48 000 — 6 912 000
Schleswig-Holstein................. ...... 15 700 — 2 621 000
Hamburg......................... ...... 746 — 1 395 000
Sovjetzonen .......................... ...... 121 600 — 17 314 000
Sachsen.......................... ...... 15 300 — 6 000 000
Sachsen-Anhalt.................... ...... 28 900 — 4 364 000
Brandenburg ..................... ...... 38 200 — 2 600 000
Thüringen........................ ...... 15 800 — 2 293 000
Mecklenburg-Vorpommern.......... ...... 23 400 — 2 106 000
Fransk zone .......................... ...... 41 495 — 5 877 000
Rheinland-Pfalz................... ...... 19 000 — 2 713 000
Südbaden ......................... ...... 9 900 — 1 182 000
Württemberg-Hohenzollern......... ...... 10 095 — 1 108 000
Saarland ......................... ...... 2 500 — 874 000
Berlin (fælles) ........................ ...... 900 — 3 180 000

4693

4694

4695

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free