- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4696,4697,4698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyskland

Tyskland

elementer. Sproget er tysk (germansk
sprogæt). Enkelte nationale mindretal:
Danskerne, friserne og sorberne (vender).
De fleste af de ca. 525 000 jøder, der
fandtes i 1933, udryddedes af nazisterne.
Fødselshyppigheden var i årene før og
under 2. Verdenskrig høj (20,5 °/M i 1939).
Befolkningstætheden er stærkt
varierende, gnstl. 185 pr. km2 (mod 168 i 1939).
I 1933 var 62,7% af befolkningen
protestanter, 32,5% katolikker (særlig i
Syd-tyskl.).

Mønt: 1 mark = 100 pfennig. Mål og
Vægt: Metersystemet.

Erhverv. T var i 1939 et overvejende
industriland, hvor omkr. halvdelen af
befolkn. levede af industri og håndværk, og
under */« af landbrug. Deq samlede ty.
produktion var 1948 ca. 60% af 1938s.
-Landbruget var i S- og V-T udpræget
småbrug på ganske få ha, i NV-T og Bayern
dyrkedes jorden af bøndergårde,
Mecklenburg og Pommern havde
storgods-drift, med hovedvægten lagt på
kornavl til forsyning af industriområderne.
Landbruget drives intensivt med stærk
brug af kunstgødning, men kunne i 1939
kun levere ca. 1200 kal. pr. indb. pr. dag.
De vigtigste landbrugsområder er
Rhinsletten og Mellem-T. I N-T findes store
ufrugtbare områder. Rug er den vigtigste
kornsort, desuden dyrkes hvede, havre,
byg, kartofler, sukkerroer, tobak, majs,
hør, lucerne, roer og andre foderplanter.
Bet. vinavl langs Rhinen og dens
bifloder; stor frugtavl. Kvægavlen er stor
i NV-T og i Alpeegn. Svineavlen er
særlig udbredt i N-T og i Westfalen. I
bjergene og på hederne stort fårehold. -
Skovbruget drives rationelt, men T kan ikke
dække sit træforbrug. Fiskeriet i
Nordsøen var før krigen stort, medens
Østersøen kun havde mindre betydning.
-Minedriften er vigtig; der brydes
stenkul (Ruhr, Saar, Aachen og Zwickau);
vestzonernes prod. var 1948 100,1 mill. t,
jernmalm 7,3 mill. t (Ruhr, Saar og
Harzen), kobbermalm 40 000 t
(Mans-feld), zink 41 000 t og bly 61 000 t; tidl.
fandtes bet. sølvminer i Harzen (nu
udtømte). Sten- og kalisalte forekommer
ved Werra, Eisenach, Nordhausen i
Hannover og i Stassfurt. T har verdens
største brunkulsbrydning, 1947: 160 mill. t
(Thüringen-Sachsen, langs Rhinen ml.
Bonn og Krefeld og omkr. Cottbus).
Olie findes i Hannover og i Thüringen.
T-s samlede vandkraft er 4 mill. HK
og så godt som totalt udnyttet. - T-s
Industri er overordentlig veludviklet.
Stål- og jernindustrien er især samlet
omkr. Ruhr og Saar, her baseret på
sten-kulslejerne og lokale malmfelter samt
malmimport. Bet. jernindustri findes
også i Westfalen og Sachsen. Stålprod. var

1938 23,2 mill. t, 1948 ca. 7 mill. t.
Tekstilindustrien er stor, dens hovedsæde er
Sachsen, men den er desuden udbredt
over hele T. Maskinindustri findes
overalt; optiske instrumenter fremstilles
særlig i Jena, elektroteknisk industri
findes særlig i Berlin, kemisk industri
især i Sachsen. Næringsmiddelindustri
findes ligeledes overalt; Magdeburg er
hovedsæde for sukkerindustrien, Bayern
for ølfabrikationen. Glas og porcelæn
fremstilles især i Bayern og Thüringen.
Endvidere stor træ-, papir-,
legetøj-og typografisk industri. - Handelen var
før krigen meget stor; importen af
levnedsmidler og råstoffer for industrien,
eksport af maskiner, tekstiler,
halvfabrikata og kul. - T-s Handelsflåde var i

1939 på 4 mill. BRT, i 1945 på 1,4 mill.
BRT, 1947 på 598 000 t.

Forfatning. Med T-s sammenbrud maj
1945 ophørte T at bestå som selvstændig
ståt. Allieret kontrolråd i Berlin blev
øverste myndighed; i de fleste tilfælde
blev den enkelte besættelsesmagts ønske
afgørende inden for hver af de 4 zoner.
1945-46 udformedes admin. opdeling
i lande (se tabel sp. 4694-95). I de fleste
lande findes folkevalgte landdage og
regeringer, bestående af tyskere, men under
allieret kontrol. Efter forhandl, på
grund-lovgiv. forsaml, i Bonn vedtoges 8. 5.
1949 en forfatn. for de vestl. zoner af T,

4696

som var godkendt af de 3
militærguvernører. - Lovgivn.magt hos et
forbundsråd (Bundesrat), hvortil hver af de 11
landsregeringer sender 3-5 medl., og hos
forbundsdagen (Bundestag), valgt v. alm.,
lige, hemmelige valg; af de ca. 400 medl.
vælges ca. halvdelen v. direkte valg i
enkeltmandskredse, resten v.
forholdstalsvalg (partilister). Valgretslader 21 år,
valgbarhedsalder 25 år; 4-årig
valgperiode. Forbundsrådet har begrænset
vetomulighed over for forbundsdagens
beslutninger. - Forbundspræsidenten
vælges af forbundsdagen pius et tilsvar, antal
repræs. for landsforsamlingerne, valgt v.
forholdstalsvalg (Bundesversammlung);
han stiller forslag til forbundsdagen om
valg af forbundskansleren, som er
forbundsministeriets leder; forbundsdagen
kan styrte ministeriet og vælge ny
forbundskansler, men kan absolut flertal
ikke nås, kan valg udskrives. -
Forbunds-anligg. er bl. a. udenrigspolitik,
statsborgerret, mønt, toldvæsen,
handelspolitik; lande og forbund samvirker bl. a.
ang. retspleje,
flygtningeanligg.,erhvervs-lovgivn., socialpolitik, vejvæsen. -
Forfatn. fastslår de alm.
menneskerettigheder, herunder lighed uden hensyn til
køn, afstamning, race, sprog ei. tro;
undervisning står under offentlig kontrol,
men landene kan tillade oprettelse af
privatskoler.

Kirken. Før 2. Verdenskrig 41 mill.
protestanter (luth., reformerte og
une-rede), nogle protestant, frikirker og
enkelte andre små evang. samfund,
21 mill. katolikker (nogle få
gammel-katolikker), ’/» mill. jøder og 21/, mill.
konfessionsløse. Den kat. kirke har 6
ærkebispedømmer, 19 bispedømmer, dens
repræsentation er bispekonferencen i
Fulda. 1933 sluttede den konkordat med
Hitler-styret, men klagede ofte over, at
det ikke blev holdt. Den evang. kirke var
splittet i 29 landskirker.
Weimarforfatningen løsnede vel båndet ml. ståt og
kirke, men ophævede det ikke.
Nazismen søgte at skabe en enhedskirke. Det
mislykkedes, fordi Deutche Christen
tilrev sig hele magten, og der udbrød
en bitter kirkestrid, hvori staten ofte
tog skarpt parti. Ml. Deutsche Christen
og den radikalt evang. Bekendelseskirke
(Niemöller), der organiserede sig næsten
som en frikirke, stod et mæglende parti,
hvis chancer var forbi med 1937. Under
krigen førtes kirkekampen underjordisk.
Efter krigen har de evang. kirker som
helhed ikke villet indrømme T-s skyld.
De forfatningsmæssige problemer volder
store vanskeligheder.

Historie. T opstod, da det østfrankiske
rige 843 udskiltes af frankerriget. Konger:
Karolinger: Ludvig 1. d. Tyske -876,
Karloman -880 og Ludvig 2. -882 og
Karl 3. d. Tykke -887, Arnulf -899,
Ludvig 3. Barn -911; Konrad 1. af
Franken -918. Sachsiske hus: Henrik 1.
-936, Otto 1. den Store -973, Otto 2.
-983, Otto 3. -1002, Henrik 2. -1024.
Saliske hus: Konrad 2. -1039, Henrik 3.
-1056, Henrik 4. -1106, Henrik 5. -1125,
Lothar 3. af Sachen -1137. Hohenstaufer:
Konrad 3. -1152, Frederik 1.
Barba-rossa -1190, Henrik 6. -1197, Filip af
Schwaben -1208 og Otto 4. -1218,
Frederik 2. 1212-1250, Konrad 4. -1254;
interregnum -1273 (Vilhelm af Holland,
Ri-kard af Cornwall og Alfons 12. af
Kasti-lien); forsk, dynastier: Rudolf 1. af
Habs-burg -1291, Adolf af Nassau -1298,
Albrecht 1. af Habsburg -1308, Henrik
7. af Luxemburg -1313, Ludvig 4. af
Bayern -1347. Luxemburg: Karl 4. -1378,
Wenzel -1400, Sigismund -1437.
Habs-burgere: Albrecht 2. -1439, Frederik 3.
-1493, Maxi milian 1. -1519. De ty.
Karolingere (843-911) hævdede sig kun
med besvær mod stammehertugerne (af
Bayern, Franken, Schwaben, Lothringen
og Sachsen), hvis magt først blev brudt
af det sachsiske dynasti (919-1024),
som grundlagde en stærk ty. kongemagt,
støttet til bisperne. Investiturstriden
1075-1122, der indskrænkede kronens
indflydelse på bispevalgene og styrkede

4697

territorialfyrsterne, svækkede derfor den
tyske kongemagt betydeligt, og
Hohen-staufernes (1138-1254) Italienspolitik
og de påfølgende indre kampe i T gjorde
territorialfyrsterne næsten uafhængige,
således at kongemagten derefter
beroede på kongens personlige domæne.
Valgkongedømmet hindrede opbygningen
af en altfor stor husmagt, indtil
Habs-burgernes dynasti fra 1437 endelig sad
fast i sadlen. De tyske konger søgte at
gøre nabostaterne Danmark, Böhmen,
Polen og Ungarn til Vasaller, hvad der
varigt kun lykkedes for Böhmens
vedkommende. 1033 arvede T kongeriget
Arelat, som blev et vigtigt led ml. T og
Italien, hvis beherskelse længe var de
tyske kongers hovedformål, idet enhver
tysk konge fra Karl den Tykke søgte
at skafle sig tilstrækkelig magt til et
Italiens-tog for at opnå den
langobar-diske kongekrone i Pavia og
kejserkronen i Rom, ja, under Hohenstauferne
blev Italien hovedlandet for kongernes
magt, da denne var reduceret stærkt i
T. I beg. var de tyske kejsere velsete
af paverne, som havde svært ved at
hævde sig mod den rom. adel, men
pavedømmets emancipation og de tyske
kejseres indblanden i pavevalgene
medførte en forbitret kamp under det saliske
dynasti (1024-1125) og hohenstauferne
(1138-1254), som endte med
pavedømmets sejr. Fra da af forsøgte indtil
middelalderens slutning kun Henrik 7. at
vinde fodfæste i Italien påny. Derimod
havde T held med sin øst-ekspansion,
hvorved venderrigerne Mecklenburg og
Pommern blev vasaller og
germaniseredes, mens Brandenburg, dét nuv.
Sachen og Østrig koloniseredes.

1519-1648. Karl 5. 1519-58, Ferdinand
1. -64, Maximilian 2. -76, Rudolf 2.
-1612, Matthias -19, Ferdinand 2. -37,
Ferdinand 3. -57. Da Karl 5. til 1544
var bundet af krig med Frankrig og
Tyrkiet, kunne nord- og mellemty.
fyrster fra 1522 gennemføre luthersk
reformation og inddrage kirkegods. Efter
serie rejsninger mod fyrste- og
adels-magt endte stor bondekrig 1524-25 med
bøndernes nederlag. Karls angreb mod
protestanterne 1546 endte med nederlag
1552. Frankrig fik Metz, Toul og Verdun
(1552, 1559); Religionsfreden i
Augsburg 1555 overlod fyrsterne afgørelsen
i rel. spørgsmål. Flg. fredsperiode
prægedes af beg. økon. nedgang, da
handelens centrer efter opdagelserne forskødes
mod V. 1618 rejste Böhmen oprør mod
kejseren, da dets rel. frihed var krænket,
støttet af protestantisk fyrstegruppe,
men knustes 1620, hvorefter krigen
fortsatte nordefter med katolsk sejr
indtil Sveriges indgreb 1630.
Trediveårskrigen endte 1648 med Westfalske Fred,
der gav Frankrig Alsace, Sv. Forpommern
og Bremen-Verden, styrkede de
middelstore ty. lande: Bayern, Sachsen og især
Brandenburg. Kejseren hævdede sine
huslande, men kejsermagten i øvr. T
var nu nærmest en formalitet; ty. enhed
var ophørt. Katolicismen havde sejret
i syd og vest. - 1648-1806. Leopold 1.
1658-1705, Josef 1. -11, Karl. 6. -40,
Karl 7. ^15, Frans 1. -65, Josef 2. -90,
Leopold 2. -92, Frans 2. -1806. T blev
krigsskueplads i magtkampen ml. Ludvig
14. og Habsburgerne, hvor syd-og vestty.
småfyrster som regel støttede Fr. Østrig
udstrakte sin magt over Ungarn (1699)
og Nordital. (1713), mens Sverige
trængtes ud og Brandenburg, fra 1701
kongeriget Preussen, blev førende i N. Under
Østr. Arvefølgekrig 1740-48 blev Karl
(7.) af Bayern kejserkronet, men Marie
Theresia af Østr. sikrede 1745 sin mand,
Frans af Lorraine, kejserværdigheden
og reddede sit rige, undt. Schlesien, som
Fred. 2. af Preussen tog. Østr. søgte
revanche i Preuss. Syvårskrig 1756-63
i forb. m. Frankr.-Rusl., men uden
resultat. Efter fredsperiode tog Østr. og
Preussen 1792 kampen op mod Frankr.,
men opnåede intet. Fra ca. 1800
beherskede Napoleon Rhinlandene, 1803-06
blev bispedømmerne og de fl.
småområder her udslettet. Efter fr. sejr v. Auster-

4698

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free