Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyskland - tysk litteratur - tysk musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tysk litteratur
tysk musik
litz 1805 ophævedes det ty.-rom. rige
1806. - 1806-71. Preussen søgte at
standse Napoleon, men blev slået
(Jena-Auer-stedt 1806) og mistede 1807 sit halve
område. Det fr. herredømme rejste
national modstand, og efter
Ruslandsfelt-toget 1812 og Leipzigslaget 1813 var
Nap.s magt brudt. Efter
Wienerkongressen 1814-15 bestod T af 39 lande, samlet
i svagt Tysk Forbund, hvor det genrejste
Preussen og Østr. rivaliserede.
Industrialisering tog fart, først i V. Fyrsterne
afviste akademikernes og borgerstandens
ønsker om samlet T under fri forfatn.,
men kunne ikke holde
nationalliberalismen nede efter 1830.Marts 1848 kom alm.
rejsning; der valgtes et fælles ty.
parlament i Frankfurt, men Østr.s og
Preussens fyrster fik snart ved militærets
hjælp slået frihedsbevægelsen ned. 1850
var det gl. system genoprettet, selv om
en del lande havde fået friere forfatn.
1862 blev Bismarck ledende i Preussen;
gennemførte oprustning; slog 1864 m.
østr. støtte Danm., der mistede
hertugdømmerne op til Kongeåen; slog 1866
(Königgrätz) Østrig. Ty. Forbund
forsvandt, Preussen skabte et Nordtysk
Forbund af landene N f. Main. Frankr.
søgte 1870 at ydmyge Preussen, men
blev slået i krigen 1870-71 og måtte
afstå Alsace og nordl. Lorraine. Jan.
1871 hyldedes Vilh. 1. af Preussen som
ty. kejser, idet Bayern, Wurttemberg,
Baden og Hessen sluttede sig til riget.
De gl. fyrsteslægter bevarede deres lande,
men Preussen havde efter indlemm. af
Hannover, Kurhessen, Holsten,
Sønder-jyll. m. m. 1866-67 21, af rigsområdet.
Riget fik fri forfatn. m. rigsdag, valgt
v. alm. valgret, men den udøvende magt
var ikke bundet af parlamentariske
hensyn. - 1871-1918. Vilhelm 1. 1871-88,
Frederik (Fr. 3. af Preussen) 1888, Vilh. 2.
1888-1918. Under Bismarck (-1890) var
T førende på fastlandet. Med hurtig
industrialisering fulgte socialistisk
arbejderbevægelse. Bism. gennemførte fra 1878
øgede militærbevill., toldbeskytt., samt
socialpolitik for at modvirke revolutionær
socialisme; forfulgte ty. Soc., men nåede
ikke at svække arbejderbevægelsen, så
lidt som han under »kulturkampen« 1871
-78 havde kunnet bøje katolikkerne.
Bism. sluttede Triplealliancen m. Østr.
og Ital. 1879-82, søgte længst mulig at
bevare forståelse m. Rusl. og isolere
Frankr. Fra 1890 samvirkede Frankr.
og Rusl., og da T under Vilh. 2.
skabte stærk flådemagt, arbejdede for
koloniekspansion og konkurrede m.
Engl. som industrimagt, fandt Engl.
sammen m. Frankr.-Rusl. T støttede
Østr. og Tyrkiet, hindrede ikke Østr.s
krigspolitik juni-juli 1914, erkl. aug.
1914 Rusl. og Frankr. krig. Søgte at
ende tofrontskrig ved lynangreb på
Frankr. gnm. Belgien, fik Engl. imod
sig, standsedes ved Marne. Led under
blokade, søgte forgæves at bøje Engl.
v. ubådskrig; slog Rusl. 1917-18, men
blev slået på Vestfronten og måtte
slutte våbenstilstand på De Allieredes
vilkår. Republik efter revolution 9. nov.
1918. - 1918-33. Soc.dem. tog magten
i samarb. m. borgerlige frisindede
grupper og Katolske Centrum; slog, støttet
af hæren, kommunistiske
revolutions-forsøg ned 1919. S. å. vedtoges den
rent demokratiske Weimarforfatning,
bekæmpet af kons. nationalister og af
kommunisterne. Weimarpartierne
(Centrum, Demokrater, Soc.dem.) måtte
tage ansvaret for at underskrive
Versail-lestraktaten 28. 6. 1919. T afstod
Alsace-Lorraine til Frankr., Polske Korridor,
Posen og (1922) del af Øvreslesien til
Polen; Memel-området
internationaliseredes, blev 1923 taget af Litauen;
Nordslesvig gik efter folkeafstemning (1920)
til Danm., Eupen og Malmédy til
Belgien. Rhinlandet skulle være
demilitariseret, T-s hær begrænsedes til 100 000
m. og Rhinlandet besattes af allierede
tropper, til kæmpemæssige, ikke bestemt
fastsatte, erstatninger var betalt. Tidl.
ty. kolonier admin. af Engl., Frankr.,
Belg. og Japan som Folkeforbunds-man-
dater. Valg 1920 styrkede de kons.
Tysknationale; 1922 forsøgte T at undlade
at opfylde erstatningerne, hvorefter
Poincaré jan. 1923 besatte
Ruhr-om-rådet. Dermed brød ty. markkurs
sammen. 1923-24 nåedes
erstatningsordning m. Dawes-planen. T søgte under
Stresemann (udenrigsmin. 1923-29)
afspænding m. Frankr., sluttede
Locarno-aftalerne 1925, optoges 1926 i
Folkeforbundet og kunne ved amer. lån betale
erstatninger og modernisere industrien.
1930 rømmedes det sidste af Rhinlandet.
Fra 1929 slog verdenskrisen ind over T,
erstatningsbetalingerne ophørte med
USAs lån; prisfald skabte
millionarbejdsløshed og stærk kommunistisk fremgang,
hvilket førte bønder og den af inflationen
forarmede middelstand til at støtte
Hitlers Nationalsocialisme. Min.
Brü-ning 1930-32 (Centrum, støttet af Soc.
dem.) gennemførte nedskæring og
skatteforhøjelser og syntes hjælpeløst over for
arbejdsløsheden. Juni 1932 fjernede
præsident Hindenburg den
parlamentariske regering, indsatte v. Papen, dec.
v. Schleicher som rigskansler, til
konservatismen jan. 1933 gik i samarb. m.
Hitler som rigskansl&f. - 1933-45.
Støttet til hæren og politiet slog Hitler
kommunismen ned m. rigsdagsbranden som
påskud; fik diktatorisk fuldmagt fra
rigsdagen, opløste fagforeningerne og
efth. samtl. polit, partier undt. sit eget;
bragte modstanderne til tavshed ved
massepropaganda (Goebbels) og
koncentrationslejre. Den overvejende del af
de ty. jøder blev efterhånden udryddet.
Reg. fjernede arbejdsløsheden ved
oprustning og arbejdstjeneste, støttet til
opadgående verdenskonjunkturer. 1933
udtrådte T af Folkeforbundet, vedkendte
sig oprustningen marts 1935, besatte
Rhinlandet marts 1936; i samarb. m.
Ital. s. å., støttede Franco 1936-39,
indlemmede 1938 Østrig. Gennemtvang
sept. 1938 indlemmelse af Sudeterland,
da Engl.-Frankr. veg tilbage for krig;
gjorde marts 1939 Böhmen-Mähren til
ty. protektorat og indlemmede Memel.
Hitler vendte sig derefter mod Polen,
som T 1934 havde sluttet
ikke-angrebs-pagt med; angreb 1. 9. 1939 efter at
have nået forståelse m. Rusland. - 3. 9.
1939 erklærede Engl. og Frankr. T krig.
T slog Polen ned på 3 uger; besatte 9. 4.
1940 Danm. og efth. Norge, erobrede
maj-juni Holl., Belg., Frankr. Efter
mislykket luftoffensiv mod Engl.
aug.-okt. 1940 erobrede T april-maj 1941
Balkanlandene; angreb 22. 6. s. å. Rusl.
Offensiven mod 0 gik i stå dec., samtidig
med, at USA efter Japans angreb
erklærede T krig. Sommer 1942
genoptoges offensiven i Rusl., der førte til
katastrofe ved Stalingrad, hvorefter de ty.
tropper 1943-45 veg fra Don til Berlin,
mens Vestmagterne 1944 erobrede
Frankrig og 1945 tog vestl. halvdel af T.
Ved sammenbruddet i apr. og Hitlers
død måtte efterflg. Dönitz kapitulere
betingelsesløst. De fleste større ty. byer
lå i ruiner efter bombardement. Efter
kapitulationen fandtes hverken ty.
regering ei. ty. ståt. - Juni 1945 deltes
T i sovj., fr., brit. og USA zone; Polen
overtog admin. af landet 0 f.
Oder-Neisse-linien, hvorfra tyskerne
fordreves, og Rusl. indlemmede nordl.
Øst-preussen. Potsdammødets tanke om
økon. enhed realiseredes ikke. I sovj.
zone opløstes storgodserne og Socialistisk
Enhedsparti oprettedes. I vestl. zoner
havde ved lokalvalg soc.dem. og moderat
borgerlige partier flertal. Afspærring fra
landbrugsområderne mod øst bidrog til
mangel på levnedsmidler og svigtende
kulproduktion. 1946 blev en række af de
overlevende nationalsoc. ledere henrettet
for krigsforbrydelser efter proces i
Nürnberg. Efter forgæves forhandl, m. Sovj.
sammensluttedes nytår 1947
eng.-amer. zoner i økon. enhed, mens Frankr.
var modstander heraf og af ethvert
forsøg på saml. af T. Marts 1948 sprængtes
Det Allierede Kontrolråd i Berlin. Maj
1948 gik konference af USA, Engl.,
Frankr., Benelux ind for samlet fri for-
fatn. for de vestl. zoner, idet dog
Ruhr-områdets produktion især efter fr. ønske
skulle stå under international kontrol.
Juni 1948 gennemførte Vestmagterne
og Sovj. under skarp indbyrdes konflikt
seddelombytning til bekæmpelse af
inflation. Juni 1948-maj 1949 afbrød
Sovj. landtrafikforb. ml. Vest-T og de
vestallieredes Berlinzoner, som derfor
forsynedes gnm. luften. Valutareformen
i V-zonerne lettede vareknaphed, men
gav arbejdsløshed. Efter
sammenkaldelse af grundlovgiv. forsaml, i Bonn
sept. 1948 gennemførtes demokratisk
forfatn. for V-T 23. 5. 1949; valg til
forbundsdagen 14. 8. 1949 viste strømning
mod højre (Kristelige Demokrater 7,4
mill., Soc.dem. 6,9 mill., De Frie
Demokrater 2,8 mill., Komm. 1,4 mill.,
Bayernpartiet 990 000, det
kons.-natio-nalistiske »Tyske Parti« 940 000). Valg
i Sovjetzonen 15.-16. 5. 1949 gav Det
Socialistiske Enhedsparti 7,9 mill.
stemmer mod 4,1 mill. nejstemmer,
tysk litteratur. Den oldty. litt. er,
fraset det tilfældigt overleverede fragment
af Hildebrandslied, kristelig brugslitt.
Riddertidens kunst oplevede en kort
blomstringsperiode omkr. 1200 (Wolfram
von Eschenbach, Walther von der
Vogelweide) samtidig med den definitive
affattelse af helteeposet Nibelungenlied.
I den kaotiske senmiddelalder dyrkedes
det fromme og det folkelige, det
borgerlig-moralske og det • primitiv-vitale.
Formløsheden og djærvheden fortsattes
i Luthertiden med dens teol. stridslitt.,
og først barokken skabte en udpræget
kunstdigtning, præget af tidens kaos. I
18. årh. styrkedes borgerligheden, der da
gennemsyrede litt. (Gottsched, Gellert).
Over det borgerlige hævede sig
Goethetidens filos. og panteistisk prægede
idealisme og irrationalisme i de tre
udviklingsstadier: Sturm und Drang,
ungdommens hede protestdigtning, klassikken,
den modne, afdæmpede kunst, og
romantikken, der spiller i alle former og farver.
Med Biedermeier fulgte det borgerl.,
delvis epigonprægede efterslæt. Over for de
stille i landet (Mörike) stod Das junge
Deutschland med den liberal-polit.
aktivisme. I forstærket tempo fulgte
impressionisme og symbolisme (forfinet psyk.
litt.) og ca. 1910-20 ekspressionismen
(kosmisk-metafys. ekstase-litt.). Tyverne
bragte stabilisering med Neue
Sachlich-keit, trediverne derimod et kunstnerisk
sammenbrud med nazi-litt.
Emigrant-litt.s forudsætn. går tilbage til Das junge
Deutschland. Litt. efter 1945 er
kendetegnet dels ved desillusionisme og
naturalisme, dels ved en barokagtig dysterhed
med ekspressionistiske træk.
tysk musik har sine rødder helt tilbage
til minnesangerne (13. årh.) og til
mestersangerne (16. årh.), hvis stil ligger til
grund for den protestantiske koral. I 17.
årh. gennemgik ty. musik - navnlig ved
H. Schütz, Johann Hermann Schein
(1586-1630) og Samuel Scheidt
(1587-1657) - en rivende udvikling. Gnm.
danskeren Buxtehude gik udvikl, videre og
kulminerede med J. S. Bach, der s. m.
den i Engl. virkende G. F. Händel er de
største ty. musikere i 18. årh.s 1. halvdel.
I årh.s 2. halvdel opstår det ty.
syngespil, og i Mannheim var Stamitz og Ignaz
Holzbauer (1711-83) førere for
Mann-heimerskolen, hvis symfonistil skulle få
afgørende bet. for symfonien hos Haydn
og Mozart. J. S. Bachs sønner - navnlig
C. Ph. Em. Bach - foregreb med den
galante stil den Mozart-Haydn’ske
klaverstil. Med J. A. P. Schulz, Johann
Friedrich Reichardt (1752-1814) og
Johann Zumsteeg (1760-1802) fik
oplysningstidens ty. vise sin blomstring. Tiden
omkr. 1800 stod i Wienerklassicismens
tegn. Den romantiske periode i ty. musik
indledtes af Fr. Schubert og C. M. v.
Weber, og denne linie videreførtes af
Mendelssohn, Schumann og senere
Brahms. Med Richard Wagners operaer
og Franz Liszts symfoniske digtninge
kulminerede romantikken. Wagners ånd
lever videre i Bruckners symfonier. På
tærsklen til vor tid står Rich. Strauss og
4699
4700
4701
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
