- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4702,4703,4704

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tysk musik - Tysknationale Folkeparti - tysk-romerske rige - tysk sprog - Tyssedal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tysknationale Folkeparti

Tännforsen

Hans Pfitzner. Ekspressionismen
dyrkedes omkr. 1920 af Schönberg, Alban Berg
og A. v. Webern. Nyere navne er
Hindemith, K. Thomas, Kurt Weill, Werner
Egk (f. 1901) og Hugo Distier (f. 1908).

Tysknationale Folkeparti, dannet
1918-19 af kons., kejsertro elementer.
Mod Weimarforfatn. Fra 1928 ledet af
Hugenberg, gik jan. 1933 ind i Hitlers
reg., som derved fik rigsdagsflertal efter
valg; opløst s. å.

tysk-romerske rige, egl: Det Hellige
Romerske Rige af Tysk Nation, kaldtes Tyskl.
fra Otto l.s kejserkroning 962 til 1806.

tysk sprog tilhører den vestgerm. gren
af de germ. sprog. Grænserne for ty.
folkesprog følger nogenlunde Tyskl.s
grænser før 1938. Desuden er ty.
hovedsprog i Østrig, det nordl. Schweiz og en
del af Alsace-Lorraine og Luxembourg.
Ty. har fra oldtiden været spaltet i talr.
dialekter. Ca. 500-600 e. Kr. satte den
højty. lydforskydning skel ml. højtysk og
nederty. ei. platty.

Højty. dial. deles i Oberdeutsch, der
omfatter de sydty. dial. og Mitteldeutsch
(thüringsk, sachsisk m. fl.). I højty.
skelner man ml. 3 perioder: oldhøjtysk
(ca. 750 til ca. 1100), middelhøjtysk fra
ca. 1100 til ca. 1500 og nyhøjtysk fra ca.
1500. Den vigtigste udvikling fra
old-hty. til mhty. er den gennemførte
svækkelse af ubetonede endevok. (namo >
name osv.). Udvikl, fra mhty. til nyhty.
præges bl. a. af diftongering af
rodstavelsernes vok. (hus > Haus, zit > Zeit,
liute (udtalt >>) > Leute), monoftongering
(bruoder > Bruder), forlængelse (zelen >
zählen) og ordforråd m. m. - Fra ca.
1300 erstattede det kejserlige kancelli i
Prag lat. med ty. i off. dokumenter.
Luther og bogtrykkerkunstens
udbredelse skabte det nyhty. skriftsprog på
grundlag af det sachsiske kancellisprog
(vokalismen hovedsagelig fra mellemty.,
konsonantismen hovedsagelig fra sydty.);
dette sprog fortrængte i 17. og 18. årh.
ikke blot nederty. skriftsprog, men også
latinen og blev anerkendt i Schweiz og
Østrig. Det blev yderligere udviklet af
Tyskl.s store digtere, især Goethe og
Schiller. Karakteristisk for mod. ty. er
bevarelsen af udstrakt kasusbøjn.,
kompliceret sætningsbygn. og visse
nyskabelser på puristisk ty. grundlag. Først i
19. årh. har man forsøgt en ensartet
udtale for hele det ty. rige,
»Bühnen-aussprache« (scenesproget), t tales af ca.
80 mill. mennesker.

’Tyssedal [-da:l], no. industriflække ved
Sørfjorden i Hardanger; 1335 indb. (1946).
Stort vandkraftværk (125 660 kW), der
udnytter Skjeggedalsfossen.

Tystofte Forsøgsstation, ca. 4 km 0 f.
Skælskør, under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur; oprettet 1886 på
initiativ af statskonsulent P. Nielsen.
Hovedopgave: sorts- og stammeforsøg
samt undersøgelser vedr. planteforædling.

Tystofte stammer, stammer af
kulturplanter, der er tiltrukket ved
forædlingsarbejdet på Tystofte Forsøgsstation.

Tystrup-Bavelse Sø, to med hinanden
forbundne søer SSØ f. Sorø; 7,6 km2;
afvandes af Suså.

tyttebær (Vac’cinium), art af bøllefam.
Busk med stedsegrønne blade og blegrøde
blomster i klaser. Bærrene er højrøde,
indeholder spor af benzoesyre, hvorfor de
er lette at opbevare. I Danm. på heder.

tyve (’Ptinidae), små, langbenede biller,
som gnaver i forsk, organ, stoffer. Hertil
den almindelige t (P. fur), der
forekommer i huse og kan gøre skade i
forråd, samt messingbillen.

tyveri. For t straffes den, som uden
besidderens samtykke borttager en
fremmed, rørlig ting for at skaffe sig ei. andre
uberettiget vinding. Med rørlig ting
sidestilles en energimængde, der er fremstillet,
opbevaret ei. taget i brug til
frembringelse af lys, varme, kraft ei. i andet
økon. øjemed. Straffen er normalt
fængsel i indtil 2, i gentagelsestilf. 3 år, men
kan (f. eks. p. gr. af de tilvendte
genstandes ringe værdi) nedsættes til bøde
ei. hæfte og, under formildende
omstæn-digh., bortfalde. Er t af særlig grov be-

skaffenhed, ei. er et større antal t begået,
kan straffen stige til fængsel i 6 år. Efter
omstændigh. kan t også medføre anv. af
arbejdshus ei. sikkerhedsforvaring,
tyveriforsikring, forsikr, mod
indbrudstyveri og beskadigelser forårsaget herved,
tyv om natten, som en, udtryk for
uventet og overraskende tilsynekomst;
1. Thessalonikerbrev 5, 2 om Jesu
genkomst.

tyvstart, sport, start, før signalet er givet.
Täbris, anden stavemåde for Tabriz.
tæger (He’miptera), gruppe af insekter
(næbmunde). Forvingernes indre halvdel
fortykket, snabelen udspringer fra
hovedets forreste del. Overvejende
plantesugere, en del dog rovdyr ei. blodsugere.
Deles i land- og vandt.
Tägliche Rundschau [’tæ:kli*3 [-’runt-Jau]-] {+’runt-
Jau]+} (ty: daglig oversigt), 1) ty. kons.
dagblad, udkom med afbrydelser
1880-1933. 2) Organ for Det Socialistiske
Enhedsparti i Ø-Tyskl.; grl. 1945 i Berlin,
tægtedag (glda.), den dag, på hvilken en

sag behandles i retten,
tælle, d. s. s. talg.

tælleapparat, tandhjulsanordning, der
ved maskiner angiver det antal
omdrejninger ei. arbejdsslag, som maskinen har
udført inden for et bestemt tidsrum,
tællelys, lys fremst, af den højere
smeltende talgfraktion, der skilles fra den
lavere smeltende ved presning.

a

tæller, mat. I en brøk — betegn, a som t.
b

tællesyning, fladsyning over talte tråde
i bundstoffet. Mønstrene geom. I ren
form findes t på hedebo-skjorter og
-særke fra slutn. af det 18. årh.
tænder. Mennesket er diphyodont, d. v. s.
får 2 serier t, først 20 mælket, derefter
32 blivende t, 4 fortænder, 2 hjørnet og
10 kindt i hver kæbe. Ved fødslen er
munden tandløs, men anlæg til t findes hos
fostret allerede i den 2. måned. I den 7.
måned efter fødslen ei. senere bryder de
første t frem. Når barnet er 2 år, er oftest
hele mælketandsættet udviklet. I det 7.

Teender. T. v. kæber af et 2 års barn. Den
ydre ben væg borttaget for at vise de allerede
dannede kim af enkelte blivende tænder.
T. h. kæber af et 10 års barn. Den ydre
ben væg borttaget for at vise tandskiftet. De
10 bageste udvoksede tænder er blivende.

år beg. sædv. tandskiftet. Mælket-s
rødder resorberes, deres kroner falder ud og
erstattes af de blivende t i samme
rækkefølge som mælket er brudt frem.
Samtidig viser sig bag ved 2. mælkekindt
en blivende tand, 6-årstanden. I det 12.
år fremkommer bag om denne
12-års-tanden og til sidst den tredie store
kindtand, visdomstanden. Tiden for de
permanente t-s gennembrud varierer ikke
så lidt. For visdomstandens vedk. har
man iagttaget en forskel på 50 år.

Man skelner ml. roden, som sidder
indkilet i kæbebenets alveolarfremspring,
og kronen, som skyder frem uden for
denne. Partiet på overgangen ml. krone
og rod kaldes tandhalsen. En tands
hovedmasse udgøres af tandben, dentin,
som giver den dens form. Udadtil er
tandbenet på kronedelen omgivet af
emaille, på roddelen af cement.
Tandbenet omslutter et hulrum af tandens
form, som i roden svinder ind til en fin
kanal. Gnm. en lille åbning ved
tandrodens spids indtræder nerver og blodkar
i tanden. Inde i det omtalte hulrum
danner de et tæt netværk, omsluttet af
bindevæv. Dette lille organ, tandens
nerve-og ernæringsorgan, kaldes pulpa. Hos
unge individer er den stor og blodrig,
men med alderen skrumper den ind og
bliver til en tynd tråd.

Tandbenet består af 72% uorgan, og

ca. 28% organ, substans. Emaillen, som
består af 5- ei. 6-kantede prismer, er
hårdere end tandbenet, omtr. så hård
som topas,
tænding, proces, der indleder
forbrændingen i forbrændingsmotorers cylindre,
t kan iværksættes v. kompressions varme
fra forbrændingsluften (dieselmotorer),
berøring m. de varme vægge i et
glødhoved (petroleums- og råoliemotorer) og
v. gnistt med en elektr. gnist ml.
elektroderne i et tændrør (benzin- og
gas-motorer). Gnisten frembringes af et
akkumulatorbatteri og en induktionsspole
(batterit) ei. en tændingsmagnet
(mag-nett); dette anv. især til flyvemotorer.
Glødhovedmotorer startes ved, at
glødhovedet varmes til svag rødglødhede med
en blæselampe; er motoren indrettet til
koldstart, kan t foregå v. hj. af en elektr.
opvarmet glødespiral i
kompressionsrum-met ei. en såk. koldstartpatron, der
anbringes i en holder og tændes m. en
tændstik. Er motoren først kommet
igang, udvikles der varme nok til at holde
glødhovedet tilstrækkelig varmt,
tændingsbankning i en benzinmotor
opstår ved høj kompression, når den under
kompressionen forhøjede temp. af
benzin-luftblandingen nærmer sig
antændel-sestemp. t modvirkes ved tilsætn. af visse
vædsker ei. stoffer som benzol,
æthylal-kohol, ferrokarbonyl og blytetraæthyl til
benzinen. Dennes
kompressionsbestan-dighed (sikkerhed mod bankning) angives
ved oktantallet,
tændnålsgeværet, bagladegevær,
opfundet 1838. Ved affyringen blev en lang
nål drevet gnm. den i papir indsvøbte
krudtladning og tændte fænghaitten.
tændrør, den anordning i
forbrændingsmotorer, hvori gnisten opstår ved
tænding.

tændsats, lille sprængladning, der anv. i
fænghætter til påtænding af røgfrit krudt
ei. i detonatorer for at bringe brisante
ladninger til detonation. Sammensætning
f. eks. 40% knaldkviksølv, 18% klorsurt
kali, 40% pulveriseret glas og 2% gummi,
tændskrue, form for fængrør, der bruges
til at antænde ladningen i svært skyts.

Man hager en aftrækkersnor i riverens
øje og trækker dennes nederste,
savtakkede stykke gnm. en friktionssats, der
herved antændes.

tændsnor ei. sto’pi’ntråd, anv. til
antændelse af sprængladninger. Langsomt
brændende t fremst, af sortkrudt omspundet
med jute, hamp ei. bomuld og beskyttes
mod fugtighed af guttaperka o. 1.
Bræn-detid ca. 2 min. pr. m. Andre typer
fremst, med brændetid op til 100-150 m
pr. sek. Hurtigtbrændende ei. detonerende
t med brændetid 4000-7000 m pr. sek.
fremst, af trotyl, pentyl osv. Antændes
med sprængkapsler.

tændstikker, små træpinde, i den ene
ende forsynet med en tændsats, der ved
strygning mod en passende flade tændes
og sætter træpinden i brand. De i Danm.
eneste lovlige, såkaldte sikkerhedst kan
kun antændes ved strygning mod en
særlig, på t-æsken anbragt, strygeflade.
Denne indeholder bl. a. rødt fosfor,
anti-montrisulfid, kridt- ei. glaspulver samt
et bindemiddel. Tændsatsen kan bl. a.
indeholde kaliumklorat og blydioksyd.
Tændsatsenden er alm. overtrukket med
paraffin for at lette antændelsen af træet,
der iøvr. er imprægneret, f. eks. med
ammoniumsulfat, for at hindre langvarig
glødning efter slukningen. Som træ anv.
især asp. Såvel skæringen af træet, som
paraffinering, anbringelse af tændsats og
pakning i æsker foregår maskinelt,
t-fabrikationen er især udviklet i Sv., der
er førende i verden på dette område.

’tæ’nie (gr. tainia), bånd, spec. de
uldbind, de gl. grækere bandt om
genstande, der var helligede guderne ei. de
døde.

’Tännforsen, sv. vandfald, Indalsälven;
på en strækning af 600 m falder elven
her 36,7 m, hvoraf de 24 m lodret.

4702

4703

4704

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free